En personlig gave fra Jehova

„Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader.“ — Jak. 1:17, NW.

 1. Hvordan betragter mange spørgsmålet om at følge Bibelens principper?

DU HAR uden tvivl hørt nogle sige: „Det kan slet ikke betale sig at være god eller at følge Bibelens principper.“ Som støtte for denne påstand siger de måske: „Se dig blot omkring. Hvem er det der ejer mest her i verden? Er det dem der følger Bibelens principper eller dem som gør hvad der er ret i deres egne øjne? Hvem er det der har flest penge i banken, bor i de største huse og har de dyreste biler og andre kostbare materielle ting? Er det de ærlige, retskafne, hårdtarbejdende kristne der lever efter Bibelens principper, eller er det dem som er uærlige, bedrageriske og løgnagtige, enten på det politiske, kommercielle eller religiøse område?“ Folk går måske endda så vidt som til at sige at Bibelen støtter denne tanke, og de henviser til Jesu ord om at Gud „lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige“. (Matt. 5:45) De siger måske at dette viser at Gud ikke ser på om mennesker er gode eller onde. Så hvilken grund er der til at være god, retskaffen og ærlig? Hvorfor bestræbe sig for at leve efter Bibelens principper?

 2. Hvilken personlig gave har Gud givet sit folk, og hvor værdifuld er den?

² Det ville være forkert at drage den slutning at Gud velsigner de onde på samme måde som han velsigner dem der har en ret indstilling. Lad aldrig nogen forlede dig til at tro at du har mindre eller vil have mindre, udelukkende fordi du følger Guds ord. En sand kristen har flere velsignelser og er langt rigere end alle andre. Det er sandt at han måske ikke har så mange tønder land, så mange penge, så flot en bil eller så stort et hjem, men han har en gave som Gud har beredt sit folk og „skjult“ for andre. Denne gave som Gud har beredt sit folk, kan ikke erhverves ved hjælp af al den magt og rigdom som denne onde tingenes ordning ejer. Den kan ikke erhverves ved hjælp af nogen diktators uindskrænkede magt eller nogen konges eller præsidents indflydelse. Alt det guld og sølv som den rige ejer, kan ikke betale den. Denne gave som Gud har givet sit folk er langt mere værdifuld end guld og sølv. Hvad er det for en gave? Det er nøjagtig kundskab om Guds ord og hensigt! — Præd. 2:26; Matt. 11:25; Ordsp. 8:10, 11.

 3. På hvilken måde er kundskaben om Jehova mere værd end en verdslig uddannelse?

³ I den daglige tilværelse er det nødvendigt med en vis viden om livet og ens omgivelser. Nogle bruger mange år til at tilegne sig en viden som de forventer vil kunne gøre livet mere glædeligt og indholdsrigt. Andre fordyber sig i oplysninger som de håber vil give dem et bedre helbred og et længere liv, noget alle mennesker ønsker. Sammenlign værdien af sådanne oplysninger med det som kundskaben om den sande Gud vil medføre. „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) Ja, evigt liv — det er den velsignelse det medfører at eje denne personlige gave fra Gud, nøjagtig kundskab om ham og hans søn! Findes der nogen form for verdslig uddannelse som kan give et menneske evigt liv? Nej. Intet under at Salomon om den sande visdom sagde: „Søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ (Ordsp. 2:4, 5) Mennesker bruger megen tid, gør sig mange anstrengelser og udholder svære strabadser for at finde kostbare naturrigdomme. Bør vi ikke sætte kundskaben om Gud endnu højere?

 4. Hvordan høster en kristen gavn af Bibelens håb og løfter?

⁴ Tænk blot hvad det ville betyde for dig at vide med sikkerhed at du kunne leve evigt her på jorden under paradisiske forhold! Bevidstheden om at den tid afgjort vil komme, og det snart, da mennesker vil leve i tryghed, da nationalistiske og racemæssige skranker vil blive fjernet og da jordens økologiske kredsløb atter vil være i balance, giver i sandhed fred i sindet. Hvilken kontrast til dem der ikke har denne nøjagtige kundskab om Gud, og om hvem Bibelen siger: „Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ (Luk. 21:26) Ja, har man taget imod Guds personlige gave, kan man være rolig og tillidsfuld. Det er som profeten Malakias skrev: „Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.“ — Mal. 3:18.

 5. (a) Kan kundskaben om sandheden nedarves? (b) Hvordan kan Bibelens sandheder berøre familiebånd, og hvordan bør vi se på dette?

⁵ Denne kundskabens gave videregives ikke automatisk fra den ene generation til den anden, fra fader til søn eller fra moder til datter, sådan som fysiske særpræg. Det er endog muligt at nogle medlemmer af en familie, enten det er faderen eller moderen, sønnen eller datteren, får denne personlige gave fra Jehova og andre ikke. De der ikke har denne gave, nøjagtig kundskab, kan endog blive ens fjender, selv om de tilhører ens egen familie. Det var med dette i tanke Jesus sagde: „Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ (Matt. 10:34-37, NW) Mister man så noget hvis ens familie tager afstand fra én? Nej, for ud over Guds gave, selve kundskaben, får man alt hundredfold igen — åndelige „brødre og søstre og mødre og børn“. (Mark. 10:29, 30) Den glæde man opnår ved at tjene Jehova sammen med disse åndelige slægtninge, opvejer rigeligt ethvert tab.

Nøjagtig kundskab

 6. (a) Hvad er Jehovas vilje med menneskene? (b) Hvordan ’kommer man til nøjagtig kundskab om sandheden’?

⁶ Mange har læst Bibelen og har en vis kundskab om deres Skaber. Det er imidlertid værd at lægge mærke til at det er Guds vilje at „mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4, NW) Man må forstå at det ikke er nok at have en begrænset kundskab, en uklar eller utydelig forståelse af Guds ord. Hvis man nøjes med at studere visse dele af Bibelen som man foretrækker, vil ens kundskab være af begrænset værdi. Man må forstå at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, hvis man skal „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 2 Tim. 3:16, NW.

 7. Er det nok at være oprigtig for at behage Gud? Forklar.

⁷ Det kan endda være farligt at have et ufuldstændigt billede af Guds ord. Hvis vi ikke har det fuldstændige billede kan vi let blive forledt til at tro at vi tjener Gud, selv om vi gør noget som er direkte i modstrid med hans vilje. Jesus advarede sine disciple: „Ja, den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud.“ (Joh. 16:2) De der dræbte Kristi disciple var måske oprigtige i deres tro, men de tog fejl. Paulus fortæller hvori problemet lå: „For jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab.“ (Rom. 10:2, NW) De der mener at de nidkært tjener Gud, må ’blive ved med at prøve sig selv om de er i troen’. — 2 Kor. 13:5, NW.

Den rette Indstilling vigtig

 8. (a) Hvad er grundlaget for sand kundskab (b) Hvad vil det sige at frygte Jehova?

⁸ Når kundskaben om den sande Gud er så gavnlig og let tilgængelig, hvorfor er der da så få der har den? Grunden er ofte at folk har en forkert indstilling til Jehova og hans ord. En af de ting der kræves blev omtalt af Salomon, en af de viseste mænd der nogen sinde har levet: „[Jehovas] frygt er kundskabs begyndelse.“ (Ordsp. 1:7) Det vil ikke sige at man skal frygte Gud på samme måde som man frygter en fjende der søger at gøre én ondt. Nej, men af respekt for Gud og af taknemmelighed for alt hvad han har gjort og vil gøre, bør man nære et ønske om aldrig at skuffe ham eller pådrage sig hans mishag. Den samme vismand sagde senere: „[Jehovas] frygt er had til det onde.“ (Ordsp. 8:13) For at kunne sige at man har denne gudsfrygt, må man altså vise det ved at hade det onde. Det kan kræve store forandringer i ens liv at indrette sig efter de retfærdige normer som Gud har opstillet. Sand ærefrygt og ærbødighed for Jehova er grundlaget for kundskab om den sande Gud og hans univers.

 9. Hvad må vi anerkende vedrørende Kristus Jesus?

⁹ Noget andet som er nødvendigt for at få denne gave, nøjagtig kundskab om Gud, er at man har det rette syn på Guds søn, Kristus Jesus. Foruden at være hele menneskehedens genløser indtager han en ophøjet stilling i universet som kun overgås af den der tilhører hans Fader, Jehova Gud. I overensstemmelse med sandheden kunne han sige: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.“ (Matt. 28:18) Al dom er blevet overdraget ham. Opstandelsen finder sted på hans befaling, og han har magt til at helbrede hele menneskeheden for syndens dødbringende virkninger. Al den skade som Satans oprør i Edens have har forvoldt, vil i virkeligheden blive gjort god igen ved Jesus Kristus. Intet under at apostelen Paulus sagde om Jesus: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kol. 2:3, NW) For at modtage kundskabens gave fra Gud må vi anerkende den stilling Jesus indtager i Guds hensigt. — Matt. 20:28; Joh. 5:22-27; 6:39, 40; Hebr. 7:23-25; 1 Joh. 3:8.

10. Hvorfor forstår nogle ikke sandheden når de læser Bibelen, og hvilken indstilling bør vi have?

¹⁰ Man kan ikke læse Bibelen med forudfattede meninger og så håbe på at forstå det Jehova ønsker man skal lære af den. Hvis man har ladet sig påvirke af den hedenske lære om menneskesjælens udødelighed, vil man måske gå let hen over skriftstedet: „Den sjæl, der synder, den skal dø“ — og slet ikke fatte pointen. (Ez. 18:4, 20) Man bliver måske ved med at tro at sjælen ikke kan dø, og man fordrejer måske endda ord og udtryk andre steder i Bibelen for at underbygge sin tro. Hvor anderledes med dem der har et åbent sind, for de lader deres tankegang og livsførelse forme af det de lærer fra Guds ord! De føler som salmisten: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier.“ — Sl. 25:4; 2 Kor. 4:4.

11. Hvordan kan et forkert motiv påvirke vort studium af Guds ord?

¹¹ Foruden at have et åbent sind må man også have det rette motiv til at studere Guds ord. På Jesu tid gjorde visse jøder temmelig meget ud af deres studium, og Jesus sagde til dem: „I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv.“ Der er ikke noget forkert ved at ønske evigt liv. Det er ret at have et sådant håb, men hvis det er vort eneste motiv til at ’ransage skrifterne’ vil vi ikke få den kundskab der fører til evigt liv. Lige efter ovennævnte udtalelse henviste Jesus til det rette motiv, det motiv som disse jøder manglede: „Men jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer.“ (Joh. 5:39, 42) Vi må elske Gud for at kunne modtage denne personlige gave, nøjagtig kundskab.

12. (a) Hvad mente Jesus da han sagde at vi skulle ’blive som børn’? (b) Hvilken fare bør vi undgå når vi tilegner os kundskab?

¹² Endnu en ting som er nødvendig for at modtage denne kostelige gave fra Gud, omtales i en af salmerne: „Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej.“ (Sl. 25:9) En der er stolt og hovmodig kan således ikke forvente at få denne kundskab uden at han ændrer sin indstilling. Vi må være „som børn“, have et åbent, lærvilligt sind og hjerte, for at forstå Guds ord. (Matt. 18:3) Dette er med til at vise hvorfor mange som har foretaget et analytisk studium af Bibelen, alligevel ikke forstår sådanne grundlæggende ting som Guds hensigter med jorden. De kender måske de sprog Bibelen oprindelig blev skrevet på, nemlig hebraisk, aramaisk og græsk, men deres kundskab har i mange tilfælde gjort dem opblæste. Det er som Jesus sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige.“ (Matt. 11:25) Det rette syn på en hvilken som helst form for kundskab vi måtte have, fremgår af Paulus’ inspirerede udtalelse: „Hvis nogen mener at han har opnået kundskab om noget, så kender han det endnu ikke sådan som han bør kende det.“ (1 Kor. 8:2, NW) Ydmyghed og tillid til Guds hjælp ved hans ånd er en betingelse for at opnå nøjagtig bibelkundskab. — 1 Kor. 8:1; Jak. 1:5.

Forsøm ikke gaven

13. Kan vi få gaven fra Jehova uden selv at gøre en indsats?

¹³ Selv om det er sandt at kundskab er en gave fra Gud, kan den ikke opnås eller bevares uden en betydelig personlig indsats. Lad os belyse det med et eksempel. Vi siger måske om en musiker at han har et særligt talent for at spille klaver. Når han spiller ser det legende let ud. Han har måske visse naturlige anlæg som har bidraget til hans musikalske færdighed, men alligevel bør vi ikke drage den slutning at han har opnået denne færdighed uden at gøre en indsats, eller at han kan bevare den uden at øve sig. På omtrent samme måde forholder det sig med at opnå og bevare kundskaben fra Guds ord. Vi lægger måske mærke til den færdighed som andre har i at bruge Bibelen. Lige meget hvilket spørgsmål der opstår, synes de at have et bibelsk svar. De får det til at se så let ud. Men tro ikke at de har fået deres kundskab uden at gøre en indsats. Uanset hvem vi er, kræver det et grundigt studium at tilegne sig nøjagtig bibelkundskab, og når vi først har opnået den må vi blive ved med at studere for at bevare den. Dette minder os om det apostelen Paulus skrev til Timoteus angående hans gave, den tjeneste han havde fået tildelt i den kristne menighed: „Forsøm ikke den gave som er i dig.“ — 1 Tim. 4:14, NW.

14. Hvordan opdyrker man sandhedens sæd, og hvorfor forholder det sig sådan?

¹⁴ En kristen der søger at få større kundskab om Skaberens hensigt gennem romaner eller underholdningsprogrammer i fjernsyn eller radio, kan sammenlignes med en landmand der bruger en slåmaskine til at opdyrke sin mark med. Det er simpelt hen det forkerte redskab. Det ville gøre mere skade end gavn. Bibelen er det redskab som Jehova Gud har tilvejebragt, og gennem sin synlige organisation har han sørget for mange hjælpemidler til at opdyrke sandhedens sæd med. At vi har behov for at opdyrke og øge vor kundskab om sandheden, stemmer med det Paulus skrev til hebræerne: „Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed, idet vi ikke igen lægger grundvold med sindsændring med hensyn til døde gerninger og med tro på Gud, med lære om forskellige former for dåb og om håndspålæggelse, med dødes opstandelse og evig dom. Og dette vil vi gøre, hvis ellers Gud tillader det.“ (Hebr. 6:1-3, NW) Eftersom det er Guds hensigt at jorden under hans rige skal befolkes af mænd og kvinder som er fuldkomne i kundskab, er det godt at kristne allerede nu vokser i den kundskab som Jehovas tjenere bør have. — Es. 11:9.

15. Hvilken faldgrube bør vi undgå, og hvorfor?

¹⁵ Det ville ikke være klogt af en kristen at gøre det til en vane at lytte til falsk religiøs propaganda i radioen eller fjernsynet, eller regelmæssigt at få tilsendt den slags læsestof, idet han mener at dette ville sætte ham i stand til at gendrive ubibelske læresætninger. Det ville heller ikke være gavnligt at studere den højere bibelkritik, for bedre at kunne tale med dem der ikke tror på Bibelen. For at kunne udtrykke sig rigtigt studerer man ikke det der er grammatisk forkert, men tværtimod det der er korrekt sprogbrug. Hvis man ved hvad der er korrekt sprogbrug, vil man let kunne se hvad der er forkert sprogbrug. Hvis man studerer sandhederne i Guds ord, vil man let kunne se hvad der er falsk lære. Den der har nøjagtig kundskab fra Guds ord vil ikke have noget problem med at gendrive falske religiøse opfattelser. Der ligger en fare i at fylde sindet med religiøse læresætninger som er i modstrid med Guds ord. Apostelen Paulus advarer os herom idet han siger: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers tradition, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ — Kol. 2:8, NW; 1 Kor. 10:12.

16. Hvad er, foruden personligt studium, nødvendigt for at tilegne sig nøjagtig kundskab?

¹⁶ Selv om Bibelen tilskynder til personligt studium som et middel til at opnå nøjagtig kundskab, siger den også: „Den der isolerer sig, søger sin egen selviske længsel; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsp. 18:1, NW) Vi må derfor søge samfund med andre der ligesom vi er ivrige efter nøjagtig kundskab om Guds vilje. Det vil ikke alene hjælpe os til at udvide vort kundskabsområde, men det vil også opmuntre os til at blive ved med at studere og anvende det vi lærer. Fordi vi alle har behov for opmuntring, giver Guds ord følgende vejledning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:24, 25, NW.

17. Hvordan kan en positiv indstilling hjælpe os til at tilegne os kundskab om Gud?

¹⁷ I forbindelse med at tilegne sig kundskab kunne mange let undskylde sig med deres begrænsede skoleuddannelse, deres dårlige hukommelse eller deres manglende læsefærdighed. Men det står dog fast at „Jehova er Kundskabens Gud“, og at mennesker bør stræbe efter at genspejle hans billede. (1 Sam. 2:3, Kalkar) Hvis vi ikke kan læse og skrive, kan vi lære det. Hvis vi ikke kender betydningen af visse ord, kan vi slå dem op i en ordbog. Det er som Ordsprogenes bog siger: „Den lades vej er spærret af tjørn, den flittiges sti er banet.“ (Ordsp. 15:19) Den der er åndeligt doven ser kun forhindringerne, hvorimod stien ser banet ud i den flittiges øjne. En positiv indstilling er en stor hjælp når man skal tilegne sig nøjagtig kundskab. — Kol. 3:10, NW.

18. Hvilken indstilling bør vi, uanset vore omstændigheder, have til Guds personlige gave?

¹⁸ Nøjagtig kundskab om Guds hensigter som de er åbenbaret i hans hellige ord, Bibelen, er en vidunderlig gave fra en kærlig, himmelsk Fader. Hvis du ikke allerede har draget nytte af denne gave fra Skaberens hånd, hvorfor så ikke opsøge dem som du véd er i besiddelse af den? Du vil finde dem i Jehovas vidners rigssal. Eller, hvis du hører til dem som allerede har opnået den kundskab som fører til evigt liv, enten det er for nylig eller det er mange år siden, så brug hvad du har og byg videre på det. Husk også at hvad du måske mangler i materiel henseende, sammenlignet med dem der ignorerer Guds ord, har Jehova mere end opvejet ved at lade dig nyde godt af hans personlige gave — livgivende kundskab. — Ordsp. 2:6.

[Illustration på side 296]

Tænk på hvad det ville betyde for dig at vide at du kunne leve evigt på jorden under paradisiske forhold