Fjerde Mosebog opfordrer til respekt for Jehova
JEHOVA GUD fortjener sine tilbederes helhjertede respekt. De må adlyde ham og loyalt samarbejde med hans udnævnte tjenere. Dette bliver på god måde gjort klart i Fjerde Mosebog i Bibelen.
Bogens latinske navn, Numeri (tallene), sigter til de to folketællinger blandt israelitterne der beskrives i kapitlerne 1 til 4 samt 26. Fjerde Mosebog blev skrevet af Moses på Moabs sletter i år 1473 f.v.t. Den dækker en periode på 38 år og 9 måneder og bringer os derved tilbage til 1512 f.v.t. — 4 Mosebog 1:1; 5 Mosebog 1:3.
De tre afsnit hvori man kan opdele Fjerde Mosebog, omfatter begivenheder ved Sinaj bjerg (1:1 til 10:10), senere i ørkenen (10:11 til 21:35), og på Moabs sletter (22:1 til 36:13). Hvad kan vi lære af disse hændelser? Er der principper i Fjerde Mosebog der kan være til gavn for Jehovas vidner i dag?
Indholdet fremmer respekten for Gud
Israelitterne har opholdt sig ved foden af Sinaj bjerg i omkring et år, da Jehova befaler Moses at foretage en folketælling. Alle mænd fra tyveårsalderen og opefter, undtagen levitterne, bliver optalt, og deres antal er 603.550. I stedet for de førstefødte udtager Gud levitterne til tjeneste ved tabernaklet. Der gives retningslinjer for hvordan opstillingen skal være under vandringen, hvorunder Juda, der er den mest folkerige stamme, skal føre an. På Guds bud bliver levitterne derefter optalt, og de får tildelt deres hellige tjenesteprivilegier. — 4 Mosebog 1:1 til 4:49.
Jehovas påbud om karantæne bliver efterfulgt af loven om en hustru der mistænkes for utroskab, og loven om aflæggelse af et nasiræerløfte. Derefter bliver der givet nogle detaljer i forbindelse med tjenesten ved tabernaklet. Da tabernaklet blev opstillet og alteret indviet, havde stammernes øverster bragt kostbare ofre. Efter de retningslinjer der blev givet i et syn fra Jehova, fik Moses lavet en lysestage. Da lamperne blev tændt og levitterne var blevet renset kunne de begynde deres tjeneste. — 4 Mosebog 5:1 til 8:26.
Retningslinjer angående påsken bliver gennemgået. En mirakuløs sky over tabernaklet angiver hvornår der skal slås lejr, og hvornår der skal brydes op. Folket slår lejr og bryder op på Jehovas bud. Til at sammenkalde forsamlingen, og til andre formål, bliver der brugt to sølvtrompeter. — 4 Mosebog 9:1 til 10:10.
På den tyvende dag i den anden måned i det andet år efter udgangen af Ægypten, begynder skyen over tabernaklet at flytte sig, og Israel drager af sted. Der opstår situationer med uberettigede beklagelser. En af disse er et krav om kød, der giver sig udslag i grådighed da Jehova forsyner israelitterne med vagtler. Mirjam og Aron gør oprør imod deres broder Moses, og som straf bliver Mirjam midlertidigt slået med spedalskhed. Dette bør i sandhed få os til at vise respekt over for gudgiven myndighed! — 4 Mosebog 10:11 til 12:16.
Tolv spejdere bliver sendt ind i det forjættede land, og 40 dage senere vender de tilbage med lækre frugter. Men ti af spejderne udmaler indbyggernes størrelse og deres befæstede byer i så dystre vendinger at israelitterne mister modet og ønsker at vende tilbage til Ægypten. Forgæves tilskynder de trofaste spejdere, Josua og Kaleb, folket til at vise tro på Jehova. Da folket taler om at stene Moses, Aron, Josua og Kaleb, siger Gud at han vil slå hele nationen med pest og „drive dem bort“. (NW) Men Moses går i forbøn for dem, og Jehova bestemmer at folket skal vandre 40 år i ørkenen, indtil alle på 20 år og derover er døde. Den eneste undtagelse vil være Josua og Kaleb, samt Levis stamme. Derefter forsøger israelitterne at indtage det forjættede land, men kun for at lide et sønderknusende nederlag. — 4 Mosebog 13:1 til 14:45.
Der bliver nu givet forskellige love angående ofringer, overtrædelse af sabbaten og brugen af kvaster på klæderne. Da er det at Kora, Datan, Abiram, On og 250 øverster taler imod Moses og Aron. (16:1, NW) Resultatet af denne grove mangel på respekt? Jehova udsletter Kora og de 250 med ild, og de andre oprørere går til grunde ved at jorden åbner sig og opsluger dem sammen med deres familier og ejendele. Allerede den næste dag knurrer israelitterne mod Moses og Aron, og på grund af denne mangel på respekt dør 14.700 under en plage fra Jehova. For at sætte en stopper for denne knurren og vise at det er ham, Jehova, der har udvalgt Aron af Levis stamme, lader han Arons stav blomstre. Derefter følger forskrifter der har at gøre med præsternes og levitternes pligter samt renselsen af folkets synder. — 4 Mosebog 15:1 til 19:22.
Ved Kadesj lyder der et krav om vand. På mirakuløs vis skaffer Moses og Aron vand, men forsømmer at give Jehova æren; de får da at vide af Jehova at de ikke vil komme ind i det forjættede land. Efter at have forladt Kadesj ankommer folket til bjerget Hor, hvor Aron dør og hans søn Eleazar bliver gjort til ypperstepræst. Israelitterne vinder nu en sejr over kongen af Arad. Senere taler de imod Gud og Moses, og denne gang sender Jehova giftslanger iblandt dem som straf. De der bliver bidt kan kun blive helbredt ved at se hen på den kobberslange som Gud har befalet Moses at lave og sætte på en stang. Derefter vinder Israel sejr over amoritterkongen Sihon, og kong Og af Basan, og underlægger sig deres land. — 4 Mosebog 20:1 til 21:35.
Der berettes dernæst om begivenheder på Moabs sletter. Moabitterkongen Balak køber Bileam til at forbande israelitterne, men forbandelsen vendes tre gange til en velsignelse. Bileam er medvirkende til at føre Israel ud i kønslig umoralitet og afgudsdyrkelse med ba’alsdyrkende kvinder. Jehova udrydder 24.000 der har forbrudt sig, inden Pinehas standser plagen ved at henrette en umoralsk israelitisk mand og en midjanitisk kvinde. — 4 Mosebog 22:1 til 25:18; 31:15, 16.
Efter endnu en folketælling og efter at der ved præcedens er opstillet et mønster for døtres arverettigheder, ser Moses ind i det forjættede land, og udpeger Josua som sin efterfølger. Der gives forskrifter for de daglige, ugentlige, månedlige og årlige ofringer, og ligeledes for dét at aflægge ed. Derefter bliver der taget hævn over midjanitterne fordi de fik israelitterne til at synde imod Gud. — 4 Mosebog 26:1 til 31:54.
Stammerne Ruben, Gad og Manasse får tilbudt en arvelod øst for Jordan, men på den betingelse at de er med til at erobre landet vest for floden. Dernæst følger en fortegnelse over de mange steder hvor Israel har slået lejr fra Ægypten til Moabs sletter. Israelitterne modtager nu påbud om hvor de skal slå sig ned i det forjættede land. Blandt andet skal de ødelægge alt hvad der har tilknytning til falsk religion og drive landets indbyggere bort. (NW) Landets grænser bliver beskrevet, øverster bliver udpeget til at hjælpe Josua og Eleazar med at fordele landet, og 48 byer bliver tildelt levitterne. Seks tilflugtsbyer bliver udvalgt, og der gives forskrifter om behandling af sager vedrørende uforsætligt manddrab og mord. Til sidst bliver der givet love angående arveberettigede døtres giftermål. — 4 Mosebog 32:1 til 36:13.
Når du læser Fjerde Mosebog, vil det sikkert gøre indtryk på dig at se hvor stor vægt der bliver lagt på dét at vise respekt for Jehova og for dem der blandt hans folk er udnævnt til at bære et ansvar. Men det kan være du undrer dig over visse punkter. Derfor vil de følgende spørgsmål og svar sikkert være af interesse.
Begivenheder ved Sinaj bjerg
● 5:11-31 — Hvad var det der skete med en kvinde der var skyldig i ægteskabsbrud?
Det var ikke vandet i sig selv der påførte hende en lidelse. Men det blev drukket for Jehovas åsyn, og Jehova vidste om kvinden var skyldig i ægteskabsbrud. Hvis hun var skyldig, ville han lade hendes bug svulme op og hendes lænd visne. Åbenbart er lænden her brugt som en omskrivning af forplantningsorganerne. (Jævnfør Første Mosebog 46:26, NW.) At de ’visnede’ hentyder til at disse organer svandt ind, og derved umuliggjorde en undfangelse. Dette stemmer med den kendsgerning at hvis kvinden var uskyldig kunne hendes mand gøre hende gravid.
● 8:25, 26 — Gælder princippet i loven om levitternes fratrædelse også for Jehovas folk i dag?
Præsterne blev assisteret af alle egnede mænd blandt levitternes tre hovedfamilier. Med tiden ville levitterne blive talrige, men antallet af tjenesteforrettigheder ved helligdommen var begrænset. Jehova gav da, sikkert både af hensyn til alder og for at forebygge en overbemanding af sådanne embeder, anvisning om at alle levitter af hankøn der blev 50 år, skulle trække sig tilbage fra den tvungne tjeneste. De kunne dog stadig yde en frivillig tjeneste. Dette fastsætter imidlertid ikke nogen regel for de åndelige israelitter og deres medarbejdere, eftersom de ikke er under Moseloven. (Romerne 6:14; Efeserne 2:11-16) Hvis en kristen på grund af høj alder ikke længere kan varetage visse ansvarsopgaver, kan han overføres til en form for tjeneste han kan klare. Der findes ingen ordning der berettiger Jehovas vidner til at trække sig tilbage fra forkyndelsen af den gode nyhed om Riget.
På vandring fra sted til sted
● 12:1 — Hvorfor talte Mirjam og Aron imod Moses på grund af hans kusjitiske hustru?
Det drejede sig om mere end modvilje imod Moses’ hustru. Det egentlige motiv var et ønske om større magt, især i Mirjams tilfælde. Moses’ hustru, Zippora, havde været borte men var vendt tilbage igen, og Mirjam frygtede nu at Zippora ville fortrænge hende som førstedame i lejren. (2 Mosebog 18:1-5) Hun fik derfor Aron med til at kritisere Moses for at have giftet sig med en kusjit, og rejste tvivl om hvorvidt han var den eneste der havde en særstilling ind for Gud. Derfor tugtede Jehova både Mirjam og Aron. Men den omstændighed at det kun var Mirjam der blev slået med spedalskhed, tyder på at det var hende der var anstifteren. Aron viste sin rette indstilling ved at tilstå og gå i forbøn for den spedalske Mirjam. (4 Mosebog 12:10-13) Zippora var datter af midjanitten Re’uel. (1 Mosebog 25:1, 2; 4 Mosebog 10:29) I Habakkuk 3:7 bliver „Midjans land“ omtalt som Kusjan, hvilket øjensynlig er et andet navn for Midjan eller hentyder til et nærliggende land. Desuden bliver visse arabiske stammer kaldt kusi eller kushim. Det ser derfor ud til at „kusjitter“ ikke kun betegner efterkommere af Kam gennem Kusj, men også kan anvendes om nogle af indbyggerne i Midjan. Derfor kan Zippora kaldes en kusjit.
● 21:14, 15 — Hvad var „bogen om [Jehovas] krige“?
Det var uden tvivl en sandfærdig historisk beretning om Jehovas folks krige. Den kunne være begyndt med Abrahams vellykkede udfald mod de fire konger der havde taget Lot og hans familie til fange. (1 Mosebog 14:1-6) Bibelen henviser til adskillige ikke-inspirerede skrifter, hvoraf nogle blev brugt som kildemateriale af inspirerede bibelskribenter. — Josua 10:12, 13; 1 Kongebog 11:41; 14:19, 29.
På Moabs sletter
● 22:20-22 — Eftersom det var Jehova selv der havde påbudt Bileam at tage med Balaks mænd, hvorfor blev Han da vred da profeten gjorde dette?
Jehova havde sagt til Bileam at han ikke måtte forbande israelitterne. Når den begærlige profet tog med, var det udelukkende i den hensigt at gøre det alligevel — og dermed blive belønnet af moabitterkongen Balak. (2 Peter 2:15, 16; Judas 11) Af den grund blussede Guds vrede op mod Bileam. Selvfølgelig var Jehova imod enhver form for forbandelse af Israel. Men Bileam var egensindig ligesom Kain, og ignorerede Guds vilje. (1 Mosebog 4:6-8) Efter at Jehova havde forvandlet hver af de tilsigtede forbandelser til en velsignelse, foreslog Bileam i sin trods kong Balak at benytte sig af moabitiske og midjanitiske kvinder for at forføre israelitterne og inddrage dem i ba’alsdyrkelse. (5 Mosebog 23:5; 4 Mosebog 31:15, 16; Åbenbaringen 2:14) Dette bragte Guds vrede over Israel og medførte at 24.000 mistede livet. Senere blev den begærlige Bileam slået ihjel af dem han havde forsøgt at forbande. (4 Mosebog 25:1-9; 31:8) I sandhed en alvorlig advarsel imod begærlighed!
● 25:10-13 — Hvordan blev dette løfte angående præstedømmet opfyldt?
Det lader til at værdigheden som ypperstepræst fortsatte i Pinehas’ slægt frem til ypperstepræsten Eli, der var en efterkommer af Itamar. Ændringen blev muligvis foretaget fordi Pinehas’ slægtslinje midlertidigt blev fundet uegnet. Men kong Salomon erstattede Itamars efterkommer Ebjatar med ypperstepræsten Zadok, der nedstammede fra Pinehas. (1 Kongebog 1:1-14; 2:26, 27, 35) At dømme efter den historiske beretning fortsatte værdigheden som ypperstepræst øjensynlig i Pinehas’ slægtslinje i mange år derefter.
● 30:6-8 — Kan en kristen ægtemand ugyldiggøre sin hustrus løfter?
Nej, for Jesu disciple er ikke underlagt Loven. Med hensyn til dét at aflægge løfter, beskæftiger Jehova sig nu med mennesker som enkeltpersoner, og en kristen ægtemand er ikke bemyndiget til at ophæve eller forbyde løfter. Selvfølgelig bør en kristen kvinde ikke afgive løfter der strider mod Guds ord eller mod hendes bibelske forpligtelser over for ægtemanden. — Prædikeren 5:2-6.
Af stor værdi for os
Fjerde Mosebog udgør et værdifuldt led i den kæde af beretninger der viser hen til oprettelsen af Guds rige. Den peger også frem til Jesus Kristus. For eksempel peger dyreofrene og brugen af asken fra en rød kvie frem til den langt større mulighed for renselse der opnås gennem Jesu offer. (4 Mosebog 19:2-9; Hebræerne 9:13, 14) Episoden med kobberslangen viste hen til Jehovas storslåede tilvejebringelse af evigt liv gennem Kristus. — 4 Mosebog 21:8, 9; Johannes 3:14, 15.
Fjerde Mosebog kan hjælpe os til at undgå afgudsdyrkelse og kønslig umoralitet. Den gør os vågne for den fare der ligger i at knurre imod Gud og dem han har udvalgt, samt over det han tilvejebringer. Og denne spændende beretning bør få os til at vise den største respekt for vor kærlige Gud, Jehova.
[Illustration på side 27]
Mirjam blev straffet — hvordan bør det påvirke vort syn på gudgiven myndighed?