En udholdenhed som Jobs

JOBS udholdenhed er så velkendt at den næsten er ordsprogsagtig. Har du en sådan udholdenhed? I denne onde verden har vi i sandhed brug derfor hvis vi ikke skal høre til dem der giver op. Hvordan får vi en sådan udholdenhed?

Det vil være en stor hjælp at følge det råd disciplen Jakob giver: „Brødre, tag profeterne der talte i Jehovas navn til mønster på at lide ondt og udvise tålmodighed. Se! vi erklærer dem som har holdt ud, lykkelige. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvilket udfald Jehova skænkede, at Jehova er fuld af ømhed og barmhjertighed.“ — Jak. 5:10, 11, NW.

Måske tænker du: ’Ja, men Job har aldrig virkelig eksisteret. En hvilken som helst allegorisk eller opdigtet person kan vise udholdenhed.’ Men sådan forholder det sig ikke. Det ville have været en fornærmelse mod vor intelligens dersom Jakob opfordrede os til at efterligne en person der aldrig har levet, og det er utænkeligt at han ville gøre det. Desuden lader den kendsgerning at Bibelen henviser til Jobs retfærdighed og omtaler den i forbindelse med Noas og Daniels retfærdighed, ingen tvivl tilbage om at Job virkelig har levet: „[Var] disse tre mænd . . . i dets midte: Noa, Daniel og Job, så skulle kun de tre redde deres liv ved deres retfærdighed.“ — Ez. 14:14.

„Udholdenhed“ er blevet defineret som „evnen til at modstå trængsler“, „den egenskab at kunne fortsætte under pres og prøvelser“. Job var i sandhed i besiddelse af udholdenhed og det er derfor i høj grad passende at Jakob fremholdt ham som et eksempel for os. Job var på sin tid „mægtigere end alle østens sønner“. Han kunne glæde sig over et godt helbred, havde en stor og lykkelig familie, ejede store materielle rigdomme, blev agtet højt, og hvad der betød allermest, som en uangribelig mand havde han Jehovas godkendelse; der fandtes i virkeligheden ikke noget andet menneske der kunne sammenlignes med ham i denne henseende. — Job 1:1-8; 29:1-25.

Men på én gang ramtes Job af en række katastrofer der berøvede eller tilsyneladende berøvede ham alle disse velsignelser. Slag efter slag regnede ned over hans værgeløse hoved, den ene ulykke efter den anden som han ikke havde grund til at forvente, hjemsøgte ham.

Men blev Job mismodig og gav op? Fulgte han sin hustrus råd „forband Gud og dø“? Nej. Han holdt ud. Og han ikke alene udholdt alt dette, men han bevarede også sin uangribelighed til trods for otte taler, holdt af hans foregivne venner der viste sig at være hans fjender og nogle rigtige hyklere. „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ Men disse tre vendte sig mod Job med spørgsmål som: „Er ikke din ondskab stor og din brøde uden ende?“ — Job 2:9; Ordsp. 17:17; Job 22:5.

Beretningen viser videre at Jehova, som også Jakob bemærker, belønnede Job for hans udholdenhed, og selv om det er femogtredive hundrede år siden Job levede, står han som et godt eksempel for alle retfærdselskende mennesker i vor tid, især når de kommer ud for lignende trængsler. Også nu kan man komme ud for at miste sine materielle ejendele, sine kære, sit gode helbred og sine venner. — Job 42:10-17:

Hvad vil sætte os i stand til at udholde sådanne prøvelser uden at blive fortørnede, bitre og mismodige? Det vil tro på Gud og på hans løfter. Job havde en sådan tro. Til trods for alle sine lidelser „syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt“. Han blev ved med at sætte sin lid til Gud, om så Gud ville ’slå ham ihjel’. Tro vil sætte os i stand til at holde ud, til at fortsætte ’som om vi så den usynlige’. Har Gud desuden ikke lovet at til hans tid, som nu er meget nær, skal al lidelse, sorg, smerte og død forsvinde? Tro på disse gudgivne løfter vil indgive os håb, og håb vil hjælpe os til at holde ud. — Job 1:22; 13:15; Hebr. 11:27; Åb. 21:4.

Bøn er en anden stor hjælp til at være udholdende. Jobs ord viser at han havde en bedende indstilling; han råbte til Gud og fremlagde sin sag for ham. Så skulle vi blive ramt af modgang kan vi også bede om det vi trænger til. Er det sygdom der rammer os? Så kan vi bede om visdom til at affinde os med denne prøvelse og om styrke til at holde ud under den. Kommer vi ud for forfølgelse? Så kan vi også bede, ikke alene om styrke til at holde ud, men også for vore forfølgere, som Jesus befalede: „Bed for dem, som forfølger jer,“ og som han også selv gjorde da han sagde: „Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.“ — Matt. 5:44; Luk. 23:34.

En anden hjælp til udholdenhed er kundskab og forståelse af Guds hensigter. Job vidste ikke hvorfor Gud tillod at han led, men i dag da vi har beretningen om Job og Gud har kastet lys over den, forstår vi hvorfor Gud tillader at de retfærdige lider, nemlig fordi han ønsker at bevise over for Djævelen såvel som over for alle andre at der vil være skabninger der vil forblive trofaste mod ham under alle forhold. Job bevarede sin uangribelighed uden at kende denne grund. Kundskaben om den skulle i sandhed hjælpe alle retfærdselskende mennesker til at holde ud. — Job 1:7-12; 2:2-8.

Det der mere end noget andet vil kunne hjælpe os til at holde ud er kærlighed. Kærlighed til Gud vil hjælpe os til at affinde os med det han tillader, så vi ikke gør oprør eller klager derover. Kærlighed vil få os til at nære den samme fortrøstning til Gud som Job nærede, så vi altid adlyder ham, „thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud“; kærlighed til næsten vil også hjælpe os til at holde ud, til at affinde os med vor næste, hvad enten det drejer sig om et medlem af vor familie, et af menighedens medlemmer eller en arbejdskammerat. Dersom vi virkelig elsker vor næste vil vi ønske at sætte vor næste et godt eksempel ved at holde ud og hjælpe ham til at holde ud. „Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild . . . den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ — 1 Joh. 5:3; 1 Kor. 13:4, 7.

Ja, blandt de mange ting der kan hjælpe os til at holde ud er tro, bøn, kundskab og forståelse, og kærlighed. Udholdenhed er visdommens vej. Der følger fred, trøst og en indre glæde med at vide at man holder ud, at man finder sig i modgang fordi det er ret at gøre det. En sådan udholdenhed giver forvisning om en fremtidig belønning: „Den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ — Matt. 24:13; Rom. 5:3, 4.