En kærlighed så stærk som døden
„Kærligheden er stærk som døden . . . Dens luer er luer af ild, Jahs flamme“. — Højs. 8:6, NW.
1, 2. Hvordan blev det første ægteskab indstiftet, og hvorfor ville manden og hustruen holde sig til hinanden?
DET var deres bryllupsdag. Og denne lykkelige begivenhed fandt sted i Paradiset. Kunne man tænke sig noget mere glædeligt? Jehova havde ladet den første mand, Adam, falde i en dyb søvn. Så havde Gud taget et af hans ribben, lukket såret og med ribbenet som grundlag dannet den første kvinde.
2 Da denne fuldkomne og smukke kvinde blev ført frem for Adam som hans medhjælper og modstykke, blev han så lykkelig og bevæget at han måtte give udtryk for det i poetiske vendinger, idet han udbrød: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ (1 Mos. 2:20-23) Der nævnes intet om hvad kvinden følte på sin bryllupsdag, men senere, da hun var blevet en syndig og ufuldkommen hustru, siges der om hende: „Til din mand skal din attrå være.“ (1 Mos. 3:16) Som fuldkommen må den første kvinde, Eva, afgjort have fundet behag i sin ægtefælle. Eftersom hun var taget af mandens eget legeme, ville de holde sig til hinanden. Som Gud sagde: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ — 1 Mos. 2:24; Matt. 19:4, 5.
3. Hvorfor var ægteskabet ikke blot en formel ordning blottet for følelser?
3 Det var Skaberens hensigt at ægteskabet, som han havde indstiftet i Edens have, skulle være en varig ordning. Denne ordning gav ægtefæller mulighed for at nyde hinandens selskab og hjælpe hinanden, og dens egentlige formål — at sætte børn i verden og opdrage dem — gav ægteskabet et storslået perspektiv. (1 Mos. 1:27, 28; Matt. 19:6-9) Men ægteskabet skulle ikke blot være en formel ordning blottet for følelser. Menneskene blev skabt med evnen til at vise kærlighed og — i tilfælde af ægteskab — at nære den dybe hengivenhed for én af det modsatte køn der udgør det følelsesmæssige incitament til at indgå ægteskab og som danner grundlaget for den inderlige samhørighedsfølelse der knytter en familie fast sammen.
4. Hvilke spørgsmål kunne man stille angående kærlighed og ægteskab, i betragtning af vor tids ægteskabelige problemer?
4 I vor tid kan tanken om ægteskabet i Paradiset forekomme som et fjernt ideal. I vort ufuldkomne samfund er mange familier nu ved at gå i opløsning. Den naturlige hengivenhed synes ofte at aftage og de ægteskabelige bånd sprænges. Af den grund vil nogle måske spørge: Er det virkelig muligt for to ægtefæller at bevare en inderlig kærlighed til hinanden? Eller er det naivt at tro at den gensidige kærlighed og respekt kan vare ved?
„Kærligheden er stærk som døden“
5. Forklar i korthed hvad Højsangen handler om, og hvad denne bog viser om kærligheden mellem en mand og en kvinde.
5 Sand kærlighed mellem en mand og en kvinde kan være overordentlig stærk, standhaftig og ubrydelig. Dette har vi et glimrende eksempel på i en af Bibelens poetiske bøger der blev skrevet for cirka 3000 år siden af den vise kong Salomon af Israel. Den kaldes Højsangen, og den beretter om den ubrydelige kærlighed mellem en hyrde og en bondepige fra landsbyen Sjunem eller Sjulem. Af denne „ypperste sang“ fremgår det også at kongen, trods al sin rigdom og pragt, ikke var i stand til at vinde den smukke sjulamitpiges kærlighed. — Højs. 1:1-14; 8:4.
6. Hvad kan Højsangen tilskynde medlemmerne af Jesu Kristi „brud“ eller åndsavlede menighed til?
6 Denne „ypperste sang“ skildrer skønheden ved en trofast og varig kærlighed, en kærlighed der genspejler det forhold der består mellem Jesus Kristus og hans „brud“ eller åndsavlede menighed. (Ef. 5:25-32; Åb. 21:2, 9) Højsangen kan derfor tilskynde medlemmerne af denne brudeskare til at forblive trofaste mod deres himmelske brudgom. (2 Kor. 11:2) Men denne inspirerede bog har også meget at sige om den rene hengivenhed der kan eksistere mellem en gudfrygtig mand og en gudfrygtig kvinde.
7. Hvad bør ugifte der har indviet sig til Jehova, have i tanke når de ønsker at finde en ægtefælle?
7 Det fremgår således klart af Højsangen at det ikke er muligt at nære romantiske følelser for hvem som helst. For eksempel følte sjulamitpigen sig ikke tiltrukket af kong Salomon, for hun sagde: „Jeg har ladet jer sværge, Jerusalems døtre, ved hungazellerne eller ved markens hinde, at I ikke prøver at vække eller at ægge kærligheden i mig førend den har lyst.“ (Højs. 2:7; 3:5, NW) Hvor forstandigt vil det da ikke være af en ugift mand eller kvinde at vente tålmodigt, indtil der viser sig en som han eller hun virkelig kan elske! Og de der har indviet sig til Jehova bør vælge en ægtefælle der ligeledes har indviet sig til Gud og er trofast mod ham. (5 Mos. 7:3, 4; Ezra 9:1-15; 1 Kor. 7:39) Så vil begge ægtefæller lade tilbedelsen af Jehova komme i første række, og deres samliv vil være præget af den åndelige harmoni og enhed, uden hvilken deres ægteskab ville være tomt og trist.
8. Hvordan havde sjulamitpigen vist at hun var som en mur og ikke som en dør?
8 Før en kristen gifter sig med en af sine trosfæller må den pågældende imidlertid bevare sin dyd, dersom han eller hun ønsker at blive godkendt af Gud. Sjulamitpigens brødre nærede omsorg for hendes dyd, endog mens hun var ganske ung. En af hendes brødre havde tidligere sagt om hende: „Vi har en lille søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med vor søster, den dag hun får en bejler?“ En anden broder havde svaret: „Er hun en mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en dør, så spærrer vi den med cederplanke.“ Kong Salomon havde søgt at vinde sjulamittens hengivenhed, men hun havde vist at hun ikke var ubestandig i kærlighed og dyd, som var hun en dør der drejer på sit hængsel og må stænges med en cederplanke for at den ikke skal åbne sig for en der er uvelkommen og fordærvet. Hun havde ikke givet efter for kongens tillokkelser, men havde været som en mur og modstået alle materielle fristelser; derved havde hun vist at hun var en karakterfast og moden kvinde med en høj moral. (Højs. 8:8-10) Hvilket glimrende eksempel for ugifte gudfrygtige kvinder i dag!
9. Hvordan betragtede hyrden sin elskede sjulamit?
9 Den ydmyge sjulamitpige var beskeden, men for hyrden der elskede hende, var hun noget særligt. „Jeg er en almindelig krokus på kystsletten, en lilje i dalstrøgene,“ sagde hun. Men ikke for hyrden, der svarede: „Som en lilje blandt tornede vækster, sådan er min veninde blandt døtrene.“ (Højs. 2:1, 2, NW) Denne udtalelse skyldtes ikke blot blind forelskelse. Pigen tjente Jehova, var dygtig og køn, og der var meget der talte til hendes ros. Det viser at ugifte kristne piger bør lære at skuldre en voksen kvindes ansvar, mens de samtidig stræber efter at vokse til åndelig modenhed.
10. Hvordan betragtede sjulamitten hyrden?
10 Og læg mærke til hvordan sjulamitten betragtede hyrden. „Som et æbletræ blandt skovens træer,“ sagde hun, „er min ven blandt unge mænd.“ (Højs. 2:3) Hendes hyrde var ikke blot et af skovens mange træer. Han var Jehova hengiven, havde tiltalende egenskaber og gode evner, og må have været en åndeligsindet ung mand. (Jævnfør Første Korinterbrev 2:6-16.) Ja, for den smukke sjulamitpige var han „som et æbletræ blandt skovens træer“. En ugift kristen mand bør arbejde flittigt med sig selv, så den kvinde der en dag bliver hans elskede, kan betragte ham på samme måde.
11. Hvordan kan ægte kærlighed, ifølge sjulamittens ord, sammenlignes med døden og Sheol?
11 Der kan ikke være tvivl om at sjulamitpigen og den unge mand nærede dyb og inderlig kærlighed til hinanden. Dette kommer smukt til udtryk i pigens ord til sin elskede hyrde: „Sæt mig som et segl på dit hjerte, som et segl på din arm; for kærligheden er stærk som døden, den udelte hengivenhed er standhaftig som Sheol. Dens luer er luer af ild, Jahs [Jehovas] flamme. Selv mange vande kan ikke slukke kærligheden, og floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand [som Salomon] ville give alt hvad han har af værdi i sit hus for kærlighed, ville man fuldstændig ringeagte det.“ (Højs. 8:6, 7, NW) Hvor sandt! Kærlighed kan ikke købes for materielle værdier. Men ægte kærlighed er stærk som døden der usvigeligt kræver sine ofre blandt den dødsdømte menneskehed. Ja, og i sit krav om udelt hengivenhed er en sådan kærlighed lige så standhaftig som Sheol eller dødsriget er i sit krav om menneskers legeme. Men hvad med „Jahs flamme“? En bibelforsker har engang sagt at „de kærlighedens flammer der tændes i menneskehjertet udgår fra Jehova“, kærlighedens Gud, der har nedlagt denne vidunderlige egenskab i menneskets hjerte. (1 Joh. 4:8) Ja, sand kærlighed er usvigelig, loyal og bestandig. (Jævnfør Første Korinterbrev 13:8.) Hvor klogt af dem der tænker på at gifte sig at arbejde for og vente på ’en kærlighed så stærk som døden’!
Hvordan kærligheden vokser
12. Hvilke oplevelser eller omstændigheder i livet kan få kærligheden mellem mand og hustru til at vokse?
12 Kærligheden mellem mand og hustru kan vokse efterhånden som de knyttes mere og mere sammen i livet. Isak var ikke en blindt forelsket yngling, men en moden mand på 40 år, da han tog, ikke en purung pige, men „den unge kvinde“ Rebekka, til hustru. Og der siges at „han kom til at elske hende“. (1 Mos. 24:57-67, NW) I årenes løb deler gudfrygtige ægtefæller mange åndelige værdier med hinanden. De må sammen overvinde problemer og prøvelser i livet. Deres fælles bestræbelser giver dem mange dyrebare minder som knytter dem nærmere til hinanden. Selv de enkle ting i livet — for eksempel de gode samtaler de har med hinanden når de sammen går en tur i skoven — bliver uforglemmelige minder. Ja, den smukke sjulamitpige længtes efter at færdes ude i naturen sammen med sin hyrde. (Højs. 2:8-14) Og da de først var blevet gift, må de ofte have gjort det.
13. Hvorfor har en ægtemand grund til at elske „en duelig hustru“?
13 Der er naturligvis også andre ting som får kærligheden til at vokse. „En duelig kvinde er sin ægtemands krone,“ og hendes mand har i sandhed grund til at elske hende. (Ordsp. 12:4) Sagt med kong Lemuels (muligvis Salomons) ord er „en duelig hustru“ mere værd end kostbare smykker lavet af perler. Hendes mand kan stole på hende, og hun „gør ham godt og intet ondt alle sine levedage“. (Ordsp. 31:1, 10-12) Med villige hænder tilvirker hun måske varme klæder til familien. (Ordsp. 31:13, 19, 21-24) Hun sørger samvittighedsfuldt for at familien får en sund kost. (V. 14, 15) Mange vigtige opgaver i hjemmet kan trygt overdrages til hende, for hun er flittig og i stand til at tage vare på dem. (V. 16-18, 27) En sådan kvinde taler venligt til andre, er gavmild og gør godt endog mod dem der ikke hører til familien. (V. 20, 26) Så selv om en gudfrygtig hustrus fysiske skønhed falmer noget med årene, vokser hendes indre skønhed og får hendes nærmeste til at elske hende. „Ynde er svig og skønhed skin,“ sagde Lemuel, „en kvinde, som frygter [Jehova], skal roses.“ — Ordsp. 31:30; 1 Pet. 3:3, 4.
14. Hvilke egenskaber hos en gudfrygtig ægtemand får en kristen hustru til at have dyb respekt for ham?
14 Den ægtemand der frygter Gud, vil også fuldt ud røgte sit ansvar som familiens overhoved, men ikke på en tyrannisk måde. (1 Mos. 3:16; Mal. 2:14-16; 1 Kor. 11:3) Han bliver ved med at elske sin hustru og viser det på forskellige måder. For eksempel bliver han ikke bitter imod hende. (Kol. 3:19) Han arbejder hårdt for at opfylde sin hustrus og andre familiemedlemmers åndelige og materielle behov. (1 Tim. 5:8) Ja, en kristen ægtemand viser samme kærlige omsorg for sin hustru som Jesus Kristus viser for sin menighed. (Ef. 5:25-32) Hvilken kristen hustru vil ikke have dyb respekt for en sådan ægtemand?
15. Hvilket forhold vil manden og hustruen kunne glæde sig over når de holder fast ved Bibelens normer for ægteskab?
15 Hvis man skal bevare de ovennævnte høje normer for ægteskabet må man til stadighed gøre en indsats, man må følge Bibelens vejledning og sætte sin lid til Jehova, idet man beder ham om hjælp. Derved skabes der en atmosfære hvori kærligheden vil gro. Ægtemanden behøver ikke at forlange at blive respekteret. Det vil være naturligt for hans åndeligsindede hustru, der er genstand for hans kærlige omsorg, at respektere ham. Og hun behøver ikke at klage: ’Du elsker mig ikke!’ For hvilken kristen ægtemand kan andet end elske en dygtig og gudfrygtig hustru? (Se Dommerbogen 14:15-17 som en modsætning til Rut 3:11.) I et sådant ægteskab hvor begge ægtefæller udfylder deres bibelske plads, vil det ikke være vanskeligt at følge apostelens vejledning: „Lad også hver enkelt af jer [ægtemænd] elske sin hustru sådan som han elsker sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ — Ef. 5:33.
„Glæd dig ved din ungdoms hustru“
16. Hvilken tilskyndelse til at være tro mod ens ægtefælle finder vi i Ordsprogene, kapitel 5?
16 Det var Guds hensigt at ægteskabet skulle være til glæde for menneskene. Men hvis dette skal være tilfældet og kærligheden skal vare ved i ægteskabet, må ægtefællerne være tro imod hinanden. I Bibelen bruges udtrykket „væld“ [kildevæld, NW] til billedligt at skildre en kilde til kønslig tilfredsstillelse, noget der ikke må søges uden for ægteskabet. Til kærligheden mellem mand og hustru hører naturligvis det ægteskabelige samliv, men alle andre er udelukket fra dette intime forhold. Derfor siger Bibelen med rette til ægtemanden: „Drik vand af din egen cisterne . . . lad ej dine kilder flyde på gaden, . . . Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig! Velsignet være dit væld, og glæd dig ved din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndige gazelle; . . . berus dig altid i hendes kærlighed!“ — Ordsp. 5:15-23; 7:6-23.
17. Hvilken virkning vil det have på ægteskabet at man tager kærligt hensyn til hinanden?
17 Ægtefæller er bibelsk forpligtede til at yde hinanden den ægteskabelige ret. Dette er en af de måder hvorpå de kan give udtryk for deres inderlige kærlighed til hinanden, og når dette sker som en naturlig følge af den dybe hengivenhed mand og hustru nærer for hinanden, kan det sammenlignes med et smukt maleri som man vil gøre alt for at bevare. Hvor vigtigt er det da ikke at gudhengivne ægtefæller undgår alt hvad der kunne besmitte ægtesengen! (Hebr. 13:4) Når ægtefæller tager kærligt hensyn til hinanden i det intime samliv vil det medvirke til at bevare ægteskabet så det ikke opløses, og det vil også tjene som en beskyttelse mod umoralitet. — 1 Kor. 7:1-5.
18. Hvad bør en kristen ægtemand tage i betragtning når han søger at opfylde sin hustrus følelsesmæssige behov?
18 En kristen ægtemand vil derfor hensynsfuldt søge at opfylde sin hustrus følelsesmæssige behov — såvel som andre behov — dog inden for de grænser der sømmer sig for en kristen der har Guds ånd og som lægger dens frugt, selvbeherskelse, for dagen. (Gal. 5:22, 23) Ved at tage hensyn til hendes fysiske og biologiske begrænsninger, sådan som Jehova gjorde i den lov han gav Israel, vil ægtemanden handle „i overensstemmelse med kundskab“, idet han viser sin hustru „ære som et svagere kar, det kvindelige“. — 3 Mos. 18:19; 20:18; 1 Pet. 3:7.
19. (a) I hvilken slags hjem er det en velsignelse for børn at vokse op? (b) Hvilken form for tugt har børn behov for?
19 Med tiden kan der komme børn i ægteskabet. Bibelen omtaler børn som en „[Jehovas] gave“. (Sl. 127:3) Det er en velsignelse når børn vokser op i et hjem hvor der råder en stærk kærlighed mellem forældrene og hvor det åndelige sættes højt. Børn har ganske rigtigt behov for at blive vejledt og irettesat, og „den, der elsker [sit barn], tugter i tide“. (Ordsp. 13:24) Det er til stor gavn for børnene når forældrene tugter dem i kærlighed, idet de benytter Bibelen som grundlag for deres opdragelse.
Efterlign sjulamitten ved at vise udelt hengivenhed
20. Hvilken kærlighed og hengivenhed overgår kærligheden mellem mand og kvinde?
20 Sjulamittens kærlighed til sin hyrde var „stærk som døden“, og kærligheden mellem gudfrygtige ægtefæller i vor tid kan være lige så stærk. Men pigen sagde også: „Den udelte hengivenhed er standhaftig som Sheol.“ (Højs. 8:6, NW) Jesu kærlighed til sine salvede disciples menighed overgår kærligheden mellem mand og kvinde, og denne menigheds hengivenhed for Kristus er standhaftig som Sheol. Jesus døde imidlertid ikke blot for dem der bliver hans himmelske „brud“, men også for sine „andre får“, der nu er repræsenteret ved „en stor skare“ der har udsigt til at opnå evigt liv på jorden. — Joh. 10:16; Åb. 7:9.
21. (a) Hvordan er sjulamitten et bemærkelsesværdigt eksempel for andre? (b) Hvordan kan vi høste gavn af at meditere over det Jesus har gjort for os?
21 Sjulamitten er et bemærkelsesværdigt eksempel på en der viste udelt hengivenhed og som alle Jehovas tjenere bør efterligne. Når vi mediterer over det Jesus har gjort for os ved at give sit liv som en genløsning, og når vi tænker på alle de kærlige ord og løfter han har udtalt, vokser vor kærlighed til ham. Dette virker som en beskyttelse for os, idet det afholder os fra at forfølge selviske, materialistiske og uåndelige mål i livet. Det styrker også vort forhold til Jehova, den Gud der gjorde det muligt for mennesker at have ’en kærlighed så stærk som døden’.
[Illustration på side 16]
Sand kærlighed mellem en mand og en kvinde kan være overordentlig stærk
[Illustration på side 17]
„Og han kom til at elske hende“