1:2

håbet om det evige liv som Gud … har givet løfte om for længe siden: Paulus taler her om et løfte som Gud gav “for længe siden”. (Se også studienote til 2Ti 1:9). Måske henviser han til det tidspunkt hvor Jehova besluttede at mennesker skulle leve for evigt på jorden. Eller det kan være at han henviser til det tidspunkt hvor Jehova åbenbarede sin hensigt for mennesker. (1Mo 1:27, 28; 2:17) Da Jehova afsagde sin dom over oprørerne i Paradiset, ændrede han ikke sin oprindelige hensigt. (Sl 37:29) Men han forudsagde at der ville komme et særligt “afkom” der ville knuse Satan, og Bibelen viser at det “afkom” ville omfatte mennesker der skulle leve for evigt i himlen. (1Mo 3:15; se også Da 7:13, 14, 27; Lu 22:28-30). Paulus og andre salvede kristne havde “håbet om det evige liv” i himlen. – Se studienote til Ef 3:11.

Gud, der ikke kan lyve: Det at lyve ville være imod Guds natur, for Jehova er “sandhedens Gud”. (Sl 31:5) Alt hvad Jehova gør, udfører han ved hjælp af sin hellige ånd, som Jesus kalder “sandhedens ånd”. (Joh 15:26; 16:13) Jehova er helt anderledes end ufuldkomne mennesker, for “Gud er ikke som et menneske der fortæller løgne”. (4Mo 23:19) Og han er en fuldstændig modsætning til Satan, som er “en løgner og løgnens far”. (Joh 8:44) Paulus’ pointe: Fordi det er umuligt for Gud at lyve, er hans løfter helt pålidelige. – He 6:18.