-
2. Timotheus – Studienoter, kapitel 1Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
oprigtige tro: Se studienote til 1Ti 1:5.
din mormor, Lois: Det græske ord mamme, der er gengivet med “mormor”, betyder bare “bedstemor”, men Lois var højst sandsynligt mor til Timotheus’ mor, Eunike. Det ser ud til at familien boede i Lystra. (ApG 16:1-3) Ordet blev brugt af børn for at udtrykke kærlighed til deres bedstemor, i kontrast til det mere formelle ord tethe. Paulus’ ordvalg kan indikere at Timotheus og hans mormor havde et nært forhold. Lois har sandsynligvis hjulpet Eunike med at undervise Timotheus ud fra De Hebraiske Skrifter. – Se studienote til 2Ti 3:15.
din mor, Eunike: Eunike og Lois blev sandsynligvis kristne da Paulus første gang var i Lystra omkring år 47-48. (ApG 14:6) Paulus roser her dem begge for deres “oprigtige tro”. Der er ingen tvivl om at Eunike havde brug for en sådan stærk tro da Timotheus rejste hjemmefra for at følges med Paulus på hans missionsrejser; måske har hun husket på Paulus’ sidste besøg i byen hvor han blev stenet indtil man troede han var død. (ApG 14:19) Lois’ og Eunikes eksempel og gode undervisning har uden tvivl bidraget til Timotheus’ “oprigtige tro” og store åndelige fremskridt. (ApG 16:2; Flp 2:19-22; 1Ti 4:14) Deres eksempel er endnu mere bemærkelsesværdigt med tanke på at Timotheus’ græske far åbenbart ikke delte deres tro. – Se studienoter til ApG 16:1, 3.
-