Hvad mente vismanden?
SOM himmelens og jordens Skaber har den Højeste krav på ærefrygt og respekt. Kong Salomon understregede dette på en magtfuld måde da han skrev: „Va’r din fod, når du går til Guds hus! At komme for at høre er bedre, end at dårer bringer slagtoffer, thi de har ikke forstand til andet end at gøre ondt. Lad ikke din mund løbe eller dit hjerte haste med at udtale et ord for Guds åsyn; thi Gud er i Himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få.“ — Præd. 4:17; 5:1.
Når man går hen et sted for at tilbede, må man huske på hvor det er man opholder sig, og vogte sine skridt. „Guds hus“ er ikke et sted for moralsk urene mennesker eller for nogle som ikke værdsætter det der er helligt. (Sl. 15:1-5) Det er et sted hvor man bør „høre“, det vil sige give agt på eller holde guddommelige forskrifter.
Vi bør ikke være som dåren, der undlader at bruge sin tænkeevne og vælger en vej der er i strid med Guds befalinger. Dåren frembærer måske et offer som en religiøs pligt eller som et ydre tegn på fromhed. Men han indser ikke at dette gør hans offer værdiløst, ja, afskyeligt i Guds øjne. Det fremgår klart af Ordsprogene 21:27: „Vederstyggeligt er de gudløses offer, især når det ofres for skændselsdåd [med et skændigt Forsæt, 1871-overs.].“
Fordi Gud er så stor — han bor i de højeste himle — bør vi tænke nøje over hvad vi siger når vi beder. Hjertet, sædet for vore motiver, bør ikke få os til at komme med forhastede, tankeløse ord. Når vi vender os til Gud, bør vi have hans majestæt og ophøjede stilling i tanke og ikke bare „snakke løs“ uden at tænke os om. Det vil være mere passende at vi udtrykker os med nogle få, ærbødige ord som kommer fra hjertet.
Salomon understreger dette med ordene: „Thi meget slid giver drømme, og mange ord giver dåretale.“ (Præd. 5:2) Hvis man er unødigt optaget af materialistiske eller ærgerrige mål og ikke tager Skaberen i betragtning, fører det til selviske, personlige drømme. Den slags „slid“ kan føre til formålsløse dagdrømmerier, eller det kan ske at man ligger og spekulerer på disse ting om natten, så man kommer i en drømmende tilstand og går glip af sin gode nattesøvn. Ligesom utilbørlige materialistiske tanker kan føre til tomme drømmerier, kan endeløs snak også føre til problemer. Der går ikke længe før det viser sig at den der kommer med „mange ord“ er en dåre. Det er så godt som sikkert at vedkommende vil sige noget der er dåragtigt og upassende. Vi må derfor være på vagt mod tankeløst at lade munden løbe, og det især, som vi har været inde på, når vi fremsiger vore bønner.
Dette er også noget vi må huske når vi aflægger et løfte. Salomon sagde: „Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde. Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. Lad ikke din mund bringe skyld over dit legeme og sig ikke til Guds sendebud, at det var af vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din tale og nedbryde dine hænders værk?“ — Præd. 5:3-5.
Ingen er forpligtet til at give Gud et løfte; det er noget man gør frivilligt. Det er derfor vi ikke må føre forhastet tale når vi giver Gud et højtideligt løfte. Den der aflægger et løfte og tøver med at opfylde det, opfører sig som en dåre, en der har svigtet i moralsk henseende og som ikke er til at stole på. Den der snakker uden at tænke sig om, kan forpligte sig til at gøre noget som er meget vanskeligt, med det resultat at han ikke formår at holde sit løfte og dermed bringer skyld over sit legeme. Hvis man tænker sig godt om før man aflægger et løfte, vil man ikke komme med forhastede udtalelser. Man vil ikke bagefter ønske at blive løst fra sit løfte, og vil ikke behøve at sige at det var af vanvare man aflagde det.
Det kan få meget alvorlige følger at man ikke holder et løfte. Jehova Gud kan „vredes“ og holde sin gunst og velsignelse tilbage, i hvert fald delvis. Det kan føre til at det man har bygget op, bliver nedbrudt. Salmisten sagde rammende: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom [Jehova] ikke vogter byen, våger vægteren forgæves.“ — Sl. 127:1.
Salomon viste hvad der kan hjælpe os til ikke at aflægge forhastede løfter. Han sagde: „Nej, frygt Gud!“ Det betyder at vi må have ærbødighed og respekt for Skaberen og ikke handle på en måde der mishager ham. Når gudsfrygten mangler, går det som kong Salomon sagde: „Thi af mange drømme og ord kommer mange skuffelser.“ (Præd. 5:6) Ja, hvis man engagerer sig unødigt i ting som ikke har med det åndelige at gøre, vil det føre til urolige, selviske drømme og skuffelser, og til mange tankeløse ord som igen kan føre til at man forhastet giver Gud et løfte som man ikke er i stand til at opfylde. Det vil derfor være forstandigt af os at gøre alt af tilbørlig ærefrygt og respekt for Jehova Gud.