Hvordan skal man se på livets uberegnelighed?

LIVET er uberegneligt — fyldt med uventede hændelser. Hvem af os kan sige nøjagtig hvordan det vil gå os i fremtiden? Vi opdager snart at ingen kender svaret. En af oldtidens vågne iagttagere, den vise kong Salomon, sagde: ’Hurtigløberen er ikke herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundne af tid og tilfælde.’ — Præd. 9:11.

Ja, på grund af „tid og tilfælde“ sker der ofte noget uventet. Man regner måske med at den bedste hurtigløber vinder løbet, men sådan kommer det ikke altid til at gå. Den dygtige løber kan blive forsinket af et uheld — eller måske yder han ikke sit bedste, så han på den måde bliver fældet af sin egen selvtillid. Selv den største militærmagt kan tabe ved et uventet angreb og lide et forsmædeligt nederlag. De klogeste mænd kan risikere at deres store viden aldrig bliver bragt i anvendelse, og måske dør de i fattigdom. De dygtigste kunstnere, som kunne synes selvskrevne til offentlighedens gunst, kan ved tilfældighedernes spil blive skubbet til side og ende deres dage i glemsel.

Og selve livet — hvem ved hvor længe vi har det? I en af de ældste bøger der findes, nemlig Bibelen, udtrykkes denne usikkerhed således: ’I ved ikke hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.’ — Jak. 4:14.

Men da livet er så uberegneligt, hvad skal vi da gøre? Skal vi prøve at komme frem i verden så hurtigt som overhovedet muligt?

Det er der mange der gør. De opbygger hele deres tilværelse på materiel stræben. En mand pisker måske sig selv fremad for at få en stor stilling og en god indtægt. Og når hans håb så en dag går i opfyldelse, hvilken pris må han da betale for det? Måske forsømmer han sin familie, er næsten aldrig sammen med konen og børnene, fordi han må passe på sin stilling og hele tiden være lidt foran andre. Til sidst opdager han at han er blevet en fremmed i sit eget hjem. Det er blevet ham umuligt at tale sammen med sine børn, som måske ikke engang sætter særlig stor pris på de materielle goder han skaffer familien. Da faderen ikke har haft tid til at opdrage og vejlede børnene, er de kommet følelsesmæssigt ud af balance. Hvis børnenes jævnaldrende kammerater prøver at få dem med til noget der er forkert og ulovligt, giver de bare efter, i stedet for at forsvare det der er ret og rigtigt. I mellemtiden har mandens gode helbred måske fået et knæk, så han ikke kan nyde alt det han kan købe for sine penge. Måske kan han ikke engang falde i søvn om natten. Til sidst indhentes han af døden, og dermed er alt tabt for hans vedkommende. Den arv han efterlader sig kan hurtigt blive spredt for alle vinde af hans arvinger.

Tænk på hvad det kan føre til hvis man kun lever for de såkaldte fornøjelser. Er det ikke rigtigt at mange, især unge mennesker, har ødelagt deres liv på den måde? Den uhæmmede forlystelsessyge har fået så sørgelige bivirkninger som stofmisbrug, alkoholisme, kønssygdomme, uønskede svangerskaber og en lang række andre sociale problemer. Hvis man bare lever i nuet, kan livets usikkerhed kun blive større, aldrig mindre.

Men hvad kan man så overhovedet stille op over for livets uberegnelighed? For det første må vi ikke lukke øjnene for de usikkerhedsmomenter der er, som om de ikke eksisterede. Hvis de ikke skal slå os omkuld, må vi indrømme at de er der. På grund af alle tings foranderlighed er det ikke klogt at knytte sig alt for stærkt til personer eller ejendele i denne verden, eller at gå uforholdsmæssigt højt op i glæder og sorger. Bibelen giver dette råd: ’Lad dem der græder være som dem der ikke græder, og dem der glæder sig, som dem der ikke glæder sig, og dem der køber, som dem der ikke ejer noget, og dem der gør brug af verden, som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.’ — 1 Kor. 7:30, 31.

Det er realistisk at betragte alle forhold i verden på denne måde. Alt er foranderligt, intet varer ved. Verden er som et teater hvor scenen hurtigt kan skifte. Derfor bør vi ikke lade nogen enkelt glæde eller sorg, noget enkelt menneske eller nogen som helst ejendele blive det altdominerende i vores tilværelse. Overdreven sorg kan virke til skade for en selv — og selv med noget godt kan resultatet blive det samme, hvis man knytter sig til det i overdreven grad. Hvis man for eksempel bygger hele sin tilværelse på forholdet til en enkelt nær ven, ville det blive et frygteligt slag hvis man pludselig en dag blev adskilt fra vedkommende, enten på grund af døden eller af andre grunde. Det ville føles som om hele ens verden sank i grus.

Det er derfor klogt ikke kun at søge sin glæde på et enkelt felt eller i et enkelt venskabsforhold. Når det drejer sig om livets usikkerhed, kan det være vældig gavnligt at have et bredt interessefelt. Hvis man har interesser på mange forskellige felter, i stedet for at ’sætte alt på ét kort’, er der langt mindre risiko for at ens håb og alle ens drømme en dag bliver knust. Det er sjældent det går galt på alle fronter på én gang. Der vil altid være noget tilbage som man kan glæde sig over.

Selve livets korthed bør desuden få os til at tænke nøgternt over hvordan vi egentlig bruger det. Holder vi os langt borte fra alt hvad der kan virke mentalt, følelsesmæssigt og fysisk ødelæggende på os? Handler vi klogt? Nu spørger du måske hvad det vil sige at handle ’klogt’.

Efter at have taget et overblik over menneskets situation i en ufuldkommen verden, gav den vise kong Salomon denne opfordring: „Frygt Gud og hold hans bud!“ (Præd. 12:13) Ja, dette er virkelig den bedste metode til at klare sig over for livets usikkerhed. En sund frygt eller respekt for Skaberen vil tilskynde os til at holde hans bud. Det virker til gavn for os selv, for Guds bud tager netop sigte på at hjælpe os til at få det allerbedste ud af livet, selv under de nuværende forhold. Når vi følger dem, vil de, som Bibelen siger, hjælpe os til at ’slå mismod ud af vort sind og holde sygdom fjernt fra vor krop’. — Præd. 11:10.

En mand der satte stor pris på den enestående vejledning Jehova Gud giver os, udtrykte sig sådan: „[Jehovas] lovbud er sandhed, rette til hobe, kostelige fremfor guld, ja fint guld i mængde, søde fremfor honning og kubens saft. Din tjener tager og vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.“ — Sl. 19:10-12.

End ikke døden kan udslette de værdier man modtager ved at ’frygte Gud og holde hans bud’. Det er Guds hensigt at give de døde livet igen. Bibelen omtaler ham som den Gud der „gør de døde levende og benævner det der ikke er, som om det var“. — Rom. 4:17.

Den der anvender sin tid til at opbygge et godt forhold til Skaberen, sikrer sig altså det allerbedste udbytte af livet, på trods af dets usikkerhed og uberegnelighed. Er det dette du stræber efter? Lader du Bibelen hjælpe dig til at få det bedste ud af livet, både nu og i fremtiden?