-
Er det lige meget hvilke venner du har?Vagttårnet – 1973 | 15. oktober
-
-
med hele menneskehedens verden, som har vendt sig fra Gud. Hvis vi billiger denne verdens metoder og handlinger hos en enkeltperson eller foretrækker dette menneskes venskab fremfor venskab med et ungt menneske som virkelig ønsker at behage Gud, viser vi så ikke at vi er ’verdens venner’?
Hvis du virkelig ønsker lykke nu og i fremtiden, så lær at værdsætte Guds og hans søns venskab fremfor alle andres. I årtusinder har Gud nu vist sit venskab mod de mennesker der elsker retfærdighed, idet han gradvis har ladet sine storslåede hensigter åbenbare og gennemføre med det for øje at give dem evigt liv under virkelig lykkelige forhold. Hans søn har samarbejdet med ham, og da han var på jorden beviste han sin loyale kærlighed til retsindige mennesker. Han sagde til sine disciple: „Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ — Joh. 15:13, 14.
I modsætning til mange som måske foregiver at være dine venner, vil Jehova Gud og hans søn ikke svigte dig eller forlade dig fordi du kommer ud i vanskeligheder. Hvis du sætter din lid til dem vil du opdage at deres hjælp og støtte er størst når du er ude for vanskeligheder.
Værdsætter du virkelig disse mægtige venner? Så vis det ved at søge tilsvarende venner på jorden. Søg loyale venner som accepterer og lever op til den forpligtelse apostelen Johannes skrev om da han sagde: „Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han [Jesus] satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene.“ (1 Joh. 3:16) Gennem tykt og tyndt vil de vise sig at være den slags venner der er værd at have. De vil hjælpe dig til at vinde livet for evigt i Guds nye orden.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1973 | 15. oktober
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Bibelen siger at Juda havde omgang med en kvinde som han antog for at være en skøge. Var dette ikke forkert af ham? — U.S.A.
I realiteten havde Juda ikke omgang med en skøge, men han kom uafvidende til at indtage sin søn Sjelas plads ved indgåelsen af et svogerægteskab hvori der blev avlet legitime børn. Lad os betragte baggrunden for det der skete:
Efter at Judas anden søn, Onan, var død som en straf fra Gud, sendte Juda sin svigerdatter Tamar tilbage til hendes faders hus for at hun kunne blive der indtil hans tredje søn, Sjela, var gammel nok til at blive forenet med hende. Men skønt Sjela blev voksen, undlod Juda at give ham Tamar til ægte. Da Judas hustru døde, klædte Tamar sig derfor som en skøge og satte sig ved en vej hvor Juda ville komme forbi. Juda genkendte hende ikke som sin svigerdatter men antog hende for at være en skøge, og han havde omgang med hende. — 1 Mos. 38:11-18.
Senere hørte Juda at Tamar var blevet frugtsommelig, og eftersom det var meningen at hun skulle indgå svogerægteskab med hans tredje søn, Sjela, udtalte han en dødsdom over hende fordi hun havde øvet utugt. Men da det kom for dagen at det var Juda selv der, uden at vide det, havde gjort hende frugtsommelig, udbrød han: „Retten er på hendes side og ikke på min, [hvorfor?] fordi jeg ikke gav hende til min søn Sjela!“ Juda var ikke gift på dette tidspunkt; han var enkemand, så han syndede ikke mod sin hustru. Endvidere troede han at den forklædte Tamar var en ugift skøge, en kvinde som ikke var bundet i noget ægteskab. Da man ikke kunne finde den kvinde som han antog for at være en skøge, erkendte han at han kunne blive til spot, nemlig ved at påstå at det var en skøge han havde haft omgang med, skønt der ikke fandtes en sådan skøge på egnen. — 1 Mos. 38:20-26.
Med hensyn til Tamar, så handlede hun ikke som en ægteskabsbryderske. De tvillingesønner hun fødte som følge af forbindelsen med Juda, blev ikke regnet for at være avlet i synd eller utugt. Da Boaz fra Betlehem indgik svogerægteskab med moabitterinden Rut, sagde Betlehems ældste nemlig til Boaz: „Måtte dit hus blive som Perez’ hus, ham, Tamar fødte Juda, ved de efterkommere, [Jehova] giver dig af denne unge kvinde!“ (Rut 4:11, 12) Perez opregnes som en af Jesu Kristi respektable forfædre. (Matt. 1:1-3; Luk. 3:23-33) Ligesom Rut gik Perez’ moder, Tamar, ikke efter en ung mand. — Rut 3:10.
Hvad Juda angik, så troede han at han havde omgang med en skøge, en prostitueret.
-