-
2. TimotheusResearchguide
-
-
w14 15/7 s. 8-10 § 3-12
w14 15/7 s. 12-16
it-2 “Kundskab” § 10
-
-
2. Timotheus – Studienoter, kapitel 2Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
Gud har lagt et solidt fundament: Paulus uddyber ikke hvad det er for et “solidt fundament”, men i nogle af hans andre breve bruger han ord som “fundament” eller “grundvold” for at fremhæve stabilitet og troværdighed. For eksempel sammenligner han Jesus’ rolle i Jehovas hensigt med et fundament. (1Kt 3:11) I Ef 2:20 taler han om “apostlene og profeterne som grundvold”. Og han beskriver den kristne menighed i lignende vendinger. (Se studienote til 1Ti 3:15; se også He 6:1). I de to foregående vers (2Ti 2:17, 18) siger Paulus at Timotheus skal afvise falske læresætninger. For at forsikre Timotheus om at Jehovas handlinger og egenskaber altid er pålidelige og evige, siger han: “Gud har lagt et solidt fundament. Det står fast.” – Sl 33:11; Mal 3:6; Jak 1:17.
er beseglet med disse ord: Et segl kan henvise til det aftryk et stempel laver, eller til en inskription der indikerer ejerskab eller bekræfter ægthed. (Se Ordforklaring: “Segl”). Det var almindeligt at der på fundamentet eller andre steder på en bygning fandtes en inskription der viste hvem der havde bygget bygningen, hvem der ejede den, eller formålet med den. (Se også studienoter til 2Kt 1:22; Ef 1:13). Åbenbaringens Bog beskriver nogle grundsten hvor apostlenes navne står på. (Åb 21:14) Den besegling Paulus taler om her, indeholder to vigtige tanker som bliver forklaret i de følgende studienoter.
Jehova: Paulus citerer her 4Mo 16:5 (fra Septuaginta), hvor Moses sagde til Kora og hans tilhængere at Jehova “kender dem der tilhører ham”. Den oprindelige hebraiske tekst bruger her Guds navn i form af de fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), og derfor er det helt på sin plads at Jehovas navn forekommer i hovedteksten i den her oversættelse. – Se Tillæg C1 og C2.
“Jehova kender dem der tilhører ham”: Ved at citere fra 4Mo 16:5 bruger Paulus åbenbart beretningen om Kora, Datan og Abirams oprør for at forsikre Timotheus om at Jehova ved hvem der gør oprør mod Ham. Han både kan og vil sætte en stopper for deres ondskab. Jehova ville ikke tillade at frafaldne i det første århundrede kom i vejen for hans hensigt, ligesom han heller ikke tillod at Kora og hans tilhængere gjorde det flere århundreder tidligere. Men som Moses sagde, kender Jehova dem der er loyale mod ham. Han har et personligt forhold til dem og viser at han godkender dem. – Se studienoter til Ga 4:9.
“Enhver der påkalder Jehovas navn, skal holde sig fra alt hvad der er uretfærdigt”: Den måde Paulus udtrykker sig på her, antyder at det er et citat. Men den præcise ordlyd findes ingen steder i De Hebraiske Skrifter. Paulus har lige citeret fra 4. Mosebog, kapitel 16, der indeholder beretningen om Koras oprør. Så det er muligt at Paulus her taler om den samme beretning og delvist gengiver Moses’ ord i 4Mo 16:26. De der var loyale mod Jehova på Moses’ tid, måtte gøre noget aktivt og fjerne sig fra dem der handlede uretfærdigt. På lignende måde tilskynder Paulus Timotheus og andre trofaste kristne til at holde sig fra, eller afvise, alt hvad der er uretfærdigt, deriblandt de ting han nævner i det her kapitel – “at skændes om ord”, “den tomme snak”, frafaldnes lære og “tåbelige og meningsløse diskussioner”. – 2Ti 2:14, 16, 18, 23.
påkalder Jehovas navn: Den her del af verset hentyder muligvis til ordene i Esa 26:13 i Septuaginta. I den oprindelige hebraiske tekst er det tydeligt at det er Guds navn der her tales om. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Ti 2:19b.
-