En retssag hvori hele universet er inddraget

 1. Hvilket betydningsfuldt spørgsmål skal nu afgøres, og hvem er interesserede i spørgsmålet eller berøres af det?

ER du klar over at en retssag hvori hele universet er inddraget, i øjeblikket er til behandling? At parterne i sagen fremlægger deres materiale og at vidner kaldes frem i skranken? Så godt som alle er interesserede i denne retssag, selv om de måske ikke forstår den til bunds; og alle berøres af den, uanset om de ved det eller ej. Alle optræder som vidner i denne sag, enten på den ene eller den anden side. Det spørgsmål sagen drejer sig om er: Findes der en Gud som har evnen og viljen til at udfri menneskeheden af dens nuværende ulykkelige og tilsyneladende håbløse situation, og som kan indføre et retfærdigt styre på jorden?

 2. Hvem er de forskellige guder der fremfører deres vidner i sagen?

² Folk aflægger vidnesbyrd om deres guder og peger på dem som middel til verdens frelse. Babylon den Store, verdensreligionernes imperium, er især interesseret i denne retstrætte, og især den del af Babylon som udgøres af kristenheden, der repræsenterer en treenig gud. Andre midler man ser hen til i håb om udfrielse er kommunismen, videnskaben og de respektive landes regeringer. Midt i alt dette er Jehovas vidner ivrigt optaget af at aflægge vidnesbyrd om den almægtige Gud. De siger at Jehova er navnet på den sande Gud og at han vil bringe udfrielse og indføre fred på jorden. De påpeger at Bibelen forklarer hvem denne Gud er og hvad hans hensigter er, samt at han ikke er nogen treenig gud men at han alene er den højeste og universets suveræne hersker.

 3. Hvilken tidligere sag kan vi undersøge i denne forbindelse, og hvilken nytte kan vi have af at betragte dette fortilfælde?

³ For at kunne træffe en afgørelse i en retssag søger sagførere og dommere altid at finde frem til afgørelser som er truffet i tidligere sager, især afgørelser som er truffet af højere domstole. I denne retssag, som omfatter hele universet og som endog himlene er interesseret i, søger vi derfor også efter en tidligere afgørelse i en lignende sag. Vi finder en meget betydningsfuld retssag hvoraf vi har et skriftligt referat der indeholder såvel vidnernes forklaring som parternes indlæg og rettens afgørelse. Desuden finder vi at dommen i denne sag er fældet af den højeste domstol der findes, selve universets højesteret. Hvis vi gerne vil stille os på den rigtige side i den retssag der skal afgøres i dag, kan vi altså tage vort standpunkt på grundlag af denne tidligere retssag. Vi behøver ikke at gætte os frem eller at være i tvivl om hvad vi skal gøre, for vi kan underkaste de begivenheder der ligger til grund for sagen, parternes indlæg og hele bevismaterialet en nærmere undersøgelse, og vi vil opdage at det alt sammen svarer nøje til den sag der skal afgøres i dag, og det vil sætte os i stand til bedre at se det egentlige stridsspørgsmål og at træffe den rette afgørelse. Vi finder dette fortilfælde i det der skete mellem det gamle Israel og Babylon.

 4. (a) Hvem blev brugt til at nedskrive referatet af denne retssag, og hvornår gjorde han det? (b) Hvad havde israelitterne været vidne til, og hvad skulle de videre komme til at erfare?

⁴ Den der blev brugt til at nedskrive referatet af denne retssag er profeten Esajas, som profeterede og skrev mellem 775 og 732 f.v.t. Århundreder før havde israelitterne været vidne til en storslået udfrielse fra Ægypten, men nu skulle de være vidne til noget endnu større. Eftersom de var blevet blinde og døve, idet de havde undladt at se eller anerkende Gud og ikke havde lyttet til hans bud, ville de opleve at en ugunstig dom blev fældet over dem og at de blev spredt. Men Gud ville atter samle dem for sit navns skyld. (Es. 43:1-7) I den retssag Jehova Gud ville sammenkalde til skulle de være hans vidner. Over for dem stod verdens nationer eller folk, som støttede de guder de selv havde skabt sig. Det spørgsmål der skulle afgøres for alle og enhver ved denne retslige undersøgelse var: Hvem er den sande Gud?

 5. Beskriv hvem parterne er i denne store retssag.

⁵ Lad os se ind i retssalen. På den ene side står Jehovas folk, Israel; på den anden side står verdens nationer eller folk. Vi skal nu lytte til de vidnesbyrd og argumenter der fremføres i denne sag.

Folkenes guder udfordres

 6. Hvilken udfordring fremsætter Jehova, og hvem er den henvendt til?

⁶ Jehova er den der taler først. Han henvender sig til retsbetjentene i det overfyldte retslokale: „Før det blinde folk frem, der har øjne, de døve, der dog har ører! Lad alle folkene samles, lad folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise ting, de har forudsagt? Lad dem føre vidner og få ret, lad dem høre og sige: ’Det er sandt!’“ Den udfordring Jehova her udsender gælder ikke folkene men deres guder. — Es. 43:8, 9.

 7. (a) Hvad udfordrer Jehova folkene til at svare på? (b) Hvilken lejlighed får de til at vise at deres guder er sande guder?

⁷ Verdens folkeslag træder nu frem i vidneskranken. De diskuterer heftigt sagen med hinanden. Det er ikke et spørgsmål om hvad de kan gøre, men et spørgsmål om hvad deres guder kan gøre. De ransager beretningerne. Mon nogen af deres guder har forudsagt noget som er gået i opfyldelse? Hvis de kan finde et eksempel på at det er sket, så vil de kunne finde et vidne iblandt sig, ja måske flere vidner, som kan fortælle hvornår og hvordan deres guder har forudsagt fremtiden, og som kan sige: ’„Det er sandt!“ Vore guder har talt sandt og vist sig at være sande guder.’

 8. (a) Kan folkene fremlægge det bevis de søger? (b) Hvad får man tværtimod bevis for?

⁸ Men trods al larmen og forvirringen i afgudsdyrkernes rækker hører man intet svar fra dem på denne udfordring. Ingen kan fremlægge noget bevis for at deres gud er en levende og sand gud, som er i stand til at profetere eller fremsætte en pålidelig og nøjagtig udtalelse om fremtiden. På den anden side er der utallige vidnesbyrd om at deres guder er magtesløse, for eksempel den prøve som Guds profet Elias mange år før havde foranstaltet sammen med ba’alspræsterne. — 1 Kong. 18:21-40.

 9. Hvilket ansvar overdrager Jehova sit folk Israel?

⁹ Jehova taler nu igen, denne gang til sit folk Jakob eller Israel, som han har skabt og dannet, og klargør det ansvar det har i denne universelle strid om spørgsmålet: Hvem er Gud? Han siger: „’I er mine vidner,’ lyder det fra Jehova, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt, for at I kan kende og have tro på mig, og for at I kan forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud [El] dannet, og efter mig var der ingen. Jeg — jeg er Jehova, og foruden mig er der ingen frelser. Jeg har selv forkyndt det og frelst og ladet det høre når der ingen fremmed gud var iblandt jer. I er altså mine vidner,’ lyder det fra Jehova, ’og jeg er Gud [El].’“ — Es. 43:10-12, NW.

Jehova er den eneste evige Gud

10. Hvilke kendsgerninger kommer frem med hensyn til folkeslagenes guders alder i sammenligning med Jehovas alder?

¹⁰ Men før Jehovas folk svarer bliver folkene forhørt om alderen på deres guder. De har forkastet Jehova og dannet deres egne guder, men ingen af dem kan vise at de har dannet en gud der var forud for Jehova. De kan ikke fremlægge stærkere vidnesbyrd end deres egen eksistens, som de ikke kan spore længere tilbage end til Vandfloden på Noas tid; og Jehova havde sine vidner før den tid, helt tilbage til Abel, Adams anden søn. Og hvad angår Jehova selv, har han ingen begyndelse; han har altid været til. — Hebr. 11:1-7; 12:1; Sl. 90:1, 2.

11. (a) Hvilket vidnesbyrd kan Israel fremføre med hensyn til spørgsmålet om der eksisterer nogen gud der står over Jehova? (b) Hvad kunne israelitterne bevidne med hensyn til deres udfrielse?

¹¹ Jehovas folk Israel kan fremføre at han tidligere ved Esajas har sagt: „Jeg er [Jehova], så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris.“ (Es. 42:8) Han har altså ikke dannet nogen gud [el] der står over ham eller er på højde med ham. Israelitterne kan også aflægge vidnesbyrd om at det altid har været Jehova der har udfriet dem, for han handlede kun til gunst for dem når de havde udryddet alle andre guder iblandt sig, ’når der ingen fremmed gud var iblandt dem’. De vidste derfor at Babylon ville komme til at erfare sandheden i Guds udtalelse: „[Jeg er] den eneste også i fremtiden. Ingen frier af min hånd, jeg handler — hvo gør det ugjort [hvem holder min hånd tilbage, NW]?“ — Es. 43:13.

Kun Jehova kender fremtiden

12. Hvad sagde Jehova israelitterne ville komme til at se med hensyn til Babylon efter at de var kommet i fangenskab der?

¹² Jehova udtaler nu selv en profeti som hans folk vil kunne vidne om i fremtiden idet han siger: „Så siger Jehova, jeres Genløser, Israels Hellige: ’For jeres skyld sender jeg bud til Babylon og sænker fængslernes slåer samt kaldæerne i skibene under råb og skrig fra dem. Jeg er Jehova, jeres Hellige, Israels Skaber, jeres Konge.’“ — Es. 43:14, 15, NW.

13. Forklar det der siges om kaldæernes skibe i Esajas 43:14, 15.

¹³ Babylonierne var et handelsfolk, og de bragte deres varer vidt omkring, både til lands og til vands. Ifølge Huets Histoire du Commerce (Handelens historie), kapitel 11, skal Babylon have haft en flåde på tre tusind galejer. Endvidere transporteredes de babyloniske guder på både eller pramme på de babyloniske floder og kanaler. Disse skibe ville blive sænket eller bragt til at kæntre når Gud udfriede sit folk. Så ville han føre sit folk hjem til Palæstina. Det ville få noget nyt at aflægge vidnesbyrd om og ville kunne sige at han havde udslettet dets misgerning og ikke mere kom dets synder i hu. — Es. 43:16-28.

14. Hvad ville de genløste og udfriede føle sig tilskyndet til at gøre efter deres udfrielse fra Babylon?

¹⁴ Jehova viser israelitterne at når denne udfrielse finder sted og de vender tilbage til deres land vil de være glade for at være kendt som hans folk. Han siger: „Men hør nu, Jakob, min tjener, . . . Så siger [Jehova], som skabte dig og fra moders liv danned dig, din hjælper: Frygt ikke, min tjener Jakob, . . . Thi jeg . . . udgyder min Ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom; de skal spire som græs mellem vande, . . . En skal sige: ’Jeg er [Jehovas]’, en kalde sig med Jakobs navn, en skrive i sin hånd: ’For [Jehova]’! og tage sig Israels navn.“ — Es. 44:1-5.

15. Hvordan forstærker Jehova sin udfordring til folkeslagene?

¹⁵ Hvorfor er det hovedsagelig Jehova der taler i denne retssag? Fordi folkeslagene ikke har noget svar når de opfordres til at tale. Jehova gør sin udfordring stærkere for at fremtvinge et svar fra dem: „Så siger [Jehova], Israels konge, dets genløser, Hærskarers [Jehova]: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud [Elohím]. Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!“

16. Hvad svarer folkene på Jehovas udfordring?

¹⁶ Men der kommer intet svar fra folkene.

17. Hvordan opmuntrer Jehova nu sit folk?

¹⁷ Dette skulle få Jehovas folk til at træde frem med endnu større frimodighed og aflægge vidnesbyrd om ham og hans suverænitet. Han opmuntrer dem: „Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine vidner: Er der Gud [Eloah] uden mig, er der vel anden klippe? Jeg ved ikke nogen.“ — Es. 44:6-8.

Afgudsdyrkerne gøres til skamme

18. Hvorfor kan folkene intet sige til retfærdiggørelse og ophøjelse af deres guder?

¹⁸ De der skal optræde som vidner for folkeslagenes guder har forkastet Jehova og hans ord, og derfor burde de have noget at sige til retfærdiggørelse af deres egne guder. Men deres vanskelighed består i at de selv har skabt sig deres guder, og tilbederne er som de guder de selv har dannet — de er intet, og de hører intet som kan bevise at deres selvskabte guder virkelig er guder, og derfor bliver de til skamme. Hvorfor befinder de sig i denne knibe? Jehova forklarer: „De, der laver gudebilleder, er alle intet, . . . deres vidner ser intet og kender intet, at de må blive til skamme. Når nogen laver en gud og støber et billede, er det ingen gavn til; se, alle dets tilbedere bliver til skamme; . . . lad dem samles til hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til skamme.“ — Es. 44:9-11.

19. I hvilken tilstand befinder vidnerne for folkeslagenes guder sig til sidst, og hvad siger Jehova nu til sit folk?

¹⁹ Folkeslagenes vidner står fuldstændig stumme og tavse for retten. Der er ingen grund til at kalde dem i vidneskranken mere. Derfor ansporer Jehova sine vidner til at tale og opfordrer himmelen og jorden til at glæde sig over det han har at sige om sit folks kommende udfrielse fra Babylon. Han siger til det: „Jakob, kom dette i hu, Israel, thi du er min tjener! Jeg skabte dig, du er min tjener, ej skal du glemmes, Israel; jeg sletted som [med en, NW] tåge din misgerning og som [med, NW] en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!“

20. I hvilken udstrækning lover Jehova at ville tilgive sit folk, og hvad fremkalder dette i himmelen og på jorden?

²⁰ Når Jehova tilgiver sit folk ser han ikke mere dets misgerninger; det er som om en sky skjuler dem for hans blik. Så siger han: „Jubler, I himle, thi [Jehova] greb ind, fryd jer, I jordens dybder, . . . thi [Jehova] genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.“ — Es. 44:21-23.

21. Med hvilken profeti bringer Jehova retssagen til sit højdepunkt, og hvad er hensigten hermed?

²¹ Med en magtfuld profeti der endeligt skal fastslå at Jehova er den eneste sande Gud bringer han nu retssagen til kulmination idet han siger: „Så siger [Jehova], din genløser, som danned dig fra moders liv: Jeg er [Jehova], som skabte alt, som ene udspændte himlen, udbredte jorden, hvo hjalp mig? som tilintetgør løgnernes tegn og gør spåmænd til dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres lærdom, stadfæster sine tjeneres ord, fuldbyrder sine sendebuds råd. Jeg siger om Jerusalem: ’Det skal bebos!’ om Judas byer: ’De skal bygges!’ Ruinerne rejser jeg atter! Jeg siger til dybet: ’Bliv tørt, dine floder gør jeg tørre!’“ — Es. 44:24-27.

Jehova og hans vidner får oprejsning

22. (a) Hvordan stiller sagen sig for de to parters vidner? (b) Hvordan ville Guds ord om Jerusalem og Babylon i Esajas’ bog 44:26, 27 blive opfyldt?

²² Spåmændene, astrologerne, de politiske profeter som har fremsat ugunstige profetier om Jehovas folk (især Babylons profeter) — alle disse har Jehova nu vist er dårer; de er blevet beskæmmet og tvunget tilbage. Samtidig har han vist at hans egne tjenere, som for eksempel Esajas og Jeremias, har været sande vidner, idet han har opfyldt de ord han har talt ved disse profeter. Selv om Juda og Jerusalem har ligget fuldstændig øde hen uden indbyggere i halvfjerds år, vil det atter blive beboet og byerne blive genopbygget på Jehovas befaling. Hvad hjælper det at Eufratfloden, „dybet“, omgiver byen og sammen med murene gør Babylon næsten uindtagelig? Den vil blive tørlagt. Vandet i dens bifloder vil strømme ud i den til ingen nytte. Babylon vil falde.

23. Hvad viser kendsgerningerne i dag, og hvad tjener det som bevis for med hensyn til stridsspørgsmålet?

²³ De faktiske begivenheder bekræfter profetiens sandfærdighed. Det gamle Babylon, den tredje verdensmagt, eksisterer ikke mere. Hvordan lød da denne højesterets afgørelse i denne gamle strid? At Jehova er den eneste levende og sande Gud, og at han opfylder sit profetiske ord. Vi kan undersøge beretningen endnu nærmere og vi vil se at historien viser at Jehova har talt sandt.a

24. Hvilket spørgsmål må vi hver især tage stilling til, og hvad vil vort standpunkt betyde for os?

²⁴ Efter at vi nu har undersøgt referatet af denne retssag er spørgsmålet: Hvilket standpunkt vil vi hver især tage i den sag der skal afgøres i dag? Vi optræder alle som vidner i sagen, enten for den ene eller den anden part. Vort valg afgør vor egen skæbne. Selv om Gud har vundet sagen i forbindelse med Babylon og Israels folk skal sagen nu afgøres på et højere plan, og denne afgørelse nærmer sig. Babylon den Store står nu som Guds vigtigste modstander på jorden i denne sag. Spørgsmålet bliver derfor: Vil vi optræde som vidner for Babylon den Stores guder og dermed vise os som falske vidner, dårer som må blive til skamme? (Ifølge Guds lov til det gamle Israel blev et vidne som løj om Gud eller talte gudsbespotteligt henrettet.) Eller vil vi, efter at have undersøgt kendsgerningerne, foretage det rette valg og optræde som sande vidner for Jehova? Gør vi det, vil Gud være vor Genløser. Han har både evne og vilje til at hjælpe os og give os livet. Retten er sat. Jehova, den højeste Dommer, opfordrer alle til at træde frem som vidner. Der findes intet mellemstandpunkt. Vi er enten aktivt for Jehova Gud eller aktivt eller passivt for denne verdens guder. Lad os træffe vort valg nu, vel vidende at vort valg betyder liv eller død for os.

[Fodnote]