En der er sund i sindet, gør alt hvad han kan, for at træffe beslutninger der afspejler Jehovas måde at tænke på. Han ved at det vigtigste i hans liv er hans venskab med Jehova. Han har et afbalanceret syn på sig selv og erkender at han ikke har alle svarene. Og han støtter sig til Jehova ved altid at bede ham om vejledning. Uanset hvilke medfødte evner vi har, må vi ikke stole på os selv, men på Jehova. Især når vi står over for vigtige beslutninger, er det helt nødvendigt at bede til Jehova for at få vejledning. Han ved altid hvad der er bedst for os. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har skabt os så vi kan vise de samme egenskaber som ham. (1. Mos. 1:26) Selvfølgelig kan vi ikke gøre det perfekt, og vi vil heller aldrig helt kunne komme til at forstå hans tanker. – Esa. 55:9. w25.03 11 § 13; 13 § 17-18

Sæt ikke spørgsmålstegn ved andres motiver. Hvis nogen ikke viser deres taknemmelighed for noget vi har gjort, kan vi spørge os selv: “Er de egentlig utaknemmelige, eller har de bare glemt at sige tak?” Måske er der andre grunde til at de ikke lige reagerer på den måde vi havde håbet på. Det kan være at nogen faktisk er dybt taknemmelige men bare har svært ved at give udtryk for det. Måske er de flove over at få hjælp, især hvis det før i tiden altid har været dem der har hjulpet andre. Uanset hvad vil kærlighed få os til at tænke det bedste om vores trosfæller og lade tvivlen komme dem til gode, og så vil vi kunne blive ved med at give med glæde. (Ef. 4:2) Vær tålmodig. Den vise kong Salomon skrev med hensyn til det at vise gavmildhed: “Kast dit brød ud på vandet, for du vil finde det igen efter mange dage.” (Præd. 11:1) Som de her ord viser, kan der nogle gange gå rigtig lang tid før nogen reagerer på det vi har gjort for dem. Der kan gå “mange dage”. w24.09 30 § 18-19

Hvis der i menigheden bliver bragt en meddelelse om at en er blevet retledt, kan vi fortsætte med at være socialt sammen med ham fordi vi ved at han har angret og er holdt op med sin forkerte adfærd. Han er stadig en del af menigheden og har brug for den opmuntring det giver at være sammen med sine trosfæller. (Hebr. 10:24, 25) Men situationen er noget anderledes hvis en er blevet fjernet fra menigheden. I det tilfælde vil vi “holde op med at omgås” vedkommende og “ikke engang spise sammen med” ham. (1. Kor. 5:11) Betyder det at vi helt vil undgå eller ignorere vedkommende? Nej, ikke nødvendigvis. Vi vil selvfølgelig ikke være socialt sammen med ham eller hende. Men det er op til os hver især ud fra vores samvittighed at beslutte om vi vil invitere en der er blevet fjernet fra menigheden, til et møde. Det kunne for eksempel dreje sig om et familiemedlem eller en vi tidligere har haft meget med at gøre. w24.08 30 § 13-14