Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud
„Jehova, . . . du er Gud, du alene.“ — Salme 86:9, 10, NW.
1. (a) Hvad har Jehova iværksat for at tilvejebringe forenet tilbedelse? (b) Hvad blev hurtigt resultatet af denne „administration“?
FORENET tilbedelse — hvor lyder det tiltalende! Imidlertid er det noget de fleste mennesker aldrig har oplevet. Forenet tilbedelse er dog ikke kun en drøm — det er Guds hensigt. For nitten hundrede år siden iværksatte Jehova en „administration“ hvis formål er enhed, en enhed der svarer til den man finder i en nært sammenknyttet, kærlig familie. Den enhed som denne „administration“ fra første færd frembragte, fik hurtigt de jøder der var blevet kristne til at tilbede i kærligt fællesskab med samaritanerne. Senere blev også uomskårne hedninger budt velkommen i menigheden. Vigtigere er det dog at de alle blev forenet med Jehova Gud på grundlag af tro på værdien af det offer Jesus bragte som soning for deres synder. De fik samme forhold til ham som sønner har til en kærlig fader.
2. (a) Hvad er ’administrationen’, og hvornår begyndte den at virke? (b) Hvad vil det sige at „det i himlene“ bliver ’sammenfattet’?
2 I Efeserbrevet 1:9, 10 henledes opmærksomheden på denne „administration“. Vi læser her: „I overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration [eller: en metode til forvaltning af husstandens anliggender] ved udløbet af de fastsatte tider [fra pinsen i år 33 e.v.t. og fremefter], nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og [senere] det på jorden.“ ’Sammenfatningen’ af „det i himlene“, det vil sige indsamlingen af mennesker der skal være sammen med Kristus i hans himmelske rige, blev først foretaget blandt jøderne, dernæst blandt samaritanerne og til sidst blandt hedningerne.
3. Hvad har sammenfatningen af „det på jorden“ bevirket?
3 I vor tid, navnlig siden 1935, oplever vi en ’sammenfatning’ af „det på jorden“, det vil sige en indsamling af mennesker der vil blive velsignet med liv på en paradisisk jord. Millioner af mennesker har allerede reageret på dette andet stadium i Guds kærlige „administration“. De kommer fra alle nationer og sproggrupper. Den enhed de finder består ikke blot i at nogle mennesker samles og hver især holder fast ved den tro og de skikke de førhen har haft. Nej, som forudsagt i Esajas 2:3 lærer de Jehovas veje at kende så de kan „gå på hans stier“.
4. (a) I hvor stort et omfang vil enhed i tilbedelsen blive tilvejebragt, og hvordan beskrives dette i Bibelen? (b) Hvilket forhold vil de fuldkomne mennesker få til Jehova efter den sidste prøve?
4 Det vi oplever i dag er imidlertid ikke enheden i sit fulde omfang. Guds hensigt indebærer at alle fornuftbegavede skabninger vil blive forenet i sand tilbedelse. Apostelen Johannes fik et syn af den vidunderlige situation der vil være ved slutningen af Kristi tusindårsrige, og han beskriver den i Åbenbaringen 5:13: „Hver skabning i himmelen og på jorden og under jorden og på havet, og alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: ’Ham som sidder på tronen [det vil sige Jehova], og Lammet [Jesus Kristus], tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.’“ Johannes så her alle skabninger forenet under Jesus Kristus i tilbedelse af Jehova. Senere, når den sidste prøve er overstået og alle de der ved den lejlighed gør oprør er blevet udslettet, vil Jehova kærligt gennem Kristus antage alle fuldkommengjorte mennesker der har vist sig loyale, som sine sønner. De vil blive en del af Guds forenede universelle familie, for hvem Jehova for evigt vil være den eneste Gud, den universelle Suveræn og den kærlige Fader. Hvilke betagende udsigter! Er det dit oprigtige ønske at blive en del af denne lykkelige familie af tilbedere? — Romerne 8:20, 21.
„Du er Gud, du alene“
5, 6. Hvad skrev David i Salme 86 om den som vi tilbeder?
5 En gennemgang af Salme 86 vil hjælpe os til at se hvad vi må gøre for at få del i denne velsignelse. David, der skrev denne inspirerede salme, havde allerede vist sig trofast over for den sande tilbedelse. Men han forstod at han stadig måtte gøre fremskridt i åndelig henseende, og denne indstilling kommer til udtryk i det han skrev.
6 I versene 8-10 skriver David om den som han tilbad: „Der er ingen som du blandt guderne, Jehova, og ingen gerninger er som dine. Alle nationerne som du har frembragt, vil komme, og de vil bøje sig for dig, Jehova, og herliggøre dit navn. For du er stor og gør undere; du er Gud, du alene.“ — NW.
7. Hvorfor er det vigtigt at erkende at Jehova er den eneste Gud?
7 På Davids tid havde nationerne mange guder, ligesom de har i dag. Men David sagde med dyb værdsættelse til Jehova: „Du er Gud, du alene.“ Jesus Kristus fremhævede den samme sandhed. I en bøn til sin Fader aftenen før sin død kaldte han ham „den eneste sande Gud“. (Johannes 17:3) I kristenheden tilbeder man imidlertid en treenighed, og millioner bøjer sig for afguder. Andre gør penge, sex, deres eget jeg eller et fremtrædende menneske til deres gud. Hvordan forholder det sig med dig? Er du overbevist om at ’der ingen er som Jehova’ og at han er „den eneste sande Gud“?
8. Hvad kræves der ifølge Salme 86:11 af alle der ønsker at tilbede Jehova?
8 David så ud i fremtiden og forestillede sig hvordan folk fra alle nationer ville komme for at tjene Jehova. Han forstod uden tvivl at disse mennesker ville have meget at lære når de kom for at tilbede Jehova. De måtte foretage mange forandringer i deres tilværelse. Men David var realistisk; han erkendte at også han havde brug for vejledning og stadig måtte foretage forandringer. Ifølge Salme 86:11 sagde han: „Lær mig, [Jehova], din vej, at jeg kan vandre i din sandhed; vend mit hjerte til dette ene: at frygte dit navn.“ Er det også dit ønske?
9. Hvorfor er vi et forenet folk, og hvilket ansvar har vi i den henseende?
9 Den enhed der allerede nu findes blandt Jehovas vidner er i sandhed enestående. Den skyldes at vi som samfund betragtet har samme indstilling som David — vi søger Jehovas ledelse og handler i harmoni med den. Vi bør også ønske selv at bidrage til denne enhed ved vor holdning og adfærd. Vi kan desuden vogte enheden og hjælpe andre til at få del i den ved hos nyinteresserede at opdyrke værdsættelse af de forskellige faktorer der forener os.
Forenende faktorer
10. Hvad er den første af de faktorer der forener os?
10 Den første faktor er at vi alle tilbeder Jehova og anerkender hans ret til at sætte normer for hvad der er godt og hvad der er ondt. (Åbenbaringen 14:6, 7; 1 Mosebog 2:16, 17) Dette har haft en vidunderlig virkning på Jehovas folk i hele verden. Jehova er, som Bibelen siger, „den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er ’Hellig’“. (Esajas 57:15) Når vi tilbeder ham og respekterer hans normer virker det opbyggende på os. Og da disse normer gælder jorden over, har vor respekt for dem forenet os som ét folk.
11. Hvordan kan vi hjælpe de nye til at få del i denne enhed?
11 Til tider er det dog sket at nogle i vor midte er kommet ud i en forkert adfærd. Hvad er grunden til dette? På spørgsmålet om hvilket forhold de havde til Gud, har nogle svaret: ’Gud var ikke virkelig for mig.’ De tog derfor heller ikke hans krav alvorligt. Kan vi hjælpe dem vi studerer med, så Jehova bliver virkelig for dem? Vi bør understrege over for dem at sand tilbedelse ikke bare er et spørgsmål om at acceptere visse læresætninger, at komme i rigssalen og måske bruge et par timer i tjenesten på arbejdsmarken fra tid til anden. De der ønsker at tjene Jehova må have et nært personligt forhold til ham. De bør lære at rette personlige bønner til ham, idet de søger hans ledelse i alt hvad de gør. (Filipperne 4:6; Ordsprogene 3:5, 6) Så vil de begynde at få del i den storslåede enhed vi nyder.
12, 13. (a) Hvordan er den anden faktor med til at forene os? (b) Hvad bør man gøre for at få fuldt udbytte af dette?
12 Den anden faktor er denne: Vi er forenede fordi vi har Guds ord, Bibelen, til at lede os hvor vi end er i verden. Vi anerkender at Bibelen er inspireret. En af de ting der fik mange af os til at undersøge Jehovas vidners tro nærmere, er netop at de retter sig efter Bibelen i ét og alt. — 2 Timoteus 3:16, 17.
13 De mennesker vi studerer med er måske enige med os når vi siger at Bibelen er Guds ord. Men hvor meget af Bibelen har de læst? Det vil være godt at opmuntre dem til at læse hele Bibelen, og samtidig tænke over hvordan den bør berøre de afgørelser de træffer i dagligdagen. Jesus kendte sin Faders vilje så godt og havde den indprentet så dybt i sit sind og hjerte at han kunne sige: „Jeg gør altid det han synes om.“ (Johannes 8:29) Hvilket glimrende eksempel for os!
14. Hvorfor er den tredje faktor vigtig, og hvad kan vi gøre for at opbygge værdsættelse af dette hos de nye?
14 En tredje faktor der forener os er at vi alle nyder gavn af den samme åndelige føde. Vi anerkender „den trofaste og kloge træl“ som det redskab Jehova benytter til at tilvejebringe åndelig mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Der er ingen tvivl i vort sind om at denne „træl“ udgøres af åndssalvede arvinger til det himmelske rige, mennesker der i dag kun findes blandt Jehovas vidner. Vi værdsætter det denne „træl“ og dens styrende råd gør for at dække vort åndelige behov. Og vi takker Gud for den overflod af god åndelig føde vi får. (Esajas 65:13, 14) Tager vi os også tilstrækkelig tid til at indgyde dem der for nylig er begyndt at komme i menigheden, værdsættelse af denne ordning?
15, 16. (a) Hvem betragter vi som vor Fører? (b) Hvordan kan forståelse af Jesu rolle i vor tilbedelse berøre vor indstilling til hinanden?
15 En fjerde forenende faktor, en der har stor betydning, er at det er Jesus Kristus, og ikke et menneske, der er vor Fører og den igennem hvem vi alle tilbeder Jehova. I den sidste uge af Jesu liv som menneske understregede han betydningen af dette. Ifølge Mattæus 23:8, 10 sagde han: „I skal ikke lade jer kalde . . . ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ Hvis man i dag spørger et af Jehovas vidner: ’Hvem er din fører?’ vil man få det samme svar uanset hvor man befinder sig i verden: ’Det er Herren Jesus Kristus.’
16 Kun når vi tilbeder Jehova gennem Jesus vil vor tilbedelse være antagelig for ham. Hvorfor? Fordi vi alle er født i synd, under fordømmelse til død. Heri er vi alle ens. Vi kan kun blive antaget som tjenere for Gud på grundlag af vor tro på Jesu Kristi offer, og kun gennem ham kan vi henvende os til Jehova i bøn. Inderlig værdsættelse af dette er en vigtig del af den sande tilbedelse. — Romerne 3:23; Johannes 14:6.
17. Hvordan har vor indstilling til Guds rige adskilt os fra kristenheden, men forenet os som Jehovas vidner?
17 Den femte faktor der forener os er at vi, uanset hvor vi bor, ser hen til Guds rige som menneskehedens eneste håb. (Mattæus 6:9, 10; Daniel 2:44) Dette har kristenhedens præster ikke gjort. Som følge deraf er de indblandet i verdens politiske anliggender og i dens krige. I direkte modsætning hertil har Jehovas vidner i alle lande taget Jesu ord om sine disciple til sig: „De er ikke en del af verden.“ (Johannes 17:15, 16) I harmoni med Guds ord har vi smedet vore sværd til plovjern og vore spyd til vingårdsknive. Vi løfter ikke bogstavelige våben mod vore medmennesker, og vi øver os heller ikke i våbenfærd. (Mika 4:3) Vi er fuldt og fast overbevist om at den eneste løsning på menneskehedens problemer er Guds rige. Vi er derfor forenede med vore medtjenere over hele verden i et sandt internationalt broderskab.
18. Hvordan kan Guds ånds frugt forene os? Nævn nogle eksempler.
18 Som en sjette faktor der har forbindelse med vor enhed vil vi pege på den frugt Guds hellige ånd frembringer i Jehovas tilbederes liv. Og hvilken tiltalende frugt er det ikke — en frugt der gør det behageligt for os at være sammen! På trods af at vi alle har fejl vi hver især må arbejde på, gælder Jesu ord: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35; Galaterne 5:22, 23.
19. Hvem bliver vi forenet med når vi tager del i den kristne tjeneste?
19 Desuden kunne vi nævne et syvende punkt: Vi har alle som Jehovas vidner pligt til at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Dette er en pligt og et ansvar, men det er også en forret. Som apostelen Paulus forklarede bliver vi Guds medarbejdere når vi tager del i den kristne tjeneste. En af os planter måske, og en anden vander, men det er Jehova der får det til at gro; det er ham der frembringer nye disciple. — Mattæus 24:14; 1 Korinter 3:6-9.
Stå fast på den sande tilbedelses side
20. (a) Hvorfor får nogle ikke til fulde del i velsignelserne ved den forenede tilbedelse? (b) Hvorfor haster det med at tage standpunkt for Jehova nu?
20 Når de der for nylig har lært Jehovas vidner at kende selv tager imod de sandheder der binder os sammen, og handler i harmoni med dem, kan de også opleve glæden ved at deltage i den forenede tilbedelse af den eneste sande Gud. Nogle stiller sig imidlertid tilfreds med et overfladisk kendskab til sandheden. De lærer lidt om Guds riges velsignelser, men de lader ikke sandheden slå rod i deres hjerte. De kan lide at være sammen med os, men de har ikke lyst til at sige at de altid vil handle på den måde Jehova ønsker det. I visse henseender minder de om nogle der levede på profeten Elias’ tid. Til dem sagde han: „Hvor længe vil I blive ved med at halte til begge sider? Er [Jehova] Gud, så hold eder til ham, og er Ba’al Gud, så hold eder til ham!“ (1 Kongebog 18:21) Når Jehovas fastsatte tid er inde til at ødelægge den nuværende onde tingenes ordning, vil han ikke nøle med at gribe ind. Han vil ikke udsætte sin indgriben eller ændre sine normer for at hjælpe dem der stadig prøver at klynge sig til verden, dem der kun gør et halvhjertet forsøg på at lære Guds vilje at kende og handle i overensstemmelse med den. Det er derfor meget vigtigt at alle der viser interesse for sandheden, nu tager positive skridt til at opnå et sandt og varigt forhold til Jehova!
21. Hvilke åndelige fremskridt bør vi hjælpe dem vi studerer med, til at gøre?
21 Vi ønsker ikke kun at studere grundsandhederne med dem der er på vej til dåb — vi ønsker at hjælpe dem til at skynde sig frem til kristen modenhed. Det indbefatter at vi opdyrker appetit for fast åndelig føde hos dem. De må lære hvordan de kan finde glæde ved denne føde og hente styrke i den. De må også lære at forstå hvordan den kan hjælpe dem til at træffe fornuftige personlige afgørelser. — Hebræerne 5:12-14.
22. Hvorfor er vor tjeneste et storslået privilegium?
22 Vi har et storslået privilegium! Vi kan nyde gavn af og handle i harmoni med den foranstaltning Jehova har truffet med det formål at forene folk af alle nationer med sig gennem Jesus Kristus! Den eneste sande Gud har givet os den vidunderlige forret at være vidner om hans hellige navn, Jehova. Hans elskede søn, der nu hersker som konge, var og er vort forbillede i at tilbede på en måde der gør det muligt for os at opnå et nært og inderligt forhold til Jehova og enhed i fællesskabet med hinanden. Lad os derfor sørge for at have fuld andel i herliggørelsen af Jehovas navn og i at hjælpe andre til at forstå hvordan også de kan nyde godt af de velsignelser der udelukkende skænkes dem som er forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud.
Spørgsmål til repetition
■ I hvilket omfang vil enhed i tilbedelsen blive tilvejebragt, og hvad vil det betyde for os?
■ Hvordan kan vi vise at vi har samme indstilling som den David gav udtryk for i Salme 86:11?
■ Hvilke faktorer forener os?
■ Når de nye har studeret de grundlæggende bibelske sandheder, hvilke fremskridt bør vi da hjælpe dem til at gøre?
[Illustration på side 18]
’Jehova, du er Gud, du alene’