Det står ikke i Bibelen!
MANGE af de forestillinger man normalt tror stammer fra Bibelen, findes der slet ikke. Mærk Dem de punkter der behandles i denne artikel — måske har De troet at de stammede fra Bibelen. Undersøg derpå hvad Bibelen virkelig siger. Dette kan muligvis skærpe Deres interesse for denne bog og dens betydning for os der lever i dag.
„Gud skabte jorden på syv fireogtyvetimers dage“
En almindelig indvending som rejses mod Bibelens skabelsesberetning er den opfattelse at den siger at Gud skabte jorden på syv fireogtyvetimers dage. Vi vil gerne opfordre Dem til selv at læse denne beretning, som begynder på allerførste side i Bibelen, Første Mosebogs første kapitel, vers 1, og fortsætter til det andet kapitel, vers 4.
Kan De finde noget som helst i denne beretning som siger at de omtalte „dage“ kun var på fireogtyve timer hver? Ordet „dag“ kan ikke betyde en periode på fireogtyve timer hver eneste gang det findes i dette stykke, for sidst i beretningen kaldes hele tidsperioden, omfattende alle de „dage“ der nævnes, for „den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen“. (1 Mos. 2:4, oversættelsen af 1871) I dette tilfælde betyder ordet „dag“ tydeligvis ikke fireogtyve timer, for det omfatter hele skabelsesperioden.
Vi bør lægge mærke til at disse syv skabelses„dage“ ikke omfatter skabelsen af universet, men kun den tid hvori jorden blev beredt til bolig for menneskene. Bibelen siger ikke noget om hvornår solen, stjernerne og planeterne, heller ikke jorden, blev skabt. Første Mosebog 1:1 erklærer: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Men der siges ikke hvornår „begyndelsen“ fandt sted, eller hvor lang tid der gik mellem universets skabelse og begyndelsen til den første af de syv „dage“ som nævnes i de næste vers.
Endnu et vigtigt punkt er at de første seks dage blev afsluttet — men ikke den syvende! Beretningerne om hver af de første seks dage slutter med udtalelsen: „Og det blev aften, og det blev morgen“, henholdsvis første, anden, tredje, fjerde, femte og sjette dag. (1 Mos. 1:5, 8, 13, 19, 23, 31) Men der findes ikke nogen tilsvarende udtalelse om at den syvende dag, Guds hviledag, er afsluttet.
Over 4000 år senere forstod apostelen Paulus at denne syvende dag, hviledagen, stadig varede ved. Han henviste specielt til denne hviledag som er omtalt i Første Mosebog, og sagde derpå: „Lad os derfor stræbe efter at gå ind til den hvile.“ (Hebr. 4:4, 11) Det er rimeligt at tænke sig at Jesu Kristi fredfyldte tusindårige regering også skal være en del af Guds store sabbat eller hviledag. (Jesus omtales i Mattæus 12:8 som „herre over sabbaten“.) Den store „syvende dag“ på hvilken Gud hviler eller afholder sig fra at skabe noget materielt på jorden, kommer således til at omfatte de næsten 6000 år der ifølge Bibelen er gået siden Adam, plus de 1000 år Kristus ifølge Åbenbaringen 20:1-6 skal herske og som endnu hører fremtiden til. Hvis de øvrige seks af disse syv skabelses„dage“ er af samme længde som den syvende, må de altså hver især have været 7000 år lange!
De skabelses„dage“ der er omtalt i Første Mosebog er altså perioder som har varet tusinder af år, hvori Gud, i henhold til Bibelen, tog skridt til at berede jorden som bolig for menneskene.
„’Den første synd’ var kønslig forbindelse“
Var Evas „første synd“ dette at hun forførte Adam, hvilket mange mennesker tilsyneladende mener? Nej, ikke ifølge Bibelen!
Bibelen siger at Gud skabte Eva som en „medhjælp“ til Adam. Beretningen kalder dem „Adam og hans hustru“. (1 Mos. 2:20, 25) Forbindelsen mellem dem var hverken utugt (hvilket er kønslig forbindelse mellem ugifte) eller hor (kønslig forbindelse mellem personer som er gift med andre). Nej, deres ægteskabelige forbindelse var hellig, for Gud havde pålagt dem at få børn. Han sagde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.“ — 1 Mos. 1:28.
Hvori bestod da deres synd? I nøjagtig det som Bibelen siger — blot dette at de spiste en bogstavelig frugt (Bibelen siger ikke at det var et „æble“) som Gud havde sagt de ikke måtte spise. Dette var en simpel, men samtidig yderst alvorlig, handling. Med denne handling trodsede de den guddommelige myndighed. Eva valgte selv at bestemme hvad der var „godt og ondt“ — hun ville selv bestemme hvad hun skulle eller ikke skulle — i stedet for at acceptere Guds afgørelser. Adams synd bestod i at han fulgte hende på denne ulydighedens vej.
„Jesus døde på et ’kors’“
„Jeg ved at Jesus døde på et kors,“ siger nogle. „Jeg har læst det mange gange.“
Men til stor overraskelse for mange findes der intet i Bibelen som antyder at det redskab Jesus blev henrettet på, havde en tværbjælke. I virkeligheden peger vidnesbyrdene på det modsatte. En kendt fransk ekspert i religiøs kunst, Louis Réau, har skrevet: „Evangelierne siger os ikke noget bestemt om korsets form. Det græske ord stauros kan betyde en simpel pæl, og henleder ikke, som det latinske ord crux, tanken på to krydsede bjælker. Det ser ud til at Kristus oprindelig blev fremstillet som naglet til en pæl.“ — Se Apostlenes Gerninger 5:30; 10:39.
Korset var et religiøst symbol længe før Kristi tid. Et fransk katolsk leksikon indrømmer: „Det kan ikke nægtes at korset er blevet anvendt som et religiøst symbol af hedningerne. Det findes i forskellige udgaver på et stort antal asiatiske, europæiske, ja selv amerikanske monumenter.“
Eftersom Bibelen ikke beskriver det redskab Kristus døde på, og eftersom de græske ord der anvendes i Bibelen betyder „stang“, „pæl“ eller „træ“, og ikke „kors“, så påhviler det dem der hævder at redskabet havde en tværbjælke, at bevise det. Og eftersom der ikke omtales nogen dyrkelse eller tilbedelse af „korset“ i Jesu apostles skrifter, hvorimod det var et „helligt“ symbol for hedningerne, kan det ikke anbefales at sande kristne tilbeder det i dag.
„Præster bør ikke gifte sig“
Som bekendt påbyder den romersk-katolske kirke sine præster at leve i cølibat. Dette forbud har sat sindene stærkt i bevægelse i dag, og flere katolske gejstlige ønsker forbudet ophævet. Hvad siger katolske værker om cølibatet?
I Encyclopedic Dictionary of the Bible skriver katolske lærde: „De fleste af apostlene, ja måske dem alle, var gift, ligesom Peter med sikkerhed var.“ Som bevis for at Peter var gift anfører dette katolske værk to skriftsteder: Mattæus 8:14 og Første Korinterbrev 9:5. Det første af disse omtaler Peters „svigermoder“. I det andet siger Paulus: „Har vi ikke ret til at tage en søster som hustru med overalt lige så vel som de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?“
Ifølge dette vers i Bibelen, hvem havde da hustruer? „De andre apostle.“ „Herrens brødre.“ „Kefas.“ Hvem var Kefas? Ingen anden end apostelen Peter, som den katolske tro siger var den første pave. Og Paulus sagde at Peter var gift!
Bibelen pålagde hverken præsterne i Israel eller tilsynsmændene i den kristne menighed at leve i cølibat. Det ovenfor citerede katolske værk siger således, med henvisning til de bibelskrifter som Jesu apostle har affattet: „Skt. Paulus gør det helt klart at ingen kristen er forpligtet til at praktisere j. [jomfruelighed].“ Og der tilføjes: „Ingen steder i NT [Ny Testamente] kræves det at præsteskabet skal leve i cølibat, ja det forventes ikke engang.“
„Jesus havde et navn — Gud har ikke noget“
Guds søn har et navn: Jesus. Men hedder Faderen noget?
Han hedder ikke „Gud“, for ordet „gud“ er ikke et navn men nærmere en titel. Det anvendes om ’alt hvad mennesker tilbeder som en guddom’, såvel afguder som mennesker. (Websters New Collegiate Dictionary, 1960-udgaven, s. 355) Har den almægtige Skaber et navn som skiller ham ud fra alle sådanne falske guder?
Ja. På det oprindelige hebraiske sprog som cirka tre fjerdedele af Bibelen er skrevet på, nævnes den store Skaber af himmelen og jorden tusinder af gange ved sit navn. Dette indrømmes beredvilligt af religiøse lærde, både katolske og protestantiske, selv om mange af deres kirkemedlemmer kun ved lidt om dette navn.
I Encyclopedia of the Bible siges der: „Jehova, eller nærmere Jahve, er Israels Guds virkelige, strengt personlige ’egennavn’.“ Og i det protestantiske værk The New Bible Dictionary siges der: „Strengt taget er Yahweh det eneste ’navn’ på Gud. Hvor som helst ordet, shem (’navn’) i Første Mosebog forbindes med det guddommelige væsen, er dette navn Yahweh. Da Abraham og Isak byggede et alter ’påkaldte de Yahwehs navn’.“
Det franske bibelleksikon Dictionnaire de la Bible, redigeret af den katolske præst F. Vigouroux, siger: „Jehova, Guds personlige navn i Det gamle Testamente. Intet guddommeligt navn anvendes så hyppigt i den hebraiske bibel. Det gentages omkring 6000 gange, enten alene eller sammen med et andet guddommeligt navn.“
Jehova, Jahve, Yahweh — på disse forskellige måder gengives det guddommelige navn fra det hebraiske tetragrammaton. Dette navn var almindeligt brugt i fortiden; man benyttede det for at skelne den sande Gud fra falske guder. Den autoriserede danske oversættelse af Bibelen bruger ordet „HERREN“ i stedet for Guds navn, men en del bibeloversættelser har korrekt bibeholdt Guds sande navn hvor som helst det forekommer på det sprog som Bibelen oprindelig blev skrevet på, og de gengiver det enten „Jehova“ eller „Jahve“.
Hvad står der i Bibelen?
Ja, hvad Bibelen virkelig siger er i mange tilfælde helt forskelligt fra det man har lært om den. Vækker dette ikke Deres nysgerrighed? Har De ikke lyst til at vide hvad Bibelen virkelig lærer, og at kende det storslåede håb den giver for menneskenes fremtid?
Bed et af Jehovas vidner, for eksempel den der har givet Dem dette blad, om et gratis bibelstudium. Det er et kursus i Bibelens grundlæggende lærepunkter; det holdes en time om ugen i seks måneder; det koster Dem ikke noget, og forkynderen er villig til at komme i Deres eget hjem.
De vil få svar på spørgsmål som: Hvorfor ældes vi og dør? Hvor er de døde? Hvorfor tillader Gud det onde? Fremholder kristenhedens kirker virkelig det der står i Bibelen? Hvad betyder de urolige forhold som præger verden i dag egentlig? Hvad har fremtiden i vente for Dem og Deres familie?
Over en million familier nyder allerede godt af et sådant gratis, ugentligt studium. De lærer hvad der virkelig står i Bibelen. Og de er blevet så begejstrede for det at de fortæller deres naboer om det.
Hvis De ingen Jehovas vidner kender, kan De skrive til udgiverne af dette blad. Et af Jehovas vidner som bor i nærheden vil da besøge Dem og vise Dem hvordan også De kan få kendskab til de spændende og betagende ting Guds ord Bibelen indeholder.
Uanset om De har en tro eller ej, skylder De Dem selv at undersøge hvilke sandheder der virkelig findes i denne gamle, inspirerede bog. Måske vil De da opdage at det De lærer tilskynder Dem til samme nidkærhed, aktivitet og personlige opofrelse som de første kristne for længe siden lagde for dagen!