Jeg gik aldrig nogen steder uden min pistol

Jeg er født og opvokset i et fattigt arbejderkvarter i udkanten af Rom. Livet var hårdt. Jeg kendte ikke min rigtige mor, og jeg havde ikke et godt forhold til min far. Jeg lærte at klare det barske liv på gaden.

Allerede som 10-årig var jeg begyndt at stjæle. Som 12-årig løb jeg hjemmefra for første gang. Ved mere end én lejlighed måtte min far hente mig på politistationen. Jeg kom hele tiden op at skændes med andre — jeg var voldelig og vred på hele verden. Da jeg var 14, løb jeg hjemmefra og kom ikke tilbage igen. Jeg begyndte at tage stoffer og at leve på gaden. Nu hvor jeg ikke havde noget sted at bo, brød jeg ofte ind i biler og sov der indtil de tidlige morgentimer. Så ledte jeg efter et springvand, hvor jeg kunne vaske mig.

Jeg blev virkelig god til at stjæle — lige fra at snuppe dametasker til at begå indbrud i lejligheder og villaer om natten. Efterhånden fik jeg et rigtig dårligt ry og blev ret hurtigt optaget i en berygtet bande, som gav mig mulighed for at „stige i graderne“ så jeg kunne være med til at røve banker. Min aggressive personlighed gjorde at jeg inden længe blev et respekteret medlem af banden. Jeg gik aldrig nogen steder uden min pistol. Ja, faktisk havde jeg den under hovedpuden når jeg sov. Vold, stoffer, tyveri, dårligt sprog og løse forhold blev en livsform. Politiet var hele tiden på jagt efter mig. Jeg blev arresteret adskillige gange, og i mange år røg jeg ind og ud af fængslet.

Engang efter at jeg var blevet løsladt, besluttede jeg mig for at besøge en af mine mostre. Uden at jeg vidste det, var både hun og min fætter og min kusine blevet Jehovas Vidner. De inviterede mig til et af deres møder. Af nysgerrighed besluttede jeg at tage med dem. Da vi kom hen i rigssalen, insisterede jeg på at sidde i nærheden af døren så jeg kunne holde øje med alle der gik ind og ud. Jeg var naturligvis bevæbnet.

Det møde forandrede mit liv. Det var som om jeg befandt mig på en anden planet! Jeg blev budt velkommen af imødekommende, venlige og smilende mennesker. Jeg kan stadig tydeligt huske det varme og ærlige udtryk der var i deres øjne. Det var en verden der lå milevidt fra den jeg var vant til!

Jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Jo mere jeg lærte, jo mere gik det op for mig at jeg måtte ændre min levevis fuldstændig. Jeg tog ordene i Ordsprogene 13:20 til mig: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ Jeg indså at jeg måtte holde mig på afstand af banden. Det var ikke let, men med Jehovas hjælp lykkedes det.

Jeg fik også styr på mit liv på andre områder. Selvom det krævede store anstrengelser, holdt jeg op med at ryge og tage stoffer. Jeg klippede mit lange hår af, skilte mig af med mine øreringe og holdt op med at tale grimt. For første gang i mit liv begyndte jeg at få kontrol over mine handlinger.

Jeg havde aldrig været særlig glad for at læse og studere, så det var en stor udfordring for mig at koncentrere mig om at studere Bibelen, men jeg gjorde det. Lidt efter lidt fik jeg kærlighed til Jehova, og der skete en forandring med mig — min samvittighed begyndte at plage mig. Jeg havde ofte lavt selvværd og tvivlede på om Jehova nogen sinde ville tilgive mig for alt det onde jeg havde gjort. På sådanne tidspunkter fandt jeg stor trøst i at læse om hvordan Jehova tilgav kong David efter at han havde begået alvorlige overtrædelser. — 2 Samuel 11:1–12:13.

Noget andet der var svært for mig, var at forkynde fra hus til hus. (Mattæus 28:19, 20) Jeg var skrækslagen for at komme til at møde nogen af dem jeg havde gjort fortræd eller forurettet. Men det lykkedes mig gradvis at overvinde min frygt. Efterhånden gav det mig stor glæde at hjælpe andre til at lære vores kærlige og meget tilgivende himmelske Far at kende.

At lære om Jehova har reddet mit liv! De fleste af mine tidligere venner er døde eller sidder i fængsel, men jeg har et meningsfyldt liv, og foran mig ligger en skøn fremtid. Jeg har lært at være ydmyg og at styre mit vulkanske temperament. Det har ført til at jeg kommer godt ud af det med folk omkring mig. Jeg er lykkeligt gift med min smukke kone, Carmen. Sammen finder vi stor glæde ved at hjælpe andre til at lære mere om Bibelen.

Jeg kan lige tilføje at jeg nu udfører et ærligt stykke arbejde — det har stadig noget med banker at gøre, men i stedet for at røve dem, gør jeg rent i dem!