Salmerne

Formålet med Guds rige nås

GUD har et mål, og nationerne har et mål, men det er langtfra det samme. Gud siger selv: „Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.“ Det Gud vil gøre for menneskene, er derfor langt bedre end det nationerne gør. — Es. 55:9.

Salmisten beskriver nationernes kamp mod det der er Guds vilje. Vi læser: „Hvorfor har nationerne lavet tumult, og folkestammerne, hvorfor mumler de noget tomt?“ Nationernes mål er tomt, ørkesløst, dømt til aldrig at nås, og alligevel bliver de ved med at forfølge det. De kan ikke skabe fred og enhed på jorden. Ikke desto mindre går de så vidt at de modstår Guds herredømme. Salmisten skriver: „Jordens konger tager opstilling, og magthaverne, de har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ — Sl. 2:1, 2, NW.

Guds konge

Denne salvede er Jesus Kristus, Guds konge. Apostelen anvendte Salme 2:1, 2 på Jesus. (Apg. 4:24-27) Nationerne kunne have anerkendt ham, men de brød sig ikke om at underlægge sig de krav og begrænsninger som Jehova og hans udnævnte konge ville lægge på dem; derfor sagde de: „Lad os sprænge deres bånd og kaste rebene af os!“ — Sl. 2:3.

Foruroliger det Gud at nationerne kæmper for at bevare deres suverænitet og styreform? Ingenlunde: „Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.“ Han fortsætter mod målet som om disse herskere intet var. Deres holdning er ham imidlertid ikke til behag, for på det tidspunkt da de gør sig anstrengelser for at modarbejde hans hensigt, „taler han til dem i vrede [som når en frygtelig torden kommer rullende], forfærder dem i sin harme [som blev de ramt af et kraftigt lyn]“. Det han siger, bestyrter dem: „Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!“ Tronen over jorden er allerede besteget af Guds egen udnævnte konge, ham som Gud har valgt. Ingen anden kan få den. — Sl. 2:4-6.

Så taler kongen Jesus Kristus selv: „Lad mig forkynde Jehovas bestemmelse [Gud havde allerede indgået en pagt om Riget med sin søn]; han har sagt til mig: ’Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader.’“ Kongen er således Guds egen søn, den der indtager stillingen næst efter Ham, hans prøvede og trofaste, pålidelige søn. Derpå henviser kongen til den ret han har til kongeværdigheden eftersom Gud har sagt til ham: „Bed mig, så vil jeg gøre nationer til din arv, og til dit eje: den ganske jord.“ Han er arveberettiget som den Gud har gjort til førstefødt; alt hvad han behøver at gøre er at anmode om arven, og det gør han fordi han inderligt ønsker at gennemføre Guds vilje med jorden. — Sl. 12:7, 8, NW.

Jehovas bestemmelse mod nationerne

Hvor står så de stærkt rustede nationer i dag? Kongen vil sørge for at Guds bestemmelse bliver gennemført: „Du skal slå dem i stykker med et jernscepter, som var de blot en pottemagers kar skal du knuse dem.“ De sceptre fortidens konger bar, kunne være af træ, elfenben eller andet materiale. Nogle var af jern, som dette. Det billedsprog der her er anvendt, viser med hvilken lethed kongen Kristus vil udslette nationerne så de aldrig opstår mere. — Sl. 2:9, NW.

Behøver nationernes herskere at blive knust og ødelagt? Nej, for salmisten appellerer til dem med disse ord: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere.“ De opfordres til at give agt, at overveje hvor tomme deres planer er når de er i modstrid med det Guds rige vil gøre til gavn for folkene, og at ændre deres kurs. — Sl. 2:10.

Jordens konger får dette råd: „Tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven!“ Hvis de ville gøre dette, kunne de glæde sig over de fremtidsudsigter Jehovas indsatte konge fremholder for dem, i stedet for at lave tumult. Men i så fald måtte de vende sig fra det hovmod og den stolthed der har præget deres herredømme gennem tiderne. Og det måtte de gøre nu, før det er for sent. Det ville være nødvendigt for dem at vise klogskab og indse at Guds herredømme er deres langt overlegent, og at de ikke kan stå sig imod Jehova og hans Messias. — Sl. 2:11.

En barmhjertig indbydelse

I stedet for at samle sig imod Jehova og hans Salvede skulle herskerne derfor følge dette råd: „Kysser Sønnen, at ikke han [Gud] vredes og I forgår!“ (Sl. 2:12) Man bør give agt når Jehova, den store Suveræn, udtaler en bestemmelse. Da han indsatte sin søn på tronen skulle jordens herskere have ophørt med at ’mumle om noget tomt’. De skulle straks have anerkendt den indsatte konge og vist ham fuldstændig lydighed.

De der nægter at anerkende Guds udvalgte konges myndighed, krænker i virkeligheden den Almægtige. De benægter at han sidder inde med det universelle overherredømme og at han er i stand til og har myndighed til at vælge den bedste konge til hersker over menneskene. Sådanne mennesker vil erfare at Jehovas vrede rammer dem pludseligt, mens de arbejder på at gennemføre deres egne planer, for „snart blusser hans vrede op“, ja den slår ud som en flamme, og ingen kan stå sig imod den. Dette er i sandhed en barmhjertig advarsel som bør modtages med taknemmelighed, for de der giver agt på den vinder livet. — Sl. 2:12a.

Der er således stadig tid til at de der stiltiende har fulgt nationernes planer — ja selv de der måtte have modstået Guds Salvedes rige — kan søge i sikkerhed. Nu mens faren nærmer sig, kan de fly til Jehova, for han sørger beredvilligt for at de kan finde tilflugt under hans søns rige før dette knuser de trodsige nationer.

Hvordan når man hen til dette tilflugtssted, og hvad indebærer det at søge ly dér? Salmisten slutter: „Salig [lykkelig, NW] hver den, der lider på ham [Jehova]!“ (Sl. 2:12b) Det er ikke svært at opnå denne beskyttelse. Men hvordan kan man opnå den? Først må man indse at man har behov for noget der er bedre end det nationerne kan byde på. Derpå må man oprigtigt undersøge Bibelen og lære hvordan man kan indrette sit liv efter Guds normer. Det betyder ikke at man på nogen måde skal føre en unormal tilværelse.

De der studerer Bibelen, som indeholder Guds vejledning, kan leve et mere tilfredsstillende liv. Ved at følge Bibelens råd får de et lykkeligere indbyrdes forhold i familien, bliver fri for meget af den frygt og mange af de bekymringer der plager verden i dag, og får forståelse af og tillid til at de er Skaberen til behag. Ingen anden end universets Suveræn kan garantere „for livet nu og for det som skal komme [efter at han i sin vrede har befriet jorden for dem der modstår det der er ret, idet de vrager hans styre].“ (1 Tim. 4:8) Som Skaberen, der ved hvad der er bedst for menneskene, vil han gennemføre sin hensigt og velsigne dem med fred, varig tryghed og tilfredshed under sin søns rige. (Matt. 6:33) Det er i sandhed høje tid hvis man vil ’være klog’ og ’kysse Sønnen’ før Jehova Gud i sin vrede tilintetgør jordens herskere og deres riger.