Hvordan du kan klare pionertjenesten
1. Hvordan var der i årevis mange der så på muligheden af at løbe en engelsk mil på fire minutter? Så de rigtigt?
I 1864 GENNEMFØRTE en løber distancen på én engelsk mil på fire minutter og seksoghalvtreds sekunder. Det var verdensrekord. Ingen drømte om at løbe denne distance på under fire minutter. Selv da Paavo Nurmi i 1923 gennemførte den på fire minutter og ti sekunder, hævdede man stadig at det ikke kunne lade sig gøre. Men i 1954 løb Roger Bannister fra England distancen på 3:59,4. Siden da er løbets tempo steget endnu mere med otte nye rekorder. Tiden for en engelsk mil ligger nu på 3:51,1.
2. (a) I hvilket løb deltager enhver der tjener Jehova? (b) Hvilken privilegeret tjeneste bør vi overveje nærmere? Hvordan har reaktionen været på kaldet?
2 Hver eneste der deltager i Jehovas tjeneste er med i et løb hvis mål er evigt liv, og denne tjeneste er en heltidstjeneste, men nogle har taget den udfordring op som ’pionertjenesten’ er. I denne tjeneste er tempoet sat op, større distancer skal tilbagelægges, og det kræver udholdenhed. Ikke alle synes at de kan fortsætte i denne teokratiske virksomheds øgede tempo. Men det afholder ikke andre fra at gå ind i den. De indser hvor meget der skal gøres på den korte tid der er tilbage og føler sig tilskyndet til at tage pionertjenesten op. Det er vidunderligt at se at der i 1966 var over 47.000 pionerer i hele verden; i 1967 var der 53.700; i 1968 deltog 63.800 i denne gerning, og i 1969 lå gennemsnitstallet på 76.500. I 1970 øgedes pionerernes tal så til 88.871. I nogle lande er man helt oppe på at hver femte forkynder er i pionertjenesten. Tro ikke at den ikke er noget for dig. Fædre og mødre, ældre såvel som unge, har fundet det muligt at tage del i denne tjeneste på heltidsbasis. Endog blinde og handicappede har fundet at dette løb med dets øgede tempo er noget for dem. Men kaldet efter flere pionerer lyder stadig. Der er brug for flere hjælpere på arbejdsmarken så vi kan tage os af de interesserede. Det er en tjenesteforret der har krav på en omhyggelig overvejelse. — Ap. G. 16:9, 10.
3. Hvordan ser nogle på pionertjenesten, og hvilke problemer er nogle kommet ud for?
3 Hvordan er din indstilling til pionertjenesten? Har du sagt til dig selv: „Det kan jeg umuligt klare“? Måske synes du at du vil have svært ved at klare tempoet eller at der stiller sig for mange hindringer i vejen. Nogle unge forkyndere, der er ved at afslutte 10-12 års skolegang og som meget gerne vil gå ind i pionertjenesten, afholdes derfra fordi deres ikke-troende forældre sætter sig imod det. Andre unge er under pres fra forældre der vil have at de skal tage en højere uddannelse. Der gives unge som er blevet forvist fra deres eget hjem fordi de arbejdede på at gå ind i pionertjenesten. Andre har den tanke at deres helbred, begrænsede muligheder for at få arbejde eller mangel på et køretøj gør pionertjenesten lige så vanskelig som at klare en engelsk mil på fire minutter. Ikke desto mindre er der mange som ved Jehovas hjælp har overvundet disse hindringer. De tænkte som Paulus: „Der er åbne døre for mig ind til et stort og virkningsfuldt arbejde, og der er mange modstandere.“ — 1 Kor. 16:9.
4. Hvilke gode grunde til at blive i pionertjenesten kan anføres?
4 Dette de loyale kristnes løb slutter ikke på denne side af ’den store trængsel’; for at vinde må man fortsætte ved energisk og dygtigt at udføre tjenesten. (Matt. 10:22) Mange har i årevis arbejdet ihærdigt for at vinde frem inden for et fag eller et erhverv, men når de så har lært sandheden at kende finder de at intet kan sammenlignes med den forret at tjene Jehova, og mange af dem gør det som heltidspionerer. De der igennem lang tid har været i pionertjenesten kan fortælle dig at deres glæde ved tjenesten og ønsket om at fortsætte i den vokser år for år. De taler om de glæder tjenesten har bragt dem og hvordan den har hjulpet dem. De føler lykke ved at hjælpe en eller to, ja måske flere, ind på livets vej hvert år, således som mange pionerer gør. Sammenlignet med det gennemsnit på cirka ti timer som mange menighedsforkyndere kan tilbringe i tjenesten — hvilket er udmærket — kan pionererne ofre ti til femten gange så megen tid på at hjælpe andre, og dette øger naturligvis velsignelserne. Den personlige glæde ved og evnen til at bruge Bibelen og undervise andre tager også hurtigt til.
5. Nævn de forskellige grene af heltidstjenesten.
5 Det er interessant at der i året 1970 var 13.426 i specialpionertjenesten ud over hele verden, og disse benyttede i gennemsnit cirka 150 timer om måneden til forkyndelsen. I dette antal indgår de mange der virker som missionærer i fremmede lande. Herforuden var der 75.445 der som feriepionerer og pionerer benyttede henimod 100 timer om måneden. I dette tal er medregnet en række rejsende forkyndere, nemlig 2326 zonetjenere samt 290 sektionstjenere. Desuden var der i hele verden 2304 heltidsforkyndere som på Selskabets 93 kontorer var optaget af at fremstille litteratur og føre tilsyn med Jehovas vidners forkyndergerning. I lighed med Paulus kan vi derfor uden overdrivelse sige at en dør står os åben ind til et stort og virkningsfuldt arbejde. Vil du gå ind gennem den?
Forhindringer overvindes
6. Hvordan har adskillige forberedt sig til pionertjenesten og haft gavn af det?
6 Hvordan kan du være vis på at du vil kunne fuldende løbet uden at tabe modet og holde op? Hvilke forhindringer kan du risikere at støde på? En af de forhindringer der får nogle til at opgive denne tjeneste eller tvinger dem til at forlade den, er at de ikke når målene for tjenesten. Det kræver planlægning at nå dem. I ethvert løb gælder det at man må have en god start, ellers kan det være at man sakker så langt bagud at man mister modet. En god løber vil aldrig melde sig til en konkurrence uden at han har trænet først, og dette princip gælder også pionertjenesten. Det er ikke let at springe fra et tempo på ti timer om måneden som menighedsforkynder til 100 timer om måneden i pionerbanen. Det er derfor fornuftigt at du først styrker din tjeneste. Dette vil også gøre det muligt for dig at efterkomme pionertjenestens tilmeldelseskrav. Mange har fundet at det er gavnligt at være feriepioner et stykke tid inden man bliver rigtig pioner. Dette har bevirket at tempoet ikke har været så hårdt endda. Når det kommer til stykket kræves det jo heller ikke at en pionerforkynder skal bruge seks eller otte timer om dagen til forkyndelsen, men gennemsnitlig kun fire timer.
7, 8. Hvad bidrager til at en pioner kan følge en god arbejdsplan? Giv et eksempel.
7 Alligevel er det nødvendigt at lægge en praktisk arbejdsplan, og det gælder i øvrigt både menighedsforkyndere og pionerer. Det kan være at du har overværet et løb hvor en deltager begynder i et så langsomt tempo at han slet ikke kan følge med, selv om han efterhånden sætter farten op. Hvis man skal være en god pioner er det også vigtigt at få en god start og begynde i et passende tempo; så vil man ikke blive diskvalificeret og slettet af Selskabets liste over deltagere fordi man ikke når målene. En pioner har udtalt at han ville tage forretningsmæssigt på sin tjeneste. Hvis det drejede sig om verdsligt arbejde skulle han møde på kontoret kl. 9.00 om morgenen, og derfor står han som pioner altid ved den første dør kl. 9.00, og han er en god pioner. Nogle steder er det muligt at begynde kl. 7.00. Jehova er her et eksempel til efterfølgelse. Som Jeremias sagde: „Og Jehova sendte til jer alle sine tjenere profeterne, idet han stod tidligt op og sendte dem“. Bemærk hvordan Jeremias selv fulgte Jehovas eksempel i sin gerning: „Jeg talte vedholdende til jer, idet jeg stod tidligt op og talte.“ (Jer. 25:3, 4, NW) Kom derfor i gang tidligt på dagen.
8 Mange pionerer sætter et rask tempo i månedens løb idet de bruger tredive timer om ugen i forkyndelsen. De holder af at timerne er hentet hjem først på måneden, således at de ved slutningen har et par dage tilovers til andre ting som det kan være nødvendigt at tage sig af. Hvis du gør det, vil du aldrig behøve at spurte i opløbet ved slutningen af måneden, for derefter at være helt udmattet ved begyndelsen af næste runde den følgende måned. Hvis en pioner kommer langsomt i gang i tjenesten hver måned, skal han spurte ved slutningen, og så når han måske endda ikke sit timemål. Hvor langt bedre ville det ikke være at slutte måneden med en god beholdning af timer anvendt i tjenesten på arbejdsmarken og være parat til en god start i den følgende måned.
9. Hvilket syn skal vi anlægge på det antal timer der kræves brugt i forkyndelsen?
9 Ét er sikkert: Heltidspionertjenesten er ikke for de dovne. Af en pionerforkynder kræves det at han bruger 1200 timer om året i tjenesten på arbejdsmarken. Har man det rette syn på dette krav vil det hjælpe en til at fortsætte. Hvis man betragter det som en belastning eller en byrde vil det hindre en i at løbe godt. Men dersom man forstår at man ikke tager del i tjenesten bare for at bruge timer eller sætte en rekord men fordi man er glad for at have muligheden for at yde mere i tjenesten, at tilbede Jehova i endnu større udstrækning, så vil dette timekrav være et mål som man stiler efter at overskride dersom det er muligt. I stedet for at bringe lovprisningsofre, frugt af læber, i ti timer om måneden i forkyndelsen, hvad det er tænkeligt en menighedsforkynder ville gøre, kan pionererne bringe Jehova et ti gange så stort lovprisningsoffer i løbet af bare én måned. — Hebr. 13:15.
10. Hvordan er de foreslåede mål til gavn for pionererne?
10 De andre mål pionererne opmuntres til at nå, såsom 100 blade om måneden, 35 genbesøg hos interesserede og syv hjemmebibelstudier hver uge, er i virkeligheden forslag der hviler på praktiske erfaringer der kan hjælpe pionererne til at nå gode resultater i deres forkyndelse. Mange pionerer går op i deres arbejde med liv og sjæl og bruger ikke blot 100 timer om måneden, men 110, 120, ja endda 150 timer om måneden. Hvorfor? Fordi de indser behovet for en sådan indsats, forstår at arbejdet haster, og fordi de ønsker at så mange som muligt skal lære sandheden at kende og føres ind på livets vej. Den pioner som altid er foran med sine timer ved desuden at han aldrig vil have svært ved at nå målet senere hen på året hvis han skulle blive syg i en måned eller ønsker at tage en ferie. Han har garderet sig over for uventede situationer.
11. (a) Hvad er det der drager nogle bort fra deres tjeneste? (b) Hvilket bibelsk råd bringer klarhed over hvilken vej man skal følge?
11 Du kan imidlertid være vis på at Satan vil være i hælene på dig og søge at standse dig. Han kan stille forhindringer i vejen for dig eller arrangere faldgruber som du må vige udenom eller hoppe over, eller han kan ved hjælp af materialisme søge at lokke dig fra din løbebane over på et blindspor. Skal man være en god løber må man ikke lade sig distrahere af uvedkommende ting. Kunne du forestille dig at en deltager i et terrænløb pludselig standsede op for at kigge nærmere på en bil som havde fanget hans interesse, eller stillede sig op for at se på butiksvinduer, alt imens de andre deltagere indhentede og overhalede ham? Nej, han ville snarere følge rådet i Ordsprogene 4:25-27: „Lad dine øjne se lige ud, dit blik skue lige frem; gå ad det lige spor, lad alle dine veje sigte mod målet; bøj hverken til højre eller venstre.“ Dette råd gælder ikke alene pionererne men alle Jehovas tjenere. Alligevel er der nogle som holder op i tjenesten fordi de ikke fæster øjet direkte mod målet. De bliver opslugt af materialisme, og inden de ser sig om er de standset op i livets løb. Nogle pionerer giver sig til at bære på nogle tunge byrder, for de prøver nemlig at være pionerer samtidig med at de køber bil eller andet som måske ikke virkelig er nødvendigt. Men det behøver man ikke at gøre. Hvis man holder øjet rettet direkte mod målet og er besluttet på at fortsætte, kan man gøre det med Jehovas hjælp. Men man skal lade være med at samle sig overflødige byrder. Det er bedre at „lægge alt det bort, som tynger, . . . og . . . med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os“. — Hebr. 12:1.
12. Sørger Jehova materielt for dem der tjener ham?
12 Noget der synes at være en hindring for mange er at finde et passende arbejde der kan give dem den nødvendige indtægt. Nogle siger: „Det er helt i orden at tjene Gud, men hvem skal forsørge dig?“ Ja, Jehova sørger da nu for at mere end 88.000 der virker i heltidsforkyndelsen som pionerer og betelfamiliemedlemmer får mad og klæder og hvad de ellers har brug for; og dette tal vokser. Sandt nok er det nødvendigt at man har en indtægt for at kunne klare sig. Men det er også nødvendigt at man bevarer ligevægten, så det nødvendige verdslige arbejde kommer i anden række og forkyndelsen i første. Jesus havde dette ligevægtige syn på tingene, og vi gør klogt i at lytte til hans råd: „Derfor må I ikke være bekymrede og sige: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi klæde os i?’ . . . jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette.“ (Matt. 6:31, 32) Vi behøver derfor ikke at være bekymrede, men naturligvis skal vi lægge alt til rette med fornuft. — Ordsp. 20:4; Fil. 4:11-13.
13. Hvilke overvejelser bør pionerer og kommende pionerer gøre sig med hensyn til beskæftigelse og befordring?
13 For dem der endnu går i skole men har planer om at gå ind i pionertjenesten, vil det være klogt at få en praktisk uddannelse, for eksempel lære maskinskrivning eller et håndværk — et eller andet arbejde som åbner mulighed for deltidsbeskæftigelse, måske inden for et fag hvor man trænger til arbejdskraft i det område hvor du bor. Nogle pionerforkyndere gør rent, andre maler, udfører havearbejde, pudser vinduer, virker som sælgere, og så videre. Søstre kan måske tjene til livets opretholdelse ved at udføre kontorarbejde, stryge, sy, vaske eller passe børn for folk. Som en broder har sagt: „Man kan som regel finde noget, hvis man er villig til at bestille hvad som helst.“ Og han havde villigheden, for han ønskede at fortsætte som pioner. Det er klart at en pioner ikke kan nøjes med at se på hvilke penge der kommer ind men også på hvilke penge der gives ud. Det er lige så vigtigt. Hvis en bil koster mere end en pioner har råd til, hvorfor så være tvunget til at holde op i pionergerningen bare fordi man vil beholde bilen? Mange finder det muligt at være pionerer også i landdistrikter uden at de har en bil at køre i. De kører sammen med andre, benytter sig af de offentlige befordringsmidler, kører på cykel eller spadserer. Jesus havde jo heller ikke bil, ja end ikke en cykel at komme rundt på i distriktet hvor han forkyndte, og det meste af hans distrikt var landdistrikt. Alle i heltidstjenesten, hvad enten det er menighedsforkyndere eller pionerer, gør klogt i at have den indstilling der kendetegnede apostelen Paulus, der sagde: „når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ (1 Tim. 6:8) Paulus gjorde sig ingen bekymringer med hensyn til at skaffe sig et køretøj til sine rejser.
14, 15. (a) Hvordan kan Satan forlede nogle til en uret opførsel og derved hindre dem i at gennemføre løbet? (b) Nævn nogle tjenesteområder der har beriget mange forkyndere.
14 Måske har du haft en god start som pioner. Du har lagt en god arbejdsplan, har et deltidsarbejde; du lader Rigets interesser komme først i din tilværelse. Kan det nu tænkes at du kunne blive forhindret i at fuldføre løbet? Nogle bliver. De ænser ikke Satans faldgruber, de gør sig skyldige i en uret opførsel, og falder i. Hvis man skal kunne fortsætte i pionertjenesten ’må der ikke være noget at klage på’. For alle sande kristne er det nødvendigt, som Titus 2:12 siger, „at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden“. Apostelen Paulus understreger denne tanke igen når han skriver: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ (1 Kor. 9:27) Det ville være beskæmmende at have arbejdet på at hjælpe andre ind på livets vej og så selv blive forkastet. Hvor langt bedre ville det ikke være at vokse frem til større forrettigheder, måske at gå ind i specialpionertjenesten, at blive missionær i et fremmed land eller at modtage indbydelse fra Selskabet til at rejse som zonetjener eller til at arbejde på Betel. — Hebr. 6:1, 10-12; Tit. 1:5, 6.
15 Sidste år blev flere hundrede optaget på Betel i Brooklyn og Selskabets betelhjem verden over, og mange gik ind i missionærtjenesten, mens andre på eget initiativ rejste til fremmede lande for at yde hjælp i arbejdet. I en sådan tjeneste kan den kristnes løb være endnu mere krævende end i hjemlandet, men til gengæld er belønningen ofte større. Det er desuden opmuntrende at se at i nogle måneder var antallet af feriepionerer der virkede i to uger eller en måned, lige så stort som antallet af almindelige pionerer, hvilket viser at mange nærer ønske om at yde en større indsats i forkyndelsen. I nogle lande er det så meget som hver tiende eller endda hver femte forkynder der virker i pionertjenesten.
Kan du være pioner?
16. (a) Hvilke andre forhindringer har stillet sig i vejen for en fortsættelse af pionertjenesten? (b) Hvad kan hjælpe til at overvinde problemerne?
16 Kan du være blandt de seks af hver hundrede forkyndere af den gode nyhed der gennemsnitligt tager del i pionerforkyndelsen? Det er værd at overveje. Jehova kan give dig den fornødne styrke til at klare det. Hvordan kan det da være at nogle i denne tjeneste taber modet og holder op? Er det måske fordi de savner nogen at arbejde sammen med, eller skyldes det at de ikke holder udgifterne nede og må påtage sig så meget arbejde at de ikke kan overkomme det alt sammen og arbejdsplanen sprænges? Hvis det er tilfældet kan tjenesten lide under det og glæden ved den forsvinde, akkurat som når en løber trættes på en lang distance. Hver eneste pioner ved med sig selv hvad det er der giver ham problemer. Dér står problemerne ligesom forhindringer på tværs af vejen. Kan de overvindes? Som regel kan de. Undervurder ikke bønnens betydning. Jehova ved hvad vi trænger til og hjælper os hvis vi søger hans bistand. — Sl. 145:18, 19.
17. Hvordan kan man skaffe sig nogle at arbejde sammen med i tjenesten?
17 Det vil være klogt at tale med andre pionerer eller tjenerne i menigheden eller måske zonetjeneren for at finde en løsning på det der hindrer dig i din tjeneste. Hvis problemet er at du ikke synes du kan arbejde alene, så tag initiativet og træf samarbejdsaftaler med andre. Hvis det ikke lykkes for dig i første omgang, skal du ikke tabe modet; forsøg igen. Find ud af hvem der kan arbejde sammen med dig bestemte dage. Du kan også tilskynde andre til at overveje at gå ind i pionertjenesten sammen med dig. Store velsignelser venter dem der helt og fuldt går ind i tjenesten for Gud. Som Ordsprogene 11:30 (NW) erklærer: „Den retfærdiges frugt er et livets træ, og den der vinder sjæle er forstandig.“
18. Giv opmuntrende eksempler på at nogle har kunnet fortsætte i pionertjenesten.
18 Mange har tilrettelagt deres forhold så de kan være i pionertjenesten, og de erfaringer de har haft er meget opmuntrende. En søster begyndte i pionertjenesten da hun var 57 år og fortsætter stadig nu da hun er 72. Om vinteren har sygdom af og til tvunget hende til at holde sengen, men så har hun inviteret dem hun holder studium med hen til sig. Og de mennesker hun plejer at besøge og at bringe Vagttårnet og Vågn op! har hun endda holdt sig i kontakt med pr. telefon og brev. Hun har fundet det praktisk at arbejde i distrikt i nærheden af hvor hun bor, fordi det giver hende mulighed for at forny sine kræfter ved et måltid mad og et hvil midt på dagen. En anden søster, der nu er 74 år gammel, har været i pionertjenesten siden 1912. Hun har været specialpioner siden 1941 og tilbringer stadig 150 timer i tjenesten. En broder har været pioner i 40 år og tjener stadig trofast i en alder af 87.
19. Hvilke pligter må en pioner ikke overse? Og hvordan kan disse bedst varetages?
19 Det at gå ind i pionertjenesten løser ikke en fra sit ansvar over for familien, og det gælder uanset om man er overhoved, hustru eller barn i familien. De der er gift må tage hensyn til de pligter de har over for familien, som for eksempel at tage sig af børnene, klare verdsligt arbejde, lave mad og gøre rent, og hvorledes alt dette kan gøres uden at det går ud over familien. En broder har kunnet fortsætte i pionertjenesten selv om han er gift og har børn, og til trods for at han blev ramt af en alvorlig sygdom. Han erkender at han har pligter over for familien, men fortæller at hans kones og menighedens nære samarbejde har hjulpet ham til at fortsætte. Selv gifte søstre med flere børn har med familiens støtte kunnet tage pionertjenesten op. En søster med seks børn og en anden søster med otte børn arbejder sammen som pionerer, og de kan gøre det fordi børnene nu går i skole det meste af tiden. Mange andre eksempler kunne nævnes. Disse pionerer, gamle og unge, gifte og ugifte, følger visdommens vej. Hvis du ikke er pioner men godt kunne være det, bør du derfor overveje Jesu ord i Mattæus 6:19-21: „Saml jer ikke skatte på jorden, . . . saml jer skatte i Himmelen, . . . Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“
20. Hvad tilskynder os til at fortsætte og fuldføre løbet som Jehovas tjenere?
20 I der er i heltidstjenesten som pionerer eller missionærer, som zone- eller sektionstjenere eller som medlemmer af en betelfamilie — hvilken tjenesteforret I end ejer — skal ikke give op midt under løbet, for denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning. Stol på at Jehova vil hjælpe jer med at klare de faldgruber og forhindringer der får andre til at give op undervejs. I deltager ikke i et løb hvor man skal klare en engelsk mil på fire minutter, nej I deltager i et løb hvor målet er evigt liv. Lad derfor ikke nogen eller noget lokke jer bort fra tjenestens vidunderlige forret. Ikke alle kan være pionerer, men I der kan, skal blot følge med og fortsætte løbet. Hvad enten vi deltager i tjenesten som menighedsforkyndere eller som pionerer bør vi imidlertid huske at løbet ikke kun er for de hurtige, de unge og de stærke, men for alle der sætter deres lid til Jehova. (Es. 40:28-31) I dette løb kommer det ikke an på farten men på udholdenheden. Vi opfordrer alle der kan, ikke blot til at begynde men — hvad der er endnu vigtigere — at forblive i denne vidunderlige tjeneste for vor Gud Jehova.