Lyt til hans røst

 1. Hvad skal der tilskrives Jehova, og hvorfor bør det ske?

I Salme 29:3-9 viser Jehova, at der vil komme lyn og torden fra himmelen, og at selv Libanons mægtige cedre vil splintres, som var de tændstikker. Bjergene i ørkenen vil skælve. På tilsvarende måde skal jordens nationer rystes af universets enevældige Hersker, fordi de ikke vil tilbede Jehova Gud. Alle denne verdens falske guder må udslettes. Der er ikke rum for dem. Når Salme 29:1 (AS) sagde: „Tilskriv Jehova“, så betød det, at vi må give, at vi må tilskrive Jehova Gud, hvad der med rette tilkommer ham. Var det ikke Jehova, der skænkede os liv? Var ikke han menneskets Skaber, og skabte han ikke alt, hvad der hører jorden til? Hvad andet kan vi give Jehova end vor lovsang? Vi bør være taknemmelige. Vi bør vise vor taknemmelighed. Tilbed derfor ham og ikke falske guder.

 2. Hvad tilskrev Moses i sin sang Jehova, og hvornår gjorde han det?

² Det er igennem det, vi gør, og igennem det, vi siger, at vi kan vise Jehova Gud, at vi anerkender hans store magt og overhøjhed, hans styrke og herlighed. Dengang Jehova gav Moses sejr, da israelitterne var kommet gennem det Røde Hav, og lod ham se faraos og hans hæres undergang, sang Moses en sang til Jehova. Fyrretyve år senere sang Moses en anden sang, der begyndte med disse ord: „Lyt til, I himle, lad mig tale. Jorden høre mine ord! Lad dryppe som regn min lære, lad flyde som dug mit ord, som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs. Thi Jehovas navn vil jeg forkynde, storhed skal I tilskrive vor Gud!“ — 5 Mosebog 32:1-3, AS.

 3. Hvem følger Moses’ eksempel i denne sang, og hvem gør det ikke?

³ I dag forkynder Jehovas vidner Jehovas navn, og de tilskriver deres Gud storhed. De værdsætter de goder, der tilflyder dem fra Guds trone, og de velsignelser, der kommer ned fra himmelen. De er taknemmelige for forståelsen af Jehovas lære og for hans anvisninger på, hvordan vi i dag skal leve i en ny verdens samfund. Der er mange, som har modtaget velsignelser fra Gud, men ikke giver Gud æren for de velsignelser, de har modtaget. Sådan forholdt det sig med israelitterne, der vendte sig bort fra Gud, efter at de var kommet gennem det Røde Hav, og efter at de var blevet ført gennem ørkenen. De blev utilfredse og misfornøjede. Den sang, som Moses havde lært dem, gik dem ad glemme, fordi de ikke holdt fast ved tilbedelsen af den Højeste. De holdt sig ikke nær til dem, som tilbad Jehova i helligt skrud, men holdt sig for sig selv og vendte sig til hedenske guder.

 4. Hvilken mirakuløs helbredelse, som Jesus udførte, minder dette os om?

⁴ Du husker de ti spedalske. Jesus var på vej gennem det nordlige Palæstina på det tidspunkt. Der mødte han ti spedalske, og han rensede dem alle. Da han havde gjort det, sagde han: „Gå hen og lad jer syne af præsterne!“ Grunden til, at han bad dem om at gøre dette, var den, at så kunne de prise Jehova Gud på stedet, hvor hans tilbedelse fandt sted. De gik derhen for at bringe Gud et lovprisningsoffer gennem præsterne, således som Gud havde forordnet det. Men var det ikke mærkeligt, at kun een af dem kom tilbage til Jesus for at prise Gud med høj røst, da han så, at han var blevet helbredt. Han kastede sig ned for Jesu fødder; og det var en samaritaner, der takkede for den velsignelse, der var blevet skænket ham. Jesus sagde til denne mand: „Var der ikke ti, der blev renset? hvor er de ni? Var der ingen andre end denne mand fra en anden nation, der vendte tilbage for at give Gud ære?“ — Luk. 17:17, 18, NW.

 5. Hvordan er mange i dag lig de ni spedalske, der blev renset, og som gik deres vej, og hvordan er nogle som samaritaneren?

⁵ Der er mange i dag, der hører Jehovas budskab; der er mange, der har indviet sig til Gud, men kun for en kort periode. De blev helbredt, ja, men giver de Gud æren? De kommer til Jehovas vidner et par uger, et par måneder eller måske nogle få år, men de viser ikke varig taknemmelighed mod Jehova, der rensede dem. De tilbeder ikke Jehova. De synger ikke lovsang. De går ikke til folks huse, fra dør til dør, for at forkynde andre det gode budskab, de selv har hørt. De leder ikke bibelstudier. De aflægger ikke genbesøg hos dem, som ønsker at høre. De studerer ikke Guds ord grundigt. De ønsker ikke at tilbede Jehova i helligt skrud. De kommer sammen med hans vidner et stykke tid for så atter at glide bort fra dem. Som de ni spedalske, der blev helbredt, og som kom hen i Jesu nærhed og nød godt af hans velsignelse for en tid, således giver heller ikke de Jehova ære for hans velsignelse. I dag er der, til trods for det store forkynderarbejde Jehovas vidner udfører, ikke mange, der helt vender sig bort fra denne gamle verden og begynder at tilbede Jehova i forening med hans store organisation. Der hviler et stort ansvar på dem i så henseende, fordi de har modtaget kundskab og forståelse. Taknemmelighed er en vidunderlig ting at eje, og de, som studerer Guds ord og tilbeder Jehova i helligt skrud sammen med hele hans organisation, lægger med glæde taknemmelighed for dagen, fordi de har modtaget sandheden og kan se, at Guds rige er blevet født, at Riget er oprettet og er iblandt os, at Kristus Jesus om kort tid i sit riges magt skal udfolde sin vælde mod jordens nationer, og at han skal knuse dem sammen med Satan Djævelen og hele hans dæmonorganisation.

 6. Hvad kræver det at rive sig løs fra denne verden, og hvordan kan man regelmæssigt opøve sin tro, så man kan vokse til modenhed?

⁶ Det kræver tro hos den enkelte at rive sig løs fra denne verdens prunk og pral. Denne tro kan opnås gennem omhyggeligt studium af Guds ord. Det er derfor, det er så nødvendigt for Guds tjenere på jorden, hans trælle, bestandig at gå til bibelstudiemøder og at komme sammen med deres brødre. De må have samme tro som Abraham. De må forstå og værdsætte, at Guds kraft kan virke i os gennem hans hellige ord og gøre os til dygtigere tjenere. Man må forstå, at når man først kommer ind i sandheden, er man en ren begynder. Men man kan vokse. Man behøver ikke at vedblive med at være spæd resten af sit liv. Man kan tilegne sig større kundskab om og forståelse af Jehovas ord. Man kan lede bibelstudier, hvis man har tilstrækkelig tro på Jehova Gud til at lede et bibelstudium. Man kan komme med kommentarer ved et vagttaarnsmøde, hvis man har tilstrækkelig tillid til Jehova Gud til at vide noget om hans ord. Man kan gå til Guds folks møder og der til stadighed tilegne sig kundskab. Man kan tage del i den teokratiske skole, Jehovas vidner holder, og få tildelt taleopgaver. Til sidst kan man ved tro og studium og ihærdige anstrengelser blive en offentlig taler for Jehovas organisation. Men det kræver tro, og du ved, at tro uden anstrengelse eller gerninger er død. Få din tro til at leve. Giv Gud ære som den taknemmelige, ikke som de ni utaknemmelige.

 7. Hvilket eksempel på tro nævnes der her, og hvad vil henholdsvis mangel på tro og opøvelse af tro føre til?

⁷ Alt for mange tænker: „Det kan jeg ikke gøre. Det arbejde ligger ikke for mig.“ Men enhver, der kommer ind under Guds organisation, må før eller senere blive en dygtig tjener, en god forkynder. Det er en del af hans oplæring i udførelsen af den sande tilbedelse i helligt skrud. Se på Abrahams tro: Han var en gammel mand, da Gud fortalte ham, at Sara skulle frembringe den forjættede sæd, den frie kvindes søn. Paulus siger, at Saras moderskød var dødt. „På Guds forjættelse tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen og gav Gud æren, fuldt forvisset om, at det, Gud har forjættet, har han også magt til at gøre. Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed.“ (Rom. 4:20-22) Har du en sådan tro, at du ved Jehovas hjælp kan udrette det, som tilsyneladende er umuligt? Hjælpen er der. Brug den. Lad den arbejde for dig ved alle møderne, du kommer til. Tror du, at du umuligt kan udføre en tjenestegerning? At du ikke kan forkynde det gode budskab for Jehova Gud? Hvis det er tilfældet, så mangler du tro, og så kan du ikke blive en forkynder. Du vil ikke engang gøre forsøg derpå. Men hvis du tror på Jehovas kraft og gør dig ihærdige anstrengelser for at studere og kommer til studiemøderne og tilegner dig kundskab og lærer sandheden i Guds ord at kende, så du kan tilbede ham sammen med alt hans folk, så vil du tilbede Jehova i hans store organisation i helligt skrud. Du kan give Gud æren.

Tid til at lytte

 8. Mod hvem vil Jehovas røst lyde, som det fremgår af Salme 29:3, og hvordan vil de reagere over for den?

⁸ Jehovas navn vil ikke alene blive gjort kendt for hans tjenere i dag, men gennem hans vidners forkyndelse for alle jordens nationer. Men et endnu større vidnesbyrd vil blive aflagt, for Jehova vil åbenbare sig gennem sine undergerninger. Salmisten beskriver i den 29. salme et stormvejr, en forfærdelig og voldsom storm. Det er naturkræfterne i al deres rasen, men bag disse kræfter står Jehova Gud, og i Harmagedon vil han bruge dem til sin ære. Sl 29 Vers tre siger: „Jehovas røst er over vandene, ærens Gud lader tordenen rulle, Jehova, over de vældige vande.“ (AS) Jehovas røst høres i tordenen, og i Harmagedonslaget skal de kende hvem det er, der løfter hånden imod jordens nationer, ligesom Jehovas hånd var løftet imod farao i Ægypten. I 2 Mosebog, det 9. kapitel, vers 23, står der: „Da rakte Moses sin stav op mod himmelen, og Jehova sendte torden og hagl; ild for ned mod jorden, og Jehova lod hagl falde over Ægypten.“ Jehovas røst blev både hørt og følt gennem hans vrede, der blev udøst over mennesker, kvæg og marker. Men i Gosens land, hvor Jehovas udvalgte folk opholdt sig, der faldt der ingen hagl eller mærkedes nogen storm. Denne plage, såvel som de andre plager, der ramte farao, forhærdede kun hans hjerte. Han ville ikke anerkende Jehovas navn, hans ære, hans magt; han ville ikke lytte til Jehovas røst. Når Harmagedonslaget bryder løs, da vil jordens nationer heller ikke lytte til Jehovas røst. Nu kan de høre det gennem hans trofaste vidner, men til den tid vil det være for sent. De vil ikke få nogen lejlighed til at angre i sidste sekund og indrømme, at de har taget fejl, for derpå alle at ile over på Jehovas side. Nej, de vil forhærde deres hjerter, som de altid har gjort, når de har hørt Jehovas røst.

 9. Hvorfor er det nu tiden til at lytte til Jehovas røst, og hvordan kan man gøre det?

⁹ Nu er det tid for folk til at lytte til Jehovas røst. Nu er det tid for dem til at studere Jehovas ord og lytte til hans tjenere, hans vidner på jorden, der forkynder budskabet om Riget. Nu er det tid til at studere og mærke sig disse ting. I Harmagedon vil det være for sent. Hvorfor vedblive med at forhærde dit hjerte nu? Hvorfor vedblive med at skubbe Jehova bort fra dig? Hvorfor ikke lytte til hans røst og høre, hvad han har at sige? De, som virkelig hører Jehovas røst nu, vil tilbede ham i helligt skrud. Salmisten var under inspiration, da han skrev: „Jehovas røst er over vandene.“ Han skrev dette om den storm, hvorigennem Jehova Gud ville give sig til kende. Jehova vil visselig vise sin magt og vælde fra himlene i krigen på hans store dag. Hvorfor vente med at lytte til hans røst til den tid? — Jer. 10:12, 13; Sl. 24:8.

10. Hvordan undlader folk at lytte til Guds røst, og hvilke følger har det for dem?

¹⁰ I Salme 29:4 (AS) siger David: „Jehovas røst er kraftig; Jehovas røst er fuld af majestæt.“ Det er sandt, at kun få mennesker i verden i dag tror Guds røst. De lytter ikke til hans ord. Imidlertid har Jehova Gud ved de ting, han har gjort, bevist, at hans ord er sandt. Folk i verden viser foragt for Guds ord, og de, som gør det, må tage følgerne, som det er udtrykt i 4 Mosebog 15:31: „Thi han har ringeagtet Jehovas ord og brudt hans bud; det menneske skal udryddes, hans misgerning kommer over ham.“

11. Kan vi være kræsne med hensyn til, hvilken del af Guds ord vi ønsker at tro på? Hvad kræver Gud af sine sønner i dag?

¹¹ De, som har fået kundskab om Guds ord, bør være lydige mod det, fordi Guds ord betyder liv for dem, som lytter til det. Gud opfordrer os ikke til at udvælge den del af Bibelen, vi ønsker at leve efter, og glemme resten. Så mange religiøse ledere i dag er kræsne med, hvad de ønsker at tro, og det sker ofte, når Jehovas vidner taler med præster og deres sognebørn og citerer skriftsteder, at de siger: „Det tror vi ikke på.“ Jehova spørger os ikke om, hvilken del af Bibelen vi ønsker at tro på, og hvilken vi ikke ønsker at tro på. Han giver os sine bud. Han fremholder sagen klart og ligetil i sit eget ord: „Alle de bud, jeg i dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i live og blive mangfoldige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Jehova tilsvor jeres fædre.“ (5 Mos. 8:1) Jesus var som Guds søn villig til at godtage hele Guds ord, det, som dengang var givet i Loven, Profeterne og Salmerne. Han levede ved dem, og han modtog evigt liv. Kun tre dage efter, at han blev dræbt på marterpælen, oprejste hans Fader ham fra de døde og skænkede ham den herlighed, han før havde ejet, ja større herlighed, for han lod ham tage sæde ved sin højre hånd, indtil han skulle gøre hans fjender til sin fodskammel. Jehova Gud kræver trofasthed af sine sønner i dag, ligesom han gjorde det af sin søn, Kristus Jesus. Moses så dette ganske klart, da han sagde: „Thi Jehova jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser personsanseelse eller lader sig købe, som skaffer den faderløse og enken ret og elsker den fremmede og giver ham brød og klæder.“ — 5 Mos. 10:17, 18.

12. Hvor længe må vi tilbede Gud? og hvorledes ser vi af de troløse israelitters eksempel, at det er skæbnesvangert ikke at ænse Guds røst?

¹² Et menneske kan ikke være den Højestes tjener og tilbede ham for kort tid og så gå sine egne veje og stadig vente at opnå evigt liv. Det er nødvendigt at gøre, som der er skrevet: „Så elsk da Jehova din Gud og hold hans forskrifter, hans anordninger, lovbud og bud alle dage.“ (5 Mos. 11:1) Det er det, Gud siger, der betyder noget. Det er Jehovas røst, vi bør agte på. Vi bør ikke løbe forud for Jehova og selv træffe afgørelser og sige: „Vi vil gøre tingene på den eller den måde; Gud tager fejl.“ Det er bedre at følge Guds råd og lytte til hans røst. (5 Mos. 1:41-46) De troløse israelitter fik ved een lejlighed påbud om ikke at drage ud og kæmpe mod fjenden, men de troede, de var klogere. De ville drage op i bjergene og kæmpe imod deres modstandere. Og hvad skete der? De led nederlag, blev slået og adspredt. Jehova havde sagt, at de ikke skulle drage op i bjergene for at kæmpe imod disse folk. Jehova sagde til Moses: „Sig til dem: Drag ikke op og indlad jer ikke i kamp, thi jeg er ikke iblandt jer; gør I det, bliver I slået af jeres fjender!“ (5 Mos. 1:42) De var meget overmodige og drog op i bjerglandet på trods af Guds befaling. De gjorde oprør imod Jehovas røst og blev derfor slået.

13. Hvorfor bør ingen vise foragt for Guds ord eller hovmod over for det?

¹³ Vi bør altid huske, at der står autoritet bag Jehovas ord. Jehovas ord er rigtigt og har stor kraft. Tro det. Ingen bør ringeagte noget af det, Gud har optegnet i sit ord. Det er hans røst; Han er den mest majestætiske i hele universet. Han har den største autoritet. Der findes ikke større kundskab eller visdom hos nogen anden. Han er den Almægtige, den Højeste; han fortjener al vor ærbødighed. De, som er stolte og hovmodige, skal bøjes og ydmyges i Harmagedonslaget, når hans røst lyder i himlenes storm. Esajas, profeten, sagde om de stoltes ydmygelse: „Thi en dag har Hærskarers Jehova mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt, og det skal ydmyges: mod alle Libanons cedre, de knejsende høje, og alle Basans ege.“ — Es. 2:12, 13, AS.

14. Hvad tilkendegiver Salme 29:5, 6, at der vil overgå de symbolske cedre fra Libanon og også selve bjergområdet?

¹⁴ Når Harmagedonslaget bryder løs, vil mennesker komme til at tage sig meget små og ringe ud, selv om nogen af dem kan sammenlignes med Libanons store cedre. Disse vældige træer vokser på bjergskråningerne i det nordlige Israel. Selv disse træer, der er rene kæmper og århundreder gamle, vil Jehova fælde. Salme 29:5 siger: „Jehovas røst, den splintrer cedre, Jehova splintrer Libanons cedre.“ Når han splintrer dem og rykker dem op med rode, så vil de hoppe på Libanons sneklædte bjergside som små kalve, der springer omkring. Sl 29 Vers seks siger: „Jehova . . . får Libanon til at springe som en kalv og Sirjon som den vilde okse!“ En lille løssluppen kalv kan hoppe og springe, så det er helt utroligt. Kan du forestille dig et kæmpecedertræ hoppe og springe omkring på en bjergside? Ikke kun eet, men alle Libanons cedertræer vil komme til at bøje sig under Jehova Guds vældige indgriben. Ikke alene vil træerne blive flyttet, men selve jorden skal skælve rent bogstaveligt. Jehovas røst siger, at disse ting vil ske. „Bjergene sprang som vædre, højene hopped som lam.“ (Salme 114:4) „Da rystede jorden og skjalv, bjergenes grundvolde bæved og rysted, thi hans vrede blussede op.“ (Sl. 18:8) Når Jehova lægger sin vrede for dagen imod jordens nationer, så vil de kende og mærke det. Det bliver ikke en bagatel.

15. Hvad viser Salme 29:7, 8 med hensyn til omfanget af ødelæggelsen, Jehova bringer over jorden? Hvad er det derfor tid til at gøre?

¹⁵ „Jehovas røst udslynger luer. Jehovas røst får ørk til at skælve, Jehova får Kadesj’s ørk til at skælve!“ (Sl. 29:7, 8) Dette er et poetisk udtryk og skildrer lynene, der vil blive udslynget fra skyerne. Der vil utvivlsomt finde store jordskælv sted i Harmagedonslaget, således som der gør nu, men blot af langt større omfang. Nu er det tid til at bringe bud om disse ting. Nu er det tid til at advare om den truende undergang, der skal ramme hele menneskeslægten. Nu er det tid til at fortælle folk om det kommende stormvejr, ikke når det er ved at rejse sig, eller når det er forbi. Salme 29 viser, at stormvejret ikke kun raser i bjergegnen i det nordlige Palæstina, men stryger ned over hele landet, fra den ene ende til den anden, ja helt ned til Kadesj i den sydligste del af ørkenområdet. Det er en tilkendegivelse af, at Jehova Gud vil lade stormvejret rase over hele jorden, og ikke en eneste nation vil være i sikkerhed.

Beskyttelse under stormvejret

16. Hvor kan man finde beskyttelse midt under stormvejret, og hvad siger de, som er under denne beskyttelse?

¹⁶ De eneste, der vil stå under hans beskyttelse, er dem, som har lyttet til Jehovas røst. Han siger dette i Sl 29 vers 9: „Jehovas røst får hind til at føde, og den gør lyst i skoven. Alt i hans helligdom råber: Ære!“ Det vil blive en så frygtindgydende tid, at selv markens dyr, der er drægtige, vil føde i utide. Dette stormvejr vil være så voldsomt, at grene og blade og selv barken vil blive skrællet af træerne. Mens dette stormvejr raser, og Jehovas vrede udøses over nationerne, og hans magt udfoldes, og Jehovas røst taler til nationerne i Harmagedonslaget, siger han: „Alt i hans helligdom råber: Ære!“ Ja, alle, som forstår Gud, og som har lært ham at kende gennem hans søn, vil sige: „Ære!“ for æren tilkommer Jehova. De vil tilbede ham i helligt skrud. Alle skabninger i himmelen og på jorden vil glæde og fryde sig på den dag, for den bringer herliggørelsen af Jehovas navn og ord. Den vil betyde al ondskabs og Djævelens organisations totale udslettelse.

17. Hvorledes tog Jehova sæde som konge ved Vandfloden?

¹⁷ Denne storslåede beskrivelse af den majestætiske magt i himlene og på jorden afslutter med det tiende og ellevte vers, hvor der står Sl 29:10, 11: „Jehova tog sæde som konge ved Vandfloden; ja, Jehova sidder som konge for evigt. Jehova vil give sit folk kraft; Jehova vil velsigne sit folk med fred.“ (AS) Der hersker ingen tvivl hos Jehovas vidner om, at Jehova var konge ved Vandfloden. Noa, hans hustru, hans tre sønner og deres hustruer lyttede til Jehovas røst. Det må have været et vidunderligt opbud af dyr, der drog ind i arken under disse otte menneskers ledelse. Døren til arken blev lukket, og Vandfloden kom. Jehova tog sæde som konge ved Vandfloden. Han havde alt under kontrol. Da han åbnede himmelens sluser, og vandet styrtede ned over jorden, og Vandfloden steg fra alle sider, havde Jehova absolut herredømme over hele situationen, fjenderne blev udryddet, og de falske guder og deres sønner og tilbedelsen af guderne blev tilintetgjort. Og der på vandets overflade flød Noa, hans familie og alt, hvad Gud ønskede at bevare under Vandfloden. Han var den enevældige Hersker; han var konge.

18. Hvordan vil det gå under Harmagedonslaget, og hvor vil man da kunne finde tilflugt?

¹⁸ Således vil det være i Harmagedonslaget. Jehova vil have alt i sin hånd og give sin søn direktiver med hensyn til ødelæggelsen af Djævelen og hans organisation og bevarelsen af sit eget folk. Jehovas vidner kan have fuld tillid til den enevældige Hersker, Jehova. Selv mens disse forfærdelige forhold råder på jorden, og fjenderne bliver slået med rædsel, så vil hans tjenere have en sikke tilflugt. Salmistens ord vil blive husket: „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde.“ — Sl. 46:2-4.

19. Hvor længe er Jehova konge, og hvorfor frygter vi ikke for den kommende trængsel?

¹⁹ Det var ikke kun under Vandfloden, at Jehova var konge. Han har taget sæde som konge og hersker for evigt, selv dengang Adam var ulydig mod Gud i Edens have. Han tålte blot, at Satan og hans organisation forblev, efter at Satan havde genopbygget den nogen tid efter Vandfloden, for at vise den sin magt. Han lagde stor magt for dagen ved Vandfloden. Han vil atter vise sin magt i Harmagedonslaget. Jehova vil atter tage sæde som konge til den tid og for evigt. Jehovas vidner vil ikke forfærdes over, hvad der sker, og de frygter heller ikke de ting, der nu sker under den forfølgelse, der rammer dem i mange lande, for de ved, at „Hærskarers Jehova er med os; Jakobs Gud er vor tilflugt“. (Sl. 46:11, AS) De har fuld fortrøstning til, at enden på al denne trængsel vil bringe fred, fremgang og velsignelse i en ny verden.

20. Hvorfor ser vi frem til dette store slag, og hvorfor er vi rede til at vente, til det bryder løs?

²⁰ Guds folk i verden i dag møder megen modstand. De må arbejde hårdt for at forkynde dette gode budskab om Riget og gøre Jehovas navn kendt, trods lidelse og forfølgelse, men de betragter det som en glæde. Nationernes had vil ikke få dem til at tabe modet. De ser frem til det store slag, denne trængselstid, fordi det til sidst vil føre til fred. De ser ikke frem dertil med utålmodighed. De er tålmodige. De er rede til at vente, lige til stormen bryder løs, for de ved, at i tiden fra nu af og til det sidste slag skal der udføres et omfattende arbejde. Det er det store arbejde med at forkynde det gode budskab om Riget til et vidnesbyrd for hele verden, og mens de udfører det, vil de tilbede Jehova i helligt skrud.

21. Til trods for hvad fortsætter vi med at prædike, og hvilken lighed er der mellem forholdene nu og på Josafats tid?

²¹ De har derfor meget at udrette, og de ved, at de religiøse ledere i alle lande modstår dem i deres arbejde. De ved, at herskerne i alle nationerne er modstandere af deres budskab. Kommunisterne nægter at lade Jehovas vidner prædike Jehova Guds rige, for kommunisterne tror, at der kun bør eksistere een regeringsform på jorden, og at det er den kommunistiske. Hvorfor så tillade andre at tale om Guds rige og dets fredsstyre? Modstand fra kommunistisk eller nogen anden side skræmmer ikke Jehovas vidner. De fortsætter med at prædike trods al forfølgelse. De er ligesom Josafat og hans undersåtter i hans tid: „Tidligt næste morgen drog de ud til Tekoas ørken; og mens de drog ud, stod Josafat og sagde: Hør mig, I judæere og Jerusalems indbyggere! Tro på Jehova jeres Gud, og I skal blive boende, tro på hans profeter, og lykken skal følge jer! Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene: Lov Jehova, thi hans miskundhed varer evindelig! at lovprise Jehova i helligt skrud, mens de drog frem foran de væbnede.“ (2 Krøn. 20:20, 21) Hans folk dengang lod ikke hænderne synke i lovsangen til den Højeste, og de gør det heller ikke nu. De har den vidunderlige forret at forkynde godt budskab for de fattige og at føre dem ud i frihed, som er fanger under denne verdens gud. Hans navn er Satan.

22. I hvilken ånd melder vi os til Jehovas tjeneste, og hvilken årstekst omsætter vi i praksis?