Anden del
1. Hvordan fremgår det af Job 17:13-16 at Sheol er et lavt beliggende sted og er identisk med graven?
SOM vi allerede har bemærket er Hades eller Sheol ikke i himmelen men på et lavt beliggende sted. (Matt. 11:23; Luk. 10:15) En udtalelse af den tålmodige Job viser også at det er et sted der ligger lavt. Da han var lige ved at dø af en frygtelig sygdom sagde han: „Hvis jeg fortsat venter, bliver Sheol mit hus. I mørket må jeg rede mit leje. Til hulen må jeg råbe: ’Du er min fader!’ til ormen: ’Min moder og søster!’ Hvor er da mit håb? Og mit håb — hvem øjner det? Til Sheols gitre går de ned, når vi, alle til hobe, må stige ned i støvet.“ (Job 17:13-16, NW) Hvad er det Job beskriver her? Enhver vil svare: „Graven!“ Den er i jordens støv. Det er et mørkt sted, hvor det døde legeme ligger udstrakt som på et leje; det er en hule, og her findes ormen som lever i det rådnende legeme. Der er gitre for, i den forstand at de begravede ikke kan udfri sig selv. Den engelske autoriserede oversættelse, King James-oversættelsen, bruger derfor også ordene „graven“ (grave) og „hulen“ (pit) i stedet for det hebraiske ord Sheol.
2. Hvilke jordiske rester af det menneskelige legeme forbindes i Salme 141:7 med Sheol?
2 Med tanke på en brændehugger der kløver brænde og spreder spåner og pinde omkring sig, siger salmisten David: „Som når man kløver og flækker på jorden, ligger vore knogler spredt ved Sheols munding.“ (Sl. 141:7, NW) I stedet for Sheol bruger den engelske autoriserede oversættelse med rette ordet „graven“ (the grave), for man ser virkelig knogler ligge spredt ved gravens munding under en begravelse.
3. Hvordan fremgår det af Esajas 28:15-18 at Sheol er graven?
3 Profeten Esajas forbinder også død (ikke liv) med Sheol når han om Guds fjender siger: „Fordi I siger: ’Vi slutted en pagt med døden, Dødsriget [Sheol] gjorde vi aftale med; når den susende svøbe går frem, da når den ej os, . . .’ derfor, så siger den Herre [Jehova]: . . . Eders pagt med døden skal brydes, aftalen med Dødsriget [Sheol] glippe. Når den susende svøbe går frem, skal den slå jer til jorden.“ (Es. 28:15-18) Det billede der anvendes her viser at Sheol er den døde menneskeheds fælles grav, for graven er stedet hvor døden er.
4. Hvordan fremgår det også af Esajas 57:9 at Sheol er et lavere beliggende sted?
4 Af Esajas 57:9 fremgår det også at Sheol er et lavere beliggende sted, nemlig så lavt som graven. Efter at have fortalt hvordan Juda rige har prøvet at lokke andre folkeslag, hedningefolk, til at indgå politisk forbund med sig, siger profetien: „Du salved dig med olie for Molok og øsled med røgelse, sendte dine bud til det fjerne, steg ned til Dødsriget [Sheol].“ I sit politiske samkvem med hedningefolkene fornedrede det utro Juda rige sig så dybt i Guds øjne at det var nær ved at bringe dødens fordømmelse over sig selv, det vil sige ophøre med at være et uafhængigt rige med sin egen konge.
5. (a) Hvad forbindes Sheol med i Salme 86:12, 13? (b) Hvordan forbinder Salme 88:3-7 graven, dybet og tab af al kraft med Sheol?
5 I Salme 86:12, 13 omtales Sheol også som et sted der ligger dybt nede: „Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit hjerte, evindelig ære dit navn; thi stor er din miskundhed mod mig, min sjæl har du frelst fra Dødsrigets [Sheols] dyb.“ I Salme 88:3-7 forbindes Sheol med graven og dybet, et sted hvor mennesket har mistet al sin kraft. Der siges her: „Lad min bøn komme frem for dit åsyn, til mit klageråb låne du øre! Thi min sjæl er mæt af lidelser, mit liv er Dødsriget [Sheol] nær, jeg regnes blandt dem, der sank i graven, er blevet som den, det er ude med [som en stærk mand der har mistet al kraft, NW]; kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din hånd er de revet. Du har lagt mig i den underste grube, på det mørke, det dybe sted.“
6. Hvilket yderligere vidnesbyrd finder vi i Salme 116:3, 7-10 om at Sheol er graven?
6 Et yderligere vidnesbyrd om at Sheol eller Hades er den døde menneskeheds fælles grav, hvorfra der skal ske en opstandelse, finder vi i Salme 116:3, 7-10, hvor der siges: „Dødens bånd omspændte mig, Dødsrigets [Sheols] angster greb mig, i trængsel og nød var jeg stedt. Vend tilbage, min sjæl, til din ro, thi [Jehova] har gjort vel imod dig! Ja, han fried min sjæl fra døden, mit øje fra gråd, min fod fra fald. Jeg vandrer for [Jehovas] åsyn udi de levendes land; jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg.“ Læg her mærke til hvordan Sheol hele tiden forbindes med døden, ikke med liv og udødelighed. Engang da den kristne apostel Paulus var hårdt trængt citerede han disse ord fra Salme 116:10 og sammenkædede dem med Jesu opstandelse fra de døde. Vi finder hans ord i 2 Korinter 4:13, 14.
7. Med hvilket billede skildrer 2 Samuel 22:6 og Salme 18:4, 5 at David var ved at blive trukket ned i graven?
7 Med et lignende billede som det ovenfor nævnte gav David udtryk for at han følte det som var han ved at blive trukket ned i dødens grav: „Dødsrigets [Sheols] reb omspændte mig, dødens snarer faldt over mig.“ (2 Sam. 22:6) I Salme 18:5, 6 refererer David til den samme oplevelse og siger her: „Dødens reb omsluttede mig, ødelæggelsens strømme forfærdede mig, Dødsrigets [Sheols] reb omspændte mig, dødens snarer faldt over mig.“ Døden for voldsmænds hånd stirrede David i møde; graven, menneskehedens fælles grav, syntes ham vis. Han anråbte den almægtige Gud og blev skånet, blev frelst fra Sheol eller Hades. Det var som om han var blevet oprejst fra de døde ved Jehova Guds kraft. — Sl. 18:9-20.
8. Med hvad sammenlignede profeten Jonas sit tre dages ophold i fiskens bug?
8 For profeten Jonas så det ud som om det store havdyrs bug skulle blive hans grav da denne vældige fisk slugte ham i stormvejret på havet og ikke spyede ham op på det tørre land før på den tredje dag. Profetens beretning herom lyder: „Da bad Jonas i fiskens bug til [Jehova] sin Gud og sagde: Jeg råbte i nøden til [Jehova], og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets [Sheols] skød, og du hørte min røst. . . . til bjergenes rødder steg jeg ned [inde i fisken], til jordens slåer [jorden har ligesom graven portslåer], de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, [Jehova] min Gud.“ (Jon. 2:2, 3, 6, 7) I tre dage lå Jonas som død i graven, i Sheol eller Hades. Herren Jesus Kristus påpegede selv dette da han med sin egen død og begravelse i tanke sagde: „Ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød.“ — Matt. 12:40.
9. Hvad var Jonas’ udfrielse fra fiskens bug et profetisk billede på, og ved hvis hjælp er det muligt at undslippe fra Sheol?
9 Det var den almægtige Gud, hvis navn er Jehova, der mirakuløst bragte profeten Jonas op fra havdyrets bug på den tredje dag. Den samme Gud, Jehova, bragte sin trofaste profet Jesus Kristus op fra „jordens skød“ på den tredje dag. Jonas’ udfrielse var følgelig et profetisk billede på Guds søns opstandelse fra de døde. Efter at Jesus Kristus var opstået blev „Dødens og Hades’ nøgler“ givet til ham, for at han på Guds vegne kunne oprejse alle de andre der befinder sig i Hades eller Sheol og i dødstilstanden. Intet menneske kan ved egen hjælp og ved sine egne foranstaltninger undslippe døden og Sheol eller Hades, den grav der er fælles for menneskene i jordens støv.
10. (a) Hvordan skildrer Salme 89:47, 48 og Job 7:8, 9 menneskets fuldstændige hjælpeløshed i Sheol? (b) Hvordan undgår de der overlever Harmagedon at komme i Sheol?
10 Ezraitten Etan var sig dette smerteligt bevidst da han i en salme henvendt til Jehova Gud sagde: „Tænk på den varighed livet har for mig. Er det helt forgæves at du har skabt menneskenes børn? Hvor lever den stærke mand som ikke skal se døden? Kan han udfri sin sjæl af Sheols hånd?“ (Sl. 89:47, 48, NW; i den danske bibeloversættelse vers 48 og 49) Det er grunden til at de indviede kristne der overlever det kommende Harmagedonslag og får lov at leve under en ny, retfærdig tingenes ordning på jorden med mulighed for aldrig at dø, kun overlever i kraft af Guds mirakuløse evne til at beskytte og bevare. De der dør og bliver begravet i Sheol eller Hades kan heller ikke komme op fra dette dødens og forrådnelsens sted ved egen kraft. Den dødssyge Job talte om menneskets manglende evne i så henseende da han sorgfuldt sagde: „Vennens øje skal ikke se mig, dit øje søger mig — jeg er ikke mere. Som skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i døden [Sheol], borte.“ — Job 7:8, 9.
11. (a) Hvad formår de rige ikke ifølge salme 49:8-11? (b) Hvilken tro og tillid kommer til udtryk i Sl 49 vers 16?
11 End ikke den rigeste mand på jorden i dag kan købe sig fri for døden og graven eller tilkøbe sig en opstandelse fra Sheol eller Hades, hverken for sig selv eller for sin nærmeste slægtning. Det gør Salme 49:8-11 opmærksom på: „Ingen af dem kan på nogen måde løskøbe en broder eller give Gud en løsesum for ham; . . . at han kunne leve for bestandig og ikke se graven. For han ser at endog de vise dør, dåren går til grunde sammen med den uforstandige, og de må efterlade deres midler til andre.“ (NW) Ulig den materialistiske rige mand sætter den inspirerede salmist sin lid til den almægtige Gud Jehova og siger: „Men Gud udløser min sjæl af Dødsrigets [Sheols] hånd, thi han tager mig til sig.“ — Sl. 49:16.
12. (a) Hvad priste David Gud for i Salme 30:3, 4? (b) Hvilken evne hos Jehova Gud hentyder Hanna til i 1 Samuel 2:6?
12 Da David kom sig af en sygdom der så ud til at skulle blive hans død, priste han taknemmeligt sin Gud og sagde: „[Jehova] min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. Fra Dødsriget [Sheol], [Jehova], drog du min sjæl, kaldte mig til live af gravens dyb.“ (Sl. 30:3, 4) Men Davids Gud kan ikke alene forhindre at et menneske går ned i en alt for tidlig død og grav. Han kan også bringe de døde op fra Sheol eller Hades ved hjælp af en opstandelse, sådan som han gjorde med sin egen søn, Jesus Kristus. Profeten Samuels moder gav udtryk for dette da hun sagde: „[Jehova] døder, gør levende, fører ned i Dødsriget [Sheol] og fører op.“ (1 Sam. 2:6) Det var en lignende tanke der lå til grund for Jesu moder Marias lovprisning af Jehova. — Luk. 1:46-55.
Døde eller i live og ved bevidsthed?
13. Hvordan støtter mange engelske bibeloversættelsers gengivelse at ordene Sheol og Hades den betydning som vi har fundet frem til ved hjælp af Bibelen?
13 Bibelens vidnesbyrd er så righoldigt, enkelt og simpelt at der ikke skulle herske nogen tvivl om hvad Bibelens Sheol eller Hades er: den døde menneskeheds fælles grav. Det er grunden til at flere engelske bibeloversættelser gengiver disse to ord med „graven“ (the grave) og ikke med „en grav“ (a grave). Den autoriserede engelske oversættelse, King James-oversættelsen, gengiver det hebraiske ord Sheol med „graven“ (the grave) enogtredive gange og med „hulen“ (the pit) tre gange, og det græske ord Hades med „grav“ (grave) én gang, nemlig i 1 Korinter 15:55. Men i århundreder har kristenhedens præster lært at Hades er et brændende pinested. Vort spørgsmål er derfor nu: Hvilken tilstand befinder de som er i Sheol eller Hades sig i? Er de i live og ved bevidsthed som udødelige, eller er de virkelig døde og ophørt med at eksistere? Hvad siger Guds eget ord, Bibelen, ikke kristenhedens præster, som svar på dette spørgsmål?
14, 15. Hvilken tilstand befinder de der er i Sheol sig i ifølge Prædikerens bog 9:4-6, 10?
14 Vi kan først henvise til hvad kong Salomon, der fremfor nogen fik skænket visdom af Jehova Gud, udtalte i Prædikerens bog 9:4-6, 10: „Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve. Thi de levende [selv om de er som hunde] ved dog, at de skal dø, men de døde [selv om de er som løver] ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen. Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget [Sheol], hvor du stævner hen.“
15 Ifølge dette må de der befinder sig i Sheol virkelig være døde og ikke blot befinde sig i en „mellemtilstand“. De må afgjort være døde og være ophørt med at eksistere hvis de ’ingenting ved’, og hvis så stærke følelser som kærlighed, had og misundelse er „borte“ sammen med dem, og de ingen visdom og ingen kundskab har og ikke virker med noget eller udtænker noget. Det er derfor intet under at de der er i Sheol kaldes „døde“, og at det er død og ikke liv der altid forbindes med Sheol.
16. (a) Hvem hverken taler man om eller tænker man på i Sheol ifølge Salme 6:5, 6? (b) Hvorfor nærede kong Ezekias ifølge Esajas 38:17-19 intet ønske om at dø da han var niogtredive år gammel?
16 I Sheol hverken tænker de døde på Gud eller taler de om ham. Derfor bad David: „Vend tilbage, [Jehova], og frels min sjæl, hjælp mig dog for din miskundheds skyld! Thi i døden kommes du ikke i hu, i Dødsriget [Sheol] hvo vil takke dig der?“ (Sl. 6:5, 6) Kong Ezekias gav udtryk for den samme tanke da han blev skånet for at dø i en alder af niogtredive år. Han sagde til sin Gud og Frelser: „Du skåned min sjæl for undergangens grav; thi alle mine synder kasted du bag din ryg. Thi Dødsriget [Sheol] takker dig ikke, dig lover ej døden, på din miskundhed håber ej de, der synker i graven. Men den levende, den levende takker dig som jeg i dag.“ (Es. 38:17-19) Da kong Ezekias femten år senere døde og gik til Sheol kunne han ikke længere prise Jehova Gud og havde ingen bevidsthed så han kunne sætte sit håb til Gud. Dog døde han med håb om en opstandelse fra Sheol.
17. Hvordan fremgår det af Salme 139:7, 8 og Ordsprogene 15:11 at læren om at de døde stadig lever men blot er skilt fra Gud ikke er korrekt?
17 På baggrund heraf er det tåbeligt af kristenhedens præster at hævde at de der befinder sig i Sheol eller Hades stadig er i live fordi de er udødelige og at de kun er døde i den forstand at de er skilt fra Gud. David er ikke enig med sådanne præster, for han siger i en salme til Jehova Gud: „Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit åsyn? Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg leje i Dødsriget [Sheol], så er du der.“ (Sl. 139:7, 8) Davids søn Salomon bekræfter dette når han siger: „Dødsrige [Sheol] og afgrund ligger åbne for [Jehova], endsige da menneskebørnenes hjerter.“ (Ordsp. 15:11) Ligesom Jehova ved hvad der bor i menneskenes hjerter, ved han også hvem der er i Sheol.
18. Hvad viser Amos 9:1, 2 om Guds ånds rækkevidde?
18 For at vise hvordan hans ånd eller virkekraft når alle steder hen, også til Sheol, siger Jehova Gud i profetien i Amos’ bog, kapitel 9, versene 1 og 2: „Ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes. Bryder de ind i Dødsriget [Sheol], min hånd skal hente dem der; stiger de op til himlen, jeg styrter dem ned derfra.“ Her modstilles himmelen med Sheol, det høje med det dybe. Hvordan kan mennesker bryde ind i Sheol? Ved at grave ned i jorden, eftersom Sheol er på jorden, hvor menneskene lever og graver grave.
19. Hvad viser Job 26:5-7 om Guds kendskab til dem der befinder sig i Sheol?
19 De der befinder sig i Sheol eller Hades er ikke uden for Jehovas kundskabs og magts rækkevidde. Dette påpegede Job, der var syg til døden, da han omtalte jordens Skaber med følgende ord: „De der er afmægtige i døden skælver under vandene og dem der bor i dem. Sheol ligger blottet for ham, og ødelæggelsens sted er uden dække [for ham]. Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet.“ (Job 26:5-7, NW) Sheol har intet dække hvormed dets døde kan skjules for Guds øjne, men det ligger blottet for ham. Han ved hvem der er dér.
20, 21. På baggrund af hvilken kundskab bad Job, som gengivet i Jobs bog 14:12-15, om at Gud ville skjule ham i Sheol?
20 Dengang, seksten hundrede år før vor tidsregnings begyndelse, vidste den tålmodige Job at de der ligger døde i Sheol virkelig er døde; de føler ingen smerte, ligesom de heller ikke føler nogen glæde; de er sig slet intet bevidst. Med god grund bad Job derfor om at hans skændige og smertefulde sygdom snart måtte få en ende i døden og at han måtte blive lagt i Sheol, borte fra menneskers stirrende øjne. Han bad således:
21 „Menneskene må også lægge sig og rejser sig ikke [ved egen magt]. Før himmelen ikke er mere vågner de ikke, ej heller vækkes de af deres søvn. O blot du ville gemme mig i Sheol, blot du ville holde mig skjult indtil din vrede er ovre, blot du ville sætte mig en tidsfrist og huske mig! Hvis en stærk mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle min tvungne tjenestes dage, indtil min befrielse kommer. Du skal kalde, og jeg vil svare dig. Du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:12-15, NW.
22. Hvordan fremgår det af Jobs ord i Jobs bog 14:12-15 at han ikke troede på at Sheol var „landet hvorfra ingen vender tilbage“?
22 Efter disse ord at dømme var Sheol (Hades, LXX) ikke „landet hvorfra ingen vender tilbage“ for Job. Det var ikke et sted hvor de døde var forladt og glemt af Gud. Nej, Jobs Gud huskede dem der var i Sheol, og til sin egen fastsatte tid ville han kalde dem der befandt sig i menneskehedens fælles grav frem, han ville opvække dem fra døden som vækkede han dem efter at de havde sovet en naturlig søvn. Derfor var den lidende Job villig til at lade Gud tage hans liv dér og da, gøre ende på de smerter han led i kødet og lægge ham bort i døden i Sheol. Job følte det som var Gud vred på ham. Hvis Gud derfor lod Job blive begravet og gemt i Sheol, kunne Job være skjult der indtil Guds vrede var drevet over og tiden kom til at han viste sin gunst mod dem der var i Sheol og oprejste dem fra døden til liv under lykkelige forhold.
23. Hvis røst vil Job høre når tiden for opstandelsen oprinder, og hvilken gunstig omtale af Job finder vi hos Ezekiel og Jakob?
23 Ifølge Jesu ord i Johannes 5:28, 29 vil den døde Job høre Guds søns røst, og han vil adlyde Jesu befaling og komme frem fra mindegraven i en opstandelse. Omkring ni hundrede år efter at Job var gået til Sheol omtales han gunstigt i Jehovas ord til profeten Ezekiel. (Ez. 14:14, 20) Kristi discipel Jakob omtalte også Job og fremhævede ham som et eksempel for de kristne på grund af hans udholdenhed. — Jak. 5:11.
24. Hvad har vor undersøgelse indtil nu vist vedrørende Sheol og Hades og den tilstand de døde befinder sig i?
24 Indtil nu har vi i disse artikler kun delvis undersøgt hvad der siges om Sheol og Hades i Bibelen, men vi har allerede set at den indeholder et opmuntrende håb for dem der befinder sig i Sheol eller Hades. Alle de døde som befinder sig der er virkelig døde; de er sig intet bevidst; lever heller ikke i underbevidstheden, men de er fuldstændig ophørt med at eksistere, for Sheol eller Hades er i Bibelens betydning den døde menneskeheds fælles grav. Det er ikke én grav, ikke en mindegrav, men er den fælles grav for millioner af mennesker hvis rester ligger i jordens støv. Den vokser og udvides stadig efterhånden som flere og flere dør og bliver begravet. Den synes aldrig at blive mæt.
Kun ét Sheol eller Hades
25. Hvordan beskrives Sheols eller Hades’ umættelighed i Ordsprogene 30:15, 16 og Højsangen 8:6?
25 Dette havde fortidens vise konge bemærket, for han skrev: „Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: Dødsriget og det golde moderliv, jorden, som aldrig mættes af vand, og ilden, som aldrig får nok.“ (Ordsp. 30:15, 16) Hvor stærk og ubøjelig Sheol er i sine krav til den fordømte og døende menneskehed fremgår af den samme vismands ord om kærligheden, som han på grund af dens ufravigelige fastholden ved absolut hengivenhed sammenligner med Sheol. Han siger: „Kærligheden er så stærk som døden, ufravigelig fastholden ved absolut hengivenhed er så ubøjelig som Sheol. Dens luer er som en ilds luer, Jahs flamme.“ (Højs. 8:6, NW) Døden kræver menneskenes liv og Sheol kræver deres legemer.
26. (a) Hvad sammenlignes det gamle Babylons konges begær med i Habakkuk 2:5? (b) Hvordan beskrives Sheol i Esajas 5:14, 15, og hvad er grunden hertil?
26 Det gamle Babylons konges begær efter at underlægge sig flere nationer og folk sammenlignes med Sheols begær efter flere døde. Da Babylon var på vej til at blive den førende verdensmagt og således truede Jerusalem skrev Jehovas profet Habakkuk om det herskende dynasti i Babylon: „Ja, da vinen er forræderisk bliver den stærke mand indbildsk, og han når ikke sit mål, han som gør sin sjæl rummelig som Sheol og ligesom døden ikke kan blive mæt. Og han bliver ved med at samle alle nationerne til sig og sanke alle folkeslagene til sig.“ (Hab. 2:5, NW) Billedligt talt har Sheol et stort gab så det kan tage mange på én gang. Det er denne tanke profeten Esajas giver udtryk for med ordene: „Derfor [fordi så mange dør som følge af at de er uden kundskab om Jehova Gud] vokser Dødsrigets [Sheols] griskhed, det spiler sit gab, uden grænse; dets [Jerusalems] stormænd styrter derned, dets larmende, lystige slæng.“ — Es. 5:14, 15.
27. (a) Hvilken forskel er der mellem Hades og enkelte grave? (b) Hvad sker der med Sheol selv om sporene af sådanne enkelte grave udslettes?
27 Eftersom Sheol eller Hades er de dødes fælles grav i jordens støv taler Bibelen med rette kun om ét Sheol eller Hades, hvorimod der tales om mange enkelte grave. Fortidens israelitter henledte opmærksomheden på de mange grave da de klagende sagde til profeten Moses: „Er det, fordi der ingen grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i ørkenen?“ (2 Mos. 14:11) Omkring ni hundrede år senere sagde profeten Ezekiel til Guds folk som var i landflygtighed i Babylon og hvis forhåbninger syntes at være døde: „Så siger den Herre [Jehova]: Se, jeg åbner Eders grave og fører Eder ud af dem, mit folk, og bringer Eder til Israels land; og I skal kende, at jeg er [Jehova], når jeg åbner Eders grave og fører Eder ud af dem, mit folk.“ (Ez. 37:12, 13) Ja, der er blevet gravet utallige grave. For mange graves vedkommende er ethvert spor af dem blevet udslettet, men det ene Sheol eller Hades findes stadig og det bliver stadig større eftersom der bliver flere og flere døde.
28. Hvilke spørgsmål opstår som følge heraf vedrørende Sheols og Hades’ eksistens, og hvor kan vi få et pålideligt svar?
28 Men skal det grådige Sheol eller Hades blive ved med at fortære menneskenes kød i al evighed? Skal det for bestandig få lov til at beholde sine ofre? Skal det vedblive med at triumfere over Adams efterkommere? Skal det for bestandig være et vidnesbyrd om den død som menneskene har arvet efter synderen Adam, deres første jordiske fader? Det eneste pålidelige svar på disse spørgsmål får vi fra menneskets Skaber, Jehova Gud. Han giver et svar i Hoseas’ profeti, kapitel 13, vers 14 (NW): „Af Sheols hånd vil jeg udfri dem; fra døden vil jeg hente dem tilbage. Hvor er din brod, o død? Hvor er din ødelæggende kraft, o Sheol? Medlidenhed er skjult for mine øjne.“
29. (a) Hvordan gengiver nogle bibeloversættelser Hoseas 13:14? (b) Hvilket spørgsmål forbliver imidlertid ubesvaret i disse bibeloversættelser?
29 Nogle bibeloversættelser gengiver teksten i Hoseas 13:14 som fire spørgsmål; for eksempel lyder An American Translation således: „Skal jeg redde dem fra Sheols magt? Skal jeg udfri dem fra døden? Hvor er dine plager, o død? Hvor er din ødelæggelse, o Sheol?“ Når vi læser de forudgående vers bliver det logiske svar på de to første spørgsmål et nej. Gud ville ikke udfri eller redde de ulydige israelitter af Sheols hånd eller magt; han ville ikke hente dem tilbage fra døden. Han ville ikke vise nogen medlidenhed eller anger men lade disse ulydige dø og omslutte af Sheols grådige hånd. Derfor spørger Gud hvor dødens plager og Sheols ødelæggelse er. Lad Sheol hjemsøge og ødelægge de ulydige. Imidlertid lader denne oversættelse af Hoseas 13:14 stadig spørgsmålet om hvad Gud vil gøre ved dem efter at døden har ramt dem og efter at Sheol har ødelagt dem stå åbent. Vil Gud lade dem forblive i dødens og Sheols vold for bestandig? Eller vil Gud oprejse dem til sin fastsatte tid?
30, 31. (a) Hvad udtaler Paulus sig til gunst for i 1 Korinter 15:54-57? (b) Hvordan vindes sejren ved Jesus Kristus, og med hvilken indstilling fortsætter vi derfor vort studium?
30 Den kristne apostel Paulus udtaler sig under inspiration til gunst for en opstandelse af de døde. Hans uforlignelige kapitel om opstandelsen når sit storslåede højdepunkt da han siger: „Da skal det ord opfyldes, som står skrevet [i Esajas 25:8]: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’ ’Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?’ (Dødens brod er synden [arvet fra Adam], og syndens kraft er loven [som blev givet ved Moses og som fordømmer alle mennesker idet de er skyldige i synd].) Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!“ (1 Kor. 15:54-57) Ja, den almægtige Gud kan opsluge døden for stedse og gøre dens sejr til intet! Han gav bevis på sin magt til at gøre dette ved at oprejse sin egen søn Jesus Kristus fra døden og Sheol for nitten hundrede år siden. I virkeligheden er Jesu Kristi opstandelse en sikker garanti for at Gud vil oprejse menneskeheden i almindelighed ved Jesus Kristus når denne hersker som konge i Guds lovede rige.
31 Fortrøstningsfuldt fortsætter vi derfor i næste nummer af dette blad vor undersøgelse af dette emne for at finde svaret på spørgsmålet: Hvem vil få en opstandelse fra de døde?