Studér livets ord

„Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.“ — Rom. 15:4.

 1. På hvilken måde kan vi høre Gud tale til os? Hvorfor er det forstandigt at lytte til ham?

VOR SKABERS røst når os igennem ordene på Bibelens blade. Med disse ord fortæller han os hvad han har udrettet i de forgangne tider og hvilke hensigter han vil fuldbyrde i fremtiden. Den sunde formaning og vise belæring han giver os, leder os frem på en måde der tjener vort tarv bedst. Eftersom han er langt visere end noget menneske, er det umagen værd at lytte opmærksomt til det han siger. Hvis vi låner ham øre, kan hans skrevne ord blive livets bog for os. „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ — Ordsp. 3:1, 2.

 2. Hvordan kan det være at nogle mennesker ikke finder Guds ords skatte?

² Det lønner sig rigt at studere Guds ord, men vi skal naturligvis yde en indsats. Det koster adskillige timers læsning, og tillige må vi koncentrere os og meditere over stoffet, hvilket ikke huer de overfladiske naturer, der kun kan drive det til at læse billedblade, aviser og kulørte hæfter. Eftersom de ikke har lyst til at gøre sig den anstrengelse at søge efter de dybe ting i Guds ord, går de glip af de visdomsskatte der venter dem som vil gøre en indsats. „Kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ (Ordsp. 2:3-5) Vi må altså nødvendigvis studere. Hvad der kan ske hvis vi forsømmer at studere og lader Guds ord ligge, fremgår af det der hændte Jehovas pagtsfolk i gamle dage.

 3. Hvad forlangtes der af kongen over Guds pagtsfolk i gammel tid, og hvorfor var dette en god foranstaltning?

³ Af kongen over Jehovas pagtsfolk forlangtes det at han skulle have en afskrift af Guds lov samt at han i hele sit liv jævnligt skulle læse den. Brugte han den som en rettesnor ville han kunne lede sine undersåtter på veje der førte til et lykkeligt resultat. Såvel folket som hans egne interesser var altså bedst tjent ved at han med regelmæssige mellemrum studerede Jehovas lov. „Når han så har sat sig på tronen, skal han skaffe sig en afskrift af denne lov hos levitpræsterne; og han skal have den hos sig og læse i den alle sine levedage, at han kan lære at frygte [Jehova] sin Gud, så han tager vare på alle denne lovs ord og på disse anordninger og holder dem.“ — 5 Mos. 17:18, 19.

 4. Hvilken færd fulgte de fleste af kongerne over Guds udvalgte folk?

⁴ De fleste af de konger som styrede Jehovas udvalgte folk, gav ikke agt på denne befaling. De studerede ikke Guds ord og de fulgte ikke de vise råd det indeholder. De stolede på deres egen visdom og førte folket ad de veje Gud havde advaret dem imod at slå ind på. Deres dårskab førte til at de blev ulydige imod Gud og sank ned i afgudsdyrkelsens stinkende dynd. „De fulgte de folkeslags skikke, som [Jehova] havde drevet bort foran israeliterne, og de kongers skik, som Israel havde indsat; og israeliterne udtænkte utilbørlige ting mod [Jehova] deres Gud og byggede sig offerhøje i alle deres byer, lige fra vagttårnene til de befæstede byer; de rejste sig stenstøtter og asjerastøtter på alle høje steder og under alle grønne træer og tændte offerild der på alle høje ligesom de folkeslag, [Jehova] havde ført bort foran dem, og øvede onde ting, så at de krænkede [Jehova].“ — 2 Kong. 17:8-11.

 5. Hvilken fejl begik flertallet af de levitiske præster, og hvilke følger fik det?

⁵ Ligesom mange af kongerne lod også det levitiske præsteskab stort set hånt om Skriftens vise belæring og beskyttende vejledning. Da de forsømte at nære sindet med de åndeligt styrkende sandheder Jehova tilvejebragte, blev deres tanker tomme og deres forstand ikke stort mere bevendt end deres stumme afguders. De kunne ikke se at det var forkert at virke som præst både for Jehova og for de afskyelige afguder, eller at bringe ofre på de høje steder. „Thi både profet og præst er vanhellig, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab, lyder det fra [Jehova].“ (Jer. 23:11) En af de få som ikke veg bort fra Jehova var Josafat.

 6 Forklar hvad levitterne foretog sig i Josafats regeringstid, og hvorfor dette gavnede nationen.

⁶ I Josafats dage varetog levitterne deres pligter. De studerede Guds ord og underviste folket i det. Det sørgede kong Josafat for. På hans befaling drog de landet rundt på regelmæssige undervisningsturneer, der styrkede folket og hjalp det til lydigt at vandre med Gud. „De havde [Jehovas] lovbog med sig og underviste i Juda, og de drog rundt i alle Judas byer og underviste folket.“ (2 Krøn. 17:9) Hvis denne konstruktive bestræbelse for at undervise folket i Guds ord havde fortsat i de efterfølgende kongers regeringstid, ville Judas historie uden tvivl have formet sig ganske anderledes. Regenter af Josafats format var alt for sjældne blandt de treogtyve konger af slægten der i tidens løb sad på tronen.

Lovbogen findes

 7, 8. (a) Nævn nogle af de bemærkelsesværdige ting Josias foretog sig mens han regerede. (b) Hvorfor trængte templet til at blive repareret?

⁷ Josias’ tid som konge er en af de mest bemærkelsesværdige perioder i Juda riges historie. Hvad der gjorde sit hertil var Guds skrevne ord. Ligesom Josafat, der herskede 250 år tidligere, nærede Josias den største ærbødighed for denne gudgivne rettesnor. Han ønskede at adlyde Jehova, og derfor iværksatte han en intensiv kampagne med det formål at udrydde den uhyggelige afgudsdyrkelse som havde bredt sig i nationens bedste lag lige siden hans fader Amons og hans bedstefader Manasses tid. Afgudsbillederne blev knust, Ba’alspræsternes knogler blev brændt på deres altre, som derpå væltedes omkuld. Den hellige pæl blev revet ud af templet og tilintetgjort. Samme behandling fik solvognen der var blevet anvendt i soldyrkelsen. Josias tillod heller ikke mere at de heste der var indviet til solen blev lukket ind i templet så de besmittede det. Selv Hinnoms dal blev uanvendelig til dyrkelse af falske guder, for den blev gjort til affaldsplads. — 2 Krøn. 34:3-7; 2 Kong. 23:6, 10, 11.

⁸ Da Josias var femogtyve år gammel og havde regeret i atten år, befalede han at Jehovas tempel skulle repareres. Åbenbart havde man slet ikke istandsat det siden Joas’ tid, det vil sige i mere end 200 år. I de halvtreds år hans farfader Manasse og i de to år hans fader Amon regerede var templet blevet forsømt, selv om det i næsten hele denne periode var blevet benyttet til afguderiske handlinger. Det ser ud til at nogle af templets kamre og tilbygninger var blevet ødelagt af afgudsdyrkende konger og nu måtte genopbygges. — 2 Krøn. 34:8-11.

 9. Hvilket betydningsfuldt fund gjorde man under reparationen af templet, og hvad er muligvis grunden til at man i sin tid skjulte genstanden?

⁹ Under reparationsarbejdet fandt ypperstepræsten Hilkija den lovbog som Moses havde skrevet. Det drejede sig øjensynligt om det originale eksemplar der var blevet opbevaret ved siden af pagtens ark i templets allerhelligste. Det kan være blevet skjult under den afguderiske kong Manasse, Ezekias’ søn, der vanhelligede templet med de afguder han opstillede der, og som forfulgte Jehovas tjenere. Josefus fortæller at Manasse dræbte mange retfærdige mænd, deriblandt profeter. Så hårdt gik han til værks at der om ham siges at han fyldte Jerusalem med uskyldigt blod. „Desuden udgød Manasse uskyldigt blod i store måder, så han fyldte Jerusalem dermed til randen.“ (2 Kong. 21:16) I betragtning af denne fanatiske forfølgelse er det rimeligt at antage at en trofast ypperstepræst fjernede lovbogen fra dens sædvanlige plads ved siden af pagtens ark for at bevare og beskytte den.

10, 11. (a) Hvilket indtryk gjorde det på Josias da han hørte bogen læst op? (b) Hvad indeholdt bogrullen? Hvilke grunde taler for det?

¹⁰ Hilkija blev klar over at bogrullen indeholdt Guds lov, og han anså sit fund for at have så stor betydning at han lod Sjafan, statsskriveren, bringe manuskriptet til kong Josias. Denne rystedes i sit inderste af det han hørte Sjafan læse op fra den hellige bog. „Men da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, sønderrev han sine klæder.“ — 2 Kong. 22:8-11.

¹¹ Sandsynligvis indeholdt rullen Femte Mosebog, der jo giver nogle uheldsvangre advarsler om hvad der skal overgå Guds pagtsfolk hvis det undlader at adlyde Guds lov. Advarslerne er beskrevet i så dystre detaljer at der intet mærkeligt var i at den gode kong Josias blev chokeret, især da han var klar over at folket hengav sig til afgudsdyrkelse. Forfærdende ulykker kunne ramme nationen.

12-14. Giv en rimelig forklaring på hvorfor Josias øjensynlig hørte lovens ord læst op for første gang, skønt kongen skulle have en afskrift af Guds ord og læse den.

¹² Eftersom Guds lov påbød kongen at læse Guds ord, kan man undre sig over at Josias blev så forfærdet da han hørte disse advarsler læst op fra den hellige bog, som om det var første gang han nogen sinde hørte dem. Men det er meget muligt at det var første gang. Det er slet ikke sikkert at han har ejet et eksemplar af Guds ord som han kunne læse. Når så mange af Judas konger havde dyrket afguderne og adskillige af dem, deriblandt Akaz, Atalja og Manasse, havde gjort det med megen fanatisme, er det ikke utænkeligt at kongerne helt var holdt op med at skaffe sig et personligt eksemplar af Guds lov og at læse i den med jævnlige mellemrum. Den kundskab Josias havde om Guds lov var uden tvivl blevet bibragt ham af levitterne ved en mundtlig undervisning. Det er næsten givet at levitterne var i besiddelse af loven. Da Josias i en alder af femten år „begyndte at søge sin fader Davids Gud“, må han have henvendt sig til trofaste levitter for at få undervisning om Davids Gud. Det er ikke videre sandsynligt at de mænd der ved kongehoffet stod hans afguderiske fader Amon nær, kunne have givet ham denne undervisning. — 2 Krøn. 34:3.

¹³ At levitterne på et tidspunkt må have ejet adskillige afskrifter af Guds ord fremgår af at de i Josafats dage tog eksemplarer af loven med sig da de vandrede rundt i landet og underviste folket. Der er ikke stor sandsynlighed for at de onde konger fik held til at tilintetgøre alle de eksisterende eksemplarer. Selve det at Hilkija kunne se at den bog han fandt var Guds lov, viser at han var fortrolig med Guds ord, og det kan han kun have været fordi levitterne på hans tid havde et eksemplar af loven. Når Hilkija tillagde fundet så stor værdi er det sikkert fordi manuskriptet var den originale rulle som Moses selv havde skrevet.

¹⁴ Eftersom Josias næppe havde fået sin viden om Guds ord ved et personligt studium af loven, men havde erhvervet den ved levitternes undervisning, er det højst tænkeligt at han for første gang hørte lovens ord da Sjafan læste dem højt for ham. Det må have gjort et meget stærkt indtryk på Josias at han hørte ordene fra den originale Femte Mosebog, hvis frygtelige forbandelser i det vi nu kalder det otteogtyvende kapitel 5Mo 28 må have understreget lovens enorme betydning. Han sønderrev sine klæder som et tegn på hvor dybt rystet han var over de ord han hørte.

15. Hvordan fik Josias bekræftet de ord som blev læst op for ham fra Guds ord?

¹⁵ Josias var på det rene med at Jehova følte en stærk vrede over at folket glemte hans ord og i ulydighed gjorde netop alt det som han havde forbudt dem. I sin overvældende bekymring sendte Josias en femmandsdelegation hen for gennem profetinden Hulda at forhøre sig hos Jehova. „Gå hen og rådspørg på mine og folkets og hele Judas vegne [Jehova] om indholdet af denne bog, der er fundet; thi stor er vreden, der er blusset op hos [Jehova] imod os, fordi vore fædre ikke har adlydt ordene i denne bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri.“ (2 Kong. 22:13) Jehova bekræftede gennem sin profetinde alle de ord der stod skrevet i bogen. „Så siger [Jehova]: Se, jeg vil bringe ulykke over dette sted og dets indbyggere, alt, hvad der står i den bog, Judas konge har læst.“ — 2 Kong. 22:16.

16. (a) Fortæl hvordan bogens forbandelser blev til virkelighed. (b) Hvorfor ramte de Guds pagtsfolk?

¹⁶ Fordi Josias viste at han havde det rette hjertelag over for Jehova og til sit yderste havde bestræbt sig for at følge Jehovas ord, ville bogens forbandelser ikke ramme folket i hans regeringstid. Først mere end tyve år efter hans død følte dette stivnakkede folk forbandelsernes virkelighed. Babylons hære drog plyndrende og ødelæggende igennem Judas land. Salomons smukke tempel og byen Jerusalem jævnedes med jorden. De fleste af de overlevende måtte drage til det fjerne Babylon som fanger, akkurat som Femte Mosebog havde forudsagt det: „Dig og din konge, som du sætter over dig, skal [Jehova] føre til et folk, som hverken du eller dine fædre før kendte til.“ (5 Mos. 28:36) Alt dette hændte dem fordi de ikke studerede Guds ord og fulgte dets formaninger.

På apostlenes tid

17. Hvilken indstilling havde apostlene til skriften?

¹⁷ De kristne apostle forstod fuldt ud hvor vigtigt og nødvendigt det er for mennesker at studere Guds ord hvis de skal befinde sig godt. De svækkede aldrig folks tillid til at Bibelen er Guds pålidelige ord, således som religiøse ledere gør det nu i vort tyvende århundrede. De nærede altid den største agtelse for den og gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe andre til at tro på den og værdsætte den. Da jøderne i byen Berøa i Makedonien undersøgte Skrifterne for at se om det Paulus lærte dem var rigtigt, rettede Paulus ingen bebrejdelser imod dem. Han stillede dem ikke for en inkvisition, således som den romersk-katolske kirke til tider har gjort med dem der ville undersøge dens lære i Bibelens lys. Paulus roste tværtimod disse jøder for deres ædle og rette sind. Han bifaldt at de studerede Skrifterne og med dem afgjorde hvad der var sandheden og den uforfalskede tro. — Ap. G. 17:11.

18. Hvordan kan det være os en advarsel at israelitterne forsømte at studere Guds ord?

¹⁸ Hvis Israels folk lige så villigt og gerne som berøanerne havde studeret Guds ord og ladet sig lede af det, ville de ikke være blevet ramt af de forbandelser der forudsagdes i Femte Mosebog. Beretningen om hvad der hændte israelitterne tjener som en advarsel til andre slægter. Det er en advarsel til dem der i dag forsømmer at studere Bibelen. De ord Paulus skrev om de ulydige israelitter i ørkenen kan anvendes på disses ulydige efterkommere som lever under folkeslagenes konger og regenter. „Dette skete med dem,“ skrev Paulus, „så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse [advarsel, NW] for os, til hvem de sidste tider er kommet.“ (1 Kor. 10:11) Ved at iagttage israelitternes fejl og forsømmelighed kan vi undgå at føle Guds vrede og dens forfærdelige konsekvenser.

19. Hvordan understregede Paulus værdien af at studere Bibelen, og hvilken slutning må vi drage af hans ord?

¹⁹ I sit brev til Timoteus understregede Paulus værdien af at studere Bibelen: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til at god gerning.“ (2 Tim. 3:16, 17, fodnoten) Hvordan skulle Bibelen kunne belære os, hvis vi lader hånt om hvad den har at sige? Hvordan kan den irettesætte os dersom vi vender det døve øre til? Hvordan skulle den kunne genrejse os så vi atter er i overensstemmelse med den sande lære hvis vi ikke vil følge dens vejledning? Hvordan skulle den kunne optugte os i retfærdighed, hvis vi aldrig lukker den op og studerer den? Vær ikke som de ulykkelige israelitter der ikke høstede gavn af Skrifterne fordi de lod være med at studere dem og følge deres anvisninger. „Salige [lykkelige, NW] er de, som hører Guds ord og bevarer det.“ — Luk. 11:28.

Gør studiet af Bibelen til en fast bestanddel af din tilværelse

20. Hvorfor har vi brug for Bibelen i dag?

²⁰ Guds ord havde den største betydning for israelitternes velbefindende, og det har det også for vort velbefindende. I vore dage, da vanviddet griber om sig og truer med at styrte verden ud i en atomødelæggelse, kan vi ikke undvære Bibelens beroligende indflydelse. Vi har brug for dens visdom så vi kan tænke nøgternt og klart. Vi behøver det håb som dens profetier indgyder os så vi kan være trygge. Vi må gøre studiet af Bibelen til en fast bestanddel af vor tilværelse.

21, 22. (a) Forklar de ord som blev henvendt til Josua. (b) Hvordan kan vi have Guds ord i munden?

²¹ Det råd Jehova gav Josua inden israelitterne drog over Jordanfloden ind i det forjættede land er det værd for os at følge i dag. „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den [læse i den med dæmpet tone, NW] dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ (Jos. 1:8) At grunde over Guds lov dag og nat vil ikke sige at sidde og læse den uafbrudt. Udtrykket understreger at studiet af Guds ord skal foregå regelmæssigt og at det ikke skal påbegyndes og dernæst forsømmes.

²² Hvis vi har Bibelens sandheder og principper i tanke og bestandig repeterer dem ved at studere Bibelen, vil Guds ord ikke vige fra os. Når vi taler vil det øve sin indflydelse på vor tunge så vore ord bliver opbyggende for andre. Vore ord vil være en afspejling af visdommen i Guds ord, og vi vil have Guds ord i vor mund. De vil være rene og virke søde, så vor tale er opbyggelig og til gavn for andre. „Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund.“ (Sl. 119:103) Hvis vi forsømmer at studere Guds ord jævnligt vil det vige fra os, og det vil ikke ligge os i munden. Det vil ikke længere være Bibelens sandheder vi taler.

23. Hvad menes der med at vi skal grunde over Bibelen?

²³ At grunde over Guds ord eller at læse det med dæmpet tone betyder at tænke over det mens man læser. Når man med uhørlig stemme udtaler hvert ord hæmmes læsehastigheden naturligvis, men samtidig opfatter man bedre tankerne, som man kan vende og dreje og gennemgå så de fæstnes dybere i sindet. Bibelen er anderledes end de mange bøger som rummer en masse ord men så få tanker. Bibelen bruger ikke overflødige ord. Alle de dele som ikke indeholder historie, er skrevet i sætninger der har et rigt tankeindhold, og når man læser disse afsnit er man nødt til at læse langsommere for at kunne grunde over det.

24. På hvilken måde er Bibelen i dag et lys der leder os fremad?

²⁴ Hvis vi retter os efter Bibelens ord vil det virke som et lys der leder os frem til evigt liv. Midt i en forvirret og rådvild verden og omgivet af skræmte mennesker som ikke ved hvor de skal vende sig hen, kan vi roligt vandre ad de stier Guds ord anviser. Vi har mulighed for at vide hvor vi bevæger os hen, og vi er sikre på at nå frem. Hvis vi studerer og adlyder Guds ord, vil det gå os vel i al vor færd og vi vil handle viist. — Sl. 119:105; Matt. 7:13, 14.

25. Hvor store anstrengelser skal vi gøre os for at lære hvad Bibelen indeholder?

²⁵ Ligesom et menneske må bruge megen tid og energi hvis det skal finde kostbare metaller og ædle stene, må vi med flid søge visdom og kundskab i Guds ord. Det er af allerstørste betydning for vor lykke at finde dem fremfor bogstavelige skatte og kostbarheder. „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er et livets træ for dem der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ — Ordsp. 3:13, 14, 18.

26. Hvad vil vi gøre hvis vi sætter pris på Guds ord?

²⁶ Hvis vi skatter alt det Gud har ladet skrive i sit ord, vil vi ikke begå samme fejl som israelitterne, der lod hånt om det. Værdsæt det højt og studér det. Vær ligesom Josias stærkt interesseret i Guds lov og nær et brændende ønske om at handle i overensstemmelse med Skriftens ord. Lad dem belære dig og lede dig til opnåelse af livet, på samme måde som de belærte og ledede apostlene. Hæg om Guds ord og hold dets sandheder frisk i erindring ved regelmæssigt at studere det. Vi må gøre os klart at „alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb“. — Rom. 15:4.

[Illustration på side 535]

Guds ord læses op for kong Josias