Salmerne

Hvor ønsker du at være?

JEHOVA GUDS hengivne tjenere værdsætter i høj grad fællesskabet med andre som har den samme dyrebare tro. Blandt israelitterne kom denne værdsættelse til udtryk i et oprigtigt ønske om at drage til helligdommen i Jerusalem. Har du et lignende ønske om at tilbede sammen med andre?

Den der skrev Salme 84 — en levit som nedstammede fra Kora — satte et godt eksempel, for han ønskede at være blandt Guds trofaste tjenere. Han sagde: „Hvor elskelige er dine boliger, Hærskarers [Jehova]! Af længsel efter [Jehovas] forgårde vansmægted min sjæl, nu jubler mit hjerte og kød for den levende Gud! Ja, spurven fandt sig et hjem og svalen en rede, hvor den har sine unger — dine altre, Hærskarers [Jehova], min konge og Gud!“ — Sl. 84:2-4.

For salmisten var helligdommen et ’elskeligt’ og vidunderligt sted, ja, et sted hvor han først og fremmest ønskede at være, fordi det var her Jehova blev tilbedt. At denne levit så inderligt gav udtryk for sin længsel efter at være i Jehovas tempels forgårde, minder os om at de titusinder af levitter boede i 48 byer som de havde fået tildelt rundt om i Israel. Kun én gang hvert halve år tjente hvert skifte af ikke-præstelige levitter en uge ved templet. Størstedelen af året tilbragte de således i deres hjem hos deres familie i levitbyerne. De små fugle kan derimod have fundet sig et fast tilholdssted i templet.

Salmisten kan ikke lade være med at tænke på de lykkelige mennesker som regelmæssigt drager til helligdommen ved højtiderne. Han fortsætter: „Lykkelige er de der bor i dit hus, de kan prise dig hele tiden. . . . Lykkelige de mennesker, der finder styrke hos dig, og som vil drage på valfart. Når de drager gennem tåredalen, gør de den til et kildevæld, og tidligregnen dækker den med velsignelse [læreren hyller sig endog i velsignelser, NW]. De går fra kraft til kraft, og får Gud at se på Zion.“ — Sl. 84:5-8, 1977-oversættelsen.

På grund af deres pligter måtte præsterne og levitterne med jævne mellemrum tage bolig i Jehovas hus, og var således i stand til at prise den Højeste direkte dér. Hvor må de have været lykkelige ved disse lejligheder! Andre israelitter som fik styrke fra Gud når de behøvede hjælp og støtte, var også lykkelige. De havde lyst til at drage på valfart, ja de glædede sig over rejsen til helligdommen. På grund af deres interesse for sand tilbedelse kom endog den tørre og afsvedne tåredal, som de måtte drage igennem på vej til Jerusalem, til at se indbydende ud, som de vandrige steder hvor kilder bryder frem. Det var Jehova de trofaste israelitter betragtede som deres lærer eller vejleder. (Es. 30:20) Da de ville prise eller velsigne ham, kan man sige at læreren ’hyllede sig i velsignelser’ som i en klædning. Selv om rejsen kan have været lang, blev de hengivne tilbedere ikke udmattede. Tanken om at skulle være i helligdommen gav dem fornyet styrke.

Dernæst appellerer salmisten til Jehova med ordene: „Hør min bøn, o [Jehova], Hærskarers Gud, lyt til, du Jakobs Gud! . . . Gud, vort skjold, se til og vend dit blik til din salvedes åsyn!“ (Sl. 84:9, 10) Salmisten søger altså ikke alene Guds gunst for sig selv, men også for den salvede, sandsynligvis kongen i Juda. Levitten forstår at den Højeste er et beskyttende skjold for Israel og beder ham derfor om hjælp.

Salmisten viser sit stærke ønske om at være i helligdommen da han siger: „Thi bedre én dag i din forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds hus’ tærskel end dvæle i gudløsheds telte.“ (Sl. 84:11) Hvilken enestående værdsættelse! For salmisten var én dag i Jehovas forgård bedre og mere værdifuld end et tusind dage noget andet sted. Han foretrak at tjene ved tærskelen eller indgangen til Jehovas hus fremfor at være i de onde og gudløses telte, hvor luksuriøse disse end måtte være.

Hvorfor skattede salmisten Guds hus så højt? Læg mærke til hans ord: „Thi Gud [Jehova] er sol og skjold, [Jehova] giver nåde og ære; dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt. Hærskarers [Jehova], salig er den, der stoler på dig!“ (Sl. 84:12, 13) Salmisten værdsatte Jehova fordi han er den Gud han er. Den Højeste er som en sol for sit folk, idet han oplyser det. Han beskytter det også, ligesom et skjold. Han lader nåde og velsignelse strømme ud over dem han godkender, og han giver dem ære. Han vil aldrig nægte dem der søger at vandre retskaffent, noget godt. Han vil velsigne dem rigt, og de der sætter deres lid til ham vil ikke blive skuffede men vil fortsat kunne glæde sig over sand lykke.

Anerkender du Jehova som Beskytteren og som alle gode gavers Giver? Og får det dig til regelmæssigt at samles med hans folk? Er et godt forhold til Jehova noget som fylder dig med den største glæde? Vi bør afgjort ønske at bringe vore handlinger i harmoni med salmistens tanker, og således fortsætte med at erfare den glæde der kommer af at have Jehova som vor Gud.