Salmerne
Hvorfor er det godt at være taknemmelig?
BIBELEN tilskynder os gang på gang til at være taknemmelige. Det opbygger andre, fremmer freden og øger vor egen lykke, når vi lægger en taknemmelig ånd for dagen. Hvor helt anderledes er det ikke med utaknemmelige mennesker! Deres klagende ånd og selviske indstilling virker forstemmende og gør andre fortræd.
Den taknemmelige ånd som vi bør stræbe efter at opdyrke, beskrives i Salme 92. Denne salme viser også hvorfor det er rigtigt og gavnligt at opdyrke en taknemmelig indstilling. Vi læser: „Det er godt at takke [Jehova], lovsynge dit navn, du Højeste, ved gry forkynde din nåde [loyale hengivenhed, NW], om natten din trofasthed til tistrenget lyre, til harpe, til strengeleg på citer! Thi ved dit værk har du glædet mig, [Jehova], jeg jubler over dine hænders gerning.“ — Sl. 92:1-5.
Den allerførste udtalelse i Salme 92 viser os en vægtig grund til at vi bør være taknemmelige mod Jehova. Det er „godt“, det vil sige rigtigt, passende, behørigt, at være det. Den Højeste fortjener vor taknemmelighed, for han er vor Livgiver og han har sørget for det nødvendige til at vi kan opretholde livet og sikre vor evige lykke og velfærd. En taknemmelig indstilling har også en gavnende virkning på os selv. Utaknemmelige mennesker er aldrig lykkelige.
Ud over at udtrykke vor taknemmelighed i bøn kan vi også opløfte vore stemmer i sang til ledsagende musik. På denne måde lovsynger vi Guds navn, det vil sige lovpriser den som dette navn står for.
Det er afgjort på sin plads at begynde dagen med at give udtryk for sin taknemmelighed for Jehovas loyale hengivenhed, hans medfølende omsorg. Foran os ligger endnu en dag af vort liv hvor vi kan prise vor himmelske Fader. Når vi står op om morgenen med en sådan taknemmelig indstilling, kan det hjælpe os til at bruge dagen til at ære og prise Jehova. Så vil vi stræbe efter at følge den bibelske formaning: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds herlighed.“ (1 Kor. 10:31) Før man går i seng, og i perioder hvor man ligger vågen om natten, gør man klogt i at huske på Jehovas trofasthed, hans sanddruhed, hans pålidelighed med hensyn til at opfylde sine løfter. Man kan takke ham for dagens velsignelser, der bekræfter at han er en trofast Gud. En sådan taknemmelig indstilling ved dagens slutning og om natten, kan virke beroligende på os og medvirke til at vi nyder en fredfyldt søvn. Det er naturligvis ikke kun de daglige velsignelser der giver os anledning til at prise Jehova Gud, men alt hvad han har gjort og udvirket til gavn for sit folk giver grund til glæde. Indbefattet i Guds gerninger er hans skaberværk og hans frelsesforanstaltning.
Idet salmisten kommenterer Jehovas gerninger og tanker, fortsætter han: „Hvor store er dine gerninger, [Jehova], dine tanker såre dybe!“ (Sl. 92:6) Både Jehovas skaberværk og hans frelsesforanstaltning er store gerninger der får en til at undres. Fordi hans tanker er dybe er de ikke lette at forstå. Det kræver mere end blot en overfladisk betragtning. Hvad angår grundene til det Jehova Gud gør og tillader, har de der er fornuftløse som dyr eller som er moralsk fordærvede, simpelt hen ingen forståelse. Det er som salmisten sagde: „Tåben fatter det ikke, dåren skønner ej sligt.“ — Sl. 92:7; Jud. 10.
Om de retfærdige end må lide en tid, fuldfører den Almægtige sin storslåede hensigt for at velsigne dem. Læg mærke til hvordan dette understreges i versene 8 til 16 i Salme 92, hvor vi læser:
„Spirer de gudløse end som græsset, blomstrer end alle udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, men du er ophøjet for evigt, [Jehova]. Thi se, dine fjender, [Jehova], se, dine fjender går under, alle udådsmænd spredes! Du har løftet mit horn som vildoksens, kvæget mig [jeg fugter min hud, NW] med den friskeste olie; det fryder mit øje at se mine fjender, mit øre at høre mine avindsmænd. De retfærdige grønnes som palmen, vokser som Libanons ceder; plantede i [Jehovas] hus grønnes de i vor Guds forgårde; selv grånende bærer de frugt, er friske og fulde af saft for at vidne, at [Jehova] er retvis, min klippe, hos hvem ingen uret findes.“
Intet unddrager sig Jehova Guds opmærksomhed; fra sin ophøjede bolig i himmelen ser han alt. Den tid vil komme hvor de gudløse ikke længere vil ’blomstre’, trives eller have fremgang, men vil gå til grunde. Salmisten taler tydeligvis for Guds tjenere som helhed når han siger at hans „horn“, hans kraft, er blevet løftet af Jehova, og at han ville gnide sig med olie, der symboliserer vederkvægelse og glæde. Mens de onde vil forgå, vil de taknemmelige som øver retfærdighed trives frodigt som palmer og som Libanons mægtige cedre. Plantet, så at sige, i Jehovas hus, er de hans hengivne tilbedere. Fra ham vil de hente næring, som fra helligdommens hellige jord. Selv som gamle vil de trives, ligesom træer der lever længe. De vil være friske og saftfulde, og kunne glæde sig over deres styrke og sundhed. Så længe de lever vil de vidne om Jehovas retskaffenhed, hans trofasthed mod sit løfte. Den Højeste er en pålidelig „klippe“, hos hvem der er stabilitet, sikkerhed og beskyttelse. Han er fuldstændig retfærdig.
Måtte vi derfor være taknemmelige mod Jehova. Så vil vi kunne leve et liv i lykke og tilfredshed nu, med en evig fremtid i udsigt.