2:9

i sin godhed gav: Det græske udsagnsord der bliver brugt her (charizomai), er beslægtet med det græske udtryk der ofte oversættes med “ufortjent godhed”. Det kan også oversættes med “Guds velvilje”. (Joh 1:14 og studienote) I den her sammenhæng udtrykker det tanken om at Gud i sin store kærlighed og gavmildhed gav Jesus et ophøjet navn, et navn “som er over alle andre navne”. Når Gud kan give sin Søn, Jesus, sådan et navn, må det betyde at Faren er større end Jesus, og at Jesus er underordnet Gud. (Joh 14:28; 1Kt 11:3) Derfor er den anerkendelse Jesus får på grund af sin høje stilling, i virkeligheden “til ære for Gud, Faren”. – Flp 2:11.

det navn: I Bibelen henviser ordet “navn” ofte til mere end blot et egennavn. (Se studienote til Mt 24:9). “Det navn” Gud gav Jesus, står her for den stilling og myndighed som Jesus fik af sin Far. Sammenhængen i Filipperne, kapitel 2, viser at Jesus fik sit ophøjede navn efter sin opstandelse. – Mt 28:18; Flp 2:8, 10, 11; He 1:3, 4.

alle andre navne: En bogstavelig gengivelse af den græske tekst (“ethvert navn”, Kingdom Interlinear), en gengivelse som bruges i mange oversættelser, kan give det indtryk at Jesus’ navn også er over Guds navn. Men den tanke stemmer ikke med sammenhængen, for Paulus sagde: “Gud ophøjede [Jesus] til en højere stilling og [gav ham] i sin godhed” hans navn. Desuden kan det græske ord for “ethvert (alle)” i nogle sammenhænge betyde “alle andre”. Læg for eksempel mærke til hvordan det bliver gengivet i Lu 13:2 (“alle andre”); Lu 21:29 og Flp 2:21 (“alle de andre”). Så både sammenhængen og den måde det græske ord bliver brugt på andre steder, støtter gengivelsen “alle andre”. Paulus forklarer altså her at Jesus’ navn er over alle andre navne, med undtagelse af Jehovas, som jo var ham der gav Jesus hans navn. – Se også 1Kt 15:28.