Dygtige til at undervise med frimodighed og tillid
1. Hvad vil Jehovas vidner gøre når lejlighed byder sig, og hvordan vil det gøre dem godt?
NÅR nogen har hørt en god nyhed der har bragt dem virkelig trøst og har fyldt deres hjerter med glæde, ønsker de sædvanligvis at fortælle andre hvad de har hørt. Nu har Jehovas vidner lyttet til Guds ord, de har studeret det og fundet at det indeholder en god nyhed. Jo mere de studerer Bibelens seksogtres bøger, Guds ord fra Første Mosebog til Åbenbaringen, desto klarere træder denne gode nyhed frem og jo mere fryder de sig over den. Når en kristen så har lejlighed til at tale med et andet menneske om denne gode nyhed om Guds rige, gør det ham virkelig godt. Han behøver ikke at strides med den anden for at få ham til at forstå budskabet, siger Paulus. Han bør tværtimod være taktfuld og passe på hvordan han udtrykker sig. Som lærer skal han prøve at få sin tilhører til at forstå noget nyt. Det er derfor Paulus i sin vejledning til Timoteus skrev: „Men en Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, dygtig til at undervise.“ — 2 Tim. 2:24, NW.
2. Hvilken mening havde man ofte om forkyndelsen før i tiden, og hvordan er denne opfattelse nu blevet ændret?
2 Jehovas vidners store arbejde i disse sidste dage for Djævelens organisation består i at give privatundervisning. Selv om Jehovas vidner siden 1918 i fyrre år har forkyndt den gode nyhed om Guds rige, føler de dog at et endnu større ansvar påhviler dem i dag, og det er at undervise folk om Guds rige. For år tilbage havde man den opfattelse, at alt hvad man behøvede var at sige nogle få ord om Riget og fortælle folk om Harmagedon; dermed havde de fået vidnesbyrdet. Men i dag er folk så hyllet i uvidenhed og mørke vedrørende Guds ord at det er nødvendigt at gøre mere end blot at minde folk om hvad der står i Bibelen. Det er nødvendigt at komme i folks hjem, efter at man er blevet inviteret, og slå op i deres bibel og virkelig vise dem hvad der står i den og hvor man kan finde sandhederne om Guds rige, menneskehedens eneste håb. Jehovas vidner har god grund til at være så energiske i dag i deres forkyndelse og i deres undervisning af folk. De kan henvise til skriftsteder der støtter dem i at gå fra hus til hus. (Se Apostlenes Gerninger 5:42 og 20:20.) Der er også skriftstedet i Salme 96:2 (NW) som siger at de skal gøre det dagligt: „Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham.“ Ja, det er bestemt en god nyhed, denne kundskab om Guds rige som vil velsigne hver enkelt på jorden med sundhed og liv i et paradis.
3, 4. (a) Hvordan svarede Jesus på disciplenes spørgsmål om tegnet på den samlede afslutning på denne tingenes ordning? (b) Hvem udfører i vor tid Jesu befaling?
3 Med et sådant budskab ønsker Jehovas vidner at gå fra hus til hus hver dag eller så ofte hver uge de kan, for at tale om den frelse som Jehova Gud har givet menneskeheden adgang til. David havde forkyndelsen for sine samtidige for øje, og Jesus lagde vægt på den da han var på jorden. Han var meget bestemt da han fortalte disciplene hvad de skulle gøre. I det fireogtyvende kapitel hos Mattæus berettes at disciplene kom til Jesus og spurgte ham om hvad tegnet på verdens ende ville være. De var meget interesserede i dette emne. Mens han sad på Oliebjergets skråning lige uden for Jerusalem henvendte fire disciple sig til Jesus og spurgte ham fortroligt: „Sig os: Når skal dette ske, og hvad er tegnet på din nærværelse og den samlede afslutning på tingenes ordning?“ — Matt. 24:3, NW.
4 Så gik Jesus i detaljer og forklarede dem hvilke forhold der ville råde på jorden i endens tid når denne tingenes ordning ville ophøre, og hvad de ville få at se så de kunne være sikre på at hans usynlige anden nærværelse var begyndt. Blandt de mange ting han nævnte, såsom krige, pest og hungersnød, lovløshed blandt folk, og oprettelsen af et folkenes forbund, udtalte han at noget meget bemærkelsesværdigt ville finde sted og kunne iagttages, ikke blot af hans eget folk men af hele verden. Det var dette: „Og denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) I dag kan det ikke nægtes at Jehovas vidner, en kristen organisation, har været mere aktiv i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige end nogen anden religiøs organisation. Med kendsgerningerne for øje er vi frimodige nok til at hævde at Jehovas vidner er de eneste der forkynder at Guds rige er menneskehedens eneste håb, og at alle menneskehedens bestræbelser i dag gennem politiske organisationer med religiøs og kommerciel støtte vil slå fejl. Vi fastholder at det må forkyndes i hele verden at Guds rige er det eneste der vil velsigne menneskeheden. Når dette forkyndelsesarbejde er gjort, sagde Jesus, vil enden på denne tingenes ordning komme.
5. Hvilken befaling i Mattæus 28:19, 20 følger sande kristne, og hvilken tillid får det dem til at lægge for dagen?
5 Lige før Jesus steg op til himlene gav han sine disciple en meget bestemt befaling. Han sagde til dem: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer. Og se! Jeg er med jer alle dage indtil den samlede afslutning på tingenes ordning.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Kristus Jesus er ganske afgjort med sit folk nu, idet han sørger for at denne gode nyhed om Riget bliver forkyndt og at arbejdet med at gøre disciple udføres ved at der undervises i alle jordens egne. Der bliver ikke blot prædiket for folk om Riget, men de bliver undervist; studier oprettes i folks hjem og de lærer Guds ord at kende. Paulus lærte Timoteus: ’Du må være dygtig til at undervise.’ Jehovas vidner må derfor dygtiggøre sig til det samme. Hver enkelt kristen må sørge for at blive lærer så snart han kan, og han må derfor være hjemme i Bibelen. Hans uangribelighed må befæstes gennem gode gerninger, studium og tjeneste, og han må på et eller andet tidspunkt være i stand til at kunne sige som David: „Døm mig, o Jehova, for jeg har selv vandret i min egen uangribelighed.“
Uangribelighed kræves af lærere
6. Hvordan beviser Jehovas vidner deres uangribelighed, og hvilken slags mennesker søger de efter?
6 Hver eneste af Jehovas vidner må i dag afgive bevis på uangribelighed. Hver enkelt er ansvarlig over for Jehova Gud og hans jordiske organisation for at dette forkyndelses- og undervisningsarbejde bliver udført før den endelige afslutning. Det er blevet sagt at Jehovas vidner udgør vor tids hurtigst voksende religiøse samfund. Hvis det er tilfældet, hvad er da grunden? Det er ganske afgjort ikke fordi de prøver at være det hurtigst voksende religiøse samfund. Men hvis de er det, så er det fordi de føler et ansvar og skuldrer det, og det vil sige at de samler alle Guds hjords får sammen. De som elsker sandhed og retfærdighed og som ikke ønsker at miste livet sammen med blodskyldige mennesker og heller ikke ønsker samfund med løsagtige mennesker, vil søge efter Jehovas sande folk. Det er netop disse mennesker, der sukker og jamrer over verdens vederstyggeligheder, som Jehovas vidner så ivrigt prøver at finde. For at finde dem må de gå fra dør til dør, og det gør de igen og igen, år efter år. Sandsynligvis har Jehovas vidner ofte været ved Deres dør, medmindre De bor et sted hvor ingen har adgang fordi husværterne eller hotelejerne ikke vil give tilladelse. Men hvis de kan komme til Deres hjem og er velkomne, vil de gerne tale med Dem; og vær forvisset om at de vil være lykkelige for at gøre det.
7. Hvilket ansvar føler Jehovas vidner i lighed med David i vor tid, og hvis eksempel stræber de efter at følge i forkyndelsen?
7 Jehovas vidner føler det samme ansvar som David følte, ansvaret for at bevare deres uangribelighed og for at tage et afgjort standpunkt for retfærdighed imod det onde, og for ikke at have samfund med denne gamle tingenes ordning som fører fordærv over menneskeheden. Med Bibelen i hånd og et godt kendskab til den, føler de sig udrustet til at undervise andre, og derfor går de til folk i deres hjem og søger at give dem kundskab fra Bibelen. Samtidig fortsætter de selv med at studere og komme til menighedens møder for at blive endnu dygtigere til at lære fra sig. De husker at deres leder, Jesus Kristus, var den største lærer der nogen sinde har levet på jorden. Han var i stand til at indprente sandheden i sine efterfølgeres sind, og de blev så overbeviste om det de hørte, at de troede ham, for hans udtalelser var underbygget med Skriftens ord. De blev hans disciple.
8. Hvilke krav må en elev af Jesus Kristus opfylde, og er det det store flertal i dag som bevarer deres uangribelighed?
8 Jesu Kristi efterfølgere må nødvendigvis være alvorlige elever af ham og være ivrige efter at vide hvad deres lærer har at sige. En elev må være interesseret i og elske sin lærer for at få fat i lærerens tanker. Hvis læreren har lejlighed til at være sammen med en hengiven elev længe nok, vil eleven snart blive som læreren, og tale og leve som han. Dette er nøjagtigt hvad der skete med Jesu Kristi disciple. Da han sagde til dem: ’Kom til mig, alle I som arbejder hårdt og er tynget af byrder, og jeg vil styrke jer. Stil jer under mit åg sammen med mig og bliv mine disciple,’ mente han at han ville tage sig tid til at forklare dem alle livets vanskeligheder og problemer, og at han ville hjælpe dem at overvinde verden ligesom han havde overvundet verden. (Matt. 11:28, NW) De der bevarer deres uangribelighed er få, men der har altid været nogle sande vidner for Jehova på jorden. Hvis De giver Jehovas vidner lejlighed til at komme i Deres hjem og lader dem tale og studere med Dem, idet de bruger Deres egen bibel uanset hvilken oversættelse det er, vil De finde at Bibelen giver løsningen på Deres problemer, ja på alle menneskehedens problemer.
9. Hvilken positiv indstilling skulle kristne ifølge Salme 25:4, 5 have, og hvilket tilbud får de som søger kundskab?
9 De vil imidlertid ikke kunne forstå det hele på ti minutter. Men giv ikke op. Tag tid og læs sammen med Jehovas vidner og få i det mindste fat i kundskaben, selv om De ikke uden videre kan gå med til den vejledning der gives. Deres indstilling skulle være som Davids: „Lad mig kende dine veje, HERRE, lær mig dine stier. Led mig på din sandheds vej og lær mig, thi du er min frelses Gud.“ (Sl. 25:4, 5) Giv Jehovas vidner lejlighed til at komme i Deres hjem én gang om ugen for at studere med Dem en time eller halvanden på et tidspunkt der passer Dem. Foretag et regulært bibelstudium, slå skriftstederne op, og De vil blive forbløffet over hvor meget De lærer i løbet af en periode på kun seks måneder; og det koster tilmed ikke noget. Hvis Jehovas vidner aldrig har læst med Dem, eller hvis de har men studiet er blevet afbrudt og De ønsker at begynde igen, så skriv blot et kort til Vagttårnet, Kongevejen 207, Virum. Skriv: „Jeg ønsker et bibelstudium,“ og der vil snart komme nogen og hjælpe Dem med at studere Jehovas ord. Giv os Deres navn og adresse, og vi vil finde Dem. Hundreder tusinder som i deres eget hjem har haft bibelstudium med Jehovas vidner har lært sandheden at kende og er nu Kristi Jesu efterfølgere og tilbeder Jehova Gud i sandhed.
10. Hvorfor var Jesu lære ikke ny, og hvilken løn gives til dem der bevarer deres uangribelighed? Til dem som ikke gør det?
10 Da Jesus vandrede på jorden og begyndte at forkynde hvad mange folk kaldte en ny lære, var den ikke ny. Han gav dem blot en opsummering af Loven. Elsk Gud — elsk din næste. Han viste dem vejen til evigt liv. Han indviede en ny vej for alle folk, for alle nationer, for alle stammer og tungemål. Guds ords sandhed og love var ikke længere kun begrænset til Israels nation, men blev snart gjort tilgængelige for alle. Jesus kom ikke for at tilintetgøre Loven, men han kom for at opfylde den og vise alle folk dens værdi. Jesus værdsatte til fulde Guds ord og levede efter det, og det var ham der sagde: „Derfor, den der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes ’mindst’ med hensyn til himmelriget. Men den der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes ’stor’ med hensyn til himmelriget. For jeg siger jer at hvis jeres retfærdighed ikke er rigeligere end de skriftkloges og farisæernes, vil I på ingen måde komme ind i himmelriget.“ — Matt. 5:19, 20, NW.
11. Hvad viste de skriftkloges og farisæernes opførsel, hvem er som de i dag, og hvorfor?
11 Under oplæringen af disciplene lærte Jesus dem at holde Jehovas bud og at leve efter dem. Når han iagttog de skriftkloges og farisæernes liv og lære, kunne han se at de satte deres egne og andre menneskers traditioner højere end Guds ord, som Jehova havde givet dem skriftligt gennem profeterne han sendte til dem i fortiden. Det samme gælder kristenheden i vor tid. Kristenhedens religiøse præsteskab lærer ikke folket Bibelen. Det har sine egne overleveringer, sine egne ideer, og praktisk talt hver eneste præst vil pege på De forenede Nationer som menneskehedens eneste håb, i stedet for at pege på Guds rige. Alene på dette ene punkt har de vendt menneskeheden bort fra Guds ord, de har forkastet Jehova, hans søn og hans rige, og derfor skulle de ikke længer kalde sig kristne eller Guds ords tjenere. De vil „på ingen måde komme ind i himmelriget“.
12. Hvad er de som søger den virkelige sandhed nødt til at gøre i betragtning af at kristenheden har udvandet sandheden?
12 Kristenheden har udvandet Bibelens sandhed i den grad, at det er vanskeligt for mennesker der kalder sig kristne at forstå hvad der er sandhed. Jesus sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Gå derfor tilbage til Bibelen og find sandheden. Det er nødvendigt at hver enkelt henvender sig til selve Guds ord og ser hvad det siger, fremfor at lytte til menneskers overleveringer. Gå til den kristne læres oprindelige kilde. Hvorfor ikke følge det råd som Paulus, en god Kristi tjener og efterfølger, gav menigheden i Efesus? Han sagde: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke mere vandrer som nationerne i deres tankers ørkesløshed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet der tilhører Gud, på grund af den uvidenhed som er i dem, som følge af deres hjerters ufølsomhed. Da de har mistet enhver sans for moral, har de givet sig tøjlesløsheden i vold så de i havesyge begår alle slags urenheder.“ — Ef. 4:17-19, NW.
„Oplært af Jehova“
13. Nævn betingelserne for at få evigt liv.
13 Jesus var en glimrende lærer, og han lærte sine disciple hvordan de skulle udføre undervisningsarbejdet. For det første, brug altid Bibelen; på den måde vil mennesker blive undervist om Jehova, den sande Gud. Skal et menneske vinde evigt liv, må det undervises om livets Skaber, Faderen, og hans lære. Jehovas lære er fremstillet i hans eget ord, Bibelen, som han lod nedskrive og bevare til vor tid til vor belæring og påmindelse. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt Faderens lære og har lært, kommer til mig.“ (Joh. 6:44, 45, NW) Vi ser altså hvor nødvendigt det er at lære og høre hvad Jehova først har at sige, og hvis vi nogen sinde skal høre hvad Jehova har at sige må vi læse hans ord og studere det. Når man bliver gjort bekendt med Jehova Guds lære, vil den naturligt lede én til Kristus Jesus, og som følge af at man har fået undervisning fra Bibelen vil den vise en hen til Kristus Jesus som den eneste genløser for menneskeheden, den eneste der med sit offers fortjeneste kan give liv. Han vil „oprejse [den troende] på den yderste dag“. — Joh. 6:54.
14. Hvilket råd givet af Paulus til Timoteus er til gavn for kristne i vor tid?
14 Paulus indså at nogle af de mennesker der tog den kristne tjeneste op, senere ville prøve at vende deres efterfølgere bort fra den sande tilbedelse af den sande Gud, Jehova. Derfor gav Paulus dette råd: „Afvis de falske historier som krænker det der er helligt, og som gamle kvinder fortæller. Opøv derimod dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er kun gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, da den har løfte for livet nu og det som skal komme. Denne udtalelse er troværdig og fortjener fuld modtagelse. Derfor arbejder vi hårdt og anstrenger os, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, der er en frelser for alle slags mennesker, særlig for de trofaste. Bliv ved med at fremholde disse bud og at undervise i dem.“ — 1 Tim. 4:7-11, NW.
15, 16. (a) Hvad er den eneste måde hvorpå man kan opnå kundskab, og hvilken værdi har det at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner? (b) Hvorfor holder nogle op med at studere sammen med Jehovas vidner, og hvorfor kan Jehovas vidner ikke af den grund gå på kompromis om kristne principper?
15 Den eneste måde hvorpå man kan opøve sig selv med gudhengivenhed som mål er ved at studere Guds ord. Når man læser Bibelen og omhyggeligt studerer den sammen med en der er opøvet i bibelstudium, vil man finde at det man læser er troværdigt og fortjener fuld modtagelse. Jehovas vidner arbejder hårdt, og de anstrenger sig, og det gør de for at fastholde håbet og for at befæste dette håb og denne tro hos andre. Jehovas vidner vil, når de læser med folk i deres hjem, holde sig til Guds bud og undervise i dem, selv om Bibelens sandheder er i strid med menneskers egne ideer. Undertiden virker Guds retfærdige love foruroligende på enkelte elever, og de afbryder studiet. De vil ikke have noget med det at gøre fordi det vil medføre en alt for stor forandring i deres liv. Men vi kan ikke gå på kompromis med dem og fortsat være dygtige til at undervise med frimodighed og tillid.
16 „Hvad fællesskab har retfærdighed med lovløshed? Og hvad fællesskab har lys med mørke? Endvidere, hvilken harmoni er der mellem Kristus og Belial? Eller hvilken lod og del har et trofast menneske med en vantro? Og hvilken overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Thi vi er den levende Guds tempel, således som Gud har sagt: ’Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’ ’Kom derfor ud fra dem og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og ophør med at røre det urene,’ ’og jeg vil tage imod jer.’ ’Og jeg vil være jer en fader, og I skal være mine sønner og døtre,’ siger Jehova den Almægtige.“ (2 Kor. 6:14-18, NW) Det er dem der ønsker at blive oplært af Jehova som han tager imod, og han vil være en Fader for dem og de vil opnå evigt liv. Det kan ikke opnås på nogen anden måde. Jo hurtigere et menneske vender sig til Guds ord, læser det, studerer det og bliver en discipel, jo hurtigere vil det få trøst, glæde og velsignelser, og blive oplært i gudhengivenhed. Og som Paulus sagde til Timoteus: „Den har løfte for livet nu og det som skal komme.“
17. Hvor længe må man vente før man bliver lærer?
17 Mens der stadig er millioner af mennesker der burde oplæres i Guds ords sandhed, er der ikke dygtige forkyndere nok til at undervise dem. Mange af Jehovas vidner er selv nye i sandheden og har endnu ikke påtaget sig det ansvar at undervise andre. De forkynder fra hus til hus, men har ikke taget pligterne som lærere op. Hvor længe skal man vente før man kan være lærer? Det er ikke svært at afgøre. Paulus antyder at så snart man kender Guds ords fundamentale sandheder, skulle man begynde at give i det mindste disse sandheder videre til andre. Efterhånden som man bliver mere moden kan man hjælpe andre i et videregående studium, men man kan være lærer før dette tidspunkt. Hvis det menneske man træffer i distriktet under vidnearbejdet intet ved eller kun kender lidt til Guds ord, kan den nye rigsforkynder i det mindste lære sin elev hvad han ved idet han benytter Bibelen som lærebog.
18. (a) På hvilken måde bebrejdede Paulus dem som dengang var slappe med hensyn til at undervise andre? Gælder hans ord også kristne i vor tid?
18 Paulus talte skarpt til dem som havde kundskab, men som ikke bekymrede sig om at fortælle andre hvad de vidste. Han sagde: „Skønt I burde være lærere når man tager tiden i betragtning, har I atter brug for at nogle fra grunden skal undervise jer i de første principper i Guds hellige udtalelser.“ (Hebr. 5:12, NW) Hvor længe har du hævdet at være et af Jehovas vidner, eller kristen for den sags skyld? Enhver som bekender sig til kristendommen skulle være lærer nu hvis vedkommende er moden af år og er blevet voksen med hensyn til kristen lære. Kristne kan ikke skulke fra deres ansvar ved at sige: ’Min præst studerer Bibelen for mig.’ Paulus taler ikke til menighedernes tilsynsmænd, som kristenhedens præster påstår at de er. Han taler til alle der hævder at være kristne. Hvad gør du for at undervise andre i Guds ord? Paulus sagde: „I burde være lærere når man tager tiden i betragtning.“ Du har været i Guds menighed længe nok til at vide hvad sandheden er. Hvorfor underviser du da ikke andre i den? Hvad der gælder for Jehovas vidner gælder for hele kristenheden i denne forbindelse. De skulle prædike og lære denne gode nyhed om Guds rige. Er du ved at vokse til modenhed ved at studere sammen med Guds menighed, og går du hver uge til andre som ikke er i din menighed og studerer det du har lært med dem?
Undervisning på Guds befaling
19. Hvorfor var det religiøse råd, synedriet, imod at apostlene lærte folket, og hvilken virkning havde det på apostlene?
19 Mange steder i verden er Jehovas vidner udsat for store forfølgelser fordi de forkynder og lærer den gode nyhed, men det vil ikke bremse dem. Apostelen Peter var også meget energisk i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. Han blev kastet i fængsel for at have helbredt syge og for at have forkyndt. Den tids religiøse ledere, synedriet, var meget stærkt imod at apostlene underviste folk om Kristus Jesus. På grund af deres opbyggende arbejde med at undervise folk i Bibelen „kaldte de dem ind og forbød dem aldeles at tale eller lære i Jesu navn“. (Ap. G. 4:18) Apostlene holdt imidlertid ikke op med at forkynde fordi nogle mennesker forbød dem det. Da dette regerende råd kastede apostlene i fængsel, blev fængselsdørene åbnet af Jehovas engel, og ifølge Apostlenes Gerninger 5:20 sagde engelen: „Gå hen og stil jer i templet og bliv ved med at tale til folket alle ordene om dette liv.“ (NW) Denne befaling fra Jehovas engel til apostlene er stadig en del af Guds ord og gælder i lige så høj grad kristne i vor tid. Ordene om dette liv og om det kommende liv må stadig forkyndes til jordens ender. De religiøse ledere dér tilbage i tiden ønskede ikke at de skulle forkyndes, for de forstyrrede deres virksomhed. Der var for mange som vendte sig bort fra den anerkendte men hensmuldrende religion og i stedet begyndte at følge denne Jesus Kristus og hans nye, sande religion.
20-22. (a) Hvilket princip angående lydighed blev fremholdt af Peter og apostlene i Apostlenes Gerninger 5:29? Af David i Salme 26:11? (b) Hvordan følges dette princip i dag af Jehovas vidner, og hvordan viser de at de er dygtige til at forkynde med frimodighed og tillid?
20 Da man opdagede at apostlene var forsvundet fra fængslet, blev det meldt at de „står i templet og lærer folket“. De blev øjeblikkelig hentet og ført til synedriet. Den bibelske beretning fortæller: „Så førte de dem hen og stillede dem i synedriets sal. Og ypperstepræsten forhørte dem og sagde: ’Vi pålagde jer udtrykkeligt ikke at blive ved med at lære på grundlag af dette navn, og dog, se! I har fyldt Jerusalem med jeres lære, og I er besluttede på at bringe denne mands blod over os.’ Som svar sagde Peter og de andre apostle: ’Vi må adlyde Gud som hersker fremfor mennesker.’“ (Ap. G. 5:27-29, NW) Apostlene var ikke bange for herskerne. Gud havde befalet dem at forkynde og at undervise. De var som Jesus, hvem David var et billede på; David sagde: „Jeg for mit vedkommende, i min uangribelighed vil jeg vandre.“ (Sl. 26:11, NW) De var vidunderlige og trofaste lærere både i ord og gerning. Kristus Jesus var deres eksempel. De var ikke usikre men fortsatte med at vende menneskers sind og hjerter bort fra den gamle, stagnerede og hykleriske religion til sandhedens og livets ord, til en religion der viste dem at Guds rige var menneskehedens eneste håb.
21 Det samme sker i vor tid. Herskerne i Den dominikanske Republik har under ledelse af katolske præster kastet Jehovas vidner i fængsel og pryglet dem fordi de forkynder den gode nyhed om Riget. I Polen og andre lande bag jerntæppet siger herskerne at sandheden ikke må forkyndes fordi den kolliderer med kommunismens doktriner. Dette afholder imidlertid ikke Jehovas vidner fra at forkynde på samme måde som apostlene forkyndte på deres tid. De går under jorden hvis det bliver nødvendigt og fortsætter deres forkyndelses- og undervisningsarbejde. De adlyder Gud fremfor mennesker! Selv i lande hvor Jehovas vidner har frihed til at forkynde, rejser der sig ofte modstand imod deres arbejde, foranlediget af religiøse ledere. Hvis disse onde mennesker ønsker at gribe forstyrrende ind i forkyndelsen af Jehovas sandhed, så lad dem også modtage Jehovas straf.
22 En sand kristen vil imidlertid følge Guds ord og ikke lade sig standse, men vil bevise at han er dygtig til at lære. Han vil fortsætte med at gå til møderne sammen med Guds forsamlede skarer og dér tage imod undervisning og flittigt studere for at blive endnu dygtigere til med frimodighed og tillid at fremholde sandheden for folk. Han ved at han må vandre i Jesu Kristi fodspor og forkynde og undervise. Han må være trofast over for Guds ord og han må rette sig efter Jehovas bud. Han må dygtiggøre sig til alt godt arbejde og være dygtig til at undervise. Han må gå op i forkyndelsen af Riget med alvor, ligesom disciplene gjorde, og på den måde bevise sin egen uangribelighed.
23. Hvad hjælper et menneske til at blive en sand kristen, og hvordan yder Jehovas vidner en hjælp i den retning?
23 Der er ingen forskel på den måde rigsforkyndelsen blev udført på da apostlene levede, og den måde Jehovas vidner udfører deres arbejde på nu i vor tid. Det er ikke ved store vækkelser, eller ved at bygge store kirker eller ved at indflydelsesrige religiøse grupper påvirker politikere, eller ved at forene forskellige trosretninger, at en nation gøres kristen. Dette hjælper ikke folk til en forståelse af Jehovas hensigter. Det er derimod det at forkyndere går fra hus til hus og finder dem der sukker og jamrer over de vederstyggelige forhold, og underviser dem om sandheden, der vil få mennesker til at ændre sind med hensyn til religion. Det at en sand kristen går til et fremmed menneskes hjem og trøster vedkommende med Guds ord, vil bevirke at der sker en ændring i dette menneskes liv. Ikke tvang, men sandheden vil gøre det. Husk: „En Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, dygtig til at undervise, og må lægge bånd på sig selv når han tider ondt, og med mildhed undervise dem der ikke er gunstigt stemt.“ — 2 Tim. 2:24, 25, NW.
24. Hvordan er de metoder som falske religioner har anvendt, i sammenligning med dem kristne bruger når det gælder om at undervise andre?
24 Det er før i tiden hændt at en nation har rejst sig til kamp mod et andet folk og har ført en religionskrig i forsøg på at få folk til at ændre deres religion. Inkvisitioner blev anvendt af religiøse ledere forskellige steder på jorden for at få folk til at tro som de der havde magten. Religiøse ledere har prøvet at tvinge indianere og andre med en anden tro til at antage forfølgernes tro. Paulus brugte aldrig sådanne metoder, og Kristus havde heller aldrig noget sådant i tanke. De første kristne brugte den enkle metode at undervise på; de satte sig ned sammen med folk og fortalte dem på en taktfuld, tålmodig, rolig og ydmyg måde hvad Guds ord havde at sige. Selv de som er under dårlig påvirkning kan blive undervist om sandheden, hvis man lærer dem med mildhed. Selv de som ikke er gunstigt indstillet over for Bibelen vil lytte til en Guds tjener, hvis han kommer til dem på en taktfuld måde.
25. Hvad vil Jehovas vidner fortsætte med at gøre, og hvad opmuntres sandhedssøgende mennesker til at gøre?
25 Jehovas vidner vil derfor i dag prøve at fortsætte med at forkynde den gode nyhed i hele verden til et vidnesbyrd indtil enden kommer, og i hele denne tidsperiode vil også de hver især kunne sige: „Døm mig, o Jehova, for jeg har selv vandret i min egen uangribelighed.“ Hvorfor ikke studere Guds ord sammen med dem og anvende den kundskab du kan få fra Bibelen, og på den måde omgås vise og selv blive viis? Gør du det, vil du afgjort vide at den der omgås tåber, går det ilde, men at visdom er et livets træ for dem der finder den. Elsker du livet og ønsker du at komme til at leve i Guds nye, retfærdige verden under himmelriget? Da „stå på et jævnt sted; blandt de forsamlede skarer“ og velsign Jehova. Så vil du altid være besluttet på at sige: „Jeg for mit vedkommende, i min uangribelighed vil jeg vandre.“