hos os, men der er kneben plads hos jer med hensyn til inderlig hengivenhed. Så for at gøre gengæld — jeg taler som til børn — må I også udvide.“ (2 Kor. 6:11-13) Læg mærke til lignende udtalelser til de kristne i Filippi og Tessalonika. — Fil. 1:8; 4:1; 1 Tess. 2:7, 8.

16, 17. (a) Har vi eksempler på at nogle i vor tid opfører sig som de mindre? (b) Hvilken hjælp kan kærligheden være i denne henseende?

¹⁶ Hvordan forholder det sig i vor tid? I dag har vi også mange brødre på ansvarsfulde poster der sætter et godt eksempel med hensyn til at opføre sig som de mindre. De står ydmygt til rådighed for deres brødre når disse trænger til hjælp. Dette ses navnlig ved vore store stævner. Uanset naturlige evner eller poster i organisationen ’smøger de alle ærmerne op og sager fat’, for at få arbejdet gjort.

¹⁷ Uselvisk kærlighed kan afgjort hjælpe os til at opføre os som en af de mindre, for ’kærligheden er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, søger ikke sine egne interesser’. Den er ikke overdrevent optaget af om den får hvad der med rette tilkommer den. (1 Kor. 13:4, 5) Kærligheden kan virkelig være os en hjælp, for den vil tilskynde os til ’fortsat at søge medmenneskets og ikke vor egen fordel’. (1 Kor. 10:24) Som Paulus sagde til de kristne i Galatien: „Vær ved kærlighed trælle for hinanden.“ Skal vi være trælle for hinanden må vi nødvendigvis hver især opføre os som en af de mindre. — Gal. 5:13.

18. Hvordan kan vi opsummere det vi her har behandlet om at opføre sig som en af de mindre?

¹⁸ Det fremgår således tydeligt af Bibelens beretning, såvel som af verdenshistorien før og nu, at det at opføre sig som en af de mindre er visdommens vej. Følger vi denne vej opnår vi et godt forhold til Jehova Gud, til vore medkristne og til medlemmerne af vor egen familie. Det er desuden lykkens vej, for det betyder at man lader andre komme først og få fordelene, og der er som bekendt „mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:35) Endvidere er der som nævnt mange ting der kan hjælpe og tilskynde os til at opføre os som en af de mindre: det at efterligne bibelske eksempler, at anerkende ledelsens princip, at have et sundt sinds ånd, at følge Guds hellige ånds ledelse og at lægge praktisk visdom og uselvisk kærlighed for dagen. Måtte vi altid betragte det som et privilegium, en velsignelse, at opføre os som en af de mindre, til gavn for os selv og andre, og først og fremmest til Jehovas pris.

Spørgsmål fra læserne

● I de senere år har jeg læst om at der er blevet født reagensglasbørn. Hvad er det bibelske syn på fremgangsmåden i forbindelse med dette?

Lad os først ganske kort nævne hvad det ifølge referaterne drejer sig om.

Det første såkaldte reagensglasbarn blev født i England. Moderen var ude af stand til at undfange på normal vis på grund af et problem med æggelederne, som ægget må passere igennem for at nå frem til livmoderen. Ved et mindre, kirurgisk indgreb udtog lægerne derfor et af hendes modne æg og anbragte det i en skål med næringsstoffer. Derefter blev sædceller fra hendes mand tilført, og en befrugtning fandt sted. Efter nogle dages forløb blev den voksende cellemasse (blastocysten) omhyggeligt indført i hendes livmoder, hvor den voksede videre under normale forhold, og senere fødte hun et barn.

I dette tilfælde kom sædcellen og ægcellen fra en mand og kvinde som var gift med hinanden. Dette har ifølge Bibelen stor betydning, for Gud gav fortidens israelitter denne lov: „Du må ikke have kønslig omgang med [ordret: give din udtømmelse som sæd til] din landsmands hustru og således blive uren derved.“ (3 Mos. 18:20, 29, NW) Denne lov blev naturligvis givet længe før kunstig befrugtning og reagensglasbørn kom på tale, men den afspejler trods alt hvordan Gud betragter sagen.

Vi må altså drage den slutning at hvis befrugtningen foretages med en sædcelle og en ægcelle der ikke stammer fra to mennesker som er gift med hinanden, vil det i bibelsk forstand være utugt eller ægteskabsbrud. Og Bibelen lader os ikke i tvivl om hvordan Gud betragter dette: „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebr. 13:4; Matt. 19:9) Men hvad nu hvis et ægtepar ikke har kunnet få børn på anden måde og så får tilbud om at forsøge ovennævnte