De skal tale om Jehovas riges herlighed
„For at kundgøre menneskens børn din vælde, dit riges strålende herlighed.“ — Sl. 115:12.
1. Hvad har gjort Jehovas vidner så meddelsomme, og hvorfor er det noget godt, de taler om?
JEHOVAS vidner er de mest meddelsomme mennesker på jorden. Den kundskab, de har tilegnet sig om deres Skaber, Jehova Gud, og hans søn, Kristus Jesus, kan de ikke holde for sig selv; det er derfor, de meddeler sig til andre. De beskæftiger sig ikke med sladder, men det, de taler om, er godt, for det er om sandheden, som den findes i Guds ord. De har virkelig noget at tale om, de mest vidunderlige nyheder, der nogen sinde er hørt, om alt det gode, der er i vente. Det er ganske indlysende, at de kender deres Gud, Jehova. De kender Skaberens majestæt, herlighed, magt, visdom, kærlighed, retfærdighed og overordnethed. De vil vise dig, at Jehova Gud er den største i hele universet, og at du ved at studere Jehovas ord kan få at vide, hvad han har gjort og nu gør og vil gøre som enevældig hersker. Når først man forstår og påskønner, hvad Jehovas navn betyder, hvilke vældige gerninger han udretter, og hvad han har til hensigt at gøre, kan man ikke lade være med at tale om ham og om hans riges herlighed.
2. Hvorfor bør de tale om disse ting?
2 Påskønner du, at han allerede har gjort meget for dig, som du kan tale om, og at han nu udretter store ting, som bør fortælles til andre, der ikke er blevet underrettet, og forstår du, hvad han har i sinde at gøre i fremtiden, og at du også må forkynde om det? Har han åbenbaret sig for dig gennem sit ord? Har han det, og har du kendskab til hans ord, så må du fortælle andre, hvad du ved. Du har fået kundskab om, hvordan man kan vinde det evige liv. Med liv i udsigt er du i stand til at gøre noget og give udtryk for, hvad der bor i dig. Hvis døden er dit mål, er der intet, der ansporer dig til at tale om, hvad du har på hjerte. „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget [sheol, menneskenes fælles grav], hvor du stævner hen.“ (Præd. 9:10) Jehovas folk er meddelsomme mennesker, for de tror på noget og ønsker at leve. Kristus Jesus sagde: „Den, som hører mit ord og tror ham [Jehova], som sendte mig, han har evigt liv og . . . er gået over fra døden til livet.“ (Joh. 5:24) Du ønsker at tale om de ting, du har lært ud fra Guds ord, fordi du ønsker at leve i Jehovas rige.
3, 4. a) Hvad har de ifølge Salme 145:11 og i betragtning af kampen i himmelen grund til at tale om? b) Hvis befaling og eksempel følger de i denne henseende?
3 Salme 145:11 siger: „De forkynder dit riges ære og taler om din vælde.“ Stands op et øjeblik og tænk på nogle af de vidunderlige ting, Jehova har gjort i forbindelse med sit rige. Læs Åbenbaringen, det tolvte kapitel, og se der skildringen af Kristus Jesus, der modtager myndighed og regeringsmagt i himlene og kaster Djævelen ud af himlene og ned til jorden. „Og der blev kamp i himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.“ — Åb. 12:7-11.
4 Med dette for øje kan du tale om Jehova Guds herlighed og ære, som hans søn forfægter ved at rense himlene for al uretfærdighed og berede den herlige nye retfærdsverden, der er for hånden. Kampen i himmelen blev udkæmpet og vundet, men der forestår endnu en kamp, den sidste og afgørende, Harmagedonslaget, der skal udkæmpes for til fulde at hævde og herliggøre Jehovas navn og ord. Ønsker du at overleve dette slag? Så begynd nu at studere og at tale om Jehovas riges herligheder. De, som er kommet til at kende Jehova Gud og hans søn og den nye verdensnation, er lykkelige og ønsker at adlyde Kristi befaling om at forkynde. Jesus sagde: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) For nitten århundreder siden, da Jehovas søn, Jesus Kristus var her på jorden, lagde han i sin forkyndelse særligt eftertryk på dette særlige budskab om Riget. Hans efterfølgere prædikede også Riget, og Kristi trofaste trælle blev organiseret, så de udgjorde een menighed. De blev alle kaldet med det samme kald, et himmelsk kald, „Himmeriget“, til at være Kristi brud, hans legeme. (Kol. 1:18) Jakob sagde: „Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det rige, han har lovet dem, der elsker ham?“ (Jak. 2:5) De, som var rige i tro, talte til andre om Riget og var forvissede om, at Kristus gik bort for at berede dem et sted, så de kunne være sammen med ham i himmelsk herlighed. Dette sted er nu oprettet i det himmelske Zion:
5. Hvilket syn i Åbenbaringen viser, at de fryder sig over det sted, der er blevet dem beredt?
5 „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Og jeg hørte en lyd fra himmelen som en brusen af mange vande og som en buldren af stærk torden, og den lyd, jeg hørte, var som af harpespillere, der spiller på deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og foran de fire livsvæsener og de ældste; og ingen kunne lære den sang uden de hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden.“ — Åb. 14:1-3.
6. Hvad er Jehovas hensigt med Riget ifølge Daniel 2:44, og hvem må også vise, at de tror på Riget, og lovsynge Gud?
6 Det herlige, himmelske rige vil fuldbyrde Jehovas hensigt, idet Kristus Jesus snart vil føre an i Harmagedonslaget og atter kæmpe mod Djævelen, der stadig er denne verdens og dens uenige nationers gud. Vi læser: „Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Når det sker, nu i vor generation, vil de andre får, der for tiden bliver samlet ind i Jehovas nye verdens samfund, få mulighed for at synge Jehovas pris i al evighed. Men allerede på nærværende tidspunkt må de vise deres tro på Jehova Gud og på hans evigvarende regering. — Es. 9:6, 7.
7. Hvilket samfund styres nu af Riget, og hvilke guddommelige ord må de andre får huske?
7 Himmeriget styrer nu den nye verdens samfund, der indbefatter Kristi Jesu andre får, som han samler ind, for at de kan få lejlighed til at leve for evigt i lykke, fred og fremgang i den nye, retfærdige verden. Er du blevet et af disse andre får, ved at du har indviet dit liv til tilbedelse af Jehova eller tjeneste for ham? Hvis så er, husk da Guds ord: „Jeg Jehova din Gud er en nidkær Gud [en Gud, der kræver fuld hengivenhed, NW], . . . Du må ikke misbruge Jehova din Guds navn, thi Jehova lader ikke den ustraffet, der misbruger hans navn!“ — 2 Mos. 20:5, 7.
Selviskhed er upraktisk
8. Hvorfor er Salme 145 ikke bare en virkelighedsfjern drøm?
8 Salme 145 er en lovprisnings- og tilbedelsessalme, der giver udtryk for mangt og meget i forbindelse med Jehova Gud og hans riges herlighed, men det er ikke nogen virkelighedsfjern drøm. Det er ikke noget, et menneske forestiller sig, mens han læner sig tilbage og funderer over, hvor vidunderligt alt kunne være, hvis det forholdt sig således. Det, salmisten skriver, har rod i virkeligheden og er ting, der nu sker eller vil ske. Han taler om Jehovas oprettede riges herlighed. Det er virkeligt, det er levende, det er varigt. Det er noget at arbejde med og for og ikke imod.
9. Hvilke spørgsmål vedrørende Riget må vi gøre os klart, og hvad hævder verdslige mennesker er en betingelse for fremgang i den gamle verden?
9 Er et sådant rige muligt? Tror du, det er? Når du grunder over Jehovas ord, bliver det så levende for dig? Overbeviser det dig om, at Jehovas rige er en virkelighed, at Riget er her, at det er trådt i funktion, og at det styrer Jehovas tjenere i dag? Ser du selve kendsgerningerne side om side med Bibelens profetier? Er Rigets arbejde og virkemåde af praktisk betydning, eller synes du, at den gamle verdensordning er af større praktisk betydning? Når man taler med mennesker, der støtter den gamle verden og søger at holde sammen på den, forstår man hurtigt, at deres teori går ud på, at nationerne må være selviske, hvis de skal bestå, at der må råde selviskhed blandt mennesker, hvis der skal ske fremskridt og civilisationen fremmes. Tag den gamle verdens selviskhed i øjesyn. Har den praktisk betydning?
10. Hvilken profetisk opfyldelse viser, om selviskhed har gjort denne verden bedre eller ej?
10 Selviskhed har ført til de forhold, der blev forudsagt med disse ord: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider, thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra.“ (2 Tim. 3:1-5) Spørg nu dig selv: Er verden blevet bedre på grund af sin selviskhed? Har den haft fremgang, og har dens selviskhed gjort den til en fredelig og lykkelig verden? Nej, svarer du. Altså har selviskhed ikke nogen praktisk betydning.
11, 12. Hvad har mennesker i denne verden brug for, og hvilke to store ting er det, vi nu må vælge imellem?
11 Hvad har verden brug for? Det er ikke selviskhed, den har brug for, men kærlighed, således som Jehova viser den i sit nye og herlige rige. Den retfærdige regering, der allerede er trådt i kraft, bygger på kærlighed, thi Gud er kærlighed. Jehova Gud viser, at det er det princip, han arbejder efter; og det er det princip, vi hver især må arbejde efter, hvis vi skal komme med i den nye retfærdighedens verden. I den er kærlighed grundvold for alt.
12 Vi kan lige så godt begynde at lære at elske nu: elske Jehova Gud, den overordnede hersker; elske hans søn, elske vore medskabninger og gøre noget for dem. Den bedste måde, hvorpå vi kan vise andre vor kærlighed, er ved at tale til dem om Jehovas riges herlighed. Det er en sand regering, en voksende organisation, som hundredtusinder mennesker allerede anerkender. Den har bragt velsignelse og lykke til millioner af mennesker, siden den kom til verden i 1914, og den vil endnu bringe lykke og fred til mange millioner i fremtiden. Kærlighed vil gøre den nye verden til et vidunderligt sted at leve! Du har set, hvad selviskhed har ført til i den gamle verden. Træf nu dit valg: Guds rige eller Djævelens verden.
13. Hvad har virket splittende i den gamle verden?
13 Hvilken splittet og uenig verden har vi ikke! Vi ser forskellige befolkningsgrupper ud over hele jorden tale forskellige sprog, der gør det umuligt for dem at komme på talefod med andre befolkningsgrupper. Nationerne forstår ikke hinanden. Sproget har været en splittende faktor. Nationerne har fastsat deres egne landegrænser og har i selviskhed kæmpet om disse grænser: „Stands, passér ikke denne grænse, alt på denne side tilhører os?“ Men denne selviskhed har ikke ført til enhed, fred og lykke i denne splittede verden. Sådan forholder det sig også med religionen. Hvad enten den er hedensk eller såkaldt kristen, er den en af de største faktorer, der skiller folkene.
14, 15. Har politik og handel vist sig at være uselviske faktorer, og hvad har selviskheden under alle dens former ført til for menneskeheden?
14 Så er der politikken med dens forskellige partier, dens forskellige regeringsformer og ideologier, der alle gør krav på at være „uselviske“. Men er de det? Endelig er der handelen, der er præget af konkurrence og selviske handelsaftaler og mægtige organisationer, der arbejder på at få en bestemt rigdomskilde, som for eksempel olie og jern, over på ganske få hænder, så ejerne kan kontrollere hele verdensmarkedet.
15 Hvad har al denne selviskhed ført til? Den har ført til had, krig og død for mennesker, hvor de end bor.
16. Hvem repræsenterer i dag Guds rige på jorden, og hvilken modsætning fremholder Salme 145 mellem Riget og Djævelens verden?
16 I Salme 145 taler David, en mand efter Guds hjerte, om Jehovas riges herlighed. Denne gamle verdens riger er blottet for herlighed. Nu har vi fået kendskab til Jehovas rige, som hans ord åbenbarer for os, og vi ved, at det er et styre, der bygger på kærlighed, retfærdighed, fred og ret. Hvilket rige står din hu til? Hvilket rige vil du tjene? Vi har lige taget den gamle verden i øjesyn. Hvordan kan vi tage den nye verden i øjesyn? Vi ser den repræsenteret ved det folk, Jehova Gud har indsamlet i dag og opbygget som en organisation, den nye verdens samfund. De lever stadig på denne jord, som de ved har stået under hans herredømme siden 1914, men de har forladt den gamle verden. De lider stadig under de samme svagheder og sygdomme som mennesker i almindelighed, men ikke under den gamle verdens bedrøvelse og selviskhed. Jehova har i sin ufortjente godhed i disse sidste dage samlet dem ind, som søger ham og søger retfærdighed, ydmyghed, lykke og tilfredshed, og ført dem sammen i den nye verdens samfund. Salme 145 viser, hvordan Jehova Gud vil række sin hånd ud og hjælpe dem, som er faldet, og som ønsker at rejse sig igen, og dem, som ved tvang er blevet bøjet ned. Han rækker dem hånden; han siger, at han vil mætte dem. Der er stor modsætning mellem de principper, der leder de to organisationer, Jehovas og Djævelens. Djævelens organisation er en ond og selvisk verden, der undertrykker mennesker. Jehovas er det herlige rige, der har kærlighed og retskaffenhed som grundvold, for han har truffet foranstaltning til at fjerne verdens synd ved Lammets, Kristi Jesu, blod.
17. Hvis behov og ønsker opfylder Jehova?
17 Salme 145:14-16 viser, hvordan Jehova hjælper den fattige og ringe af hjertet, for han mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. De, som er kommet til at kende Jehova og har studeret hans ord, er blevet mættet med sandhed og kan takke ham for den lykke, de nu erfarer. Men lad os se videre end til hans folk og kaste blikket rundt om i naturen og betragte dyreriget. Han mætter også alle dyrene, med hvad de ønsker. Fuglene, der flyver over jorden, nyder tilværelsen, selv om den kun er kort. Han giver dem den føde, de har behov, og sørger for de rette levevilkår, så de kan bygge reder, holde til i træerne og boltre sig frit under åben himmel. Betragt hver en del af skaberværket — alt levende, der kravler på jorden, eller fiskene, der lever i havet — Gud mætter alt, med hvad det ønsker. Hvis han viser dyrene så stor omsorg, vil han også tage sig af dig, hvis du kommer ind i hans organisation. Hvilke vidunderlige foranstaltninger har han ikke truffet for alt det, han har skabt i himlene og på jorden! „Se til himmelens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke meget mere værd end de?“ — Matt. 6:26.
18. Hvorfor kan vi ikke forblive stumme, og hvad giver Salme 103:1-5 udtryk for over for Jehova?
18 Vil vi forblive stumme, når vi ved besked om alt dette? Hvor kan vi det, når det falder os ganske naturligt at tale om en, som elsker os, og som vi elsker og ønsker at velsigne? „At velsigne“ betyder at vise gunst eller ære eller at lovprise. Salme 103 viser, hvordan de, som er kommet til at kende Jehova Gud, ønsker at gøre dette. De første fem vers er udtryk for deres taknemmeligheds „Min sjæl, lov Jehova, og alt i mig love hans hellige navn? Min sjæl, lov Jehova, og glem ikke alle hans velgerninger! Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme, han, som udløser dit liv fra graven [undergang, AS] og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed, han, som mætter din sjæl med godt, så du bliver ung igen som ørnen.“
19. Hvorfor bør vi derfor også lovprise Jehova og hans hellige navn? Hvad bevarer os aktive som hans repræsentanter?
19 Lovpriser du Jehova og hans hellige navn? Du burde, for du har set alt det gode, han gør, eller i hvert fald kunne du se det, hvis du brugte dine øjne. Han har lægt dig og ført dig ind på livets vej, eller han vil læge dig, hvis du søger ham og sandheden. Han har skænket os sandheden, så alle kan følge den og høste gavn af den. Han vil vise enhver vejen til evigt liv, såfremt vi ønsker at kende den. Han har udløst dig fra undergang i den gamle verden ved at lade dig komme ind i den nye verdenssamfund. Hvis du ikke allerede er kommet ind i dette samfund, kan du endnu komme der eller i hvert tilfælde undersøge mulighederne. Han har kronet dig med miskundhed og vist dig barmhjertighed ved at lade dig få adgang til sit ord. Hvis du studerer Bibelen, vil han mætte alle dine ønsker. Du vil kunne sige: „Jeg har sandheden. Jeg kender Jehova. Jeg forstår, at jeg kan arbejde for ham, og at jeg kan vinde livet ved bestandig at tilegne mig kundskab om ham.“ Hvilken indvirkning har det på os? Det bevarer os unge, det bevarer os levende og virksomme i den nye verdens samfund som hans repræsentanter. „Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ — 2 Kor. 5:20.
20. Hvordan får vi nu vor ungdom fornyet, og hvilken slags ungdom vil de retsindige glæde sig ved i den nye verden?
20 Enhver, som er kommet i sandheden og har indviet sig til Jehova Gud, har erfaret hans miskundhed og barmhjertighed, og det indgiver ham sand tro og sætter ham i stand til at leve et aktivt kristent liv uden hykleri. Hvor ung eller gammel den kristne end er af år, så føler han sig ung, for ingen vil blive gamle i Riget, og Riget er her allerede. Hver morgen, når vi står op for atter at tale om Jehovas riges herlighed, står vi op til den nye dag som en mand i sin ungdoms dage. David siger: „Fra kraft til kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.“ (Sl. 84:8) „Ny kraft får de, der bier på Jehova, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.“ (Es. 40:31) Vi har noget, der holder os travlt beskæftiget. Vi har ikke tid til at blive gamle og trække os tilbage fra tjenesten for det blomstrende rige, der snart skal bortfeje den gamle verden med Gog fra Magog og tilintetgøre den i bund og grund. Da skal alle retsindige glæde sig ved evig ungdom under den nye og herlige tingenes ordning, retfærdselskende mennesker har længtes efter, og hvert eneste af dem vil se denne ordning bestandig vokse og blomstre i den nye verden.
I dets fyrretyvende år
21. I hvilket år siden Rigets oprettelse lever vi nu, og hvad er vi tilfredse med at gøre, uanset hvad dette år måtte bringe?
21 Siden 1914 har vi levet under dette riges styre. Vi lever nu i det fyrretyvende år af dette uimodståelige herredømme. Hvad betyder dette år for os? Det kan vi ikke sige. Det vil være langt bedre for os at vente, til dette fyrretyvende år er forbi, og så kaste blikket tilbage for at se, om dette Rigets fyrretyvende år har haft nogen særlig betydning. Uanset om dette fyrretyvende år af Jehovas herlige styre som konge (Åb. 11:16, 17; 19:6), hvori vi nu lever, bringer os noget af bestemt betydning eller ej, så føler vi os unge og fuldt ud tilfredse med, hvad der hidtil er sket. Hvor som helst Jehovas folk, der bærer hans navn, end findes, kan de stadig med begejstring lovprise deres Gud og tilbede ham dag og nat, og de mærker, at Jehova har omsorg for dem.
22. Hvordan har Jehova vist os sin uendelig store miskundhed, og hvordan giver vi udtryk for vore følelser over for ham?
22 Derfor taler Jehovas vidner uophørligt om Jehova Guds godhed. De forkynder hans rige. De prædiker ordet og er lykkelige ligesom deres Gud. Jehova vedbliver med at åbenbare sig for dem, og de kender Jehova og må tale om ham til andre. Jehova har vist sine vidner uendelig stor miskundhed, han har været tilgivende og langmodig over for dem, som han har været det over for hele menneskeslægten. Vi, som kender den lykkelige Gud og hans sandhed, har mærket hads barmhjertighed og kærlige omsorg. Vi kan derfor med glæde sige som David (Sl. 34:2-4): „Jeg vil love Jehova til hver en tid, hans pris skal stadig fylde min mund; min sjæl skal rose sig af Jehova, de ydmyge skal høre det og glæde sig. Hylder Jehova i fællig med mig, lad os sammen ophøje hans navn!“
23. a) Hvem på jorden hører denne lovprisning af Jehova, og hvilken opfordring efterkommer de? b) Hvori ligger den nye verdens samfunds styrke?
23 Føler du det sådan, og taler du på denne måde? Ønsker du at love Jehova til hver en tid og bestandig prise ham med din mund? Hvad sker der, hvis du gør dette? Salme 34 viser, at hvis du med din mund priser Jehova, vil de ydmyge høre din lovprisning. Den, som er kommet til Jehova og stadig vier sit liv til hans tjeneste, vil tale regelmæssigt, og den ydmyge vil høre ham tale. Den ydmyge vil blive opfordret til at hylde Jehova og ophøje hans navn sammen med hans tjener og vil tage imod opfordringen: „Lad os sammen ophøje hans navn.“ Vil du ophøje og lovprise Jehova Gud i dette hans oprettede riges fyrretyvende år? Den nye verdens samfund er organiseret til at gøre netop det arbejde „over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“. (Matt. 24:14) Som et samfund, der har til opgave at aflægge vidnesbyrd, vil hvert enkelt af dets medlemmer forkynde „fra hus til hus“. Det kan der ikke være tvivl om. Nu ser vi denne organisation i dens styrke, der dog ikke skyldes de 510.228, som er medlemmer af den nye verdens samfund. Nej, dens styrke ligger ikke i medlemsantallet. Ganske vist er organisationen stor talmæssigt set, men det er Jehovas hellige ånd, der giver dens medlemmer styrke, holder dem oppe og støtter dem. Du mærker denne styrke, denne aktive kraft, fordi du er i Jehovas organisation. Det kan ses, at hans gunst hviler over hans vidner. De rykker alle frem i tjenesten under Jehovas udvalgte hyrdekonge, Kristus Jesus.
24. Hvorfor opfordrer vi andre til at ophøje Jehovas navn sammen med os, og hvilken manifestation af hans riges herlighed sås for nylig og taler vi stadig om?
24 Disse hundredtusinder lovsangere, der vidner fra hus til hus, opfordrer med glæde både dag og nat hele verden over andre til at ophøje Jehovas navn sammen med dem. Vi beder dem ikke om at hylde Jehovas navn, bare for at de kan blive kaldt „Jehovas vidner“, således som religiøse organisationer gør jorden over for at hverve tilhængere. Nej, det er, fordi vi ønsker at se tjenere, der taler, som ønsker at udbrede den sande tilbedelse af den almægtige Gud, og som ønsker at hylde og herliggøre hans navn og ikke skjule det. Vi ønsker, at alle retsindige mennesker skal værdsætte Jehovas riges herlighed og modtage alle de velsignelser, der er beredt dem, og lade Rigets herlighed genspejles i den sande tilbedelse, de giver Jehova Gud. Vi ønsker at se dem „love Jehova evigt og altid“ og aflægge vidnesbyrd for verden om Jehovas riges herlighed. Den herlighed kunne vi se på Yankee Stadium i dagene fra den 19.-26. juli 1953 under Jehovas vidners stævne, Den nye verdens Samfund. Sammen med repræsentanter fra alverdens nationer, stammer, tungemål og slægter, alle med samme sind og ånd og kærlighed til Jehova Gud, havde du lejlighed til at se denne herlighed. Det var en vidunderlig fest. Hvis du var blandt de tilstedeværende, frydede du dig over det og talte om Riget til andre, og ved Jehovas ufortjente godhed vil du fortsætte med at gøre det.
25. Hvad kom til udtryk under Jehovas vidners stævne, som kunne give en lyst til at være med i den nye verdens samfund?
25 Hvis du ikke var med til stævnet, vil det interessere dig at høre, hvordan udenforstående så på Jehovas vidner som den nye verdens samfund. Var det ikke denne forsamlings fred, ro, venlighed, kærlighed, oprigtighed og enhed, der gjorde indtryk på dem? Når det er tilfældet, hvorfor lader du dig så ikke indsamle af Jehovas gode hyrde, Kristus Jesus, til den nye verdens samfund? Hvis dit hjerte er ret, vil du tage imod opfordringen: „Hylder Jehova i fællig med mig, lad os sammen ophøje hans navn?“ — Sl. 34:4.
26-32. Hvad sagde mange avisreferater og ledende artikler om Jehovas vidner, som deltog i stævnet?
26 Læs her et par af de tusinder af kommentarer, der fremkom i pressens referater og lederartikler:
27 „I denne week-end myldrer de i tusindvis i New York by, og de er kommet fra alle verdenshjørner . . . De hedder Jehovas vidner, og hver især . . . en forkynder både af navn og af gavn. Skønt de fleste af dem tjener til det daglige brød ved verdslig beskæftigelse, bruger de resten af deres tid til åndelig beskæftigelse — de aflægger besøg i folks hjem, forkynder på gadehjørnerne og uddeler litteratur.“ — Telegram fra Associated Press, offentliggjort i mange blade den 18. og 19. juli 1953.
28 „Jehovas vidner tror fuldt og fast på Bibelen som Guds sandhedsord. . . . Deres dynamiske gåpåmod kan ikke andet end aftvinge beundring. Deres hengivenhed er et svar på det ofte stillede spørgsmål, om ikke religionen har ladt menneskeheden i stikken. Det har den naturligvis ikke, men det ser ud til, at det for det meste er mislykkedes for menneskeheden at finde frem til den sande religions idealer.“ — Lederartikel i Morning Call (Paterson, N.J.), den 20. juli 1953.
29 „Vi vil komme til at savne disse Jehovas vidner, når de er borte igen. . . . De mennesker ser ud til at være den bedste del af befolkningen, i hvert tilfælde hvad angår høflighed og et par andre ting, som de fleste af os har lagt på hylden nu om stunder. . . . Disse mennesker er lige så høflige, når de sidder bag et bilrat, som vi andre er, når vi befinder os i et hotels receptionslokale, og det vil sige noget.“ — Weekly Call (Dunellen, N.J.), den 23. juli 1953.
30 „Jehovas vidners otte dages stævne har ført næsten 150.000 medlemmer af denne standhaftige sekt til New York — fra alle verdensdele kommer disse mænd, kvinder og børn, der går op i deres tro med liv og lyst.“ — Lederartikel i The Columbian (Vancouver, Wash.), den 24. juli 1953.
31 „Vi vil foreslå, at nøglen til vor by bliver lagt ud under måtten til disse oprigtige mennesker. . . . Vi håber også, at deres eksempel vil vise en ny vej for nogle af den afsporede, halvvoksne ungdom, der holder sine årlige abefester her.“ — Lederartikel i World-Telegram and Sun (New York, N.Y.), den 22. juli 1953.
32 „Blandt Jehovas vidner, der passerede vor by på vej hjem fra verdensstævnet i New York i sidste uge, . . . sås hvide og sorte og tilsyneladende også amerikanske indianere og folk af orientalsk herkomst, både af den gule og brune race . . . familiegrupper, præget af fredfyldt lykke over at eje en religion, der helt optager dem, og som de har viet deres liv. . . . Hvor de end tager hen, forkynder de med stolthed og glæde deres sag, men på den rolige og værdige måde, som de er blevet oplært til. Det er et storartet folk, der vokser i tal og indflydelse. Hvor som helst de kommer hen, er de velkomne. Deres opførsel vinder dem et sådant omdømme, at de indtrængende bliver opfordret til at komme igen. Det kan man ikke sige om alle kongresser og sammenkomster.“ — Lederartikel i The Morning Call (Allentown, Pa.), den 28. juli 1953.
33. Hvad lod sig med gode resultater praktisere under denne sammenkomst, og hvad har vist sig ikke at føre noget godt med sig i denne verden, navnlig inden for de Forenede Nationer?
33 Dette vil få dig til at sige, at kærlighed, Guds vej, lader sig praktisere og fører til resultater, til sand lykke og tilfredshed! Har du lyst til at prøve? Svar ikke sådan som verden. Den gamle verden siger: „Nej, vi tror, at selviskhed vil bringe fremgang.“ De synes, det er storslået, at Jehovas vidner har kunnet samle henved eet hundrede og halvtredsindstyve tusinde mennesker under så fredelige former, men de mener ikke, det kan gøres efter verdensomspændende skala. Se på de Forenede Nationer. Det er et verdensomspændende foretagende, og dets selviskhed har ikke ført til noget godt. Hvorfor forsøger præsteskabet og de ledende mænd sig ikke med Jehovas rige og Guds kærligheds vej?
34. Hvilket styre er der nu al grund til at tro på og give agt på, og hvem vil give agt på Salme 145:18, og hvem vil ikke?
34 Jehovas rige er blevet oprettet og er nu i sit fyrretyvende år. Det er en regering, der udretter noget, og den har Kristus Jesus ved roret. Han er kommet igen og regerer som Jehovas udvalgte konge. Er du med ham? Der er al grund til at tro, at hans regering er begyndt. Vil du tjene Jehova sammen med hans konge? Ser du Jehovas riges herlighed, og vil du tale derom til andre? Vil du være med i forkyndergerningen og bevise over for Jehova Gud, at du tror, at hans rige er menneskehedens eneste håb? Salme 145:18 siger, at „nær er Jehova hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed“. Hvorfor prøver de Forenede Nationer ikke at gøre det og så naturligvis lytte til Jehovas røst? Det er også et godt råd for præsteskabet at følge, men de vil ikke give agt på det. Dog er der endnu i tusindvis af mennesker, der vil.
35. Hvem vil Jehova vise, at han står nær, og hvor er det på tide at fly hen?
35 Selv om du bor et afsides sted på jorden eller hører til en lille menighed af hans folk, vil Jehova være nær hos dig, hvis du kalder på ham i sandhed. Han er aldrig langt borte. Er der kun to eller tre forsamlet i hans navn, vil han være midt iblandt dem ved sin kraft og med sin omsorg. Er du et Jehovas vidne, og har du indviet dig til Jehova Gud, så har du et håb. Du ved, at Riget er en virkelighed. Ud fra Skriften har du bevis for, at det blev oprettet i 1914. Nu ser du de andre får blive samlet ind i store flokke, i tusindtal, og du har set Jehova Guds ånd manifesteret over den nye verdens samfund. Hvorfor skulle du nogen sinde tvivle? Nu er det tid til at fly til bjergene sammen med Jehovas folk. Udsæt det ikke til senere, og prøv ikke på at gøre det på egen hånd. Det vil være for risikabelt. — Matt. 24:19-21.
36. Hvad bør vi ikke spilde tiden med, og hvad er det allervigtigste arbejde, vi nu kan udføre?
36 Spild ikke din tid med at forudsige, hvad der skal ske i dette Jehovas riges fyrretyvende år. Du burde til fulde forstå, at Jehova ved, hvad han vil gøre, og hvad der er hans hensigt i dette år og i et hvilket som helst fremtidigt år, og at han er mægtig til at gennemføre sine hensigter til sin egen tid. Nu har vi fået befaling til at tale om hans riges herlighed. Vi skal ikke give os af med andet. Det er det allervigtigste arbejde, der er at udføre i verden.
(The Watchtower, 1. januar 1954)