Nyheder på nært hold

„Tåget“ tro

„Er der nogen der ved hvorfor de er kristne?“ spurgte den tyske avis Die Welt i en artikel om påsken. Spørgsmålet blev rejst fordi „der er opvokset en generation som måske formelt hører til kirken, betaler kirkeskat og, mere eller mindre, drager nytte af kirkens funktioner,“ siger artiklen, „men denne generation ved ikke engang de mest elementære ting om sin tro.“ Manges tro er faktisk „så svævende,“ tilføjer avisen, „at hvad som helst der falder én ind, kan være kristendom.“

Af en gallupundersøgelse der også blev foretaget i påskedagene sidste år og omtalt i The New York Times, fremgik det ligeledes at „amerikanernes forestilling om Jesus Kristus til en vis grad er tåget“. Ifølge Times lagde man ved undersøgelsen mærke til „en fremherskende troskab mod Jesus“ på den ene side og „en udbredt uortodoks tro“ på den anden side. De udspurgtes „lave grad af kendskab til Bibelen“ belyses af at 43 procent ikke kunne huske navnet på et eneste af de fire evangelier, og næsten 60 procent vidste ikke at det var Jesus der holdt Bjergprædikenen.

Den sande kristne tro udgør en skærende kontrast til denne ’svævende’ og ’tågede’ tro. I Hebræerbrevet 11:1 beskrev apostelen Paulus den med disse ord: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ „Hvad som helst der falder én ind“ kan ikke kaldes sand tro. Paulus forklarer: „Troen kommer . . . af det man hører. Og det man hører, kommer gennem ordet om Kristus.“ (Romerne 10:17) Ved omhyggeligt at tilegne os nøjagtig kundskab om Guds ord, Bibelen, kan vi opnå den form for tro der fører til evigt liv. — Johannes 17:3.

„Lad vreden fare“

„Tæm din harme, lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm,“ tilråder Bibelen. (Salme 37:8) I årevis var den populære menneskelige visdom uenig i dette. „Prøv ikke at beherske dig,“ lød mottoet. „Det er sundt at give sin vrede luft,“ fremholdt mange psykoterapeuter. Men nu er den videnskabelige forskning begyndt at henlede opmærksomheden på værdien af at beherske sin vrede. For eksempel skriver socialpsykologen Carol Tavris i sin nye bog Anger: The Misunderstood Emotion: „Man bliver vredere af at give udtryk for sin vrede; den vredladne holdning sætter sig fast, og man kommer i vane med at være fjendtligt indstillet.“ Hun giver derfor dette råd: „Hvis man tier stille om små irritationer og bortleder sin opmærksomhed fra dem ved at beskæftige sig med et eller andet behageligt indtil vreden lige så stille er forsvundet, er der store chancer for at man vil få det bedre, og få det bedre hurtigere end hvis man mister al selvbeherskelse og begynder at skændes.“

Den medicinske afdeling på Duke University er efter en syv år lang undersøgelse nået frem til at de mennesker der hurtigt bliver vrede muligvis dør før dem der ikke så hurtigt vredes. Deres undersøgelse viser at overdreven fjendtlighed er lige så nær knyttet til hjerteskader som rygning og højt blodtryk er. Da statistikkerne ikke viser særlig stor sandsynlighed for at det er sundt at eksplodere i vrede, er det da ikke langt bedre at tage ved lære af det der siges i Ordsprogene 14:29: „Den sindige er rig på indsigt, den heftige driver det vidt i dårskab“?

Børn gribes af frygt

„På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ Dette er en del af det ’tegn’ der ifølge Jesu profeti skulle vise sig ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Lukas 21:25, 26; Mattæus 24:3.

I dag berører denne frygt ikke bare voksne, men også børn. Dr. Ruth Formanek, børnepsykolog og professor i pædagogik ved Hofstra-universitetet i staten New York, har lagt mærke til at vor tids børn er grebet af frygt. Liverpool Daily Post skriver om resultaterne af hendes undersøgelser: „I en undersøgelse der i 1935 blev foretaget blandt 400 børn, viste det sig at børnene oftest blev bange for dyr, mørke værelser, højder og fremmede mennesker.“ Nu, siger dr. Formanek, „er børn stadig bange for disse ting, men meget mere er kommet til.“ De er bange for at deres forældre vil blive skilt, at deres fader vil få kræft, at deres moder vil blive narkoman og at der måske kommer en atomkrig. Hun tilføjer: „Jeg er forbløffet over hvor nedtrykte børn kan blive. De har så mange bekymringer i dag.“