-
1 TimoteusRegister til Vagttårnets publikationer 1930-1985
-
-
4:3 w79 1/12 23; w75 390; g75 8/8 22; g66 8/2 22; w63 330; g63 8/7 3; w61 149; w60 223; nh 201-2; w51 215; w47 153
-
-
1. Timotheus – Studienoter, kapitel 4Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
De forbyder folk at gifte sig: Denne frafaldne lære forvrængede på en underfundig måde den sande kristne lære. Jesus anbefalede rigtignok at man ikke giftede sig, og kaldte det en gave. (Mt 19:10-12) Og Gud inspirerede Paulus til at skrive om de fordele der er ved at være ugift så man kan tjene Jehova med færre distraktioner. (1Kt 7:32-35) Men hverken Jesus eller Paulus forbød ægteskab. Tværtimod gentog Jesus Jehovas oprindelige norm for ægteskabet. (Mt 19:3-6, 8) Paulus skrev at det nogle gange var en fordel at gifte sig, og at ægteskabet var noget man skulle ære og beskytte. (1Kt 7:2, 9, 28, 36; He 13:4) Han nævnte at nogle af apostlene var gift. (1Kt 9:5 og studienote) Han kom også med vejledning til mænd og kvinder om hvordan de skulle leve op til det ansvar Gud havde givet dem inden for ægteskabet. (Ef 5:28-33) Paulus afslører her traditionen om tvunget cølibat som det den er, nemlig “dæmoners lære”. – 1Ti 4:1.
befaler dem at afholde sig fra fødevarer: I Moseloven havde Jehova befalet nationen Israel at afholde sig fra fødevarer som han havde sagt var urene. (3Mo 11:4-7) Men Jesus Kristus’ død var “enden på Loven”, så den gjaldt ikke længere da Paulus skrev brevet her omkring år 61-64. (Ro 10:4; Kol 2:14) Over et årti tidligere havde det styrende råd i Jerusalem forklaret hvad der var de eneste begrænsninger i forbindelse med mad: Blodet skulle være løbet ordentligt fra kødet, og maden måtte ikke blive spist som et offer til afguder. (ApG 15:28, 29; se også ApG 10:10-16). Der var selvfølgelig ikke noget forkert ved at de kristne fastede eller afholdt sig fra bestemte fødevarer (Mt 6:16-18), men det var ikke nødvendigt for at de kunne blive frelst (Ro 14:5, 6; He 13:9). Så her gør Paulus det helt tydeligt at enhver der befalede andre at “afholde sig fra fødevarer”, afviste nøjagtig kundskab og fremmede “dæmoners lære”. – 1Ti 4:1 og studienote.
-