Ægtemænd, røgt jeres ansvar som familieoverhoveder
„Jeg har . . . udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på [Jehovas] vej ved at øve retfærdighed og ret, for at [Jehova] kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.“ — 1 Mos. 18:19.
1. Hvem har dette emne interesse for? Begrund dit svar.
EMNET for denne artikel er af stor betydning for kristne ægtemænd og deres familier. Ja vi er overbeviste om at det i virkeligheden angår alle, også dem der måske ikke tilbeder Jehova Gud som hans vidner, eller som måske slet ikke bekender sig til den „kristne religion“. Der opstår problemer i alle familier. Ægtemænd og fædre finder ofte at disse problemer er overvældende. Hvor begynder ægtemandens ansvar egentlig? Hvor meget omfatter dette ansvar? Findes der en pålidelig vejleder som ægtemanden kan henvende sig til og dér hente virkelig og praktisk hjælp? Ja der gør. Lad os derfor rette vor opmærksomhed mod følgende, som Jehovas vidner behandlede ved deres kristne kongresser i 1966.
2. Hvad må alle medlemmer af kristne familier forstå?
2 Halvdelen af dem der har indgået (monogamt) ægteskab er jo ægtemænd og har dette ansvar som familieoverhoveder. Den anden halvdel, hustruerne, må forstå det ansvar ægtemændene har, og børnene har også godt af at vide at faderen har bibelske forrettigheder såvel som pligter at tage sig af. Dette ansvar findes virkelig, og det må røgtes. Vi ved det fordi Bibelen flere steder klart omtaler et sådant ansvar.
3. (a) Hvilke ordninger fra fortiden er nyttige eksempler for os? (b) Hvorfor udvalgte Jehova Abraham?
3 At familiefaderen har et ansvar, fremgår af den familieordning Jehova Gud fastlagde fra begyndelsen, for eksempel for Adam og Eva, og ligeledes for den familie af hans tjenere som kom ud af arken efter Vandfloden. De ægtemænd Jehova Gud godkendte, står som bibelske eksempler for kristne ægtemænd. Vi kan her fremhæve familieoverhovedet Noa, om hvem der siges: „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet.“ (1 Mos. 6:9, 10) Et andet eksempel er Abraham, om hvem Jehova sagde: „Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på [Jehovas] vej ved at øve retfærdighed og ret, for at [Jehova] kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.“ (1 Mos. 18:19) Der hersker ingen tvivl om at disse ægtemænd, Noa og Abraham, var overhoveder for deres familier.
4, 5. Hvordan stadfæster Bibelen yderligere familieoverhovedets ansvar?
4 Bibelen fastslår yderligere familieoverhovedets ansvar ved det eksempel som blev sat af Kristus Jesus, der omtales som ægtemand og hoved for sin menighed. Der siges direkte: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens [menighedens, NW] hoved, han som er sit legemes frelser. Ja, ligesom kirken [menigheden, NW] underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt.“ — Ef. 5:22-24.
5 I de efterfølgende vers i Efeserbrevets femte kapitel forklares det at ægtemanden skal behandle sin hustru kærligt. At det er ham der har ansvaret som overhoved ses af at hustruen i disse vers betragtes som ægtemandens medhjælp og komplement, og som hans elskede ejendom. (1 Mos. 2:18-24) Hvilket ansvar medfører dette ikke for ægtemanden!
6. Hvad giver Galaterbrevet 4:1, 2 udtryk for i forbindelse med faderens ansvar?
6 Noget andet vi kunne pege på er at børnene, i Galaterbrevet 4:1, 2, sammenlignes med trælle. Ja trælle, men elskede trælle som faderen har ansvaret for, og over for hvem han har forpligtelser som han må vedkende sig og påtage sig. Skriftstedet udtrykker det på denne måde: „Så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, men han står under formyndere og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat.“ Et lille barn har lige så få muligheder for at klare sig selv som en træl har, for der er „ingen forskel på ham og en træl“. Barnets fader har samme ansvar for det som en herre har for sin træl, nemlig ansvaret for at sørge for det i enhver henseende.
7. Kan en ægtemand med nogen ret ignorere det foregående?
7 Hvordan skal en kristen ægtemand da stille sig til dette ansvar? Tror den kristne ægtemand at Bibelen er Guds ord, at den er sand, og at Guds udtalelser deri er sande? Det må han nødvendigvis gøre, og han må derfor påtage sig ansvaret som familiens overhoved. Derved giver han udtryk for sin tro og trofasthed. Ved at bekende sig til kristendommen har han givet udtryk for at han er i samhørighed med Kristus Jesus, som han må betragte som sit overhoved. Og som der står i Første Johannesbrev 2:6, er „den der siger at han forbliver i samhørighed med ham, . . . også selv forpligtet til at vandre sådan som han vandrede“. — NW.
Hvad det vil sige at være overhoved
8. Hvad er det i denne forbindelse vigtigt at vide?
8 Hvis en ægtemand ønsker at påtage sig sit ansvar som overhoved, hvad er det så han påtager sig? Hvad indbefatter det at være overhoved? Kravene for kristne tilsynsmænd viser at de må styre deres hus godt og holde deres børn til lydighed. (1 Tim. 3:2-4) Hvad vil det sige?
9, 10. Hvilket ansvar har det kristne familieoverhoved (a) med hensyn til afgørelser, (b) med hensyn til vejledning?
9 Det vil sige at familiens overhoved har den afgørende stemme i familien, men det er ikke alt. Han må også træffe de rette afgørelser. Hvor er det godt for hustruen og børnene når afgørelserne træffes af en som kender til „visdom og tugt“ så han kan „forstå forstandige ord, tage mod tugt som giver indsigt, retfærdighed og dømmekraft og retskaffenhed, give de uerfarne kløgt og et ungt menneske kundskab og tænkeevne“. — Ordsp. 1:2-4, NW.
10 Overhovedet må også give vejledning, men mere end det, for vejledningen skal være god og til gavn for alle som berøres af den. Vi kan lære af ordene i Femte Mosebog 4:5, 6: „Jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som [Jehova] min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! Thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: ’Sandelig, det er et viist og klogt folk, dette store folk!’“
11, 12. Har familiefaderen brug for en rettesnor, og i bekræftende fald hvilken?
11 Hvordan kan en ægtemand da være sikker på at han træffer de rette afgørelser for sin hustru og sine børn, og at det er den rette vejledning han giver? Hvordan kan ægtemanden og familiefaderen være sikker på at han følger den rette kurs i forvaltningen af sit ansvar som familiens overhoved? Vi ved ud fra Bibelen at ansvaret findes, og at ægtemanden skal røgte det. Vi ved hvad det vil sige at være overhoved. Hvordan kan ægtemanden da være sikker på at han røgter dette vidunderlige gudgivne ansvar på rette måde?
12 Findes der et svar på dette spørgsmål? Ja der gør. Nogle vil måske fremhæve at ægtemanden skal lade sig lede af Bibelen, og det har de ret i.
13. Hvad er det nødvendigt at være overbevist om, og hvem må være det?
13 Bibelen er altså den rettesnor ægtemanden skal følge som familiens overhoved. Men det er ikke nok blot forstandsmæssigt at være klar over dette. Som ægtemand må man være overbevist om det. Man må være overbevist om at man uden Bibelen ville føle samme rådvildhed som mange ægtemænd i almindelighed gør. Man må ikke på nogen måde være i tvivl om at Guds ord er en sikker rettesnor. Som ægtemand må du værne om „praktisk visdom og tænkeevne, så bliver de liv for din sjæl og et yndigt smykke til din hals. Da vandrer du trygt din vej, støder ikke imod med din fod; sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din søvn vorde sød; thi [Jehova] skal være din tillid“. — Ordsp. 3:21-24, 26; vers 21 efter NW.
14. (a) Hvad må familiens overhoved gøre, i lyset af Første Mosebog 18:19? (b) Hvad har grundlæggende betydning, og hvad anbefales det hver enkelt familie at gøre?
14 Hvis du kan tilslutte dig dette (og det kan du afgjort hvis du er indviet til Jehova og nærer kærlighed til hans ord), vil du også være klar over at der er en ting som er af grundlæggende betydning, og som du måske allerede har indført i din egen familie. Vi skal nu komme nærmere ind på dette, som danner grundlaget for at du som familiens overhoved kan drage fuld nytte af Bibelen som en rettesnor. Husk Jehovas anerkendende ord om Abraham: „Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på [Jehovas] vej ved at øve retfærdighed og ret.“ (1 Mos. 18:19) Det er det familiens overhoved må gøre. Han må pålægge sine børn, ja hele sin familie, at følge Jehovas veje og øve retfærdighed og ret. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at ægtemanden selv ved hvad der står i Bibelen og selv forstår dens principper. Han må gøre mere. Gør du det? Er du villig til at gøre det? Hvilket? Dette: Først og fremmest at tilrettelægge og afholde et ugentligt familiebibelstudium.
15, 16. Forklar fremgangsmåden ved et familiebibelstudium.
15 Studér Guds ord sammen med din hustru og dine børn. Derved vil alle i familien få forståelse af den stilling de hver især indtager og de pligter de hver især har i forbindelse med familien, Guds folks menighed, forkyndelsen, og deres medmennesker. Ja, det kan blive resultatet når I studerer Bibelen sammen i jeres familie. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at rette op, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive virkelig dygtiggjort, fuldt udrustet til al god gerning.“ (2 Tim. 3:16, 17, NW) Både du, din hustru og dine børn har brug for at I studerer Bibelen sammen og således opnår disse goder.
16 Hold jeres familiestudium på et bestemt tidspunkt, hold det regelmæssigt, og gennemgå hver gang noget bestemt. Alle i familien må på forhånd være klar over hvad der skal gennemgås, så de kan få størst mulig gavn af studiet. Det holdes som et rigtigt møde, og familiefaderen leder studiets deltagere i bøn både ved indledningen og afslutningen. En bøn til dette formål findes i Salme 119:66: „Giv mig forstand og indsigt, thi jeg tror på dine bud.“ Kristus Jesus, familiefaderens overhoved, udtalte: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ Når familiens overhoved leder familiestudiet har han altså en sikker støtte i Jehova Guds ord og ånd. — Luk. 11:13.
17. Hvad kan familiebibelstudiet omfatte?
17 Et sådant studium kan være en forberedelse til menighedens vagttårnsstudium, til den teokratiske skole, eller til anden virksomhed i menigheden, eller det kan forme sig som bibellæsning. Man kan gøre brug af de bøger der for øjeblikket studeres i menigheden, af hovedartiklen eller andre artikler i Vagttårnet, eller af artikler i Vågn op! eller i Rigets Tjeneste som har særlig interesse for familien. Når du studerer, bør du strege under og lade familien gøre det samme med henblik på deltagelsen ved menighedens møder. På denne måde vil I hver eneste uge anvende en time eller to på en yderst udbytterig måde. „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ — 5 Mos. 6:6, 7.
18. Hvilken egenskab må familieoverhovedet lægge for dagen, som her understreget?
18 Det er af stor betydning at familiens overhoved i fuldt mål lægger godhed eller venlighed for dagen. „Vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.“ „I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den.“ „På samme måde bør mændene elske deres hustruer.“ „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 4:32; 5:25, 28; 6:4.
19. Hvilken visdom må ægtemanden og familiefaderen holde sig til?
19 Overhovedets kærlige ledelse og vejledning er nødvendig, og meget ofte må han træffe en afgørelse. I disse tilfælde er det imidlertid ikke klogt af ham at støtte sig til verdens visdom. Det kommer til udtryk i både De hebraiske og De kristne græske Skrifter. „Da bad Manoa til [Jehova] og sagde: ’Ak, [Jehova], lad den Guds mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den dreng, der skal fødes!’“ „Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne.“ — Dom. 13:8; 1 Kor. 3:19.
Drag fuld nytte af familiebibelstudiet
20. Hvilke spørgsmål kan det være nødvendigt at behandle ved et familiebibelstudium?
20 En familiefader kan gøre brug af Bibelen når han skal behandle spørgsmål som opstår i hjemmet og i menigheden. Der er altid noget der skal klares: problemer som opstår, spørgsmål inden for familien, og ansvar og pligter i menigheden. Hvordan kan ægtemanden anvende Bibelen når han skal ordne disse ting, løse problemer, besvare spørgsmål, røgte sit ansvar og hjælpe de øvrige medlemmer i sin familie til at klare deres? Lad os kort tage nogle konkrete eksempler:
21. Hvordan tjener Abraham og Jehova Gud selv som gode eksempler?
21 Man viser ikke et barn virkelig kærlighed ved at svigte et bibelsk princip. Man ville derimod begå en alvorlig fejltagelse hvis man svigtede et bibelsk princip for at opnå eller bevare et barns hengivenhed. Vi kan her lære af Bibelens beretning i Første Mosebog 22:1-10. Læs selv denne beretning og læg mærke til at Abraham ikke svigtede et princip i et forsøg på at opnå eller bevare Isaks hengivenhed. Nej, han „greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn“, og derpå greb Jehovas engel ind. (Hebr. 11:17-19) Tænk på Jehova Gud selv, som ikke sparede sin egen søn. Hans søn Kristus Jesus gengældte ikke blot med barnlig hengivenhed, men med ubrydelig kærlighed.
22. Hvilken fare ligger der i urette ønsker, og hvordan bør sådanne tages op ved familiens bibelstudium?
22 Det kristne familieoverhoved må undgå urette ønsker hos sig selv og sin familie. Man må konstant være på vagt over for urette ønsker, for de opstår igen og igen, og man må hele tiden modvirke dem. De har stor indflydelse på ens opførsel. Jesus forklarede sagen med disse ord: „Det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. Det er den slags ting, som gør mennesket urent.“ (Matt. 15:18-20) Ægtemanden må være på vagt over for urette ønsker hos sig selv og sin familie og ved hjælp af Bibelen vise hvordan disse urette ønsker skal bekæmpes. „Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ (Jak. 1:14, 15) Familiens overhoved kan drage disse og andre skriftsteder frem ved familiens bibelstudium når han retleder familien med hensyn til urette ønsker. Hele familien kan hjælpe den enkelte og den enkelte kan hjælpe hele familien på dette punkt, når alle sætter deres lid til Bibelen.
23, 24. Vis hvordan man ved familiebibelstudiet kan behandle en uret indstilling.
23 Det kristne familieoverhoved skal ikke alene være på vagt over for urette ønsker, men også over for en uret indstilling, såvel hos sig selv, som hos sin hustru og sine børn. Lægger nogen i familien en bekymret indstilling for dagen? Hvorfor så ikke sammen studere Jesu ord i Mattæus 6:25-34 og Markus 4:19, sammen med ordene i Første Petersbrev 5:7? Peter siger: „Kast alle jeres bekymringer på ham [Gud], thi han har omsorg for jer.“ Det kunne være at nogen af familiens medlemmer gav udtryk for en ringeagtende eller respektløs indstilling. Denne indstilling kan komme til udtryk over for ægtefællen, over for forældrene, over for menigheden eller dens tjenere, eller måske endog over for Bibelen og forkyndelsen. Så må familieoverhovedet skride ind. Sammen med familien bør han læse skriftsteder som især omhandler det pågældende problem, sådan at man får det rette syn på tingene og den urette indstilling bliver fjernet. Hvis der er tale om ringeagt eller respektløshed kan man for eksempel læse skriftstederne: Tredje Johannesbrev 9, 10; Salme 74:10; Judas 8-10; Ordsprogene 11:2; 13:10; 16:5, 18; 21:4, 24; Jakob 4:16 og Første Samuelsbog 15:23.
24 Hver gang du som familieoverhoved bliver opmærksom på en uret indstilling der kommer til udtryk i egenskaber som stridbarhed, egennytte, fejhed, selvoptagethed, misundelse, begærlighed, menneskefrygt, havesyge, hårdhjertethed, had, hykleri, skinsyge, dovenskab, kærlighed til penge, kærlighed til det materielle, bitterhed, ubehersket vrede, uforstandighed, ondsindet mistænksomhed, eller andre urette egenskaber, hos dig selv, din hustru eller dine børn, bør du skride ind over for det ved at læse hvad Bibelen siger om disse ting. Du vil finde nyttig hjælp på side 99 i den engelske bog „Make Sure of All Things; Hold Fast to What Is Fine“, hvor mange skriftsteder er citeret eller nævnt. Anvend disse skriftsteder når du sammen med din familie behandler en hvilken som helst uret egenskab, således at familiens indstilling vil blive den indstilling Bibelen anviser.
25, 26. (a) Hvem er i fare for at opdyrke dårlige vaner? (b) Hvilke skridt må familieoverhovedet tage?
25 En uret indstilling er ikke det eneste problem som kan opstå i hjemmet og menigheden og som familiens overhoved må tage sig af. Ved hjælp af Bibelen må han også sørge for at han selv, hans hustru og hans børn får aflagt eventuelle dårlige vaner. Hvilke dårlige vaner kan der være tale om? Hvad med en klagende ånd? Den er et udtryk for en dårlig indstilling og måske et resultat af urette ønsker og manglende kærlighed. Man må undgå altid at beklage sig. Når vanen opstår bør den altså aflægges. Hvordan? Drøft sagen med hele din familie og gør brug af følgende skriftsteder i deres sammenhæng: Judas 16; Første Korinterbrev 10:10; Fjerde Mosebog 11:1 og Kolossenserbrevet 3:13. Det sidste af disse skriftsteder lyder: „Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden.“ Klage og bebrejdelser dræber glæden, samarbejdet og værdsættelsen, og fører til andre dårlige vaner og derved muligvis at man mister livet. Derfor må det kristne familieoverhoved nødvendigvis henvende sig til Guds ord sammen med sin familie, så alle kommer til at kende de bibelske grunde til at følge en ret handlemåde og ser hvad man må gøre for at foretage de nødvendige ændringer.
26 Samme fremgangsmåde kan følges når man skal forebygge eller fjerne andre dårlige vaner som praleri, drukkenskab, frådseri, letfærdighed, at klæde sig uanstændigt, umoralske tilbøjeligheder, stridbarhed, tyveri og hidsighed. Her kan familiefaderen igen hente hjælp i „Make Sure of All Things; Hold Fast to What Is Fine“, især fra side 102 og fremefter. Her anføres også skriftsteder om de åndens frugter man bør opdyrke.
27. Hvad må hele familien gøre?
27 Hvis familiens medlemmer studerer sammen for at nå frem til den bibelske løsning på et problem de måtte have, vil de opnå et godt resultat. Hele familien må konstant studere disse spørgsmål, sådan at urette tanker og urette ønsker, en uret indstilling og en uret opførsel undgås. Så vil der ikke opstå det vanskeligere problem at man må fjerne noget der allerede har udviklet sig. „Vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje,“ lyder det gode råd i Efeserbrevet 5:17.
28. Forklar hvilke gavnlige resultater det kan have på (a) hustruen, (b) børnene.
28 Alle i familien får gavn af det når den kristne ægtemand på rette måde røgter det ansvar som Bibelen pålægger ham som familiens overhoved. Hans hustru opnår tryghed og selvrespekt. Også børnene opnår en hårdt tiltrængt tryghed, og ligeledes selvrespekt, som de også har brug for. Begge disse egenskaber er meget eftertragtede blandt unge i denne verden, men disse unges søgen er forgæves og fører ofte til overdrivelse i mange retninger. En kærlig fader kan beskytte sine børn i denne henseende ved at gøre brug af Guds ord.
29. Hvilke gavnlige virkninger opnår man hvad angår ens indvielse?
29 Ægtemanden befæster desuden sin indvielse når han varetager sine pligter som familieoverhoved på rette måde, og han hjælper de indviede i sin familie til trofast at leve op til deres indvielse. Tjenesten forøges og alle i familien ledes til ivrigt og nidkært at deltage i den, idet de i forvejen planlægger deres indsats, og derved undgår de at falde for materialisme. I stedet for at være optaget af at jage efter materielle goder, er de optaget af tjenesten.
30. Hvad kan vi anføre angående (a) familieenheden, og (b) forbedringen af vor gudsdyrkelse?
30 Hvis familiens overhoved, hos sig selv, sin hustru, eller sine børn, bliver opmærksom på en tendens til kærlighed til penge, må han afgjort tage skridt til at rette dette forhold. Forkyndelsen må skride frem, og forkynderne må gøre fremskridt. Ved at røgte sit ansvar som familieoverhoved kan ægtemanden også bevare familien som en enhed; ellers vil familien måske opløses. At han udøver sin myndighed vil også fremme familiens tilbedelse af Jehova. Det vil i sandhed give sig udslag hos familien og dens medlemmer at han gør det. Det er gode mål for ægtemanden at stræbe efter. Det bør virke som en stor opmuntring for ægtemændene at disse goder kan opnås, og det bør styrke dem mens de røgter deres ansvar. Det vil bringe dem stor glæde nu, give dem tillid til fremtiden og skænke både dem selv og deres familie et sikkert håb om evigt liv i Jehovas retfærdige nye tingenes ordning.