Samhørighed med Skaberen af den universelle organisation
„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Salme 133:1, NW.
1, 2. (a) Hvilken forstyrrende faktor viste sig for omkring 6000 år siden? (b) Hvad kaldes den frafaldne åndeskabning i Bibelen, og hvad gjorde han for at blive som den Allerhøjeste?
SKABEREN af den universelle organisation ønsker at bevare den ren, retfærdig og forenet. Men kort efter menneskets skabelse for omkring 6000 år siden viste en forstyrrende faktor sig i universet. En overmenneskelig modstander rev sig løs fra Skaberens organisation og satte sig for at danne sin egen uafhængige organisation.
2 Eftersom denne frafaldne åndeskabning modstod sin Skaber, kaldes han i Bibelen Satan, hvilket betyder „modstander“. Han er den største modstander af Jehova, universets retmæssige Suveræn. (Job 1:6, 7) I sin iver efter at blive som den Allerhøjeste og få sin egen organisation, veg modstanderen end ikke tilbage for at gøre Jehova rangen stridig. Han søgte derfor at stille sig selv i et gunstigt lys. Hans indstilling genspejledes af „Babels konge“, hvis dynasti og store stilling i verden gjorde ham værdig til betegnelsen „strålende morgenstjerne“ og „Lucifer“. (Esajas 14:4, 12-14, da. aut.; Authorized Version) I dag er Satan „denne tingenes ordnings gud“ — dog kun fordi Jehova tillader det. — 2 Korinter 4:4.
3. (a) Mod hvilken del af Jehovas organisation rettede denne modstander sit første angreb? (b) Hvilken udvikling resulterede i at Djævelen blev dæmonernes hersker?
3 Tydeligvis i den hensigt at undergrave Jehovas organisation rettede Satan først sit angreb mod den del af den som havde den ringeste stilling, nemlig Adam, det udnævnte overhoved for den menneskelige familie. (1 Mosebog 3:1-24; Salme 8:4-6; Romerne 5:12) Senere forlod mange engle i ulydighed deres „oprindelige stilling“, deres bolig i himmelen, og materialiserede sig som mennesker for at kunne gifte sig med smukke men ufuldkomne kvinder. (Judas 6) Deres bastardafkom, der fik en abnorm størrelse og styrke, blev kaldt nefilim. Dette udtryk, som menes at betyde „omhuggere“, var meget betegnende eftersom de tilsyneladende fik almindelige mennesker til at falde som følge af vold. Da Vandfloden kom dematerialiserede de ulydige engle sig og vendte tilbage til det åndelige domæne. (1 Mosebog 6:1 til 7:23) Ved at skille sig ud fra Jehovas organisation gjorde de sig selv til dæmoner, og Satan Djævelen blev deres hersker. — 5 Mosebog 32:17; Salme 106:37; Mattæus 12:24; Lukas 11:15-19.
4. (a) Hvad gjorde Noa og hans familie? (b) Hvad satte Satan sig for, og i hvilken hensigt?
4 På denne måde oprettede Satan den usynlige, overmenneskelige, åndelige del af sin organisation. De der overlevede Vandfloden, Noa og hans familie, bevarede samhørigheden med Jehovas usynlige organisation i himmelen. (1 Mosebog 6:9; 8:18-21) Men Satan satte sig for at ødelægge enheden blandt efterkommerne af den trofaste Noa. Hvad var hans hensigt med det? At frembringe en synlig del af sin onde organisation!
5. Hvordan udtrykkes den tanke at Satan har en organisation, i Vagttaarnet for juni 1921?
5 Der gik nogen tid før de internationale bibelstudenter forstod at Satan har en organisation. Men i Vagttaarnet for juni 1921 stod der: „Da Satan ikke var tilfreds med, hvad han allerede havde gjort, forførte han ogsaa disse, der tilhørte den himmelske Hærskare, og foraarsagede, at de forlokkede Menneskeslægten og fyldte Jorden med Vold. Han organiserede et System, der er usynligt for menneskelige Øjne, saa vel som et System paa Jorden, der er synligt for menneskelige Øjne, og har søgt at efterligne hver Del af Guds aabenbarede Plan.“
6. Hvad stod der i Vagttaarnet for juli 1923 om Satans formål?
6 Under overskriften „Satans Formaal“ hed det i Vagttaarnet for juli 1923: „Vi lever nu paa den onde Dag. Kampen foregaar mellem Satans Organisation og Guds Organisation. Det er en fortvivlet Kamp. Satan forsøger at tilintetgøre Herrens Organisations moralske Styrke og om muligt ødelægge Medlemmerne af Sønnernes Hus. For at naa dette Maal tager han sin Tilflugt til ethvert muligt Middel.“
7, 8. (a) Hvordan var det en hjælp for bibelstudenterne at lære at skelne mellem de to modstridende organisationer? (b) Hvem kæmper imod det symbolske „drengebarn“, som beskrevet i Vagttaarnet for maj 1925?
7 At bibelstudenterne lærte at skelne mellem de to modstridende organisationer hjalp dem til at få større klarhed over mange bibelske lærepunkter og profetier. For eksempel havde man ikke den rette forståelse af Åbenbaringen, kapitel 12, før artiklen „Den nye Nations Fødsel“ blev bragt i Vagttaarnet for maj 1925. Artiklens temaskriftsted lød: „Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.“ — Åbenbaringen 12:5, Den reviderede Oversættelse af 1871.
8 I denne artikel stod der i paragrafferne ti til tretten:
„Hvad har været det mest fremtrædende Træk i Guds Plan i alle Tidsaldre? . . . Oprettelsen af det Rige, som Jesus lærte os at bede om. Det vil sige den nye Nations Fødsel, den Nation, som skal herske over og velsigne alle Jordens Slægter. . . . Hvad har været den Modstandsmagt, som har holdt Folket i Uvidenhed om denne herlige nye Nation og de Velsignelser, den vil bringe dem? . . . Satan, Djævelen, og hans Organisation. . . . den virkelige Kamp er Gud imod Djævelen, Retfærdsriget, som fordriver Ondskabens og Mørkets Rige, medens Sandhedens Rige indføres i Stedet. . . . Djævelens Organisation, den finansielle, politiske og gejstlige Del af den, og særligt den sidste, forkastede efter 1918 aabenlyst Herren og hans Rige; og der og da begyndte Guds Vrede mod Nationerne at give sig Udslag. Fra det Tidspunkt og fremefter foregik Kampen paa Jorden. Tidligere havde Kampen fundet Sted i Himmelen.“
9. Hvad gav Vagttaarnet i 1925 udtryk for at ’kvinden’ i Åbenbaringen, kapitel 12, er et symbol på?
9 Man havde dengang den (fejlagtige) opfattelse at der i Esajas 66:7 og Åbenbaringen 12:5 var tale om det samme ’drengebarns’ fødsel. I den ovennævnte udgave af Vagttaarnet hed det derfor videre:
„Det synes klart, at ’Kvinden’ symboliserer den Del af Zion, Guds Organisation, som føder den nye Regering eller Nation, der skal styre Jordens Folk og Nationer med Jernstav og med Retfærdighed. . . . (Galaterne 4:26) Med andre Ord, Zion eller Jerusalem, Guds Organisation, er den Moder, som føder den nye Nation eller de nye regerende Faktorer. De salvede paa Jorden er en Del af ’Kvinden’ og repræsenterer hende sikkert. Kvinden, ’iklædt Solen’, er Zion i Himmelen og de godkendte paa Jorden, som tilhører Guds Organisation paa den Tid, da Herren kommer til sit Tempel. . . . Han er nu i sit Tempel og omslutter eller prøver Tempelklassen med sin Retfærdigheds Kappe; og hans Organisation, der frembringer den nye Nation, som ogsaa kaldes Zion, straaler nu som Solen.“
10. Hvad er der sket med den usynlige del af Satans organisation, og hvilken krig føres nu?
10 „Dragen“, som vi nu forstår er Satan Djævelen, opslugte ikke ’drengebarnet’, det messianske rige, da det blev født i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. (Lukas 21:24, da. aut.) Under den efterfølgende krig i himmelen blev den usynlige del af Satans organisation kastet ned i jordens nærhed for aldrig igen at vende tilbage til himmelen og øve sin splittende indflydelse dér. Denne ’nedstyrtede’ organisation er nu ude efter den synlige del af Jehovas universelle organisation, og fører uden ophør krig „mod de øvrige af hendes sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. — Åbenbaringen 12:17.
Forenet tjeneste
11. (a) Hvem kan Paulus’ ord om „det Jerusalem som er oventil“ anvendes på i dag? (b) Hvad sagde David om det jordiske Jerusalem, hvor Jehovas tilbedelseshus lå?
11 Guds symbolske kvinde sammenlignes med den udvalgte by, Jerusalem, der poetisk kaldes Zion. Vi kan derfor nu overføre Paulus’ ord om det frie „Jerusalem som er oventil“, på „de øvrige af hendes sæd“ som „dragen“, Satan Djævelen, fortsat ’fører krig’ mod. (Galaterne 4:26) Det jordiske Jerusalem var på Davids tid en grundfæstet by hvis indbyggere var nært knyttet til hinanden. David sagde: „Jeg frydede mig da de sagde til mig: ’Lad os rejse til Jehovas hus.’ Vore fødder kom til at stå i dine porte, Jerusalem. Jerusalem, bygget som en by der er sammenføjet i enhed, hvortil stammerne er draget op, Jahs stammer — det er en formaning til Israel om at takke Jehovas navn.“ — Salme 122:1-4, NW.
12. (a) Hvilken enhed kan ordene i Salme 122:1-4 anvendes på i dag? (b) Hvilken indflydelse havde Jerusalem og byens hellige tabernakel på Israels stammers enhed?
12 Hvilken smuk skildring af enheden inden for Jehovas universelle organisation! Denne enhed kom navnlig til udtryk ved de nationale højtider, når Israels tolv stammer forenedes i enig tilbedelse af Jehova ved det hellige tabernakel i Jerusalem. Og mens hyrdekongen David regerede var stammerne ikke blot forenede på grund af kødelige bånd men først og fremmest som et resultat af den organiserede tilbedelse af deres Gud. Ja, Jerusalem var det guddommeligt godkendte midtpunkt for forenet, organiseret tilbedelse under det rette præsteskab, taget fra Levis stamme og fra dem der nedstammede fra Israels første ypperstepræst, Moses’ ældre broder, Aron. Alle tolv stammer havde desuden del i Lovpagten, hvilket adskilte dem fra de folkeslag der tilbad dæmoner.
13. Hvad sagde David om den enhed fortidens israelitter kunne glæde sig over?
13 Alle disse faktorer virkede forenende. De betød at Guds folk var forenet som en national organisation til beskyttelse og velsignelse for folket. David udtrykte det på denne måde: „Se, hvor godt og hvor lifligt er det, når brødre bor tilsammen: som kostelig olie, der flyder fra hovedet ned over skægget, Arons skæg, der bølger ned over kjortelens halslinning, som Hermons dug, der falder på Zions bjerge. Thi der skikker [Jehova] velsignelse ned, liv til evig tid.“ — Salme 133:1-3.
14. (a) Hvor kan man i dag finde en enhed der svarer til Israels? (b) Hvor står de åndelige israelitter og hvilken „sang“ synger de i forening?
14 Den nationale enhed der gav anledning til disse ord, ses også i dag. Hvor? Blandt „Guds Israel“, de åndelige israelitter, hvis „moder“ Paulus henledte opmærksomheden på med ordene: „Det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ (Galaterne 6:16; 4:26) Det fører ikke sine åndsavlede børn i trældom under Lovpagten. „Guds Israel“ skildres ganske vist som bestående af 12 stammer, men alle dets 144.000 medlemmer er blevet beseglet med det samme segl, nemlig ’den levende Guds’ segl, og de står alle på det himmelske „Zions bjerg“. (Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-4) Hvilket stort kor udgør de ikke når de i forening synger „Moses’, Guds træls, sang og Lammets [Jesu Kristi] sang“! (Åbenbaringen 15:3, 4; Johannes 1:29, 36) Denne „sang“ glæder Gud og vidner om sejr!
15. (a) I hvilken yderligere hensigt er de 144.000 organiseret? (b) På hvilken måde vidner selve ordet „organisation“ om enhed?
15 De 144.000 og deres forsanger, „Lammet“, er ikke blot organiseret med det formål at få himlene til at genlyde af sang. Deres organisation er en kongelig organisation der skal regere i tusind år for at hævde Jehovas universelle suverænitet og velsigne alle lydhøre mennesker. (Åbenbaringen 20:4-6) Ordet „organisation“, hvis modsætning er „splittelse, forvirring“, kan defineres som en sammenslutning af forskellige dele der hver får tildelt en plads og en arbejdsopgave, så alle dele kan samarbejde med et fælles resultat for øje. Organisering får alt til at glide lettere, og bidrager til enhed, samarbejde, god orden og harmoni.
16. Hvilket mål blev fastlagt for over 1900 år siden, som det fremgår af Efeserbrevet 4:8, 11-16, og hvad har Jehovas vidner opnået?
16 Målet med den kristne enhed blev fastlagt for over 1900 år siden, da „gaver i mennesker“ blev givet i skikkelse af apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere. Da bladet Vagttårnet begyndte at udkomme på engelsk i 1879, gav Gud også åndelige „hyrder og lærere“. Denne foranstaltning har hjulpet Jehovas vidner til at nå frem til den nuværende „[enhed] i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn“. (Efeserne 4:8, 11-16) Vi er i sandhed taknemmelige for at Jehova har sørget for dette efter mange århundreder med religiøs forvirring og splittelse i hele verden!
17. Hvordan kan vi vide at det ikke kun var blandt de salvede kristne at Gud ønskede der skulle herske enhed, og hvad forudsagde Jesus om dette?
17 Det er tydeligt at det ikke kun var blandt de salvede kristne at Gud ønskede der skulle herske enhed, for han har sat sig for at oprette „en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:9, 10) Om dette forudsagde Jesus: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ — Johannes 10:16.
18. (a) Hvem er en del af „det på jorden“ der skal sammenfattes? (b) Hvordan blev opmærksomheden i særlig grad henledt på de „andre får“ i 1935?
18 Disse „andre får“ er en del af „det på jorden“ som skal sammenfattes. Omkring 21 år efter at Jesus Kristus var kommet på tronen i 1914, begyndte man derfor, under Guds ånds indflydelse, at vise de „andre får“ en særlig opmærksomhed. Ved et stævne som Jehovas Vidner i 1935 afholdt i Washington, D.C., forklarede Vagttårnsselskabets præsident at ’den store skare’ var „andre får“ der skulle indsamles af „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 7:9-17) Indsamlede Jesus da nogle „andre får“ ved dette epokegørende stævne? Ja — 840 stævnedeltagere forstod nu at de hørte til dem der blev indsamlet af „den rigtige hyrde“, og de lod sig døbe som symbol på deres indvielse til Jehova Gud.
19. (a) Hvor stor er ’den store skare’ blevet indtil nu? (b) Hvem har ’den store skare’ opnået samhørighed med ved at slutte sig til Jehovas synlige organisation, og hvad er dens medlemmer fast besluttede på?
19 Det var kun en begyndelse til indsamlingen af ’den store skare’ af „andre får“, der allerede nu tæller over 2.800.000. Ved at slutte op om den synlige del af Jehovas organisation — det vil sige resten af den „lille hjord“ der befinder sig i den fold som „den rigtige hyrde“ kalder „denne fold“ — har de opnået samhørighed med den universelle organisations store Skaber. Og de er fast besluttede på at bevare denne samhørighed eller enhed gennem hele deres evige liv på den paradisiske jord som den store Hyrde, Jehova, vil tilvejebringe for dem. — Lukas 12:32; 23:43.
20. Hvad får tanken om det den store Hyrde har udrettet siden 1914 den salvede rest og ’den store skare’ til at gøre?
20 Når den salvede rest og den voksende ’store skare’ tænker på alt det den store Hyrde har udrettet i universet siden udløbet af hedningernes tider i 1914, får dyb taknemmelighed dem til at istemme denne lovsang til Jehovas pris: „I skal lovsynge Jah! Lovsyng Gud på hans hellige sted. Lovsyng ham i hans styrkes udstrakte himmel. Lovsyng ham for hans vældige gerninger. Lovsyng ham efter hans mægtige storhed. Lovsyng ham med hornblæsning. Lovsyng ham med harpe og lyre. Lovsyng ham med tamburin og runddans. Lovsyng ham med strengeinstrument og fløjte. Lovsyng ham med klingende cymbler. Lovsyng ham med gjaldende cymbler. Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ — Salme 150:1-6, NW.
21. (a) Hvornår vil „alt hvad der ånder“ lovsynge Jehova? (b) Med hvem og i hvilken hensigt vil alle medlemmer af den universelle organisation til den tid samarbejde?
21 Snart vil den nuværende ’himmel’ og „jord“ blive opløst i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og de længe ventede „nye himle og en ny jord“ vil blive oprettet. (2 Peter 3:7-13; Åbenbaringen 16:14, 16) Så vil „alt hvad der ånder“ — alle der overlever til liv på den rensede jord — lovsynge Jah, den store Skaber af den universelle, retfærdige organisation. Alle medlemmer af denne organisation, i himmelen såvel som på jorden, vil med jubel lovsynge Jehova, og loyalt og kærligt samarbejde med ham om for evigt at hævde hans universelle suverænitet og hellige hans store navn. Hvilken vidunderlig enhed er alt dette ikke et vidnesbyrd om!
Hvad vil du svare?
■ Hvilken udvikling bevirkede at Satan blev dæmonernes hersker?
■ Hvordan var det en hjælp for bibelstudenterne at lære at skelne mellem de to store organisationer?
■ Hvilken enhed kan ordene i Salme 122:1-4 anvendes på i dag?
■ Hvordan kan vi vide at det ikke blot var blandt Jesu salvede disciple Jehova ønskede at der skulle herske enhed?
■ Hvornår vil „alt hvad der ånder“ lovsynge Jehova Gud?
[Illustrationer på side 16, 17]
Jehovas tjenere har altid været i samhørighed med hinanden og med Skaberen af den universelle organisation