-
Babylons fald — et vendepunkt i historienVagttårnet – 1965 | 15. juli
-
-
12. Hvem var mederen Darius ifølge nogle historikeres mening?
12 Hvem var den meder ved navn Darius der nævnes i Daniels bog 6:1? På nuværende tidspunkt lader det sig ikke gøre at få klarhed over det på grundlag af de hedenske historiske dokumenter man har til rådighed. Det er muligt at man senere vil finde flere dokumenter der kan kaste lys over dette spørgsmål. Der er dog meget der taler for at han er den samme som Kyros’ statholder Gubaru.e
13. Hvordan opfyldtes profetien om at Jehova havde delt det babyloniske rige og givet det til mederne og perserne?
13 Som håndskriften på væggen i kong Belsazzars palads havde forkyndt delte Jehova det babyloniske rige mellem mederne og perserne, for mederen Darius regerede først. Guds ufejlbarlige ord omtaler ham som konge og fortæller at han „fandt for godt at lægge riget under 120 satraper, fordelte over hele riget“. (Dan. 6:2, 3) Senere i Daniels bog (9:1) tales der om „Darius’, Ahasverus’ søns, første regeringsår, han, som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige“. Han regerede kun en kort tid, så antog perseren Kyros titlen konge af Babylon. Det babyloniske rige blev altså delt og først givet til mederne, derefter til perserne. En tid lang herskede Kyros fra Babylon, som han havde erobret men ikke ødelagt.
14. (a) Hvad kom Babylons fald til at betyde for verdenshistorien? (b) Hvorledes var denne ændring blevet meddelt Daniel på forhånd?
14 Babylons fald betød altså at det var forbi med den bibelske histories tredje verdensmagt og at den fjerde verdensmagt, Medo-Persien, trådte ind på skuepladsen. Medo-Persien var den verdensmagt som Daniel, der var profet under Belsazzars regering, i to syner havde set som Babylons efterfølger: — Dan. 7:5; 8:3, 4, 20.
15. Hvad betød Babylons fald dengang for Guds folk, og hvilken betydning har denne begivenhed for os i dag?
15 Babylons fald betød meget for den sande tilbedelse og for Guds udvalgte folk, for jøderne blev af Kyros givet fri til at drage tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet dér. Men der knytter sig en anden og større betydning til Babylons fald, som er et forbillede på Babylon den Stores fald. Dette store Babylon har holdt mange mennesker i trældom under falsk religion og har påført dem megen lidelse og elendighed. Kendskab til omstændighederne ved det gamle Babylons fald og profetierne herom kan hjælpe os til at redde livet hvis vi flygter fra Babylon den Store og holder os på afstand af den.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1965 | 15. juli
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvorfor spørger Saul i 1 Samuel 17:55 om hvem David er, dersom David allerede havde været harpespiller ved Sauls hof, som det fremgår af 1 Samuel 16:23?
New World Translation of the Holy Scriptures og andre bibeloversættelser, såsom King James-oversættelsen og den autoriserede danske bibeloversættelse, fortæller i det sekstende kapitel i Første Samuelsbog at Saul blev gjort opmærksom på David og udnævnte ham til sin harpespiller og våbendrager. I 1 Samuel 17:15 siges der derpå at David tog hjem og vogtede sin faders småkvæg og senere vendte tilbage til Saul dengang han kæmpede med Goliat. Det var da han vendte tilbage at Saul øjensynlig, som det fremgår af 1 Samuel 17:55-58, ikke kendte noget til David. Spørgsmålet er nu: Hvordan er dette muligt?
Denne beretning findes i den masoretiske (hebraiske) tekst, hvorpå oversættelserne af Bibelens „Gamle Testamente“ hovedsagelig hviler. Men vi må huske at den masoretiske tekst er af forholdsvis ny dato i sammenligning med teksten i den græske Septuaginta, der er en oversættelse af meget ældre hebraiske tekster til græsk. Septuaginta, hvis tekst findes i det vatikanske manuskript nr. 1209 og i det sinaitiske manuskript, begge fra det fjerde århundrede, giver os et noget andet billede af disse begivenheder, idet de nøglevers som skaber problemet ikke findes i denne oversættelse. Med andre ord: Når vi læser beretningen i Septuaginta
-