Udearbejdende kvinders dilemma

DE HØJE leveomkostninger har forandret millioner af kvinders liv. Der kan være ting som familien har behov for men som den ikke har råd til, ja, og endnu flere ting som den gerne vil have. Når familieoverhovedets indtægt ikke længere er tilstrækkelig til den livsform som familien er blevet vant til, må der træffes et valg — enten må familiens samlede indtægt øges ved at flere af familiens medlemmer tager udearbejde, eller også må man acceptere en lavere levestandard.

Over et måltid bestående af rester bringer hustruen måske spørgsmålet på bane: „Skulle jeg ikke forsøge at finde et arbejde? Mor har sagt hun gerne vil hjælpe med at passe børnene.“

Fra Danmark til Japan, ja overalt i verden, mærker folk et økonomisk pres. Som det er blevet sagt: „Det mest fremherskende træk ved verdensøkonomien i 1979 var en stadig voksende inflation.“ Og leveomkostningerne blev ikke mindre i 1980.

Kvinder tager udearbejde

I løbet af de sidste 10 år er titusinder af husmødre i Danmark kommet ud på arbejdsmarkedet. I 1970 havde 42,1 procent af de danske kvinder erhvervsmæssigt arbejde, men i 1978 var tallet 60,7 procent. Den samme tendens ses i andre industrilande. I Sverige har 60 procent af alle kvinder som har børn, udearbejde, og i USA er 51 procent af kvinderne beskæftiget uden for hjemmet. Kvinder udgør i dag en tredjedel af den betalte arbejdskraft i hele verden.

Generelt set bliver der flere og flere arbejdspladser for kvinder. I mange lande, specielt udviklingslande, vender store firmaer sig „bestandig til kvinder når de ønsker billig og rigelig arbejdskraft. I Singapore, for eksempel, steg antallet af kvinder der arbejdede i eksportindustrierne . . . med 118 procent, mens antallet af mandlige arbejdere i de samme industrier steg med kun 36 procent“ inden for samme tidsperiode. — World Press Review, juni 1980.

Bør jeg tage udearbejde?

Er du husmoder? Det er muligt at du allerede har arbejde uden for hjemmet eller kunne få det hvis du ønskede det. Selv om du sandsynligvis ikke vil blive så godt betalt som din mand, føler du måske alligevel at det eneste der kan redde familiens økonomi i disse inflationstider, er at du også går på arbejde.

Det ville være både uklogt og uretfærdigt at hævde at kvinder under ingen omstændigheder burde tage udearbejde. Men det ville være lige så uklogt at søge udearbejde uden at have en realistisk forestilling om hvad det vil koste. Kun hvis du sammenligner fordelene ved dit job, eller eventuelle job, med de omkostninger der er forbundet med det, kan du nøjagtigt bedømme dets egentlige værdi for dig.

Kan det betale sig?

Lad os forestille os at en gift kvinde med to små børn bliver tilbudt et halvdagsarbejde til en løn af 35.000 kroner om året. Hvor mange penge vil det nu i realiteten skaffe hende? Halvdelen? En tredjedel? I nogle tilfælde vil svaret være under en tiendedel!

Er det vanskeligt at tro på? Så betragt engang en beregning fra Økonomiministeriet som er blevet offentliggjort i Berlingske Tidende for 9. januar 1981. Økonomerne som har opstillet nedenstående skema har taget udgangspunkt i en lønmodtagerfamilie med to børn hvoraf det ene er i vuggestuealderen og det andet i børnehavealderen. Den ene ægtefælle har et lønarbejde, mens den anden er hjemmegående og selv passer de to børn. Familien bor i en lejlighed med en månedlig husleje på 3200 kroner. Bortset fra lønmodtagerfradraget er der ingen fradrag på selvangivelsen.

Hvad sker der med denne families levestandard hvis den hjemmegående ægtefælle tager et halvdagsjob til 35.000 kroner om året? Svaret fremgår af den øverste del af skemaet. Her kan man for varierende årsindkomster hos den oprindeligt udearbejdende ægtefælle se hvor meget der er tilbage af de 35.000 kroner, efter at skatten og børnenes pasning er betalt og nedgangen i boligsikringen trukket fra. Hvis manden i forvejen tjener 125.000 kroner, er der kun 2198 kroner tilbage af hustruens indtægt, svarende til 6 øre af hver krone. Tjener manden i forvejen 200.000 kroner, bliver merindtægten 6428 kroner, eller 18 øre af hver krone.

I denne beregning er der endda ikke taget hensyn til hustruens udgifter til transport til og fra arbejde, kontingent til fagforening, samt de ekstraudgifter der bliver resultatet af ægtefællernes mindre tid i hjemmet.

Desuden kan nettoindkomsten ikke betragtes udelukkende som en gevinst. Den bør vejes op imod de værdier familien mister ved ikke at have hustruen og moderen i hjemmet på heltidsbasis. Hvor meget er hendes tilstedeværelse i hjemmet værd? Mere end mange kvinder gør sig klart!

„Man betaler med sin stolthed“

En undersøgelse har vist at det i USA i 1972 ville koste 6417 dollars (38.500 kroner) at ansætte én i et år til at gøre alle de ting i huset som en gennemsnitshusmoder på 30 år gør. Det ville i 1980 svare til omkring 72.000 kroner. Naturligvis udfører en udearbejdende hustru stadig mange ting i hjemmet, men hun har bestemt ikke hverken tid eller energi til at gøre det samme som før hun fik arbejde.

„Man kan simpelt hen ikke give sig selv 100 procent på sit arbejde og samtidig holde sit hjem sådan som man har været vant til,“ siger en udearbejdende moder. „Selv om ens mand er meget hjælpsom, sådan som min mand er, kan det stadig ikke undgås at noget af kvaliteten i husførelsen går tabt. Man betaler med sin stolthed.“ Selv om værdien af det husarbejde familien berøves vil være vanskelig at opgøre i penge, har dette tab utvivlsomt indflydelse på familiens livskvalitet.

Noget der er særlig vigtigt når både mand og kone har arbejde uden for hjemmet, er modenhed og kommunikation. For eksempel kan det gå ud over familiesammenholdet hvis manden føler at hans stilling som familiens overhoved trues på grund af hustruens indtægt, særlig hvis hun tjener lige så mange penge som han, eller flere. Og situationen bliver ikke bedre hvis hustruen indtager holdningen: „Jeg har selv tjent de penge, og jeg bruger dem som jeg vil.“

Ægteskabet kan også lide skade hvis hustruen betragter sit job først og fremmest som et middel til at slippe væk fra hjemmet. Uden at hun gør sig det klart, anvender hun måske så megen energi på sit arbejde at det går ud over husholdningen, og manden gør indvendinger. På den anden side vil manden måske heller ikke erkende at hans kone har behov for mere hjælp i huset nu da hun arbejder ude. Kommunikation er vigtig for begge parters vedkommende. Problemet er blot at kommunikationen vanskeliggøres ved at begge parter kommer udmattede hjem efter en hård dags arbejde og derefter får „overarbejde“ med de ting der nødvendigvis skal gøres i huset.

Det vil være til stor nytte hvis manden og hustruen i forvejen bliver enige om hvorfor hun tager arbejde, og hvad de penge hun tjener skal bruges til. Denne gensidige aftale kan godt være fleksibel og senere tages op til fornyet overvejelse, men den vil være et værdifuldt værn mod senere misforståelser.

Følelsesmæssige omkostninger

„Mændenes flirten er et problem for mig på mit arbejde,“ klagede en udearbejdende moder. „Det er den slags ting der kan sende én hjem i rigtig dårligt humør.“ Det er noget som mange udearbejdende kvinder klager over. „Det er en evig kamp,“ siger en ung kvinde der arbejder i en bank. „De er parate til at gøre næsten hvad det skal være for at nedbryde min modstand. Deres forslag varierer lige fra at invitere mig ud til frokost til at bede mig flygte sammen med dem til Florida. Det der går mig mest på, er at det åbenbart bliver værre og værre.“

Selv om kvindebevægelsen nogle steder har vundet juridiske sejre mod en sådan adfærd, er der, som det påpeges i bladet Newsweek, „ingen der tror at man ved hjælp af loven kan komme seksuelt betonede chikanerier til livs“. De følelsesmæssige omkostninger kan være alvorlige. „Ifølge en undersøgelse led kvinder som følte at de blev udsat for seksuelle chikanerier, af hovedpine, kvalme og søvnløshed.“ Det er en af de omkostninger en kvinde må tage i betragtning, selv om hun arbejder et „pænt sted“ — som for eksempel i en bank.

Nybagte mødre som vender tilbage til deres arbejdsplads, opdager at de må betale en uventet høj pris, følelsesmæssigt set. „Jeg var naiv og troede at det ville blive let at vende tilbage,“ siger Margaret, som begyndte at arbejde igen kun fem uger efter at hun havde født sin søn. „Jeg var helt indstillet på at vende tilbage til mit arbejde, men så smilede Justin for første gang — det var da han var en måned — og lige pludselig var det så vidunderligt for mig at være moder at det eneste jeg tænkte var: ’Jeg kan ikke vende tilbage til arbejdet og gå glip af alle de små fantastiske ting der sker med ham. . . . Jeg kan ikke vende tilbage, for det kunne måske skade ham.’ Nå, men jeg begyndte alligevel at arbejde igen, og det var en lidelse.“

Børnenes tarv

Sarah, en ung moder til to, holdt op med at arbejde ude da hun havde født sit andet barn. „Jeg holdt op for børnenes skyld,“ siger hun. „Jeg er fuldstændig overbevist om at en moder bør anvende så meget tid som muligt sammen med sine børn. Jeg vil ikke sætte min families sammenhold på spil for en ekstra dollars skyld.“

Da hun blev spurgt om det havde betydet nogen forskel for hendes familieliv at hun var holdt op, svarede hun med eftertryk: „Efter at jeg er holdt op med at gå på arbejde har jeg kunnet iagttage en stor forandring hos mine børn. De er meget mere åbne over for mig. Vi snakker bedre sammen. Da jeg gik på arbejde kunne jeg mærke at min datter begyndte at glide væk fra mig. Men hvad kunne man forvente? Hun var jo hele dagen hos sin bedstemoder. Nu kan jeg se en virkelig forskel mellem mine børn og børnene af de udearbejdende mødre jeg kender.“

Naturligvis måtte der ske visse forandringer da denne moder holdt op med at arbejde ude. „Vi var nødt til at skære ned på nogle områder,“ indrømmer hun. „Min store svaghed er tøj, og jeg har været nødt til at lære at vente til udsalget kommer, i stedet for bare at købe når jeg har lyst til det. Min mand får en madpakke med på arbejde nu i stedet for at spise ude, og det er også en hjælp.“

Sandt nok er det ikke alle udearbejdende mødre der har råd til at holde op med at arbejde for at kunne bruge mere tid sammen med deres børn. I nogle tilfælde har den økonomiske usikkerhed kostet manden hans arbejde, og da er hustruens arbejde familiens eneste indtægt. Med den høje skilsmisseprocent der er i de fleste lande, kommer flere og flere mødre i den situation at de må tage sig af deres børn uden hjælp fra en ægtefælle, og med et utilstrækkeligt underholdsbidrag.

Ikke desto mindre er der mange hustruer og mødre der arbejder ude — ikke for at familien kan overleve, men udelukkende for at kunne bevare den levestandard som familien har vænnet sig til. Her er det særlig på sin plads at stille spørgsmålet: Kan det betale sig?

Robert Coles, som er børnepsykiater, har lagt mærke til følgende med hensyn til familielivet i USA: „For en masse mennesker er familielivet blevet et spørgsmål om materialisme: Hvor meget ejer denne familie, og hvilken levefod kan den opretholde? Folk lever meget komfortabelt i den forstand at de har flere biler, luftkonditioneringsanlæg og fjernsyn; alligevel sønderriver de hinandens sjæl.“ Peger dette ikke på at man bør tage sine værdibegreber op til fornyet overvejelse?

Et bedre alternativ

Ingen ønsker at være fattig eller at sulte. Hvis alternativet er tyngende fattigdom eller underernæring, vil det være uklogt ikke at arbejde for at opnå en passende levestandard. Men mange mennesker i dag arbejder ikke for at skaffe til deres næste måltid, de arbejder for at kunne have to biler, stereoanlæg eller sommerhus — og ødelægger deres sjæl for at få materielle besiddelser.

Dette minder os om et udmærket og fornuftigt råd som er over 2500 år gammelt. „Giv mig hverken armod eller rigdom.“ (Ordsp. 30:8) Ligesom armod eller fattigdom medfører håbløshed, nedværdigelse og elendighed, kan den anden yderlighed, for mange materielle ejendele, fortrænge de vigtigere værdier, såsom familien og tilbedelsen af Gud, fra ens liv. Hvis folk slider og slæber for at kunne betale en livsform der stjæler den tid de burde have brugt på deres familie, eller dræber deres interesse for det der kunne styrke deres åndelighed — er de da egentlig bedre stillet end mennesker der er undertrykt af fattigdom?

I stedet for desperat at kæmpe for at opretholde en høj levestandard, vil du sikkert blive lykkeligere hvis du undværede nogle af de overflødige ting og stillede dig tilfreds med en enklere livsform. I mange tilfælde mister man ikke så meget som man skulle tro ved at hustruen holder op med at gå på arbejde, fordi man samtidig sparer visse udgifter.

Hvorfor ikke drage fordel af den udfordring der ligger i at arbejde sammen som familie på at spare, på at skære ned på udgifterne? Coles bemærker: „Forældre glemmer at det børn behøver måske mere end noget andet, er vejledning og en følelse af at være forpligtet over for noget der står over dem selv. Børn har behov for at man kræver noget af dem såvel som at man giver dem noget.“ Inddrager man børnene i familiens sparebestræbelser, kan deres ansvarsfølelse og samarbejdsevne opdyrkes.

Hvis det er nødvendigt at alle i familien tager fat for at dække dens virkelige behov, er der en tilfredsstillelse ved at gøre sin del. Helt anderledes er virkningen når et arbejde uden for hjemmet blot afspejler rastløshed eller selvoptagethed.

Ægte lykke kommer ikke af at tjene penge nok til at familiens voksne medlemmer kan have hver deres bil. Det er ikke dét at have fjernsyn eller stereoanlæg på sit eget værelse, eller at kunne købe nyt tøj når man har lyst til det, der giver sand tilfredshed. Livet har også andre værdier. Åndelige interesser beriger ens liv på en måde som materielle besiddelser aldrig kan gøre det. Hvad enten du mener at du som kvinde er nødt til at have et verdsligt arbejde eller ej, vil du opnå størst lykke ved at være rig på sådanne åndelige gøremål. — Luk. 12:20, 21; Matt. 13:18-23.

[Skema på side 13]

Så lidt bliver der tilbage af hustruens ekstraindkomst (1980-tal)

(Se den trykte publikation)

[Illustration på side 14]

„Jeg holdt op for børnenes skyld“

[Illustration på side 15]

Samarbejde om at nedbringe udgifterne kan gavne hele familien