fra den almægtige og alvise Guds hånd. Han vil se på os med godkendende øjne. Hans beskyttelse vil være sikret os under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Vi vil overleve tilintetgørelsen af nationerne, som har været genstand for Guds latter, og få adgang til Guds retfærdige nye orden under hans elskede Messias’, den større Davids, rige. Der vil vi sammen fryde os over alle de rene og sunde glæder som den almægtige Gud vil fylde vort liv med.

Hvorfor har Gud tilladt det onde helt frem til vor tid?

NED gennem hele menneskehedens historie har der været megen ondskab. Og nu ser man, lige meget hvor i verden man vender sig hen, blodsudgydelse, lovløshed, had og umoralitet. Alt for ofte er det uskyldige og fredelige mennesker der har måttet lide på grund af andres ondskab. De er blevet ofre for vold og har mistet hjem og familie, måske endda livet. Selv de der ikke har erfaret denne form for verdens ondskab har sikkert været igennem noget der forårsager et psykisk pres, som for eksempel uretfærdighed, uvenlighed og svigagtighed.

Hvorfor har Gud tilladt det onde så længe? Der er flere grunde til det, men for rigtigt at forstå dem må vi først undersøge de stridsspørgsmål der blev rejst dengang oprøret mod Gud begyndte. Du har uden tvivl læst beretningen herom i Bibelen, i det tredje kapitel i Første Mosebog. Lad os nu se på hvad det egentlig var der skete.

Der skete kort fortalt dette: Jehova havde oplyst mennesket om at dets liv afhang af om det var lydigt over for Skaberen; ulydighed ville medføre døden. (1 Mos. 2:17) Guds modstander, Satan Djævelen, modsagde denne klare udtalelse. Han fortalte Adams hustru at hun og hendes mand godt kunne handle ulydigt mod Gud og alligevel leve: „I skal ingenlunde dø.“ Han hævdede desuden at ulydigheden i virkeligheden ville forbedre deres stilling, for den ville medføre at deres øjne blev åbnet og at de blev „som Gud til at kende godt og ondt“. (1 Mos. 3:4, 5) Hvilke spørgsmål rejstes med Satans oprør?

Spørgsmålene der skal afgøres

En række vigtige spørgsmål opstod. For det første rejste Satan spørgsmålet om Guds sanddruhed. Han kaldte faktisk Gud en løgner, og det oven i købet i et spørgsmål om liv og død. For det andet rejste han spørgsmålet om menneskets afhængighed af Skaberen for stadig at kunne eje liv og lykke. Han hævdede at hverken menneskets liv eller dets evne til at klare sig godt, afhang af om det adlød Jehova. Han hævdede at