rædsler, ej pilen, der flyver om dagen, ej pesten, der sniger i mørke, ej middagens hærgende sot. Falder end tusinde ved din side, ti tusinde ved din højre, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf; (thi du, [Jehova], er min tilflugt) den Højeste tog du til bolig. Der times dig intet ondt, dit telt kommer plage ej nær; thi han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.“ Hvilket vidunderligt løfte om beskyttelse under det hastigt optrækkende Harmagedonuvejr!

²⁰ Hvorfor lover Jehova en sådan beskyttelse? Salmen giver os svaret: „Jeg bjærger ham, thi han kender mit navn.“ Det er fordi den som flittigt søger Gud er kommet til at kende Jehova og alt hvad hans herlige navn indebærer. Det er fordi han tror at Gud Jehova er til og fordi han har en urokkelig tro på at han kan opnå den belønning Jehova har lovet sine tjenere. Det er fordi han påkalder Jehovas navn i tro. „Kalder han på mig, svarer jeg ham, i trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham ære; med et langt liv mætter jeg ham og lader ham skue min frelse!“ — Sl. 91:1, 2, 5-11, 14-16.

21. (a) Hvad kan de som overlever Harmagedon fryde sig over? (b) Hvilken sejr er det der overvinder verden, og hvilken belønning medfører den?

²¹ Da „et langt liv“ strækker sig helt ind i evigheden med lykkelig tjeneste for Skaberen, Jehova, vil de som tager imod hans velsignelser i den nye verden fryde sig over at de stod fast og bevarede deres tro i den gamle verdens sidste dage. De vil fryde sig over at de troede på Jehova Gud og troede på hans magt til at belønne dem. De vil fryde sig over at deres tro var en levende drivkraft og at den styrkede dem til at modstå Satans verdens anslag under dens dødskamp i atomalderens kvælertag. Belønningen for denne tro er af fantastisk rækkevidde, en evigvarende belønning, og jubelen vil stige til uanede højder efterhånden som menneskene får mere og mere indblik i Jehovas undergerninger og erfarer hans faderlige omsorg og godhed. De som i disse kortvarige „sidste dage“ for den gamle verden holder fast ved den sande religions tro, vil blive rigt belønnet med et evigt liv i fred og glæde i den kommende nye verden! „Og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ — 1 Joh. 5:4.

Det galilæiske paradis

JEHOVA GUD lovede israelitterne at han ville føre dem til et land der flød med mælk og honning. Og da Moses holdt sin afskedstale til dem, oprullede han for dem hvilket skønt land de nu skulle til at drage ind i. Galilæa var den smukkeste og frugtbareste del af hele Palæstina, og den bedste del af Galilæa var området omkring byen Genesaret ved den nordvestlige ende af Galilæas Sø. Om dette landskab skrev den jødiske historiker Josefus:

„Naturen er vidunderlig smuk; jorden er så frugtbar at alle træsorter kan gro der, og indbyggerne planter derfor træer af alle slags; luftens temperatur er ideel, for den egner sig til alle disse forskellige træsorter. Valnødtræerne, der kræver kold luft, trives så det er en lyst; det samme gør palmetræerne, der vokser bedst i varm luft; og lige i nærheden af disse står der figentræer og oliventræer, der begge kræver en mere tempereret luft. Man kunne kalde stedet naturens ambition, hvor den tvinger de vækster der af naturen ikke kan vokse sammen, til at forlige sig med hinanden; der står en velgørende strid mellem årstiderne, som om de alle ville gøre krav på dette land, derfor avles der ikke alene forskellige efterårsfrugter i så vældige mængder at det overgår menneskers forventninger, men samtidig er alle betingelser til stede for at de kan holde sig. Landet giver en stadig høst af de almindelige frugter, druer og figner, de ti måneder af året, og de øvrige frugter høstes på forskellige tider året rundt; til den ideelle lufttemperatur kommer desuden at området får vand fra en rig kilde.“ — Wars, 3. bog, 10:8.