Hvordan kan man kende fremtiden
Næsten alle mennesker ejer det middel hvorved man kan se ind i fremtiden, men kun få er selv klar over det. Hvad er det for et middel? Hvordan kan dets pålidelighed bevises?
FORTIDEN er en åben bog for enhver der ønsker at læse den, men det kan ikke siges om fremtiden. Fremtidens blade i historiens bog er ubeskrevne. De kan ikke fortælle en noget medmindre der findes et eller andet middel hvormed man kan skaffe sig forudviden om hvad der vil blive skrevet på dem.
Fra ældgammel tid har mennesker ønsket at eje denne forudviden. I fortiden prøvede man at skaffe sig den ved at studere stjernernes stilling, fuglenes flugt, en dyrelevers beskaffenhed, vands udseende når det blev hældt i et kar, forskellige genstandes stilling når de blev kastet i vandet, og ved at rådspørge de døde. Babylons konge lod sig lede af sådanne varsler før han angreb Jerusalem. Herom siger Bibelen: „Babels konge står på vejskellet, hvor de to veje skilles, for at tage varsler; han ryster pilene, rådspørger husguderne, ransager leveren.“ — Ez. 21:21.
Selv om der er gået århundreder siden Babylons dage er dette ønske om at kende fremtiden ikke visnet hen. Det er så stærkt som nogen sinde. Spåmænd og spåkoner har gode dage i næsten ethvert land i verden. En autoritet på området har anslået at amerikanerne alene betaler omkring 125 millioner dollars om året til mennesker der påstår at de har evne til at forudsige fremtiden.
Uanset hvad nogle tror, kan man ikke se ind i fremtiden ved hjælp af krystalkugler, kort og kaffegrums, eller ved at kigge i et menneskes hånd. Ej heller kan man få noget at vide om fremtiden gennem medier der hævder at være i kontakt med de døde. De mennesker der påstår at de har magt til at forudsige, er falske profeter. Fremtiden er et ubeskrevet blad for dem som for alle andre. Så længe folk er villige til at betale, er de villige til at foregive at kunne se ind i fremtiden.
Det kan se ud til at nogle mennesker har kendskab til fremtidige begivenheder fordi de engang imellem fremsætter nøjagtige forudsigelser. Men sådanne forudsigelser kan fremsættes af næsten enhver der er en skarpsindig menneskekender eller en vågen iagttager af verdensudviklingen. Kendskab til hvordan et menneske tænker gør det muligt at forudsige hvad vedkommende vil gøre under visse omstændigheder.
Gud kender fremtiden
For den højeste Suveræn består fremtiden ikke af ubeskrevne blade. Han kan, når som helst det behager ham, vide hvad der vil blive skrevet på disse blade. Han har udtalt: „Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket.“ (Es. 46:9, 10) I fortiden inspirerede han mennesker til at skrive om fremtiden, og hvad de skrev kan vi læse i Bibelen.
Af dem der har hævdet at være Jehovas profeter er det ikke alle der virkelig har været inspireret af ham. Om sådanne falske profeter i Israel sagde Ezekiel: „Så siger den Herre HERREN [Jehova]: Ve profeterne, de dårer, som følger deres egen ånd uden at have skuet noget! De skuede tomhed og spåede løgn, idet de sagde: ’Så lyder det fra [Jehova]!’ uden at [Jehova] havde sendt dem, og dog ventede de ordet stadfæstet.“ (Ez. 13:3, 6) Jeremias udtalte en lignende fordømmelse over de falske profeter der sagde at Jerusalem ikke ville falde. Han sagde: „I skal ikke høre på Eders profeter og spåmænd, Eders drømmere, sandsigere og troldmænd, som siger til Eder: ’I skal ikke komme til at trælle for Babels konge;’ thi det er løgn, de profeterer for Eder.“ — Jer. 27:9, 10.
Ligesom dengang er der også falske profeter i dag. De vil ikke afholde sig fra at bedrage folk til at tro at de har kendskab til fremtiden. Det er ikke hos sådanne mennesker man kan få nøjagtig kundskab om fremtiden.
Vinduer til fremtiden
De profetier der står nedskrevet i Bibelen er sande og pålidelige. De er vinduer til fremtiden. Den kendsgerning at mange af Bibelens profetier allerede har fået deres opfyldelse giver grundlag for at tro på dem der endnu venter på deres opfyldelse.
Hvilken nutidig forudsiger kunne nøjagtigt forudskildre at en hungerramt by ville have føde i overflod næste dag, eller at en der hånede denne profeti skulle se denne overflod men ikke selv være i stand til at spise en mundfuld? Profeten Elisa var i stand til at gøre dette fordi Gud tilkendegav ham hvad der endnu ikke var sket. Dette hændte i det niende århundrede før Kristus, da aramæernes hære belejrede Samaria. „Men Elisa sagde: ’Hør HERRENS [Jehovas] ord! Så siger [Jehova]: I morgen ved denne tid skal en sea fint hvedemel koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel i Samarias port!’ Men høvedsmanden, til hvis arm kongen støttede sig, svarede den Guds mand og sagde: ’Om så [Jehova] satte vinduer på himmelen, mon da sligt kunne ske?’ Han sagde: ’Med egne øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!’“ — 2 Kong. 7:1, 2.
I løbet af natten lod Gud de angribende aramæere høre lyden af stridsvogne. De tænkte at det var kongen af Israel der havde hvervet soldater hos ægypterne og hittitterne. I vild rædsel flygtede de mod deres egne grænser mens de lod deres ejendele bag sig. Samarias indbyggere havde nu mere end tilstrækkeligt til at dække deres behov. „Så drog folket ud og plyndrede aramæernes lejr; og således kom en sea fint hvedemel til at koste en sekel og to sea byg ligeledes en sekel, som [Jehova] havde sagt. Kongen havde overdraget høvedsmanden, til hvis arm han støttede sig, tilsynet med porten, men folket trådte ham ned i porten, så han døde, således som den Guds mand havde sagt.“ — 2 Kong. 7:16, 17.
Elisa ransagede ikke en dyrelever; han kastede heller ikke pile på jorden; han kiggede ikke på stjernerne eller på fuglenes flugt for at få et tegn, og han rådspurgte ikke de døde. Hans magt til at fortælle fremtidige begivenheder stammede fra Gud, den skyldtes ikke spådomskunst.
Et eksempel på at fremtidige begivenheder kan være kendt hundreder af år før de indtræffer, finder vi i det Josua sagde dengang Jeriko blev ødelagt. Gud ledte ham til at udtale denne profeti: „Forbandet være den mand for HERRENS [Jehovas] åsyn, som indlader sig på at opbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind.“ (Jos. 6:26) Denne profeti opfyldtes omkring fem hundrede år senere, i kong Akabs dage. „I hans dage genopbyggede betelitten Hiel Jeriko; efter det ord, HERREN [Jehova] havde talet ved Josua, Nuns søn, kostede det ham hans førstefødte Abiram at lægge grunden og hans yngste søn Segub at sætte dens portfløje ind.“ (1 Kong. 16:34) Intet menneske kunne i egen kraft eller ved spådomskunst have forudsagt dette.
I Akabs dage sagde profeten Elias til denne onde konge i Israel: „’Så siger HERREN [Jehova]: På samme sted, hundene slikkede Nabots blod, skal de også slikke dit!’ Men også om Jesabel har [Jehova] talet og sagt: Hundene skal æde Jesabel på Jizre’els mark!“ (1 Kong. 21:19, 23) Hvad Elias forudsagde viste sig at være så sandt som havde han fortalt noget der allerede var sket. Det var historie fortalt på forhånd.
Akab blev dræbt i en stridsvogn, og „da man skyllede vognen ved Samarias dam, slikkede hundene hans blod“. (1 Kong. 22:38) Elias’ profeti blev historie. Dronning Jesabel led en grufuld død da hun blev kastet ud ad et vindue og derefter trampet ned af de heste Jehu havde for sin krigsvogn. „Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: ’Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en kongedatter!’ Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end hjerneskallen, fødderne og hænderne.“ (2 Kong. 9:34, 35) Hun var blevet ædt af hundene som Elias havde forudsagt.
Et andet eksempel der beviser de bibelske profetiers nøjagtighed finder vi i Daniels profeti om tidspunktet for Messias’, Jesu Kristi, komme. „Vid derfor og forstå, at fra budet om at genrejse og bygge Jerusalem udgår og indtil Messias, fyrsten, kommer, skal der gå syv uger og toogtresindstyve uger.“ (Dan. 9:25, KJ) Disse niogtres åruger er lig med 483 år. Regner vi fra 455 f. Kr., det år da befalingen om at genopbygge Jerusalem udgik, når vi frem til år 29 e. Kr. Det var på dette tidspunkt Jesus blev døbt i Jordanfloden og salvet med Guds ånd. Da var det han blev Messias eller den Salvede. Nu var Messias, fyrsten, kommet. Tre og et halvt år efter blev han bortryddet, som Daniel havde forudsagt: „Men efter de to og tresindstyve uger skal en salvet bortryddes . . . og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrødeoffer ophøre.“ (Dan. 9:26, 27) Hans offerdød i midten af den halvfjerdsindstyvende uge bragte Moseloven med dens slagtofre og afgrødeofre til ophør. Således viste Daniels udtalelse sig at være nøjagtig kundskab om hvad der skulle ske mere end 500 år senere.
Dette er kun nogle få af de mange bibelprofetier der har fået deres opfyldelse. Ved hjælp af dem der endnu venter på deres opfyldelse kan vi få kendskab til hvad der vil komme til at stå på nogle af historiens ubeskrevne fremtidsblade. Vi bør dog huske at Gud ikke skænker et syn af fremtiden for at mennesker kan tilfredsstille deres selviske ønsker. Han giver ikke den slags oplysninger som folk mener at spåmænd og spåkoner er i stand til at give. Det Bibelen åbenbarer for os angående fremtiden står altid i forbindelse med Guds hensigter.
Hvad fremtiden bringer
Bibelen tilkendegiver klart hvad der venter denne verden. Med ordet „verden“ mener vi ikke jorden, men nationerne på den, underlagt den ordning der behersker dem. Hvilken fremtid venter der den? Profetiens svar lyder ikke på velstand og herlighed, men på ødelæggelse. Da apostelen Peter blev inspireret til at tale om dette, benævnte han den nuværende tingenes ordning „de himle og den jord som er nu“. Han sagde: „Den daværende verden [led] ødelæggelse da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og forbeholdt de ugudelige menneskers doms og ødelæggelses dag.“ (2 Pet. 3:6, 7, NW) Et andet sted i Bibelen siges det at Gud vil sanke folkene og udøse al sin harmglød over dem. — Zef. 3:8.
Denne verdens onde usynlige hersker vil blive forhindret i at blande sig i menneskenes anliggender. Dette så apostelen Johannes i et profetisk syn af fremtiden: „Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme.“ — Åb. 20:1-3.
I Åbenbaringen 20:4 får vi at vide at Kristus og en skare der er forenet med ham skal herske i tusind år. Disse tusind år vil være de samme tusind år som Satan skal være bundet i. Eftersom denne periode nødvendigvis må følge efter ødelæggelsen af den nuværende verden, hvis usynlige hersker er Satan, kan vi se frem til at jorden vil have fred i tusind år uden indblanding fra Satans og hans sæds side. Versene syv til ni oplyser os om at Satan bliver løsladt en kort tid efter afslutningen af denne periode, og derefter udslettet.
Profetien lader os forstå at dødens forbandelse, som vi har fået i arv fra Adam, vil blive fjernet i løbet af denne tusindårs periode hvor Kristus hersker som konge over jorden. Denne forbandelse vil ikke mere have magt over Adams efterkommere, for Kristi løskøbende offer vil da have bragt udfrielse fra den. „Han bør være konge, ’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.’ Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden.“ (1 Kor. 15:25, 26) Dette betyder at menneskeheden da er blevet ført ind i en tilstand af menneskelig fuldkommenhed i lighed med den Adam nød før han syndede.
Vort blik ind i fremtiden afslører også at en masse mennesker som er døde, vil blive kaldt frem til liv på ny ved en opstandelse. Herom sagde Jesus: „Undres ikke over dette, for den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ (Joh. 5:28, 29, NW) Ved en anden lejlighed blotlagde han fremtiden ved ikke alene at nævne denne opstandelse men også at sige at de som opstod og som udøvede tro aldrig mere skulle dø. „Enhver der udøver tro på mig skal komme til live, selv om han dør, og enhver der kommer til live og udøver tro på mig skal aldrig nogen sinde dø.“ (Joh. 11:26, NW, fodnoten) Når Guds tid er inde vil jordens beboere få tildelt evigt liv.
Disse vidunderlige begivenheder og forandringer ligger endnu ude i fremtiden. Det er nogle af de ting som vil blive skrevet på historiens ubeskrevne fremtidsblade. Vi kan være sikre på at de vil indtræffe, for Gud har ladet dem nedskrive i sit ord som historie på forhånd. Denne inspirerede bog, der næsten er at finde i ethvert hjem, er det middel hvormed man kan se ind i fremtiden.