Ægteskabet og de modne år

I DEN senere tid har der været flere foruroligende rapporter angående „sølvbryllupsægteskaber“. For eksempel viser en undersøgelse der er foretaget i Canada at efterhånden som ægteskabet bliver „ældre“, bliver der mindre fortrolighed ægtefællerne imellem og mindre tilfredshed med ægteskabet. Visse statistiske undersøgelser synes at antyde at skilsmisseprocenten blandt mennesker over 45 er „stadig stigende“. Måske er dit eget ægteskab heller ikke den kilde til glæde det engang var.

I vor tid er der så mange der svigter ægteskabet at du måske somme tider tænker på om det overhovedet kan betale sig at forsøge at løse problemerne. Nogle „eksperter“ priser endda i høje toner fordelene ved at begynde på en frisk med en ny partner. Men hvordan går det dem der følger dette råd?

Troløshed

„Du er for gammel!“ sagde en midaldrende mand frækt til sin kone. Han var dybt engageret i et utugtigt forhold til en yngre kvinde. Hans kone husker: „Han var stolt af det! Han ville endda have at jeg skulle høre ham berette om hver eneste detalje i hans affære.“

Hvad får mænd — og kvinder — til at være troløse over for deres ægtefælle selv efter mange års ægteskab? (Malakias 2:14-16) For nogle er en affære en måde at genoprette en vaklende selvtillid på, en chance til at få sin mandighed eller kvindelighed bekræftet. En mand kan måske også være bange for at hans evner på det seksuelle område er ved at svækkes og ønsker derfor at „vise sit værd“.

Bibelen beskriver følgerne af utugt i Ordsprogene 6:32: „Han [eller hun], som begår ægteskabsbrud, er blottet for fornuft; han, som gør det, ødelægger sig selv.“ — Revised Standard Version.

Hvordan kan man ’ødelægge sig selv, ved en handling der foretages i smug? For det første får ægteskabsbryderen dårlig samvittighed. Selv den førnævnte pralende mand har senere indrømmet: „Jeg kan ikke sove om natten!“ Hans uskyldige kone, derimod, husker at hun var i stand til at sove trygt. „Jeg havde ingen skyldfølelse,“ siger hun, „for jeg forsøgte at gøre det Jehova ønsker.“

Den der begår ægteskabsbrud skader også sin selvrespekt og sine udsigter til fremtidig lykke. Har hans nye kone (hvis han da gifter sig med sin elskerinde) nogen grund til at stole på ham? Men det værste er at han med sin troløse handlemåde ødelægger sit forhold til Gud, der vil „dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebræerne 13:4) Det er en høj pris at betale for en smule selvisk nydelse.

Salomon gav dette råd: „Dit væld [de seksuelle interesser] være da velsignet [ved at du forbliver trofast], og glæd dig med din ungdoms hustru.“ (Ordsprogene 5:18, Kalkar) Seksuelle problemer kan imidlertid opstå på et hvilket som helst tidspunkt i ægteskabet. Bibelen giver dette råd til ægtepar i almindelighed: „I må ikke forholde hinanden det [den seksuelle ret].“ — 1 Korinter 7:5.

En ægteskabsrådgiver har lagt mærke til at manglende kommunikation „er blevet det største problem for ægtepar der har været gift i mange år“. Hvordan opstår sådanne problemer?

„Det største problem“

En mand kommer hjem fra arbejde og bliver hilst med de nyeste problemer. („Véd du hvad? Tandlægen siger at Davids tænder skal rettes!“) „Og engang spurgte hun mig altid hvordan min dag var gået,“ sukker han.

Snak om karakterbøger og udbrud af mæslinger kan let komme til at dominere samtalerne. Først når børnene er blevet voksne og er flyttet hjemmefra, går det op for nogle ægtepar at de har glemt hvordan de skal tale sammen om deres egne anliggender.

Der kan også opstå problemer mens hustruen er i overgangsalderen og i særlig grad trænger til medfølelse og forståelse. Hendes mand, der muligvis selv kæmper med problemer i forbindelse med alderen, er måske temmelig aggressiv eller påståelig, og kan ikke ligefrem kaldes et mønster på forståelse.

Viser man fjendtlighed vil man ofte blive mødt med fjendtlighed. Forfatterne af bogen Making It From 40 to 50 [Hvordan man klarer årene mellem 40 og 50] siger: „De skændes, beklager sig og stikker til hinanden; de sårer hinanden så dybt som kun de kan der i lang tid har elsket hinanden og levet sammen. De kender hinandens særlige svagheder og inderste frygt, og disse ’ømme punkter’ bliver brugt som angrebsmål i kampe der somme tider kan være helt utrolig ondskabsfulde.“ Hvordan kan denne onde cirkel da brydes?

Lær at tale sammen igen

„Kærligheden,“ siger Bibelen, „er langmodig og venlig . . . søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere.“ (1 Korinter 13:4, 5) Man kan altså godt glemme alt om selvmedlidenhed! Det er langt bedre at være opmærksom på det følelsesmæssige pres ægtefællen måske lider under. Tag hensyn til hinanden. Bidrag aldrig til et skænderi! „Er der intet brænde, går ilden ud.“ — Ordsprogene 26:20, 21.

Hvis kommunikationen hindres fordi du mener at din ægtefælle ikke forstår dig, så fortæl ham eller hende hvordan du har det. Det er ganske vist ikke alle der har let ved det. Navnlig mænd har tilsyneladende svært ved at fortælle åbent om deres bekymringer og svagheder.

Abraham, der jo blev stamfader til jøderne og var en handlingens mand, var ikke bange for at fortælle hvad der bekymrede ham — end ikke til sin kone. Og hun respekterede ham dybt. (Se Første Mosebog 12:11-13; 18:12.) Ville en lignende ærlighed og oprigtighed ikke forbedre dit ægteskab?

Kommunikation er altså nøglen til at bevare ægteskabet. Sandt nok bringer alderen et vist fysisk forfald, og det kan være mere udtalt hos den ene end hos den anden part. Men hvis man gennem årene har „sået“ på en forstandig måde, vil ægteskabet bygge på et langt stærkere grundlag end blot fysisk tiltrækning. En mand udtrykker det på denne måde: „Det er meget tilfredsstillende at have et nært, fortroligt forhold til sin ægtefælle. Man kan frit give udtryk for sine følelser og stemninger over for den der kender en bedre end nogen anden og som forstår hvordan man har det.“ Ja, i ægtefællen har man en ven man virkelig holder af at være sammen med. Er sådan et vidunderligt forhold ikke værd at bevare? Måske vil man endda i de modne år få et mere nært og fortroligt, et mere tilfredsstillende forhold til sin ægtefælle end man nogen sinde før har haft.

[Illustrationer på side 9]

Skændes I . . .

. . . eller viser I jeres kærlighed til hinanden?