Mens Jesus var på jorden, lærte han ofte andre om hvor tilgivende hans Far er. Tænk for eksempel på lignelsen om sønnen der vendte tilbage. Sønnen i den lignelse traf på et tidspunkt nogle meget dårlige beslutninger og begyndte at leve et hæmningsløst liv. Men han “kom til fornuft” og vendte hjem. Hvordan reagerede faren på det? Jesus sagde at mens sønnen “endnu var langt væk, fik hans far øje på ham ..., og han løb hen og omfavnede ham og kyssede ham”. Sønnen var meget ked af det han havde gjort, så han spurgte om han bare kunne få lov til at blive en af tjenerne i sin fars husstand. Men faren var meget hurtig til at tilgive ham, lægge det hele bag sig og tage ham tilbage i familien. Han sagde: “Min søn her ... var væk og er blevet fundet.” (Luk. 15:11-32) Jesus, der havde været sammen med sin Far i himlen før han kom til jorden, havde uden tvivl set ham vise barmhjertighed mod mange syndere der havde angret, op gennem tiden. Derfor kunne han male så smukt et billede af vores kærlige og medfølende Far, Jehova. w24.08 11 § 11-12

En der er sund i sindet, gør alt hvad han kan, for at træffe beslutninger der afspejler Jehovas måde at tænke på. Han ved at det vigtigste i hans liv er hans venskab med Jehova. Han har et afbalanceret syn på sig selv og erkender at han ikke har alle svarene. Og han støtter sig til Jehova ved altid at bede ham om vejledning. Uanset hvilke medfødte evner vi har, må vi ikke stole på os selv, men på Jehova. Især når vi står over for vigtige beslutninger, er det helt nødvendigt at bede til Jehova for at få vejledning. Han ved altid hvad der er bedst for os. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har skabt os så vi kan vise de samme egenskaber som ham. (1. Mos. 1:26) Selvfølgelig kan vi ikke gøre det perfekt, og vi vil heller aldrig helt kunne komme til at forstå hans tanker. – Esa. 55:9. w25.03 11 § 13; 13 § 17-18

Sæt ikke spørgsmålstegn ved andres motiver. Hvis nogen ikke viser deres taknemmelighed for noget vi har gjort, kan vi spørge os selv: “Er de egentlig utaknemmelige, eller har de bare glemt at sige tak?” Måske er der andre grunde til at de ikke lige reagerer på den måde vi havde håbet på. Det kan være at nogen faktisk er dybt taknemmelige men bare har svært ved at give udtryk for det. Måske er de flove over at få hjælp, især hvis det før i tiden altid har været dem der har hjulpet andre. Uanset hvad vil kærlighed få os til at tænke det bedste om vores trosfæller og lade tvivlen komme dem til gode, og så vil vi kunne blive ved med at give med glæde. (Ef. 4:2) Vær tålmodig. Den vise kong Salomon skrev med hensyn til det at vise gavmildhed: “Kast dit brød ud på vandet, for du vil finde det igen efter mange dage.” (Præd. 11:1) Som de her ord viser, kan der nogle gange gå rigtig lang tid før nogen reagerer på det vi har gjort for dem. Der kan gå “mange dage”. w24.09 30 § 18-19