at han var Faderens ligemand, sagde han: „Faderen er større end jeg.“ — Joh. 14:28.

Bibelen udtaler sig meget klart om Jesus. Den siger at han eksisterede i himmelen før han kom ned til jorden — at han ejede herlighed hos sin Fader „før verden blev til“. (Joh. 17:5) Men den siger ikke at han, ligesom Gud, ingen begyndelse havde. I stedet kalder den ham „al Skabnings førstefødte“ og „Guds Skabnings Begyndelse“. — Kol. 1:15; Åb. 3:14; begge ifølge oversættelsen af 1871.

De inspirerede bibelskribenter skelnede nøje mellem Gud og Jesus. For eksempel skrev apostelen Paulus: „For os [er der] dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alt er, og til hvem vi er skabt, og én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og ved hvem vi er skabt.“ (1 Kor. 8:6) Hvem sagde han at Gud var? FADEREN!

I betragtning af sådanne bibelske udtalelser er det ikke så mærkeligt at New Catholic Encyclopedia siger at vore dages „behandlinger af treenighedslæren, såvel romersk-katolske som andre, frembyder et noget uklart billede“. Men dette er kun begyndelsen. Mange andre forestillinger som folk normalt tror kommer fra Bibelen, findes der slet ikke. Læs næste artikel, og De vil sikkert blive forbløffet over nogle af de oplysninger der gives.

Det står ikke i Bibelen!

MANGE af de forestillinger man normalt tror stammer fra Bibelen, findes der slet ikke. Mærk Dem de punkter der behandles i denne artikel — måske har De troet at de stammede fra Bibelen. Undersøg derpå hvad Bibelen virkelig siger. Dette kan muligvis skærpe Deres interesse for denne bog og dens betydning for os der lever i dag.

„Gud skabte jorden på syv fireogtyvetimers dage“

En almindelig indvending som rejses mod Bibelens skabelsesberetning er den opfattelse at den siger at Gud skabte jorden på syv fireogtyvetimers dage. Vi vil gerne opfordre Dem til selv at læse denne beretning, som begynder på allerførste side i Bibelen, Første Mosebogs første kapitel, vers 1, og fortsætter til det andet kapitel, vers 4.

Kan De finde noget som helst i denne beretning som siger at de omtalte „dage“ kun var på fireogtyve timer hver? Ordet „dag“ kan ikke betyde en periode på fireogtyve timer hver eneste gang det findes i dette stykke, for sidst i beretningen kaldes hele tidsperioden, omfattende alle de „dage“ der nævnes, for „den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen“. (1 Mos. 2:4, oversættelsen af 1871) I dette tilfælde betyder ordet „dag“ tydeligvis ikke fireogtyve timer, for det omfatter hele skabelsesperioden.

Vi bør lægge mærke til at disse syv skabelses„dage“ ikke omfatter skabelsen af universet, men kun den tid hvori jorden blev beredt til bolig for menneskene. Bibelen siger ikke noget om hvornår solen, stjernerne og planeterne, heller ikke jorden, blev skabt. Første Mosebog 1:1 erklærer: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Men der siges ikke hvornår „begyndelsen“ fandt sted, eller hvor lang tid der gik mellem universets skabelse og begyndelsen til den første af de syv „dage“ som nævnes i de næste vers.