Udfrielse undervejs til jordens ender

 1. Hvis suk hører Jehova, og hvorfor er tiden nu kommet til at gribe ind på deres vegne?

ET vældigt fængsel strækker sig lige til jordens ender, et fængsel, hvorover Satans verdensorganisation Babylon troner, mens den holder folkene bundet i politisk, social, økonomisk, militær og religiøs trældom. Kærlighedens Gud hører tydeligere end nogen de frihedselskende fangers sukken og stønnen, og han har oprejst sin store tjener, Kristus Jesus, og iklædt ham kongemagt netop med det for øje at skaffe dem udfrielse. Nu er tiden kommet for ham til at gribe ind, for timen nærmer sig, da det store Babylon skal tilintetgøres i Harmagedonslaget, og alle, som forbliver i trældom under det og er delagtige med det i dets synder, vil blive tilintetgjort sammen med det.

 2. Hvorledes tilkendegav Jehova i 1919, at han var interesseret i Zion, og hvorfor var han det?

² I 1914 viste Jehova Gud sin tjener Jesus Kristus ære ved at indsætte ham som konge på Zion. I lighed med det lille Zion i fortiden er dette Zion Jehovas organisation, men en himmelsk organisation, hvis synlige del på jorden består af resten af hans åndelige sønner, indvortes israelitter. Han har større omsorg for denne synlige organisation af åndelige israelitter end nogen jordisk moder har for sit lille diende barn. Da derfor den synlige organisation forekom aldeles ødelagt og uden håb om genrejsning, og det store Babylons magt over den syntes ubrydelig, sendte Jehova sin tjener til undsætning. Han brød fjendens magt over dem i 1919 og begyndte at løslade den fangne rest, så de kunne genoptage deres tilbedelse af ham i frihed og frygtløshed. Jehova var for sit navns skyld interesseret i reorganiseringen af sit folk og i dets frihed fra Babylon. Det var hans hensigt at samle og forene dem i en organisation, som fjenden aldrig mere ville kunne opløse, så at den rene tilbedelse således kunne fortsætte.

 3. Hvoraf kan vi se, at Jehova ikke vil lade sin tilbedelse her på jorden kvæle af Babylon?

³ Een ting kan vi være sikre på: Jehova vil ikke tillade, at hans tilbedelse på jorden kvæles af Djævelens verdensorganisation Babylon. Tilbedelsen af ham eksisterede her på jorden, længe før Babylon opstod på Nimrods tid, og den rene tilbedelse af ham vil fortsætte, efter at nutidens store Babylon går under. Dette er lige så sikkert, som at resten af fortidens Israel overlevede den undergang, der ramte fortidens Babylon. Og lige så sikkert vil Jehovas vidner overleve Roms evige undergang, denne by, som dens biskop i Vatikanstaden benævner „den evige stad“, såvel som Moskvas og andre totalitære magtcentrers undergang. Alle diktatorer og tyranniske magthavere på jorden er kun mennesker. Deres skæbne er uafvendelig, snart vil de slikke jordens støv, men tilbedelsen af Jehova vil bestå på jorden til evig tid.

 4. Hvad gjorde Jehova med sin rest, så der kunne være en organisation på jorden til at tage imod alle dem, som ville tilbede ham forud for Harmagedon?

⁴ Der må være en synlig organisation til at modtage alle dem på jorden, som ønsker at tilbede Jehova Gud i frihed inden Harmagedonslaget. Derfor brugte Jehova fra og med 1919 sin store tjener til at genoprejse resten af det åndelige Israel, og han reorganiserede dem, så de kunne virke som hans vidner i denne betydningsfulde efterkrigsperiode. Han rensede dem for de hæslige religiøse pletter, som de havde fået på sig under Babylons magt og indflydelse. Han gjorde dem til en ren organisation, værdig til at tage imod dem, som forlod Babylon i lydighed mod hans befaling: „Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer Jehovas kar!“ Og da Jehova Gud havde taget sin store magt og nu regerede ved sin tjener og konge, Kristus Jesus, åbnede han sit reorganiserede folks øjne for, at den eneste organisation de nu burde have og tjene under, var den teokratiske organisation og ikke nogen demokratisk organisation. Som følge af deres anger og omvendelse til ham med trofaste hjerter gjorde Jehova resten af de åndelige israelitter til en del af sin tjenerskare under sin ledende tjener, Kristus Jesus. På denne måde kunne de tjene som den „tro og kloge træl“, som Jesus havde forudsagt skulle komme, og om hvem han sagde, at han ville sætte ham over alle sine synlige, jordiske ejendele, Rigets interesser. — Es. 52:11; Matt. 24:45-47

 5. Var det kun resten af det åndelige Israel, der skulle indsamles, og hvad mente den i lighed med fortidens jødiske rest?

⁵ Men skulle indsamlingen af dem, der opbyggede den teokratiske organisation, kun bestå af dem, som udgør resten af det åndelige Israel? De blandt den oprindelige