Vinterkulden kan være farlig

I 1966 oplevede man i De forenede Stater den værste snestorm i mange år. Den piskede hen over et område på 2400 gange 800 kilometer og blev et eksempel på hvor dødsensfarlig vinterkulden kan være. Nogle steder nåede vindhastigheden op på 157 kilometer i timen, og temperaturen faldt til minus 35 grader celsius. En af de 210 der døde som følge af uvejret, var en seksårig pige der for vild mellem hønsehuset og laden på familiens gård. Hun kunne ikke finde i læ, selv om det var så nær ved, og hun frøs ihjel. Det der skete med hende er en advarsel om hvad der kan ske hvis man overraskes af en snestorm.

For eksempel er en jæger der prøver at finde vej tilbage til sin hytte under en snestorm, i stor fare for at miste livet på samme måde. Det gælder også en bilist der er kørt fast og prøver at trodse snestormen til fods for at nå frem til den nærmeste by eller gård. Man må se i øjnene at det er praktisk talt umuligt at gå bare tyve meter i lige linje i en snestorm, og man kan langt mindre klare sig mod den isnende vind i længere tid ad gangen.

For nogle få år siden blev tre jægere på bjergtur overrasket i en slugt af en uventet snestorm. To af dem prøvede at bane sig vej bort fra bjergene, gennem snetykningen og den iskolde vind. Det var ikke klogt af dem. Snart for de vild, og først flere dage senere blev de fundet af et eftersøgningshold; da var de frosset ihjel. Men den tredje jæger, der var blevet hvor han havde fundet et læ, fandt man næste dag i god behold.

En anden jæger der var blevet overrasket af en snestorm, kravlede ind under nogle lavthængende grene på et fyrretræ og udbyggede sit læ ved at skære nogle grene af og sætte dem op i vindsiden. Han tændte et lille bål som han varmede sig ved og byggede en lille jordvold omkring bålet for at det ikke skulle antænde træet. Da han indså at hans chancer for at nå tilbage til lejren gennem uvejret var meget små, ventede han indtil stormen var løjet af dagen efter. Når man søger læ på denne måde under et uvejr og venter indtil det holder op, har man som regel de bedste muligheder for at overleve.

Sådan gjorde tre bjergbestigere der blev indhentet af en snestorm i 3000 meters højde i Alperne. De byggede et ly af grene og sammenpresset sne. Selv om uvejret rasede i fem dage og vinden nåede op på en hastighed af 96 kilometer i timen, overlevede de.

Under snestormen i 1966 klarede mange bilister sig udmærket ved at blive i deres bil. En familie på tre kørte fast kun godt tre kilometer fra deres gård i South Dakota i U.S.A., men de var kloge nok til at blive i bilen i de tres timer det varede før stormen løjede tilstrækkeligt af til at de kunne begive sig på vej hjem.

Læ

I en nødsituation er det af yderste vigtighed at man søger læ for den kolde vind. Vinden kan hurtigt fjerne kropsvarmen, og den virker udmattende selv på kort tid. Forestil Dem at De er udendørs i en temperatur på 1 grads varme, men at det blæser med en hastighed af godt 30 kilometer i timen. I det tilfælde vil vinden virke på huden som om temperaturen var helt nede på 39 graders frost. Når man tænker på dette, kan man bedre forstå hvorfor det er så farligt at blive udsat for den kraftige vind i en snestorm.

I en sådan situation kan en snehule yde læ. Man kan grave en snehule ved foden af et træ eller ude på åbent land. Grene eller andet forhåndenværende kan lægges over hulen og bære et lag sne, der virker isolerende. Man kan også grave en hule ind i en snevold eller en snedrive der dækker nogle buske.

Da sne på grund af de mange luftmellemrum mellem snefnuggene virker isolerende, kan man hindre kropsvarmen i at forsvinde alt for hurtigt hvis man bliver i en snehule. Temperaturen i snehulen kan blive op til 10 grader højere end temperaturen udenfor. Indenfor er man beskyttet mod snestormens dræbende vind. På bunden kan man lægge nogle løvrige grene hvor man kan hvile. Her kan man have det forholdsvis behageligt mens stormen raser — ligesom kaninen der borer sig ind under buskads som er dækket af sne.

I visse tilfælde er det bedre at lave en rigtig snehytte eller igloo af blokke af sne. Is er en god varmeleder og kan ikke bruges. En igloo kan være varmere end en snehule. For ventilationens skyld må man lave en lille åbning øverst, især hvis man har tændt et lille bål inde i hytten. Hvis der ikke er en åbning, kan man blive kulilteforgiftet. I en snehytte kan man holde varmen, og den yder en glimrende beskyttelse mod vinden.

Noget af det første man må gøre når man ser at man befinder sig i en farlig situation i vinterkulden, er altså at bygge en eller anden form for læ. Hvis man er i bil og er standset af en snestorm, vil man muligvis finde en snehule eller en igloo varmere end bilen, for metallet i bilen leder varmen væk i stedet for at holde på den. Af samme grund kan man ikke finde nær så meget varme i vraget af en nedstyrtet flyvemaskine som i en snehytte. Det vigtigste er at holde på legemets egen varme, og det gælder hvad enten man sidder fast i en snestorm, er overlevende efter en flyveulykke i et vildsomt og snedækket terræn, eller blot er udendørs i nærheden af hvor man bor.

Beklædning

Under en kold vinter er det meget vigtigt at have det rigtige tøj på; og hvis man tager ud på en biltur på den tid af året, gør man klogt i for alle tilfældes skyld at tage ekstra tøj og støvler med. Det kan redde ens liv, hvis man kommer til at sidde fast i en snestorm.

Tøjet behøver ikke at være tungt og tykt for at være varmt. Det er ikke vægten der gør tøjet varmt, men den mængde isolerende luft som tøjet kan indeslutte. Da indesluttet luft er en dårlig varmeleder, virker den isolerende og medvirker til at holde på legemsvarmen. Derfor holder man bedre varmen ved hjælp af flere lag tøj der er lavet af et lettere stof, end ved for eksempel at have en tyk og tung overfrakke på. Det der holder på varmen er luften mellem lagene.

Først og fremmest må man sørge for at have varmt undertøj på om vinteren. Det såkaldte „termoundertøj“ har en „vaflet“ overflade og er godt til at holde på varmen. En anden type undertøj har store masker ligesom fiskenet, og minder lidt om netstrømper til damer. I netundertøj er der små luftlommer tæt ind til huden, og på grund af dette lag isolerende luft mener nogle at det er varmere end det vaflede termoundertøj. Luften mellem de lag tøj man bærer uden på undertøjet isolerer yderligere.

Den der kun bevæger sig lidt, skal have flere lag tøj på for at holde sig varm end den der bevæger sig meget. Hvis det for eksempel er omkring 20 graders frost, kan en der står eller sidder stille have brug for mere end syv lag tøj, mens en der går rask til og bærer på noget tungt føler sig godt tilpas med kun to lag. Den der går rask til producerer fire gange så meget varme som den der står stille. Heraf ses det hvor vigtigt det er at røre sig og få motion så man kan holde varmen; men naturligvis må man også passe på ikke at få det for varmt.

Når man tager fat på et hårdt udendørs arbejde der kræver at man bevæger sig meget, kan man tage noget af overtøjet af for ikke at svede for meget, og når man er færdig med arbejdet kan man tage det på igen. Det er farligt at få det så varmt at man sveder kraftigt, for når tøjet bliver fugtigt bliver det en god varmeleder, hvorved tøjets isolerende evne går tabt. Når sveden fordamper og tøjet bliver fugtigt efter at man er holdt op med at arbejde, forsvinder kropsvarmen, man bliver afkølet og er nu mere udsat for at tage skade af kulden.

Hvad enten man bevæger sig meget eller lidt, er det god politik altid at klæde sig på så man har det lidt køligt snarere end for varmt. Man må afpasse påklædningen efter forholdene. Måske er det nok bare at løsne tøjet lidt eller at tage noget af overtøjet af midlertidigt.

Det er meget nødvendigt at have noget på hovedet når det er koldt, for hvis man fryser om hovedet, kommer man let til at fryse over det hele. Hænder og fødder kan måske tåle en reduceret blodtilførsel, men det kan hjernen ikke. Hvis man opholder sig ude i fyrre graders kulde uden at have noget på hovedet og uden at bevæge sig, går al den varme legemet producerer tabt. Hvis man skal holde sig varm, er det altså vigtigt at hovedet er dækket.

Det er ikke nemt at holde sig varm hvis luften mellem tøjlagene bliver presset ud gennem forskellige åbninger mens man går. En hel del varme kan slippe ud gennem bukseben, halsåbning, eller ærmer på en jakke eller frakke, og der kan komme kold luft ind. Ved at binde buksebenene til forneden og lukke jakken til ved ærmerne, i taljen og i halsen, vil man få det betydeligt varmere. Man kan sy tætsluttende manchetter på indersiden af ærmerne i en vindjakke, og med et halstørklæde kan man lukke jakken til foroven og således holde halsen varm. Hvis det bliver for varmt kan man blot løsne jakken i taljen og åbne den i halsen, så der bliver „ventilation“ inden for jakken.

Når man vælger sit vintertøj er det bedst at undgå stramtsiddende tøj der kan nedsætte blodcirkulationen og hindre at der dannes et isolerende luftlag. Løstsiddende tøj er varmere.

Hvordan skal overfrakken være? Den må være vindtæt. Frakken skal helst være syet af et stof der er tætvævet. Den skal også helst være vandtæt. En frakke der er syet af et sådant stof og som er foret med akrylfibre eller skumgummi, der begge virker isolerende, er god og varm.

Hold hænder og fødder varme

Da fingre og tæer i forhold til deres egentlige størrelse har et stort overfladeareal, kan de nemt miste varmen. Ved at holde dem varme og sørge for god blodcirkulation kan man undgå at de tager alvorlig skade af kulden. Med tætsluttende handsker og stramme sko er fingrene og fødderne, på grund af den nedsatte blodcirkulation, mere udsat for at tage skade af kulden.

Når det er meget koldt, er vanter bedre end handsker. I vanter er der mere luft omkring fingrene, og de virker derfor mere isolerende end handsker. Deres overfladeareal er også mindre end handskers, og varmetabet er derfor ikke så stort. Vanterne bør være lange nok til at der ikke er et bart stykke på armen mellem vanten og frakkeærmet.

Det er lige så vigtigt og lige så svært at holde fødderne varme som det er at holde hænderne varme. Det er godt at have mere end ét par sokker på, men også dét afhænger af hvor rummelige skoene er. Hvis skoene bliver for stramme når man har mere end ét par sokker på, må man tage det ene par af så man har plads til at bevæge tæerne. Vintersko og støvler må ikke sidde så stramt at de hæmmer blodcirkulationen. Man kan heller ikke holde fødderne varme hvis de bliver våde. Hvis det sker, må man få sine sko og sokker tørret så hurtigt som muligt.

Forfrysninger

Fødder, hænder, ører, næse og kinder er mest udsat for at få forfrysninger. De første symptomer er som regel ret milde, måske bare en prikkende fornemmelse, men derefter bliver den angrebne legemsdel følelsesløs og hvid eller grå. Når det er meget koldt og man er sammen i en gruppe, må de forskellige i gruppen være opmærksomme på om nogen af de andre viser tegn på forfrysninger, for det kan komme uden at man selv mærker det.

Hvis de angrebne legemsdele ikke hurtigt bliver opvarmet, kan de lide alvorlig skade. Fødderne kan for eksempel svulme op og blive smertefulde og uformelige. I meget alvorlige tilfælde kan kødet begynde at rådne og der kan opstå koldbrand fordi blodtilførselen standses; hvis det sker, er amputation som regel nødvendig. I mindre alvorlige tilfælde kan man finde at de angrebne legemsdele, efter at de er kommet sig igen, er mere end almindeligt følsomme over for kulde og forfrysninger.

Det er en stor fejltagelse at give sig til at massere eller gøre motion med en kropsdel der har forfrysninger. Det samme gælder dét at gnide med sne eller isvand. En behandling af den slags kan være yderst skadelig. Hvis man skal massere eller gøre motion med en kropsdel for at fremme blodcirkulationen, skal det ske før forfrysningerne er begyndt, ikke efter.

Hvis man har fået forfrysninger skal man behandle den angrebne del meget forsigtigt og varme den med lunkent vand, det vil sige vand der har samme temperatur som kroppen, eller med varme, våde håndklæder. Hvis man ikke kan få fat på varmt vand, kan man bruge varme tæpper. I nødstilfælde kan man varme den angrebne del i sin egen eller en andens armhule. Derefter bør man ved første lejlighed lade sig undersøge af en læge.

Hvert år mister omtrent to hundrede mennesker i De forenede Stater livet på grund af vinterkulden, og tusinder af andre pådrager sig forskellige grader af forfrysninger. I de fleste tilfælde kunne dette undgås. Hvis man ved hvordan man skal værne sig mod vinterkulden, kan man leve med den, klare alle nødsituationer, og undgå at blive et af kuldens mange ofre.