Betyder det noget hvilke venner man har?

ANBRING en guldbarre ved siden af en sølvbarre. Pres dem tæt sammen, og lad dem ligge sådan i nogle måneder. Skil dem så ad. Hvad vil du opdage? Der er lidt guld i sølvbarren og lidt sølv i guldbarren! Hvad er der sket?

Den nære forbindelse mellem metallerne har spillet en rolle. „Guld- og sølvpartikler er vandret hen over grænselinjen,“ siger Selig Hecht i bogen Explaining the Atom.

Dette illustrerer meget rammende et bibelsk princip: Man bliver påvirket af dem man omgås. Ligesom der kunne spores noget sølv i guldbarren og noget guld i sølvbarren efter at de havde været i kontakt med hinanden i nogen tid, sådan vil vore venner også øve indflydelse på os.

Den kristne apostel Paulus sagde: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Kor. 15:33) Paulus talte her om opstandelseshåbet. Som det stærkeste bevis på at Gud kan oprejse de døde til livet igen, henviste han til Jesu Kristi opstandelse. (1 Kor. 15:12-32) Men der var nogle som ikke troede på opstandelsen. Derfor sagde apostelen at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“, og opfordrede indtrængende: „Vågn op til ædruelighed med en ret adfærd, og øv ikke synd, for nogle er uden kundskab om Gud. Jeg siger det for at få jer til at føle skam.“ (1 Kor. 15:34) Nogle i den kristne menighed som Paulus skrev dette guddommeligt inspirerede brev til, måtte vækkes af en åndelig døs de befandt sig i som følge af falsk lære, der havde vildledt dem skønt de var stærke i troen, med det resultat at de var åndeligt syge og nemt kunne dø åndeligt. Hvorfor var dette sket? Fordi de kom sammen med folk som gjorde sig til talsmænd for falsk lære.

Det er altså klart at det betyder noget hvilke venner man har. De venner man vælger, kan påvirke én skadeligt i åndelig henseende. Men de kan også påvirke én dårligt i andre henseender.

Vismanden Salomon skrev: „Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand.“ Hvorfor ikke? „[For] at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl.“ (Ordsp. 22:24, 25) Omgås man en der er tilbøjelig til at blive hidsig, er man i fare for at blive som han. Dette vil vise sig at være en snare, for det vil føre til at man bliver indblandet i diskussioner, urette handlinger og de deraf uheldige følger.

Vore venner kan altså påvirke os på mere end én måde. De kan ikke alene have en skadelig indflydelse på vor åndelighed, de kan også få os til at lægge meget kedelige personlige egenskaber for dagen. Begge dele kan ødelægge en kristens liv.

På den ene side kan venskab med dem der bekender sig til falsk lære og det at man accepterer deres synspunkter, resultere i at man mister sit begunstigede forhold til Gud og måske bliver udstødt af den kristne menighed. På den anden side vil den der lader sig påvirke af en vredladen mand og efterligner ham, sandsynligvis også skade sig selv. Han kan også ødelægge sit forhold til Jehova Gud og den kristne menighed. Under alle omstændigheder vil andre miste respekten for ham, for Bibelen siger: „Kærlig mand gør vel mod sin sjæl, den grumme er hård ved sit eget kød [bringer vanskeligheder over sit eget legeme, NW].“ — Ordsp. 11:17.

Endvidere kan man blive ført ind på en tåbelig vej, en vej der ender med ulykke, hvis man bliver ved med at omgås uforstandige mennesker. Salomon sagde: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ — Ordsp. 13:20.

Her sigter det hebraiske ord for ’tåber’ ikke til mennesker der blot mangler kundskab. Der ligger snarere det i det at ’tåberne’ er uimodtagelige for sandheden. De er gudløse. I overensstemmelse hermed siges der i Ordsprogene 13:19: „At vige fra ondt er tåber en gru.“ Den gudfrygtige ønsker naturligvis ikke at sådanne „tåbers“ egenskaber og tilbøjeligheder skal „smitte af“ på ham.

Den kristne følger forstandigt det råd der ligger i ordene: „Omgås vismænd, så bliver du viis.“ (Ordsp. 13:20) Her fremgår det ikke specielt hvem disse „vismænd“ er. Andetsteds får vi imidlertid at vide: „[Jehovas] frygt er visdoms begyndelse.“ (Sl. 111:10) De vismænd man gør vel i at omgås er altså den sande Guds tilbedere, dem der på rette måde ’frygter Jehova’.

Hvilken modsætning er der ikke mellem at have fællesskab med de gudløse og at have fællesskab med dem der følger den sande tilbedelse! Mens de der bekender sig til falsk lære vil nedbryde vor åndelighed, vil samvær med gudfrygtige mennesker for at studere Bibelen være åndeligt styrkende. — Ordsp. 11:9.

Mens fællesskab med den der „let bliver hidsig“ kan skade ens personlighed, vil venskab med den der frygter Jehova øve en god indflydelse på én. Hvordan? Ved at man bliver animeret til at opdyrke Guds ånds frugter, disse sande kristne egenskaber: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. — Gal. 5:22, 23.

Ligesom vore venner og vor omgangskreds i høj grad påvirker os, således vil et nært og personligt forhold til Jehova Gud som hans indviede tjenere også øve en dybtgående virkning på os, og det altid til vort gavn. Hvis vi ’ydmygt vandrer med Gud’, vil det føre til lykke for os. (Mika 6:8) Den inspirerede salmist sagde: „Salig [lykkelig, NW] enhver, som frygter [Jehova] og går på hans veje.“ — Sl. 128:1.

Der er bestemt ingen fare for at man tillægger sig uønskede egenskaber ved at vandre med Gud, for „retfærdig er [Jehova], han elsker at øve retfærd.“ (Sl. 11:7) Ved hjælp af sit ord og sin hellige ånd bibringer Gud dem som ønsker det, visdom; og de bliver virkelig vise. Dette giver i sandhed gode resultater. „Thi,“ siger vismanden, „det menneske, som er godt i hans [Jehova Guds] øjne, giver han visdom, kundskab og glæde.“ — Præd. 2:26.

Ja, det betyder noget hvilke venner man har. Man påvirkes af dem, ligesom guld og sølv påvirker hinanden når det er i nær kontakt med hinanden. Hvor forstandigt er det derfor ikke at undgå dårlige venner og at søge venskab med gudfrygtige mennesker! Særlig attråværdigt er et nært og personligt forhold til Jehova, som ’giver visdom, kundskab og glæde’.