Guds ord en sikker vejleder
DEN sol, som opvarmer vor jord, er kun een af hundrede milliarder sole i vor mælkevej. Vor mælkevej er kun een af en billion mælkeveje eller galakser i den kendte del af universet. Alle disse millioner, milliarder og billioner stjerner farer igennem rummet, og hver eneste af dem holder sig i sin bestemte bane, som gennemløbes med hårfin præcision og så fejlfrit, at vi stiller vore mest nøjagtige tidsmålere efter stjernernes bevægelser. Kan mennesker styre og lede dem? Nej. Og det gjorde Jehova Job opmærksom på, da han sagde til ham: „Lader du aftenstjernen gå op i tide, leder du bjørnen med unger? Kender du himmelens love?“ — Job 38:32, 33.
Fugle trækker hundreder, ja tusinder af kilometer bort, og det sker uden hjælp af kort eller kompas, og uden at de nogen sinde har gjort turen før. Kan mennesket lede fuglene under deres flugt mod syd? Gud sagde til Job: „Skyldes det indsigt hos dig, at falken svinger sig op og breder sin vinge mod sønden?“ (Job 39:29) Til de frafaldne, oprørske israelitter sagde Jehova: „Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Jehovas ret.“ — Jer. 8:7.
Gud styrer stjernerne ved sine bevægelses- og tyngdelove. Mennesket kan ikke styre dem. Gud leder trækfuglene ved sine love for instinkt. Mennesket kan ikke lede dem. Mennesket kan ikke engang styre sig selv. Jeremias 10:23 siger: „Jeg ved, Jehova, at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ Stjernerne og fuglene holder Guds love, men menneskene ignorerer de love, Gud har sat for dem. Men når Gud er i stand til at styre stjernerne ved naturlovene, når han er i stand til at lede fuglene ved hjælp af instinktet, skulle han så ikke også kunne lede mennesket ved hjælp af Bibelen? „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ — Sl. 119:105.
Lad os betragte et par af de områder, hvor Guds ord giver sikker vejledning. Det er en vejleder med hensyn til ægteskab. Da israelitterne drog ind i Kana’an, blev der sagt til dem angående hedningerne: „Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give een af deres sønner din datter eller tage een af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra Jehova, så han dyrker andre guder.“ (5 Mos. 7:3, 4) Det samme bud blev pålagt de kristne, idet de fik at vide, at de måtte gifte sig, „blot det sker i Herren“. (1 Kor. 7:39) Naturligvis er der altid nogle genstridige mennesker, som føler sig krænket ved enhver indblanding i deres personlige anliggender, selv når den kommer fra Guds ord. Det gjorde Salomo for eksempel. Han ægtede kvinder, som ikke var i sandheden, sandsynligvis ud fra den betragtning, at det var søde piger, og at han kunne få dem ind i sandheden efter brylluppet. I stedet fik de ham ud af sandheden. Guds formanende ord var rigtigt, og at Salomo forkastede det, var så forkert, at det kostede ham det evige liv. — 1 Kong. 11:1-11.
Efter brylluppet og når der er født børn, giver Guds ord vejledning med hensyn til at opdrage dem. 5 Mosebog 6:6, 7 siger: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Kristne forældre får påbud om at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og myndige formaning“. (Ef. 6:4, NW) Det betyder ikke, at de skal vente, til barnet er stort nok til selv at træffe sin afgørelse, eller på demokratisk vis selv lade det bestemme, om det ønsker at blive opdraget „i Jehovas tugt og myndige formaning“ ved at komme til møderne i rigssalen o.s.v. En sådan fremgangsmåde ville ikke være et udslag af teokratisk orden inden for familien. Gud giver forældrene påbud om, hvorledes de skal opdrage barnet, og barnet har ikke nogen magt til at bestemme over den guddommelige befaling. Den teokratiske forordning går ud på, at forældrene skal opdrage barnet og ikke omvendt. — Ordsp. 22:6.
De, der hersker over mennesker og nationer, kunne finde en god vejledning i Bibelen, på samme måde som Israels konger fik befaling til det: „Når han så har sat sig på tronen, skal han skaffe sig en afskrift af denne lov hos levitpræsterne; og han skal have den hos sig og læse i den alle sine levedage, at han kan lære at frygte Jehova sin Gud, så han tager vare på alle denne lovs ord og på disse anordninger og holder dem, for at hans hjerte ikke skal hovmode sig over hans brødre.“ — 5 Mos. 17:18-20.
Ingen særlige privilegier for en hersker eller for partimedlemmer af en politisk organisation. Ingen bestikkelse heller, for Salme 26:10 fordømmer dem, „hvis højre er fuld af bestikkelse“. Ordet „bestikkelse“ er et grimt ord, og når det bliver brugt, er der visse politikere, der bliver nervøse og urolige. For at undgå denne ubehagelige følelse og berolige nerverne og stille uroen, bliver bestikkelse nu ofte kaldt gaver. Men det er også forkert, for 5 Mosebog 16:19 siger til embedsmændene: „Du må ikke bøje retten, ikke vise personsanseelse og ikke tage imod bestikkelse [gaver, KJ]; thi bestikkelse [gaver, KJ] gør vismænd blinde og forplumrer de retfærdiges sag.“ I vore dage, hvor det er så almindeligt at modtage gaver for politiske gunstbevisninger, at præsidenten for de Forenede Stater foreslår, at regeringens embedsmænd skulle lave en liste over alle de gaver, de modtager fra deres forretningsforbindelser, kunne denne bibelske regel praktiseres til stor gavn for folket.
Der er mange andre områder, hvor Bibelen opstiller gode retningslinier. Den giver vejledning med hensyn til at spise, ikke så meget med hensyn til hvad vi spiser, som hvor meget, idet den forbyder frådseri. Den giver råd med hensyn til at drikke og lægger ikke så megen vægt på, hvad vi drikker, som på hvor meget, for den forbyder drukkenskab. Den ville holde os uden for nutidens moralske sammenbrud, for den forbyder os at lyve, bedrive utugt og hor. Den ville reducere skænderi og uenighed, for den giver det råd, at mildt svar stiller vrede. Den forbyder det, som skaber så mange vanskeligheder i menneskenes indbyrdes forhold, nemlig sladder og bagtalelse. Den ville kvæle megen ondskab i fødselen, for den siger os, at vi skal ikke gengælde ondt med ondt. Den ville bringe krigens kanoner og bomber til tavshed, for den forbyder at dræbe. Den ville fjerne alle racefordomme, for den fortæller os, at alle mennesker stammer fra een mand, nemlig Adam, og at alle kan blive eet i eller under Kristus. Alle klasseforskelle og falske målestokke, der er opstillet af forfængelige mennesker, ville forsvinde under Bibelens vejledning. Denne gamle verden ville blive forandret til ukendelighed, hvis blot nogle få af Bibelens retledende principper blev fulgt.
Vigtigst af alt er det, at Bibelen giver anvisning på sand tilbedelse af Skaberen. Den forklarer hans hensigter med jorden og os, instruerer os om Kristi rige og befaler os at forkynde om det. (Matt. 24:14; 2 Tim. 4:2) Dens profetier viser os tegnet på Harmagedons nærhed, dette guddommelige slag, som fejer ondskaben bort fra jorden for at give plads for en ny retfærdighedens verden. Dette slag omtales symbolsk som en vinter, og vi bør se tegnene på denne symbolske vinters komme. (Matt. 24:20; Åb. 16:14, 16) Det gudgivne instinkt leder dyrene og fuglene til at reagere over for de tegn, der viser den bogstavelige vinters komme, og træffe de nødvendige forberedelser for at kunne komme levende igennem den; gudgivne forstandsevner bør få menneskeheden til at reagere over for Guds ord og de tegn, det angiver for Harmagedons komme, og få os til at træffe forberedelser, så vi kan overleve dette slag.
Falske vejledere
De, som favoriseres af denne tingenes ordning, forkaster Guds ord. De har nye førere, nye guder. Mange lader sig lede af sig selv, for de mener, at hvis de gør, som de synes er rigtigt, vil alt være godt. Bibelen modsiger det: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ „En mand holder al sin færd for ret, men Jehova vejer hjerter.“ — Ordsp. 14:12; 21:2.
Nogle klamrer sig til ortodokse religioner, da de mener, at de der kan finde en sikker vejleder. Dog sagde Jesus, at præsteskabet var blinde vejledere, og de, som fulgte dem, ville ende i grøften sammen med dem. (Matt. 15:14) Hvorfor var deres religioner falske? Jesus fortalte dem det. Hør: „Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? . . . Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld. I hyklere! Med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig. Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.“ (Matt. 15:3-9) Det er det samme i dag. Traditioner og trosbekendelser sættes over Guds ord i de ortodokse religioner.
De liberale præster tilsidesætter ligeledes Guds ord, for de siger, at det Gamle Testamentes gud kun er jødernes stammegud, en blodtørstig gud. Eller som en kendt præst kaldte Jehova, „en beskidt bølle“! De vender sig til videnskab og filosofi og ordinerer psykologi og psykiatri for sindet. (Kol. 2:8) Men hør hvad dr. James Tucker Fisher, en lærd psykiater, siger i sin bog A Few Buttons Missing: the Case Book of a Psykiatrist (Nogle skruer løs: en psykiaters sygejournal): „Hvis man f. eks. tog den samlede sum af alle de autoritative artikler, der nogen sinde er skrevet af de dygtigste psykologer og psykiatere om emnet mentalhygiejne — hvis man sammenfattede og forbedrede dem og fjernede det overflødige ordgyderi — hvis man tog kærnen og lod skallerne være, og hvis man fik de dygtigste af de nulevende digtere til nøjagtigt at formulere disse uforfalskede småbidder af sand videnskabelig kundskab, ville man få en dårlig og ufuldstændig opsummering af Bjergprædikenen.“ Det er som Anthony Standen siger i sin bog Science Is a Sacred Cow (Videnskaben er en hellig ko), side 151: „En sociolog foretrækker altid den mest omstændelige udtryksform, fordi den kaster et fuldstændig forlorent skær af videnskabelighed over det, han foretager sig.“
Mange betragter politiske herskere som deres ledere. Ægypterne forgudede deres kejsere; kommunisterne forguder Stalin, og det albanske parlament kalder ham „Guddommen“ og „Den herlige Frelser“, Eva Perón sagde om sin mand, Argentinas præsident: „Han er Gud for os, så meget, at vi ikke kan forestille os himmelen uden Perón. . . . Han er vor sol, vor luft, vort vand, vort liv.“ Japanerne har altid betragtet deres kejsere som guder, skønt denne stilling for nylig officielt blev nedlagt.
Ingen, der kommer til de Forenede Stater, kan beskylde folket dér for at mene, at præsident Truman og hans politiske medarbejdere er guder. I stedet taler Truman og hans venner altid om bøn til Gud om hjælp for at få ham på deres side. Men hvordan skulle det kunne lykkes? Gud siger, at hans rige er ikke en del af denne verden, at Satan er denne verdens gud, at hele verden er i den Ondes vold, og at en ven af denne verden er Guds fjende. Kan bøn gøre Gud til ven med verden og dermed til sin egen fjende? (Joh. 18:36; 2 Kor. 4:4; Jak. 4:3, 4; 1 Joh. 5:19) Hvordan skulle så Truman og hans medarbejdere kunne lokke Gud ind i deres politik?
Bibelen siger om Gud: „Han lader sne falde ned som uld, som aske spreder han rim, som brødsmuler sender han hagl, vandene stivner af kulde fra ham.“ (Sl. 147:16, 17) Jehova har al universets kulde under sin kontrol og befaling; hvordan skulle de kunne lokke Gud? Han behøver ikke et stort fryseapparat! Videre siger Bibelen om Gud: „Mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge.“ Dette indbefatter også minkerne på de tusinde bjerge, så ingen behøver at tilbyde Gud en minkpels! Han kan frembringe enhver nødvendig beklædning. (1 Mos. 3:21) Videre læser vi: „Jehovas er jorden og dens fylde, jorderig og de, som bor derpå.“ (Sl. 24:1) Alt er allerede hans, det tilhører ham hundrede procent. Det nytter ikke at prøve at købe hans hjælp for fem procent! Gud er imod bestikkelse eller gaver under alle forhold, hvad enten de tilbydes for at få ham til at deltage i regeringen eller for at få ikke-eksisterende sjæle ud af en mystisk skærsild. Politiske fejlgreb og brudte krigsløfter viser, at mennesker er dårlige, upålidelige, håbløse, hykleriske vejledere i regeringsanliggender. — Ordsp. 29:2.
Men Jehova Gud er en gud, som ved, hvordan man skal regere, og han viser sig kvalificeret til at være vejleder i regeringsanliggender. Mens Assyrien var den anden verdensmagt, forudsagde Gud dens fald gennem sin profet Nahum. (Nah. 1:8; 2:7, 9) Esajas forudsagde den tredje verdensmagts, Babylons, fald for perseren Kyrus, mens Assyrien stadig stod som den anden magt, og Babylon endnu ikke var blevet en verdensmagt. (Es. 44:28; 45:1) Mens Babylon endnu var den tredje verdensmagt, forudsagde Daniel den efterfølgende fjerdes og femtes fald og fremkomsten af den sjette. (Dan. 8:20-25) Og mens Rom var den sjette verdensmagt, forudsagde Johannes den syvendes opståen og fald, samt at der ville komme en ottende, som ville være en international sammenslutning af herskende magter, og som ville gå til grunde, komme tilbage og derefter gå bort til fortabelse. (Åb. 17:8-14) Denne internationale sammenslutning opstod som Folkeforbundet, forsvandt og kom tilbage som de Forenede Nationer. Dens endelige afslutning vil senest komme i Harmagedon. Gud kender det menneskelige regeringssystem både forfra og bagfra. At dømme efter de opnåede resultater kender de menneskelige herskere det kun bagfra.
Jehova er for en ren regering, for Kristi regering, som er teokratisk. Gud vil ikke gøre sig til eet med en regering, hvor spillere trækker i trådene og politikere som marionetter danser efter deres pibe. I dag ser det ud til, at Gettysburg-talens højtidelige bestemmelse, at „folkets regering, af folket og for folket, skal ikke forsvinde fra jorden“, er blevet erstattet af den beslutning, der er truffet af talsmændene for de politiske spilleres marionetteater, og som synes at gå ud på, at „bestikkelsens regering, af bestikkelse og for bestikkelse, ikke skal forsvinde fra jorden“. Men den vil forsvinde. Vi håber det, vi tror det, vi ved det, for Gud siger det: „I hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Det vil blive en Guds regering, af Gud og for tilbedelsen af Gud; og den vil ikke forsvinde fra jorden, men vil fortsætte så længe som solen skinner, og den vil give overflod af fred, så længe månen er til. Kongen, Kristus Jesus, vil dømme mellem mange folkeslag og straffe stærke nationer, og sværd vil blive smedet til plovjern og spyd til vingårdsknive, nation vil ikke løfte sværd imod nation, og de skal heller ikke lære at føre krig længere. Hans rige er et evigt rige, og hans herredømme står fast gennem alle generationer. Ved ham åbner Jehova sin hånd og opfylder alt levendes ønske, for da vil alle levende, åndende skabninger prise Jehova. Han vil tilvejebringe sundhed og helbredelse for folket og tørre hver tåre bort fra deres øjne, og døden vil ikke være mere, ej heller suk eller skrig eller pine. I denne velsignede nye verden vil der ikke være noget, der skræmmer eller ødelægger, for denne gamle verdens tidligere forhold vil være veget bort og glemt, efter at Jehova har gjort alle ting nye. — Sl. 72:5, 6; 145:13, 16; Es. 11:6-9; Jer. 33:6; Mik. 4:1-4; Åb. 21:1-5.
Derfor må vi sky menneskenes falske vejledere og deres falske religionsledere, barnagtige psykologer, vidtløftige psykiatere og fordærvede politikere, der alle har skabt sig et så forfærdeligt omdømme som uhyre fiaskomagere. Se på det kaos, de har lavet, kend dem på deres rådne frugter og forkast dem på grund af disse. Kend, at Gud er en pålidelig vejleder på de frugter, han kan fremvise, og antag ham på grund af disse frugter. Kunne du tænke dig at blive ledt ind i en ny verden lige så sikkert, som stjernerne bliver ledt ad deres baner? Så gør deres leder til din. Kunne du tænke dig at blive ledt lige så sikkert, som fuglene bliver ledt på deres træk? Så gør deres leder til din. Kunne du tænke dig at blive vejledt ved dine forberedelser til Harmagedons symbolske vinter lige så sikkert som dyrene, fuglene og insekterne bliver vejledt i deres forberedelser til den bogstavelige vinter? Så gør deres vejleder til din.