bør de kristne betale deres skat til regeringen til gengæld for de mange tjenester regeringen yder. Kan man kalde Jehovas vidner samfundsfjendtlige når de villigt betaler deres skat? Er de så ikke snarere et aktiv for samfundet?

Hvor de end bor følger Jehovas vidner Bibelens lære om at man skal underordne sig de styrende uanset hvilket samfund man er tilknyttet. Bibelens befaling til de kristne lyder: „Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig.“ (Rom. 13:1) Endvidere siger Bibelen: „Læg dem på sinde at underordne sig myndigheder og øvrigheder, at være dem lydige.“ (Tit. 3:1) De modarbejder sandelig ikke samfundet når de adlyder denne bibelske befaling. Selv under meget urolige forhold deltager de ikke i oprør mod regeringen og opfordrer ikke til foragt for lov og orden.

De kan heller ikke kaldes usociale eller samfundsfjendtlige fordi de lader Gud komme i første række. Hvis en myndighedsperson forlanger at et af Jehovas vidner skal gøre noget som er en overtrædelse af Guds lov, er der tale om en konflikt mellem to myndigheder, og vidnet har derfor intet andet valg end at adlyde Gud, han som har den højeste myndighed. Det var det samme valg de første kristne traf når de styrende i det gamle Rom forlangte at de skulle brænde røgelse for kejseren. Deres handlemåde stemte

Denne forsømmelighed skulle dog ikke danne forbillede for Dem. Der er mange grunde til at De bør læse Bibelen. For det første er den Guds ord. „Hvert skrift er indblæst af Gud,“ forsikrer en af Jesu apostle. — 2 Tim. 3:16, fodnoten.

Tror De at Bibelen er inspireret af Gud? Hvis De gør det, bør De sætte bibellæsning på Deres daglige timeplan. Guds ord vil sætte Dem i stand til at træffe de rette beslutninger. Kendskab til Bibelen vil endvidere styrke Deres tillid til Guds løfter om et evigt liv under hans retfærdige herredømme. — Matt. 6:9, 10.

Skal man have dette udbytte af sin bibellæsning, må man imidlertid ikke læse den som så mange gør. Nogle læser Bibelen for at finde bekræftelse på deres egne ideer, i stedet for at danne deres meninger på grundlag af det de læser. Andre læser kun i Bibelen for, når de er nået igennem den, at kunne sige at de har læst den.

Læg i denne forbindelse mærke til hvordan Guds opfordring til bibellæsning lyder: „Du skal læse i den med dæmpet tone dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt hvad der står skrevet i den.“ (Jos. 3:8, NW) Ja, mens man læser, bør man gøre sig klart hvordan man i praksis kan handle derefter. Hvis man nøje mærker sig det man læser, tænker på det og stiller sig selv spørgsmål under læsningen, vil man se hvordan det berører ens eget liv og om det er nødvendigt at forandre indstilling og handlemåde for at vinde den almægtige Guds godkendelse.

Bibelen er ikke skrevet for at skulle bruges som en ordbog eller et leksikon. Den er skrevet for at skulle læses. Sandt nok citerede både Jesus og apostlene skriftsteder fra forskellige af Bibelens bøger for at belyse bestemte punkter og satte dermed et eksempel til efterfølgelse, men samtidig havde de et grundigt kendskab til hele Bibelen. Hvis vi læser Bibelen i sammenhæng kommer vi ikke til at bruge skriftsteder i modstrid med den sammenhæng hvori de forekommer i Bibelen. — Luk. 24:27; Ap. G. 17:2, 3.

Hvilke skatte ligger der ikke gemt til os i Bibelen! Det er den bedste bog man kan læse. Den guddommelige visdom man finder her er „mere værd end perler“, siger vismanden, ja, „den er et livets træ for dem, der griber den“. For Deres egen evige velfærds skyld bør De læse Bibelen regelmæssigt. — Ordsp. 3:13-18.