Hvordan ser Deres kirke på spørgsmålet om abort?

Den 22. januar 1973 afsagde De forenede Staters højesteret en kendelse der støttede en liberalisering af abortlovgivningen. Andre lande, også Danmark, har fulgt en lignende kurs.

Hvordan ser De på en sådan liberalisering? Synes De det er rigtigt at tage livet af et endnu ufødt barn? Gør Deres kirke eller Deres præst?

Mange kirkesamfund gør. For eksempel vedtog De amerikanske Baptistkirker den 31. maj 1968 en resolution som anbefalede „at der vedtages en lovgivning som sørger for: At et svangerskabs afbrydelse . . . kan finde sted på de implicerede parters anmodning og bliver betragtet som en valgfri behandlingsmetode“.

Canadas forenede Kirkes generalforsamling har ligeledes udtalt „at svangerskabsafbrydelse er moralsk forsvarlig under visse medicinske, sociale og økonomiske omstændigheder, og bør være et privat anliggende mellem en kvinde og hendes læge“.

Før højesteretskendelsen gik hundreder af præster ind for at liberalisere abortlovgivningen. For eksempel kunne man i bladet Citizen Patriot (Jackson, Michigan) for 6. november 1972 læse en opfordring til at stemme for en reform af abortlovene. Denne opfordring var underskrevet af 178 præster, og lød:

„Vi tror at abort — ligesom religion — er noget man selv bør træffe afgørelse om, og at myndighederne ikke bør forhindre en kvinde i at følge sin samvittigheds bud.“

Efter den lange liste med navnene på de gejstlige skrev avisen:

„Ovennævnte præster tilhører 14 trossamfund hvis landsråd har udsendt erklæringer til støtte for en abortlovsreform.“

Blandt de mange kirker der går ind for friere abortlove er Kristi forenede Kirke, Den forenede presbyterianske Kirke, Den lutherske Kirke i Amerika og Den forenede Metodistkirke. Kirkerådet i New York City, som omfatter treogtyve trosretninger, skriver i sit blad Metropolitan Church News:

„Nyheden om højesterets kendelse til fordel for kvinders ret til selv at afgøre om de vil have foretaget abort eller ej, blev modtaget med virkelig påskønnelse af rådets funktionærer og stab.“

Skønt de øverste romersk-katolske ledere i U.S.A. giver udtryk for mishag, er der også katolske præster der går ind for fri abort. National Catholic Reporter for 15. september 1972 skrev: „Seksoghalvtreds procent af landets katolikker mener, ifølge den seneste gallupundersøgelse vedrørende abort, at afgørelsen om at afbryde et svangerskab ’udelukkende bør træffes af kvinden og hendes læge’.“

Den amerikanske højesteret motiverede sin revolutionerende afgørelse med at den ufødte ikke „i loven anerkendes som person i fuldt omfang“. Retten tillader at man tager det ufødte barns liv helt frem til svangerskabets 28. uge.

De fleste svangerskabsafbrydelser foretages imidlertid tidligere, normalt svangerskabets trettende uge. Højesteret har nu underkendt alle love i de enkelte amerikanske stater som forbyder eller begrænser adgangen til abort inden for de første tretten uger af svangerskabet. Retten hævder at en svangerskabsafbrydelse inden for denne periode er relativt ufarlig for kvinden.

Men derfor dræber man jo alligevel barnet i moderens liv. Hvad består dette ufødte barn egentlig af? Er det blot en lille klump væv hvis enkelte dele ikke kan skelnes fra hinanden?

Dr. Denis Cavanaugh siger om dette i bladet Ob. Gyn. News:

„Ved slutningen af den anden uge [af graviditeten] begynder dannelsen af hjertekarrene og centralnervesystemet. Efter seks uger [cirka det tidspunkt en kvinde normalt bliver klar over at hun er gravid] findes alle det fuldstændige menneskes indre organer . . .

Ved slutningen af den ottende uge er skelettet begyndt at dannes, og øjnene, fingrene og tæerne er synlige . . . Efter den ottende uge vil der ikke i væsentligt omfang blive tilføjet nye organer og dele, og den fortsatte vækst vil bestå i en modning og udvikling af det eksisterende, fremfor i dannelsen af noget nyt.“

Dr. P. G. Coffey skriver således i Toronto-bladet Daily Star:

„Biologisk er der ingen væsentlig forskel mellem et ufødt barn og et barn som er blevet født, eller — hvis man ønsker et specifikt eksempel — mellem et to-tre måneder gammelt foster og et nyfødt barn, udover at det ene er mere udviklet end det andet.“

Det er tydeligt at det barn der dræbes ved en svangerskabsafbrydelse ikke kun er en klump væv hvis enkelte dele ikke kan skelnes fra hinanden! Nogle af de fostre der fjernes inden for den periode som loven tillader, bevæger sig og trækker vejret; enkelte overlever endog. I New York Times for 1. februar 1972 stod der:

„Sygeplejersker på fødestuer er blevet vant til at gøre sig enhver tænkelig anstrengelse for at redde børn, selv børn som kun vejer fra et til tre pund, og de opdagede at de nogle gange ’udsaltede’ [fjernede] større spædbørn end dem de havde arbejdet på at redde. . . . For kort tid siden levede et barn endnu efter en sådan udsaltningsproces.“

Det er derfor intet under at dr. George C. Manning skriver at svangerskabsafbrydelse er „mord, lige så sikkert som det er mord med vilje at lukke for varmen i en kuvøse med et for tidligt født barn på halvandet pund“. Nogle er bekymrede for hvad det næste skridt vil blive. Som Sir John Peel, leder af Englands højskole for fødselslæger og kvindelæger, har spurgt:

„Hvis samfundet godkender at man dræber liv under visse omstændigheder under påskud af at det tjener samfundets bedste, hvorfor skulle det så ikke bifalde mord på den abnorme nyfødte, den mentalt retarderede, den kriminelt afvigende, den uhelbredeligt syge, den senile?“

Kan De billige at man dræber et hjælpeløst nyfødt barn? Men er det ikke lige så forkert at dræbe et barn før det fødes? Ifølge Guds lov ved Moses blev det menneskelige foster betragtet som et liv, og Guds lov beskyttede dette liv. (2 Mos. 21:22, 23, NW; Gd) Bør vi ikke have samme respekt for det ufødte liv? Alligevel indtager mange, mange præster og kirkesamfund et standpunkt som er i strid med Guds ord. Hvordan stiller Deres kirke sig?

[Illustration på side 484]

Da USAs højesteret godkendte drab af børn som dette ved svangerskabsafbrydelse, hilste mange kirker afgørelsen velkommen. Hvordan mon Gud ser på sådanne kirker?