Hvorfor er det så svært at få pengene til at slå til?
SYNES du at det er blevet sværere at klare de daglige udgifter? De fleste har lagt mærke til at de ikke får så meget for deres penge som før. Ikke mindst husmødre har lejlighed til at følge hvordan priserne stiger på næsten alt i butikkerne.
Problemet kaldes inflation — altså dette at pengenes værdi forringes og priserne stiger og stiger. Sådan har det været i flere årtier, og i 1974 nåede inflationshastigheden nye højder.
Virkelig alvorlig bliver situationen dog først hvis priserne stiger meget hurtigere end lønningerne. Sådan var det i mange lande sidste år. For nogle betød dette blot at de i realiteten var blevet lidt fattigere ved årets udgang. For andre var situationen virkelig kritisk.
Inflationen i lande som Danmark og De forenede Stater bekymrer naturligt nok disse landes indbyggere, men det store dagblad New York Times gør opmærksom på et alvorligere problem: „Uanset hvor slem prisinflationen på levnedsmidler har været i De forenede Stater, har den været mild i sammenligning med mange andre lande hvor priserne er fordoblet og tredoblet i de seneste måneder. For mange fattige mennesker koster et enkelt måltid nu mere end de kan tjene på en dag.“ — (Vor kursivering)
Denne tilstand er en slående opfyldelse af en detalje i det profetiske syn af de apokalyptiske ryttere: „En hel dagløn for et brød.“ (Åb. 6:6, Weymouth) Både de høje priser, mangelen på levnedsmidler, sygdomsepidemierne, verdenskrigene og de andre problemer der i en grad som savner sidestykke har præget en hel generation i vort århundrede — alt dette opfylder det nævnte profetiske syn i Bibelen og peger dermed på at vor tid er de forudsagte „sidste dage“. — Jævnfør Åbenbaringen, kap. 6, med Andet Timoteusbrev 3:1-5.
Hvorfor er priserne steget?
Hvilke faktorer har skabt denne vældige prisstigning? En af dem er mangel på levnedsmidler og forskellige råmaterialer. Også „befolkningseksplosionen“ har øget efterspørgselspresset på alle varer. Endelig må nævnes de sidste års store stigninger i oliepriserne.
En mere fundamental årsag til at vi har haft inflation i årtier er imidlertid at alt for mange nationer har levet over evne. Dette gælder især de såkaldt udviklede lande, industrilandene. I årevis har regeringer, virksomheder og enkeltpersoner brugt flere penge end de har tjent. Følgelig er deres gæld vokset mere og mere, og det i et stigende tempo de sidste par år. I de fleste lande er den offentlige og den private gæld i dag større end nogen sinde.
Ved således at låne penge og bruge lånte penge skaber man en større efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser end normalt. Og når pengerigeligheden øges hurtigere end udbuddet af varer og tjenesteydelser, stiger priserne. Så forlanger lønarbejderne højere løn som kompensation for de højere priser. Derved opstår en selvforstærkende „ond cirkel“, idet nogle inflationsskabende mekanismer sættes i gang som er meget vanskelige at standse uden drastiske midler.
Den dybere årsag
Hvad ligger der bag dette umådeholdne forbrug, skabt med lånte midler? For det meste ren og skær selviskhed. Man har ikke været tilfreds med at have et forbrug der svarede til ens indtægt. Man har ønsket mere end man virkelig havde brug for eller havde råd til.
Hvis man ikke tjener nok til at kunne købe alle de ting man gerne vil have, stifter man ofte gæld for at få dem. Men der kommer altid en regnskabets dag. Det man skylder skal betales tilbage, ellers går man konkurs. Og det er netop hvad der sker med stigende hyppighed, ikke alene for enkeltpersoner men også for små og store virksomheder og for banker. Ja, hele nationer vakler nu på randen af konkurs!
Voksende gæld øger folks bekymringer, giver dem søvnløse nætter, får dem til at tage ekstra arbejde, skaber et spændt forhold mellem mand og hustru, ja fører undertiden til familiers opløsning. Hvor er det sandt som Bibelen siger, at „kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting“ og at mange på grund af den „har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter“. — 1 Tim. 6:10.
Der er altså mange grunde til inflationen, men en af de væsentligste er at man lever over evne. Herom har New York Times bemærket:
„I Londonavisen Times bragtes forleden en artikel af Christopher Derrick om ’inflationens moralske problem’.
’Hvad er inflation, når alt kommer til alt?’ spurgte han. ’Det er økonomens ord for overforbrug; for at leve over evne; for at tage mere op af pengekassen end man lægger i.’
’Sagen er den at vi alle . . . er begyndt at acceptere en ret eventyrlig og urealistisk forestilling om den levestandard vi har krav på.’“
Hvad kan man gøre ved det?
Det er ikke meget den enkelte kan gøre for at standse inflationen. Den enkelte har ingen indflydelse på om der opstår mangelsituationer eller på om producenterne sætter priserne i vejret. Men der er visse ting man kan gøre for at hjælpe sin familie til at klare sig. Bibelen har for længe siden peget på hvad man kan gøre, og den formår desuden at bevæge os til at gøre det.
Under inflation er det nødvendigt at man har et meget realistisk syn på hvad man kan få for de penge man tjener. Man må koncentrere sig om det man har brug for at få, fremfor det man kunne tænke sig at få, men ikke virkelig har råd til. Du kan læse i din bibel hvad den inspirerede apostel siger om dette i Første Timoteusbrev 6:6-8.
I vanskelige tider må man træffe strenge forholdsregler for at klare sig. Og nu er det vanskelige tider. Tiden er inde til at man foretager en ny vurdering af sine økonomiske vilkår, sætter sig ned sammen med sin familie og stiller indtægter op over for udgifter og drøfter hvordan forbruget kan begrænses.
Noget som mange straks kan gøre er at standse yderligere gældsstiftelse, undtagen i nødsituationer. En der bliver ved med at stifte gæld får aldrig mulighed for at komme „ovenpå“ i økonomisk henseende. Og hvis han rammes af uheldige omstændigheder som gør at han ikke kan klare afbetalingen, bliver varen han har købt på afbetaling hentet tilbage, og han mister også de penge han allerede har betalt.
Det inspirerede råd i Ordsprogene 22:26, 27 er lige så praktisk i dag som det altid har været: „Hør ikke til . . . dem, som borger for gæld! Såfremt du ej kan betale, tager man sengen, du ligger i.“ Nu drejer det sig her nærmest om en der stiller sikkerhed for en andens lån, men princippet har lige så stor gyldighed for en der låner uden at kunne betale tilbage.
Selv når en låntager kan klare alle afdragene på sin gæld, er renten i dag som regel så høj at han i sidste ende må betale langt mere for den vare han køber på afbetaling end den egentlig koster. Det er næsten at ødsle gode penge bort. Når der betales så mange ekstra penge i rente er det sådan som Bibelen siger, at „låntager bliver långivers træl“. — Ordsp. 22:7.
Det er selvfølgelig rigtigt at hvis man ikke vil stifte gæld, betyder det sandsynligvis at man må undlade at købe nogle af de ting man godt kunne tænke sig. Men er det trods alt ikke bedre end at blive så tynget af økonomiske byrder at det let fører til større vanskeligheder?
I betragtning af de nuværende høje priser og utrygge økonomiske forhold er det særdeles fornuftigt at indstille sig på et mere beskedent forbrug og undgå materialismens snare. „Bedre en tør bid brød med fred end huset fuldt af sul med trætte.“ — Ordsp. 17:1.
Hvad kan man ellers umiddelbart gøre for at få pengene til at slå bedre til? Er der nogle udgiftsposter hvor man ved en nærmere undersøgelse både kunne spare penge og samtidig opnå andre fordele?
Nedskæring af overflødige udgifter
En post på budgettet hvor der kan spares mange penge er udgifterne til fritidsbeskæftigelse og fornøjelser. Det er blevet sådan i dag at nogle føler at de ikke har haft noget ud af deres fritid hvis de ikke har været i biografen, i teateret, til sportskampe eller på restaurant — noget der alt sammen koster penge. Dog bør man huske at i „gamle dage“ havde de fleste familier ikke råd til den slags, og hovedparten af de former for underholdning vi kender i dag var simpelt hen ikke tilgængelige for almindelige mennesker.
At søge sådanne former for underholdning i dag, selv om det kun gøres en gang imellem, kan være en betydelig udgift for mange. Hundreder af kroner kan spares ved at udfylde fritiden på anden måde sammen med familie og venner. Der er mange interessante steder man kan besøge på udflugter, og det behøver ikke at være så dyrt. Der findes lege som kan more både børn og voksne. Man kan godt have et fornøjeligt samvær med sine venner uden at skulle ofre store summer på mad og drikke. Ja, når familier har forsøgt at underholde sig selv på forskellig måde, uden at bruge mange penge på det, er de ofte blevet overraskede over de gode resultater.
En form for adspredelse der er glemt af de fleste men nu tages op af flere og flere familier, er at læse gode bøger og tidsskrifter i fællesskab. Man skiftes til at læse højt og kommentere det oplæste; alle er med og alle lærer noget.
Endnu en post hvor mange penge kan spares, er udgifterne til nydelsesmidler. Mange mennesker bruger hvert år et stort beløb til tobak. Tobaksrygning hører med til det Bibelen fordømmer som „besmittelse af kød“ (2 Kor. 7:1), lægevidenskaben har stemplet denne urene vane som skadelig, og tilmed koster den mange penge. Det vil faktisk være fornuftigt at stryge denne post af budgettet, uanset om man skal spare eller ej. Et overforbrug af alkoholiske drikke kan også virke skadeligt både på helbredet og på økonomien. Guds ord fordømmer ganske vist ikke enhver nydelse af alkoholiske drikke, men den råder afgjort til mådehold. (Ordsp. 23:29, 30) Sådanne drikkevarer er meget dyre, så de der har et stort forbrug af dem kan spare en del penge og måske også gavne deres helbred ved at skære ned på dette forbrug. Bibelens råd genlød for nylig i nogle forslag til minearbejdere i De forenede Stater om at forbedre deres økonomi: „Hvis du kan lide at drikke og gør det ofte, så drik mindre. Hvis du ryger, er det et godt tidspunkt at holde op nu.“
Mange som aldrig har spillet før, begynder på det. Nogle mener at det er en nem måde at tjene penge på. Andre spiller for at glemme deres besværligheder. Som en redaktør i Japan har sagt: „Jeg ser folk i dag som spiller for at glemme deres problemer. På grund af inflationen kan de ikke gøre sig håb om at købe hus. De kan ikke planlægge fremtiden, og derfor lever de for dagen i dag.“ Det er imidlertid en kendsgerning at langt de fleste af spillerne skal tabe! Det hører med til spillet at nogen skal tabe, for de der driver spillet tjener altid på det. Ligner spil en måde at løse problemer på? Nej, tværtimod, spil øger som regel problemerne. — 1 Tim. 6:9.
Der kunne naturligvis siges meget mere om at spare penge på forskellige måder, men her skal det blot i korthed nævnes: Man kan spare på kostpengene ved at bruge billigere fødemidler med større opfindsomhed. De der har et stykke jord kan i højere grad udnytte det som køkkenhave. Husmødre kan også nedskære tøjudgifterne ved selv at lære at sy og ved ikke at være alt for optaget af at følge med moden. Det gælder både mænd og kvinder at de ofte kunne bruge det samme tøj meget længere hvis de lod sig påvirke lidt mindre af de skiftende modeluner.
Hvad fremtiden indeholder
Vil inflationen nogen sinde ophøre? Vil verdens økonomiske problemer finde en løsning? Naturligvis kan verdens ledere gøre visse fremskridt hvis de virkelig bestræber sig for at løse problemerne. Samtidig tegner situationen sig dog sådan som det kommer til udtryk i følgende citat fra tidsskriftet New York:
„Det ser ud til at dette land og resten af den industrialiserede verden vakler på randen af konkurs og depression.
Vi har fået henstand for længe. Vi har lånt for meget af fremtiden i et forsøg på at opfylde disse umådelige forventninger som vi har haft.“
Ud fra deres egne iagttagelser kan mennesker kun gætte på hvad fremtiden vil bringe, men Guds ord, Bibelen, er en pålidelig kilde til oplysning om den nærmeste fremtid. Indtil denne dag er de bibelske profetier gået i opfyldelse med slående nøjagtighed, og det vil gå på samme måde med de profetier der gælder dagen i morgen. — 2 Pet. 1:20, 21.
Guds profetiske ord åbenbarer at menneskeheden om kort tid vil ’høste hvad den har sået’. (Gal. 6:7) Hele det nuværende system med økonomisk, politisk og religiøst herredømme bygget på selviskhed, er på vej ind i den sværeste trængselstid i historien. Jesus har forudsagt dette som snart vil ske: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Matt. 24:21.
Denne ’store trængsel’ vil bringe den nuværende tingenes ordning til ophør, idet den fjernes af Gud. De der har stolet på menneskers planer og penges magt må nødvendigvis blive skuffet; her gælder princippet i Ordsprogene 11:4: „Ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden.“
Efter denne kommende trængselstid vil Guds nye orden hidføre den mest fredfyldte og frugtbringende tidsalder mennesker har oplevet. Under én regering, Guds himmelske regering, hans rige, vil folk på jorden aldrig mere leve i bekymring over høje priser eller mangel på fornødenheder. „Et gæstebud for alle folkeslag med fede retter“ er Bibelens løfte for fremtiden, og ikke blot for nogle få med mange penge, men for alle som lever til den tid. — Es. 25:6; Sl. 72:16; Matt. 6:9, 10.
[Grafisk fremstilling på side 125]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Prisstigninger på et år
U.S.A.
Danmark
Frankrig
England
Italien
Japan
Mexico
Brasilien
Indien
Procent 0 5 10 15 20 25 30
[Illustration på side 124]
Bibelen har forudsagt: „En hel dagløn for et brød.“ — Åb. 6:6, Weymouths oversættelse