Hvordan man bevarer enheden i vanskelige tider
„At I står fast i én Ånd og med én sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne.“ — Fil. 1:27, 28.
1. På hvilken måde ses forskellen mellem Jehovas vidner og verden?
DER er ingen tvivl om det; vi lever virkelig i vanskelige tider! Disse tider er blevet forudsagt, og vi oplever dem nu. (2 Tim. 3:1) Som en skarp kontrast til menneskehedens oprørte hav i denne urolige „endens tid“ står roen og enheden hos Jehovas vidner. Denne ro og enhed er ikke kommet af sig selv, uden at man har gjort noget for det, og er ikke automatisk til stede hvor der findes menigheder af Jehovas vidner. I den foregående artikel har vi forsøgt at pege på nogle af de åndelige fundamenter hvorpå denne enhed hviler. Skønt æren for denne enhed ikke tilkommer noget menneske, kræves det dog at enhver der tilhører Guds store familie gør sit bedste for at bevare og fuldkommengøre denne enhed.
2, 3. (a) Nævn nogle af de ting der kan bringe enheden i fare? (b) Hvordan kan disse farer undgås?
2 Ligesom der er mange faktorer der bidrager til enhedens skabelse og bevarelse, er der mange faktorer der skaber uenighed og vanskeligheder. Den vågne Guds tjener vil erkende og se disse farer og undgå dem. De kommer fra Guds fjende, Satan, som det i sin tid lykkedes at forstyrre enheden i Guds familie. De kommer også fra hans verden, og sidst, men ikke mindst, findes de i det faldne menneske selv. — 1 Joh. 5:19; Gal. 5:19-21.
3 Apostelen Paulus havde i sin tid gode grunde til at formane de kristne i Korint til at være enige. Han var kommet til kundskab om at der var nogle uoverensstemmelser iblandt dem. „Thi af Kloes folk er det blevet mig fortalt om jer, mine brødre, at der er stridigheder iblandt jer.“ (1 Kor. 1:11) Dette kan også nu og da ske blandt Guds folk i dag. Ofte er disse vanskeligheder af mere personlig karakter, men undertiden berører de hele menigheden. Hvad end forholdet er, bør disse vanskeligheder undgås, og hver af de implicerede må gøre sit bedste for at rydde vanskeligheden af vejen så hurtigt som muligt. „Lad ikke solen gå ned over jeres vrede; giv ikke heller Djævelen råderum!“ — Ef. 4:26, 27.
Vogt tungen — Vær rede til at tilgive
4. Hvorfor skal vi vogte på vor tunge?
4 En ting der meget hurtigt kan føre til en spændt situation er misbrug af tungen. Bibelen viser at dette lille lem kan blive årsag til stor skade. En tændstik — hvor lille og ubetydelig den end er — kan sætte en hel skov i brand og forårsage ødelæggelser til millionbeløb. „Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand!“ (Jak. 3:5) Hvis der fremsættes usandheder og bagtaleriske ord om et menneske, skaber dette ikke venlighed men snarere reservation, og det bærer kimen til splittelse og uenighed i sig. Naturligvis falder en kristen menighed ikke fra hinanden på grund af sådanne personlige uoverensstemmelser, men ikke desto mindre kan det få indvirkning på menigheden, nemlig når sympati og antipati begynder at gøre sig gældende og deler menighedens medlemmer i to lejre. Menigheden kommer stadig sammen til møderne og udfører stadig forkyndelsen af evangeliet, men der hviler en skygge over den som kvæler glæden.
5. Hvordan hjælper ydmyghed os til at bevare enheden?
5 Tungen må derfor holdes i tømme. (Jak. 3:10-18) Hvis du har udtalt ubeherskede, fornærmende eller usande ord mod din broder og det er blevet årsag til et spændt forhold imellem jer, bør du ikke tøve med at give ham en undskyldning. Ja, dette kræver ydmyghed, men det er denne ydmyghed der i mange henseender fremmer freden og enheden. At være ydmyg vil sige at man har et sind der er villigt til at bøje sig. Det er ikke svaghed, tværtimod; det er en egenskab der har Jehovas velbehag. „Ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ (1 Pet. 5:5) Ydmyghed vil gøre det let for os at indrømme en fejltagelse og give en undskyldning, uanset hvilken stilling vi indtager i Guds organisation. Ydmyghed vil gøre det let for os at tilpasse os den orden der gælder i Guds familie. Ydmyghed vil også hjælpe os til at holde misundelse borte fra vort hjerte hvis andre brødre får tjenester tildelt som vi ikke får. Denne egenskab vil hjælpe os ubetydelige mennesker til altid at se os selv i det rette forhold til vor himmelske Fader, vore brødre og den teokratiske organisation. Ydmyghed vil afholde os fra at tænke for højt om os selv eller at tage os selv alt for højtideligt.
6. Hvorfor må vi være villige til at tilgive?
6 Har du nogen sinde mødt mennesker som ikke har tilgivet hinanden? De har brudt forbindelsen med hinanden eller har nedsat den til det mindst mulige. Men hvor ville vi være hvis vor himmelske Fader ikke ville tilgive os? Villigheden til at tilgive er derfor en vigtig betingelse for bevarelsen af den kristne enhed. Hvor ofte skulle vi være rede til at tilgive? Det spørgsmål fik Peter besvaret: „Jesus siger til ham: ’Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange.’“ (Matt. 18:22) Et menneske der ikke er rede til at tilgive, modarbejder sine egne interesser. Ikke alene fordi følelser som fjendtlighed og nag virker nedbrydende på freden i sindet og den fysiske sundhed, men også fordi man risikerer at Gud en dag ikke længere vil tilgive ens synder. Således siger Skriften: „Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ — Matt. 6:14, 15.
7. Hvilken indstilling bør vi have over for personlige fornærmelser? Hvorfor?
7 Hvor ofte er fornærmelserne ikke kun små og ubetydelige, fremsat i et øjebliks tankeløshed eller ophidselse, eller som følge af manglende takt eller opdragelse, og slet ikke i nogen ond hensigt! Derfor skulle vi ikke være smålige med hensyn til at tilgive hinanden, men tværtimod være ædelmodige og glemme fornærmelsen. Således vil de mørke skyer der har samlet sig over et venskabsforhold hurtigt spredes, og solen vil skinne igen. Ingen af os er fuldkommen. Vi har alle vore ufuldkommenheder og vi er alle taknemmelige hvis andre tilgiver os. Men det er en kendsgerning at vi som regel ser ufuldkommenhederne hos andre hurtigere end hos os selv.
Hvordan uenighed i lærespørgsmål undgås
8. (a) Hvorfor hersker der enhed blandt Jehovas vidner i lærespørgsmål? (b) Hvilke forslag gives der til bevarelse af enheden hvis nogle har vanskeligt ved at forstå visse lærepunkter?
8 Uenighed kan også opstå angående lærespørgsmål. Hvordan kan dette undgås? Det er godt i sådanne tilfælde at tænke på hvad der siges i Johannes 6:45: „De skal alle være oplært af Gud.“ Jehovas vidner i hele verden får en undervisning der er baseret på Bibelen. De bibelske forklaringer kommer fra Watch Tower Bible and Tract Society, der repræsenterer den i Mattæus 24:45 nævnte „tro og kloge tjener“. Denne centraliserede og ensartede undervisning har i høj grad bidraget til enheden blandt Jehovas vidner i hele verden. Hvis nu et medlem af en menighed har vanskeligt ved at forstå eller acceptere et bestemt punkt, har vedkommende den mulighed at han eller hun kan drøfte spørgsmålet med brødre der har god kundskab og en moden forståelse. Hvis vedkommende stadig har vanskeligt ved at forstå punktet, vil det måske være bedst at lade sagen hvile. Måske Selskabet senere offentliggør mere om samme spørgsmål og vedkommende broder eller søster da bedre vil forstå det. I bøn kan vi bede Jehova om en bedre forståelse: „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.“ (Jak. 1:5) Det ville imidlertid være forkert af vedkommende at søge at udbrede sin egen afvigende mening vedrørende det bestemte spørgsmål til så mange i menigheden som muligt. Dette bidrager ikke til bevarelse af enheden, men kan tværtimod blive årsag til splid og mistillid. Som regel er de spørgsmål det drejer sig om af underordnet betydning, men de kan gøres så store at de overskygger den store sandhed om Guds rige og bevirker at vedkommende endog holder op med at forkynde den gode nyhed om dette rige.
9. Hvilken indstilling bør vi have hvis der er nogle ting vi endnu ikke klart forstår?
9 Sandheden om Jehovas åbenbarede hensigt kan sammenlignes med et smukt maleri. Dette maleri bibringer os håbet om og udsigten til et evigt liv under en ny tingenes ordning. Men maleriet er ikke helt færdigt; der mangler endnu nogle penselstrøg. Vi forstår endnu ikke alting, og med tiden kommer vi til at forstå visse ting bedre. Men selv om vi ikke ser alle enkeltheder klart, skulle dette ikke være grund til at vi mister glæden og prøver at finde fejl ved hele Guds ord og hans organisation. Tænk engang over hvor mange sandheder du er kommet til kundskab om gennem Vagttårnets selskab, som Jehova benytter, og du vil fyldes med taknemmelighed. Se hvor sikkert Jehova har ført sit folk ved hjælp af sin organisation, og du vil nære tillid til den. Skønt vi ikke altid har haft den forståelse vi har i dag, har vi dog ikke på noget tidspunkt lidt af åndelig sult eller tørst eller af mangel på Guds kærlighed. I taknemmelighed kan vi sige med David: „[Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl.“ — Sl. 23:1, 2.
Enhed under forfølgelse
10, 11. Hvilken holdning indtager Jehovas folk under forfølgelse?
10 Som en opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, er Jehovas vidner blevet udsat for megen forfølgelse i denne „endens tid“, så meget at det ikke har kunnet undgå verdens opmærksomhed. I dag er det især vanskeligt for Jehovas vidner at udføre deres kristne arbejde i de totalitære stater, hvor de bliver forfulgt og er hårdt trængt. Ved Guds hjælp holder de dog stand. De gør ikke oprør mod den politiske myndighed, de øver ikke gengæld, for de er kristne og ikke revolutionære og modrevolutionære. De forventer ikke at frelsen skal komme fra noget politisk system, heller ikke det demokratiske, men udelukkende fra Guds rige. Det alene vil gøre alting nyt. — Åb. 21:5.
11 Det er vigtigt at Jehovas vidner til enhver tid gør deres bedste for at bevare enheden, men det gælder i endnu højere grad under forfølgelse, når arbejdet må udføres under jorden. Hvorledes det?
12. Hvad kan der ske hvis arbejdet bliver forbudt?
12 Hvis arbejdet forbydes i et land, sådan som det for eksempel er sket i Rumænien, Ungarn og Rusland, indvirker dette øjeblikkelig på forbindelsen med hovedkontoret i Brooklyn. Der kan gå måneder imellem at man modtager breve herfra. Inden for landets egne grænser må praktisk talt al korrespondance mellem menighederne og de ansvarlige brødre også ophøre. Intet postbud kommer til døren med bladene eller med breve med oplysninger og instruktioner fra Selskabet. Den åndelige føde, der under normale forhold når ud til menigheder og enkeltpersoner i så rigelig mængde, bliver på én gang knap. En stor del af litteraturen er højst sandsynligt blevet konfiskeret af politiet, rigssalene lukkes, og der vil sikkert ikke være noget omfattende bibliotek af Vagttårnets publikationer nogetsteds som man let kan rådføre sig med.
13, 14. Hvilke skridt vil regeringen måske tage for at standse forkyndelsen, og hvad er derfor nødvendigt?
13 Men det er ikke alt. Det kan godt ske at menighedstjenerne og de ansvarlige brødre på afdelingskontoret bliver berøvet deres frihed og sættes i fængsel. Andre brødre, som måske ikke er kendt af alle brødrene personligt, må tage deres plads. Man kan ikke længere komme sammen i store forsamlinger, men kan kun mødes i små grupper under jorden. Naturligvis bringer alt dette Guds folks enhed i stor fare, og nødvendigheden af at man gør alt for at bevare enheden kan ikke understreges for stærkt.
14 Der er en latinsk grundsætning der hedder divide et impera, og det betyder „del og hersk“. Dette princip følges ofte i totalitære stater, hvor regeringen har prøvet at knuse Jehovas vidners organisation. Da det ikke er lykkedes dem at ødelægge organisationen ved et frontalangreb, søger de med alle mulige kneb at splitte den ad indefra for på denne måde at tilintetgøre den.
15. Hvordan har nogle vidner modstået fristelse?
15 For eksempel har man i sådanne totalitære lande søgt at vinde forskellige brødre ved at lokke dem med fristende tilbud. Man har fortalt dem hvor stor en fordel det ville være for dem at samarbejde med regeringen og glemme deres kristne principper i stedet for at være så yderliggående, dogmatiske og stædige og blive straffet af staten. Forskellige brødre har af regeringen fået tilbud om en fremtrædende stilling inden for Jehovas vidners organisation, og hvis de tog imod den ville alt være i orden, sagde man. Men brødrene nægtede at tage imod et så uteokratisk tilbud: En af dem svarede: „Jeg er ikke til salg.“ De vidste at en udnævnelse til en tjenerpost i den teokratiske organisation ikke kunne komme fra en verdslig regering men kun gennem selve organisationen. De holdt stand mod fristelse og smiger. — Sl. 12:3.
16. Med hvilke metoder har man søgt at skabe forvirring blandt vidnerne?
16 I et kommunistisk land lod staten det hemmelige politi udsende duplikerede cirkulærebreve til forskellige brødre. I brevene rettedes et heftigt angreb mod forskellige ansvarlige personer i Jehovas vidners organisation. De pågældende personer blev beskyldt for at være drankere, ægteskabsbrydere og forrædere. Hensigten med denne list var tydelig: brevene var skrevet for at skabe forvirring og undergrave tilliden til de ansvarlige brødre. Naturligvis stod der ikke i brevene at de var udsendt af det hemmelige politi. Afsenderadressen på brevene angav navne på trofaste brødre for at det skulle se ud som om de kom fra dem. I et andet land lod det hemmelige politi endog fremstille falske eksemplarer af Vagttårnet, ligeledes i den hensigt at skabe forvirring blandt brødrene. Artiklerne til den forfalskede udgave havde man taget fra en af de ægte udgaver, og man havde fordrejet dem så de kom til at tjene regeringens formål. Men brødrene gennemskuede denne list og planen faldt til jorden.
17. Hvad har vi ansvar for? Giv et eksempel.
17 En anden metode til at skabe uenighed blandt brødrene i de lande hvor arbejdet er forbudt, består i at spille en person ud imod en anden. En forhørsdommer har måske indsamlet materiale om undergrundsarbejdet og forelægger nu dette for nogle brødre som han har i forhør, idet han siger: „Alt dette har jeres broder N. fortalt mig. Han er altså rede til at samarbejde. Hvorfor følger I ikke hans eksempel og bliver lidt samarbejdsvenlige?“ Hermed giver dommeren dem indtryk af at de er blevet ofre for et forræderi. Brødre der har været i en sådan situation har forlangt at blive konfronteret med den eller de personer der siges at have givet politiet disse oplysninger. I regelen efterkommes dette ønske ikke, og så véd brødrene at dommeren ikke taler sandt. Under ingen omstændigheder skulle man lade sig påvirke af sådanne underfundige metoder. Men hvad nu hvis det viser sig at en broder virkelig har overgivet sig og vendt sig mod sine brødre? Der er alligevel ingen grund til at nogen skulle følge hans eksempel. Andre kan ikke drages til ansvar for hvad han har gjort. Vi har ansvar for hvad vi selv gør og for at beskytte vore trofaste brødre. Husk at de eksempler vi bør følge er de trofastes, og dem har vi mange af, såvel i nutiden som i fortiden. Disse sidste er nævnt for os i Hebræerbrevets ellevte kapitel.
18. Af hvilken grund fraråder Skriften at en nyomvendt udnævnes til at beklæde en ansvarsfuld post?
18 Bibelen anbefaler ikke at nyomvendte udnævnes til tjenere i den kristne menighed. „Han må ikke være nyomvendt for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens dom.“ (1 Tim. 3:6) Dette princip må ikke tilsidesættes, og især ikke i tider hvor menigheden bliver forfulgt. Nyomvendte er måske nok nidkære i tjenesten for Riget, men de mangler modenhed. Under normale omstændigheder kan man bedre iagttage og hjælpe sådanne nye; men når forkyndelsen må foregå under jorden er dette vanskeligere. En nyomvendt kan blive årsag til splittelse hvis han begynder at handle på egen hånd. Han har måske endnu ikke lært at stole på den „tro og kloge tjeners“ ledelse. Han stoler for meget på sig selv. Han har sine egne meninger om tingene i stedet for Guds. Han ser ikke at hans handlinger kan få uønskede konsekvenser både for ham selv og for andre. Han vil måske være rede til at gå på kompromis eller har måske yderliggående synspunkter og er tilbøjelig til at være fanatisk. Hvis han var tilsynsmand i menigheden kunne han blive årsag til uenighed. Derfor må man, når forkyndelsen foregår under jorden, omhyggeligt sørge for at det er gennemprøvede og pålidelige brødre der bliver udnævnt til tjenere. „Også disse skal først prøves; derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at klage på dem.“ (1 Tim. 3:10) Dette gælder alle tilsynsmænd, men især zone- og sektionstjenere, der opretholder forbindelsen mellem menighederne i landet.
19. Hvordan kan uoverensstemmelser bilægges ifølge et bibelsk eksempel?
19 Hvis det nogen sinde skulle ske at der opstår splittelse og uenighed i en menighed, bør de implicerede brødre aldrig tøve med at tage imod de anvisninger der kommer fra de brødre der er ansvarlige for arbejdet i landet, fordi deres råd og vejledning er baseret på Guds ord. Det kan endog ske at Selskabets hovedkontor vil skrive et brev dersom omstændighederne kræver det, og dette brev vil ligeledes indeholde formaninger eller visse bestemmelser. I den første menighed har vi et eksempel på at en uoverensstemmelse blev bilagt ved hjælp af et brev fra det styrende råd. Det spørgsmål striden dengang drejede sig om, var omskærelsen. Nogle gjorde sig til talsmænd for den tanke at omskærelse var nødvendig for at blive frelst. Dette synspunkt var forkert. (Ap. G. 15:1) Dette forårsagede ikke så lidt splid og uenighed. Efter at de ansvarlige brødre i Jerusalem havde klarlagt spørgsmålet blev det rette svar, nemlig at omskærelse ikke længere var nødvendig, meddelt til menighederne pr. brev. Vi kan læse dette brevs interessante indhold i dag i Apostlenes Gerninger 15:23-29. Brevet fra det styrende råd var til stor opmuntring og hjælp for brødrene: „De læste det og blev glade over den trøst, det gav dem.“ — Ap. G. 15:31.
20. Hvilket problem kan opstå med hensyn til bevarelse af den kristnes neutralitet, og hvordan kan dette problem overvindes?
20 For modne kristne hersker der ingen tvivl om hvilken holdning de bør indtage over for politiske valg. I totalitære lande er folk ofte ved lov tvunget til at gå til valgstederne, og undertiden hentes folk endog hjemme og føres til valglokalet. Selv i visse demokratiske lande er borgerne ved lov tvunget til at gå til valg. Jehovas vidner deltager ikke i politik, hvilket land de end befinder sig i. De er ikke af denne verden. (Joh. 17:14) Derfor deltager de ikke i afstemningen på valgstederne. De går imidlertid ikke på kompromis men kan stadig betragtes som neutrale hvis de går til valgstedet og på en eller anden måde gør stemmeseddelen ugyldig, enten ved at strege den over eller ved for eksempel at skrive „for Guds rige“ på den. Dermed har man sagt hvad man går ind for, men stemmeseddelen vil være ugyldig og kan ikke komme til at gælde valget af noget menneske. Man har rettet sig efter loven, er gået til valgstedet og har højst sandsynligt undgået straf. Det er godt at huske på Jesu råd: „Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer!“ (Matt. 10:16) Ingen bør fordømmes for at handle således. „Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Alle skal vi jo dog engang fremstilles for Guds domstol.“ — Rom. 14:10.
21. Hvordan kan vi træffe en forstandig afgørelse når vi er i tvivl?
21 Men hvad nu hvis man kommer ud for en situation man aldrig har været udsat for før, ja måske aldrig har drøftet før, og som kræver en afgørelse? Måske der heller ikke er nogen i nærheden som man kan spørge til råds. Hvis vi kender principperne i Guds ord Bibelen vil det ikke være så vanskeligt at træffe den rette afgørelse. Vi ved hvad vi skylder mennesker, og vi ved hvad vi skylder Jehova først og fremmest. Vi må elske ham og adlyde ham fremfor noget andet. (Matt. 22:36-40) Vi er i verden, men ikke af verden. Derfor forholder vi os neutrale i krig og politik. Vi ved hvordan vi bør forholde os overfor det modsatte køn. Vi kender Guds lov vedrørende blodet. Vi kender den orden Gud fastsætter for familien og den kristne menighed, og vi ved hvordan vi skal forholde os over for vor arbejdsgiver og over for regeringen. Hvis vor samvittighed er blevet oplyst gennem kundskab om Bibelens principper vil vi kunne træffe de rette afgørelser. Hvis vi er i tvivl om hvad vi skal gøre i en given sag, handler vi klogt dersom vi træffer en afgørelse der ikke går imod vor samvittighed. Når vi kommer ud for en situation der kræver en afgørelse af os, gør vi vel i at bede Jehova om vejledning gennem bøn. „For dit navns skyld lede og føre du mig.“ — Sl. 31:4.
22. Hvorfor illustrerer det menneskelige legeme så udmærket den organisationsmæssige enhed?
22 Enheden i den kristne menighed og det nære samarbejde mellem dens medlemmer beskrives i Bibelen med et meget træffende billede. Læs Første Korinterbrev, kapitel 12. Her anvendes det menneskelige legeme som en illustration. Det menneskelige legeme er en enhed, det er fuldstændigt i sig selv, og dets lemmer samarbejder enigt. Det fungerer harmonisk, til hele organismens velbefindende. Hvis et organ eller et lem ikke fungerer som det skal, opstår der forstyrrelser. Den nye verdens samfund af Jehovas vidner kan, selv om dets medlemmer er spredt over hele verden, sammenlignes med et sådant menneskelegeme, og det kan organisationen i et enkelt land for den sags skyld også. Ikke alle medlemmerne har den samme opgave. „Hvis de alle var ét lem, hvad blev der så af legemet? Nu er der mange lemmer og dog kun ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: ’Dig har jeg ikke brug for,’ ej heller hovedet til fødderne: ’Jer har jeg ikke brug for.“ — 1 Kor. 12:19-21.
23. Hvordan kan enheden bevares under pres udefra, og hvilken fejl bør vi ikke begå?
23 Dette princip kan ikke ignoreres, selv om arbejdet må foregå under jorden. Under disse forhold ledes arbejdet også fra et centralt sted inden for landets grænser, hvilket kan sammenlignes med hovedet der dirigerer legemet. Her modtages ikke alene den åndelige føde til fordeling i hele landet, men også de nødvendige instruktioner og råd. Husk at Guds ord altid er vor rettesnor. Hvis vi lever et kristent liv i overensstemmelse med Kristi eksempel og forkynder den gode nyhed om Guds rige, gør vi det rette. Vi vil bevare enheden, selv under forfølgelsens pres. Hvis det på nogen måde er muligt må vi holde os i kontakt med den ansvarlige ledelse i vort land. Vi bør kende vore trofaste brødre. Hvis vi gør det, vil vi ikke begå den fejl som nogle af de korintiske brødre begik: „Jeg sigter til, at I hver især siger: jeg er tilhænger af Paulus, jeg af Apollos, jeg af Kefas, jeg af Kristus. Er Kristus da delt?“ (1 Kor. 1:12, 13) Svaret herpå er naturligvis nej! Uanset hvor vi befinder os gælder det for os om at holde os nær til alle vore trofaste brødre.
24. Hvor stærkt er kærlighedens bånd, og hvad kan det gøre for os?
24 Jehova har kaldt sit folk ud af denne verden og dens forvirring. (1 Pet. 2:9) Han har kaldt alle der tilhører hans folk til enhed, til enhed med ham og til enhed med hinanden indbyrdes. Den nye tingenes ordning, der kommer nærmere og nærmere for hver dag, vil kun kende til denne enhed. For alle os der lever i disse vanskelige tider gælder det at vi må leve i enhed nu, hver dag og under alle omstændigheder, såvel under frie forhold som under forfølgelse, at vi må arbejde for enhed og at vi må bevare enheden i Jehovas organisation. Det fuldkomne bånd der skal hjælpe os med dette er blevet givet os: Kærlighed! „Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:14) Kærlighed til Jehova og vor næste kan være et overmåde stærkt bånd, ja så stærkt at det ikke kan rives over. Det vil binde os sammen hvor vi end bor, i nord, syd, øst eller vest. Det vil forene os, hvad enten vi forkynder evangeliet frit og kan mødes frit eller vi må gøre det hemmeligt, under jorden. Kærligheden vil hindre os i at misbruge vor tunge og såre vor broder. Kærligheden vil gøre det let for os til enhver tid at anerkende den teokratiske orden i Guds familie. Kærligheden vil beskytte os mod formasteligt at handle på egen hånd. Den vil beskytte os mod at blive selviske og at følge vore egne yderliggående synspunkter eller at springe over hvor gærdet er lavest. Den vil også forhindre os i at albue os frem til en stilling som vi ikke er blevet udnævnt til. Den vil lære os at bie på Jehova.
25. Hvilken vejledning har Paulus givet som en hjælp til at bevare enheden i vanskelige tider?
25 Lad os derfor opdyrke denne skønne egenskab, kærlighed, så meget mere som vi nærmer os denne onde tingenes ordnings ende og den prøve som denne vil medføre for Jehovas udvalgte folk. Med følgende manende ord opfordrer apostelen Paulus de kristne til enhed: „Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én Ånd og med én sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk.“ — Fil. 1:27, 28.