Nyheder på nært hold
Følelser og sundhed
● „På hospitaler landet over har man fået stadig flere beviser for at sorg og glæde . . . berører organismen i langt større udstrækning end videnskabsmændene hidtil har været klar over,“ siger en artikel i New York-bladet Times Magazine. Det er nu blevet fastslået at negative følelser i hvert fald har noget at gøre med at „sænke en kritisk tærskel“. Artiklen siger: „Undersøgelserne viser at vrede og bekymring synes at spille ind når det almindelige herpesvirus overvinder kroppens immunitetsforsvar og frembringer de udbredte forkølelsessår.“
Artiklen beretter også om nogle opdagelser som dr. Barbara Betz er kommet til ved at foretage undersøgelser blandt studenterne ved Johns Hopkins medicinske fakultet. I løbet af en periode på 30 år fandt hun at der blandt dem der havde et godt mentalt helbred og positive følelser kun var 25 procent der fik hjerteanfald eller kræft. Men af dem der var lunefulde og irritable blev 77 procent berørt af disse sygdomme. „Ens temperament og livssyn synes afgjort at have indvirkning på ens modstandsdygtighed mod sygdomme,“ siger dr. Betz.
Selv om visse læger har været sene til at forstå forbindelsen mellem følelserne og sundheden, har Bibelen for længe siden understreget at der består en sådan forbindelse. Vi læser: „Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene.“ — Ordsp. 17:22.
Videnskabsmænd og bedrag
● I en lederartikel i bladet American Laboratory anfører biokemikeren dr. phil. Donald F. Calbreath tre måder som evolutionisterne bedrager offentligheden på. For det første bliver skoleundervisningen i skabelseslæren mødt med modstand fordi det siges at den har med religion at gøre. „Men,“ skriver Calbreath „den verdslige humanisme der fremholdes både i klasseværelset og på lærerkurserne må i lige så høj grad betragtes som religion. . . . Eftersom det i begge tilfælde drejer sig om områder der ikke udelukkende kan behandles ved hjælp af videnskabelige eksperimenter, er det nødvendigt med en vis grad af tro for at kunne godtage principperne i systemet.“
Calbreath påpeger for det andet: „Når [skole]børn stifter bekendtskab med udviklingslæren, får de ikke at vide at det er en teori. Der forekommer dulgte udtalelser i videnskabelige tekster allerede i 2. klasse (hvad jeg har erfaret ved at læse mine børns skolebøger). Udviklingslæren fremholdes som en bevist teori, ikke som en opfattelse der kan drages i tvivl.“
For det tredje forsøger man at „fremstille det hele som om det er en strid mellem videnskabsmænd, som går ind for udviklingslæren, og skabelsestilhængere, som ikke har forstand på videnskab“. Dette, siger han, „stemmer ikke med de faktiske forhold“. Hvorfor ikke? Fordi „en stor del af modstanden mod udviklingslæren kommer fra videnskabsmænd, fra mænd og kvinder som er akademikere, som har kendskab til forskningen og den videnskabelige metode og som forkaster udviklingslæren på grundlag af den indsigt de har i videnskabelige spørgsmål. . . . Når dygtige videnskabsmænd forkaster udviklingsteorien og fremholder vigtige argumenter til støtte herfor, kan der udmærket være noget om deres argumenter“. — November 1980, side 8, 10.
„Et falsk kastevæsen“
● Der er „enkelte håbefulde tegn på at den udbredte klerikalisme der i århundreder har holdt kirken i et kvælertag er i færd med at løsne sit greb“. Sådan siger en anglikansk præst i Mississauga i Ontario, Canada. Han tilføjer at der foregår „en glædelig genopdagelse af Det nye Testamentes fremstilling af præstetjenesten, som går ud på at de ordinerede præster skal betragtes som ’tjenernes tjenere’“. Men han siger samtidig: „Det er naturligvis ikke nogen let sag at forandre på et falsk kastevæsen der er blevet opretholdt siden middelalderen.“ Han påpeger videre at resultatet er blevet at „vi har . . . gjort kirken til en institution der består af aktive leverandørpræster og et passivt forbrugerlægfolk“.
Det er interessant at bemærke at Jehovas Vidner i årevis har fulgt den vejledning kristendommens grundlægger fremsatte da han sagde: „I er alle brødre.“ De har derfor ikke noget præsteskab. De er også kendt jorden over for at alle medlemmerne af deres lokale menigheder er med til at forkynde ordet for andre. Netop denne organisationsform har ført til at de er blevet udsat for megen kritik fra præsteskabets side. Men Jesus selv mødte på lignende måde modstand fra datidens præster, som tragtede efter titler og stillinger der skilte dem ud fra deres medtroende. — Matt. 23:8-12; 26:3-5.