ikke føler glæde ved at gøre Guds vilje, vil vi ganske sikkert give op.

En hustru og moder, der udfører sine huslige pligter i en bedrøvet sindsstemning og på en modstræbende eller negativ måde eller har ondt af sig selv, kaster forsmædelse over sin mand. Hvis vi savner glæden ved at gøre Guds vilje, hvis vi knurrer og klager, hvis vi har medlidenhed med os selv, hvis vi er tilbøjelige til at drage sammenligninger mellem vor egen lod og andres og mene, at vi har det vanskeligere end de, så kaster vi ligeledes forsmædelse over vor beskytter og forsørger, Jehova Gud. I denne henseende vil det hjælpe os, at vi forstår, at vi indviede os til Jehova Gud, at vi står i et personligt forhold til ham, at han tog imod vor indvielse, og at han kender og forstår os og vore forhold, og at hvis han tillader et eller andet at fortsætte et stykke tid, er det, fordi han har kloge og kærlige hensigter med at gøre det, og derfor bør vi føle glæde ved at tjene ham til trods for sådanne ting.

Vi indviede os til Jehova Gud af egen fri vilje. Vi blev ikke tvunget, lokket eller presset. Kun hvis vi fortsat føler glæde ved at gøre Guds vilje, kan vi være i stand til at udføre den i fuld udstrækning, på den mest effektive måde og fortsætte med det til trods for fristelser og forfølgelser. En dyb værdsættelse af, hvad det medfører at gøre Guds vilje, og kærlighed til Gud og vor næste vil sætte os i stand til at bevare denne glæde.

Spørgsmål fra læserne

● I 2 Mosebog 4:11 læser vi: „Da svarede Jehova ham: Hvem har givet mennesket mund, og hvem gør ham stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Jehova?“ Kan man ud fra dette skriftsted laste Jehova for alle de stumme, døve eller blinde? — J. C., Ontario, Canada.

Dette skriftsted kan ikke med rette tages som bevis for, at Jehova er ansvarlig for alle stumme, døve og blinde på jorden. For at få spørgsmålet rigtigt belyst må man betragte det under flere forskellige synsvinkler. Gud, Skaberen, udstyrede mennesket med talegaver, hørelse og syn, og han kan fratage ham disse sanser, lige så vel som han kan gengive ham dem i tilfælde, hvor de er gået tabt. Lad os tage et par eksempler. Jehovas engel slog Sodomas mænd med blindhed, da de overfaldt Lots hus. Jehovas søn Jesus Kristus slog Saulus fra Tarsus med blindhed i tre dage for at omvende ham fra at forfølge de kristne, og derpå fik han ved guddommelig magt synet igen. Apostelen Paulus sagde til troldmanden Elimas, at Jehovas hånd ville komme over ham og gøre ham blind for en tid, og det skete. — 1 Mos. 19:11; Ap. G. 9:8, 9, 17, 18; 13:8-11.

De mænd, der var sammen med Saulus fra Tarsus, da han blev blind, blev selv ved Jehovas magt døve, så de ikke kunne opfatte, hvad Jesus sagde til Saulus. De hørte røsten, men kunne ikke skelne ordene. (Ap. G. 9:7; 22:9) Gud sagde til Ezekiel, at han til visse tider skulle blive stum, men at hans tunge senere ville blive løsnet og hans mund åbnet. (Ez. 3:26, 27; 24:27) Der var også præsten Zakarias, som blev stum, fordi han ikke ville tro, hvad der blev sagt til ham, og først fik talens brug igen, da hans søn Johannes var blevet født, omskåret og havde fået navn. (Luk. 1:20, 22, 62-64) Jehova erklærer videre, at han vil slå alle sine fjender i Harmagedon, og „øjnene rådner i deres øjenhuler og tungen i deres mund“. — Zak. 14:12.

Alt dette er specifikke eksempler på, hvorledes Jehova bogstaveligt har slået individer med døvhed, stumhed eller blindhed og ligeledes befriet dem for disse ulemper. Skriftstedet siger afgjort ikke, at alle legemlige skavanker skyldes Jehova. Det fremgår ikke deraf, at mennesker, som er født blinde, døve eller stumme, blev født således på grund af Jehovas direkte indgriben, som nogle påstår det. Det er imidlertid sandt, at visse af naturens love, som Jehova har fastsat, kan føre til deformiteter af en eller anden slags. Ved sit oprør bragte det første menneske synd og død over alle mennesker, og nedgang og forfald blev konsekvensen. Forældre kan synde og pådrage sig visse sygdomme, og ifølge Jehovas naturlove vil deres børn måske blive født med modtagelighed for sygdom eller med en eller anden legemsfejl på grund heraf. Hvis den slags skavanker optræder som et ubønhørligt udslag af Jehovas naturlov eller som straf for overtrædelse af hans love, kan han vel siges at være den indirekte årsag, men han er ikke den ansvarlige. — 2 Mosebog 20:5.

En tredje mulighed er at betragte sagen under en åndelig synsvinkel. Ører, der hører Guds budskab, men ikke fatter dets mening, er åndeligt døve. Øjne, som ser forudsagte begivenheder indtræffe, men ikke vil se, at de er en opfyldelse af profetierne, er åndeligt blinde. Tunger, der taler Guds ord, som det findes i Bibelen, men ikke kan gøre rede for det eller forklare det, er åndeligt stumme. Ører, der hører, øjne, der ser, og tunger, der taler, kan på samme tid være døve, blinde og stumme for Jehovas hensigter. I visse tilfælde er det Jehova,

„Sandheden skal frigøre jer“

NIGERIA i Vestafrika er et land med mange stammer, der taler mange sprog og har vidt forskellige folkeskikke. Det er så stort som Texas og New Mexico tilsammen og har en befolkning på omtrent 30 millioner mennesker, hvoraf halvdelen er muhamedanere. Omkring 13.000 Jehovas vidner udfolder hovedsagelig deres virksomhed i landets sydlige del, hvor navnkristenheden for en stor del råder, men hvor der også findes megen juju-dyrkelse og meget hedenskab.

Skønt kristenhedens mange religiøse sekter har arbejdet blandt dette folk i årevis, er det ikke lykkedes dem at slå så meget som en breche i de indfødtes overtro. De fleste af deres omvendte holder fast ved den hedenske overtro og går for eksempel i kirke om morgenen og til fetish-ceremonier i skoven om aftenen. Men når det sandhedens lys, Jehovas vidner spreder, trænger ind i afrikanerens sind, er det så fuldstændig forbi med hans overtro og dæmondyrkelse, at man må undres.

Lad os tage et eksempel: I en landsby udbrød der et uvejr, og stormen brækkede nogle grene af et stort træ, som mentes at være beboet af ånder og derfor regelmæssigt blev tilbedt. De afbrækkede grene blokerede vejen, men ikke een af landsbyboerne vovede at røre dem af skræk for at blive dræbt af juju’en. Hvad gjorde de så? De sendte bud efter Jehovas vidner for at få dem til at rydde vejen; de vidste nemlig, at juju’en ingen magt havde over dem. Når juju-processioner drager gennem landsbyen og skræmmer beboerne fra sans og samling, spadserer Jehovas vidner roligt forbi, mens andre flygter hjem i panisk rædsel. Det er almindelig kendt i hele landsbyen, at juju’en ikke har magt over Jehovas vidner. Hvor sandt sagde ikke Jesus: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32.

Af ovenstående er det ikke svært at se, om det er kristenhedens sekter eller Jehovas upopulære vidner, der bringer befolkningen i Nigeria den sandhed, der gør dem fri.