Det var almindeligt i det romerske rige at have trælle. De romerske love regulerede visse aspekter af forholdet mellem en træl og hans herre. Hos velhavende familier i hele det romerske rige, var det trælle der udførte en stor del af det huslige arbejde. De lavede mad, gjorde rent og tog sig af børnene. Andre trælle arbejdede på værksteder, i miner eller på gårde. Nogle trælle havde en uddannelse og kunne arbejde som læge, lærer eller sekretær. Faktisk var det eneste område trælle ikke kunne arbejde, i militæret. I nogle tilfælde kunne en træl blive fri. (Se Ordforklaring: “Fri; købt fri”). De kristne i det første århundrede modsatte sig ikke loven i forbindelse med trælle, og de talte heller ikke for at trælle skulle gøre oprør. (1Kt 7:21) De kristne respekterede andres, også deres trosfælles, ret til at eje trælle. Det var derfor Paulus sendte Onesimos tilbage til sin herre, Filemon. Fordi Onesimos var blevet kristen, vendte han villigt tilbage og underordnede sig sin kristne herre. (Flm 10-17) Paulus opfordrede trælle til at være ærlige og flittige. – Tit 2:9, 10.