Kapitel 8
Enestående gaver der vidner om kærlighedens Gud
1, 2. Hvad kan man spørge sig selv om når man læser hvad Bibelen siger i Salme 25:8 og Markus 10:18?
HVORDAN kan vi vide at Gud er god? Kunne den almægtige Gud ikke lige så godt være ond, eller i det mindste have noget ondt i sig? Hvordan kan vi vide at hans holdning til os mennesker og hans hensigt med os er helt igennem god og velvillig?
2 Sådanne spørgsmål kan optage ens tanker når man læser salmistens ord: „God og oprigtig er [Jehova],“ og Jesu ord: „Ingen er god undtagen én, Gud.“ — Salme 25:8; Markus 10:18.
3-5. (a) Hvilken egenskab må Gud have for at kunne blive kaldt god? (b) Hvilke to ting må han give sine fornuftbegavede skabninger? Hvorfor?
3 Hvis Gud skal være god, må han afgjort være en Gud der viser omsorg for sit skaberværk, hver eneste del af det. Først og fremmest må han være en Gud der sørger for at hans skabninger har alt hvad der skal til for at de kan leve.
4 For det andet må Gud, hvis han er god, forsyne sine skabninger med mere end blot de fysiske ting de skal bruge for at kunne leve. Det må især gælde menneskene, for vi ønsker jo at få mere ud af tilværelsen end blot det at eksistere. De skabninger Gud har begavet med fornuft, er tydeligvis ikke skabt til at leve et kedsommeligt og ensformigt liv. Gud må altså træffe foranstaltning til at menneskesindet kan få næring gennem de fem sanser. Disse sanser tjener ikke blot til opretholdelse af livet. De rummer muligheder for at vi kan glæde os over vore omgivelser og værdsætte dem. Ja, hvis et menneske mangler synet, hørelsen, smagssansen eller lugtesansen, føler vi medlidenhed med det, for vi ved at vedkommende går glip af mange af de behagelige indtryk som er med til at sætte krydderi på tilværelsen.
5 Man skulle således kunne gå ud fra at jorden rummede sådanne ting som gør livet til en glæde. Viser dette sig at være tilfældet?
TING DER GLÆDER OS
6, 7. På hvilken måde vidner frugttræerne om Guds godhed?
6 Tænk på det mirakel som frugttræerne er. Man kunne bogstavelig talt kalde dem „frugtfabrikker“. På deres grene vokser en sand overdådighed af nærende produkter frem. Dertil kommer at disse „frugtfabrikker“ arbejder ganske lydløst — og helt uden forurening, røg, farlige stråler eller forstyrrelser. Samtidig med at de fremstiller føde, er de en fryd for øjet. Det er en fornøjelse at spadsere i en frugthave. Træerne giver kølighed og skygge, de gør luften forfriskende og rig på ilt, og de udsender ofte en herlig duft.
7 Men frugterne er jo ikke bare et simpelt næringsmiddel. Deres smag er dejlig, ja en fryd for ganen, hvilket for øvrigt gælder al den føde Gud har givet os. Hvilket menneske kunne nogen sinde have fundet på eller fremstillet en frugt der smagte som en fersken, en appelsin, et kirsebær, et æble, en banan eller en mangofrugt? Mennesker kan højst fremstille dårlige efterligninger.
8, 9. Hvorfor kan musik ikke være andet end en gave til os fra en kærlig Gud?
8 Musikken er endnu en vidunderlig gave. Den kan virke beroligende på sindet. Den kan føre os med op på nydelsens højeste tinder. Den kan anspore til alvorlig eftertanke. Den kan opflamme til handling. Undertiden kan den også fremkalde behagelige minder om steder og begivenheder.
9 Mon nogen kan forklare helt nøjagtigt hvorfor musikken har en så udtalt virkning på menneskets sind og hjerte? Det at musikken således taler til os, at vi har en medfødt sans for rytme og kan adskille toner fra hinanden og glæde os over musikken, det kan kun være en gave som er nedlagt i os af en Skaber der selv sætter pris på skønhed. De som desuden har det talent at de selv kan frembringe god musik — hvilken glæde kan de ikke få af denne Guds gave! Og samtidig kan de glæde andre dermed.
10. Kan man sige at evnen til at føre en samtale er en gave fra en Gud som har skabt mennesket ’i sit billede’? Begrund svaret.
10 Evnen til at føre en samtale er endnu en dejlig gave. Tænk på hvor kedeligt det ville være hvis vi ikke kunne meddele os til hinanden, eller hvis vi udelukkende var henvist til skriftsprog, tegnsprog, eller knurren og grynt. Ja, taleevnen giver os større muligheder for at meddele os til og svare hinanden, end for eksempel det trykte ord. Og dog er dét at kunne læse og skrive også en gave vi kan have stor glæde af.
11. Hvilke andre gaver har vi fået — ting som ikke er en fysisk livsbetingelse, men alligevel betyder meget for vor glæde ved at leve?
11 Foruden alt dette har vi den store farvepragt der findes i hele skaberværket: Den smukke og endeløse variation af blomster, de pragtfulde solnedgange som ingen malere kan efterligne, og mange andre dejlige ting som findes på jorden i stor mangfoldighed. Denne rigdom af skønhedsindtryk er en kærlig gave vi har fået for at vi kan opnå den største nydelse ved at bruge de sanser Gud har skænket os.
12. Hvad kan vi sige til mennesker som, fordi de tvivler på at der er en Skaber, siger at de ting vi glæder os over, kun har et praktisk formål?
12 De der tvivler på en skabelse vil måske indvende noget her. De vil måske sige at blomsternes duft og farve kun er der for at dække et behov, nemlig at tiltrække insekterne sådan at planterne kan blive bestøvet. Der er sikkert nogen sandhed i dette. Men hvis det var den eneste grund til at disse enestående gaver findes, hvorfor er de da samtidig til glæde for os mennesker? Hvorfor indgiver de os en følelse af fred og velvære? Og hvad med de smukke solnedgange — hvem kan nævne blot én nødvendig funktion som de tjener? Hvem kan sige at musik er en fysisk nødvendighed for at vi kan leve, og ikke en gave som giver os glæde?
13. Hvad kan vi sige om den kendsgerning at mange ting der tjener et praktisk formål, også er til glæde for os?
13 Den omstændighed at meget af det der tjener et praktisk formål i forbindelse med vores liv, samtidig er til glæde og behag for os, er et talende vidnesbyrd om Guds sans for økonomi, hans omfattende visdom og hans kærlighed til sine skabninger.
GAVER VI MÅSKE GLEMMER AT VÆRDSÆTTE
14. Hvilket forkert syn er vi tilbøjelige til at anlægge på de ting der ikke umiddelbart er en nydelse for os?
14 Men det der i vore øjne er mindre kønt, finder vi det ofte unødvendigt at beskæftige os med. Det gælder i høj grad insekterne — som vi kan være tilbøjelige til kun at betragte som „skadedyr“. De er imidlertid endnu et eksempel på Skaberens omsorg for os. Netop nogle af de skabninger vi til en vis grad foragter, er med til at spare os for mange timers endeløst slid, så vi kan få tid tilovers til noget bedre.
15. Hvilket godt arbejde udretter regnormen for os?
15 Lad os tage regnormene som et eksempel. Disse små dyr er absolut uskadelige. Undertiden findes der over fem millioner af dem på én hektar jord. De arbejder uophørligt. Hvert år flytter de mellem 15 og 40 tons jord pr. hektar og bearbejder jorden ned til en dybde på omkring 2,5 meter. Ormene fordøjer organisk stof i jorden og omdanner det til kalcium, magnesium, kalium, fosfor og nitrater, som alt sammen er vigtigt for planternes sunde vækst. De medvirker til at bevare den rette syre- og alkalibalance i jorden. Når de graver deres gange i jorden, bliver jorden luftig og porøs så regnvandet kan sive igennem. Regnormene trækker også blade og andre plantedele med ned i jorden, hvorved den bliver gødet.
16. Hvordan frigør regnormen og insekterne os til at kunne få mere ud af livet?
16 Hvis regnormen ikke fandtes, måtte mennesker gøre alt dette arbejde selv. Den stakkels landmand måtte arbejde dag og nat, og endda ville han ikke være i stand til at bearbejde sin jord lige så godt som regnormene. Det ville blive en underskudsforretning. Ligesom frugttræerne og den øvrige plantevækst arbejder for os uden at vi selv behøver at gøre ret meget, sådan hjælper regnormen os altså også. Desuden er der en hel hærskare af insekter som påtager sig en del kedelige og ensformige pligter, hvorved vi mennesker får større frihed til at beskæftige os med mere forstandsmæssige og mere behagelige sysler.
17, 18. I hvor stor udstrækning arbejder insekterne til gavn for mennesket?
17 Om de tjenester insekterne udfører for os mennesker siger Carl D. Duncan, der er professor i entomologi og botanik ved San Jose State College:
18 „Det er ikke for meget sagt at insekterne bestemmer karakteren af menneskets verden i langt højere grad end mennesket selv, og at verden, hvis insekterne pludselig forsvandt fuldstændig, ville blive så gennemgribende forandret at det er yderst tvivlsomt om vi mennesker ville være i stand til at opretholde nogen som helst form for organiseret samfund.“
HVAD MED „SKADEDYR“?
19, 20 (a) Hvad har været en af hovedårsagerne til at „skadedyr“ er blevet et problem? (b) Hvilken naturlig proces resulterer i at det er blevet vanskeligere at dræbe visse dyr, insekter og sygdomsbakterier?
19 Professor Duncan henviser også til en anden videnskabsmand, dr. Frank Lutz, som har anslået at kun en halv procent af alle insekter i De forenede Stater med rette kan kaldes „skadedyr“.
20 Når man overvejer problemet „skadedyr“ må man først forstå at mennesker har bragt forholdene ud af balance. Snavs og forurening har været med til at forstyrre økologien. Når mennesker udrydder en gruppe insekter eller andre dyr, resulterer det somme tider i en abnorm forøgelse inden for andre arter. Når man så prøver at bekæmpe denne forøgelse ved hjælp af gift, får man måske dræbt størstedelen, men opnår samtidig at nogle få modstandsdygtige dyr bliver tilbage, hvorefter de formerer sig og breder sig på bekostning af deres artsfæller — og så er problemet blevet større. For eksempel kan dette ses i forbindelse med den såkaldte „superrotte“, som kun meget stærke og farlige gifte kan dræbe. Lignende problemer har man erfaret i forbindelse med visse insekter og sygdomsbakterier.
21. Hvad er ofte grunden til at sådanne „skadedyr“ trænger ind på menneskers domæne?
21 Når der sker en abnorm forøgelse blandt de såkaldte „skadedyr“ forlader de deres naturlige domæne og trænger ind på de områder vi betragter som vore. De ødelægger vores føde og inficerer vore omgivelser. De spreder sygdomme, der som regel ikke stammer fra dem selv men er overført fra affald og kloakvand. Dette ses særlig tydeligt i de store byer, hvor bunker af henslængt affald tiltrækker fluer, rotter, og nogle steder „superrotter“, og får disse til at formere sig endnu stærkere.
22. På hvilken måde kan selv „skadedyr“ være til gavn?
22 Men på en måde yder selv disse ringeagtede skabninger os en tjeneste ved at være „skadedyr“. Ikke alene renser eller fjerner de noget af det affald mennesker efterlader, men deres tilstedeværelse tvinger mennesker til at sørge for en vis renlighed i deres omgivelser, for at skadedyrene ikke skal komme strømmende og gøre dem livet surt. Således kan dette til en vis grad modvirke ligegyldighed, dovenskab og manglende renlighed hos mennesker.
23. Hvad godt er blevet udrettet af dyr, deriblandt nogle der betragtes som „skadedyr“?
23 Naturens „sundhedspoliti“ af insekter, mikroorganismer og større dyr udretter mange andre ting som mennesker aldrig ville kunne gøre. Disse ådseldyr holder skovbunden ren for rester af visne, grene og døde træer, og de skaffer døde dyr af vejen. På denne måde er de med til at forebygge ødelæggende skovbrande og modvirke forurening og sygdomssmitte.
HVORFOR VI KAN VÆRE LYKKELIGE TRODS GRUNDE TIL SORG
24. På hvilken måde er alle disse gaver vi her har nævnt, et udtryk for at Gud er lykkelig og ønsker at vi skal være lykkelige?
24 Alle disse gaver fra Gud, og mange flere som vil blive for talrige at anføre her, er med til at gøre livet lettere for os mennesker. De beskytter os mod sygdomme og er desuden til glæde for os. De vidner om at Gud i sandhed er kærlig og at han derfor er „den lykkelige Gud“. (1 Timoteus 1:11) Gud glæder sig selv over livet, og hans hensigt med at skabe er at dele denne glæde med andre. (Åbenbaringen 4:11) Men er det overhovedet muligt at være lykkelig under den nuværende tingenes ordning, at glæde sig over livet i dag?
25, 26. Nævn et eksempel på at vi i stor udstrækning kan overvinde en sorg ved at have kundskab om Guds hensigter.
25 Det er rigtigt at vi under denne tingenes ordning, hvor så meget er forkert, udsættes for sorger fra tid til anden. Men når vi forstår den gode hensigt Gud har med os, kan vi komme til at erfare en gennemgående følelse af glæde og lykke.
26 Der kan for eksempel ske dødsfald i ens familie. Det bringer sorg, for døden er en fjende. (1 Korinter 15:26) Men den der tror på Gud og hans godhed, vil ikke lade sig overvælde af sorg. Apostelen Paulus skrev om dette: „Endvidere, brødre, ønsker vi ikke at I skal være uvidende om dem som sover i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.“ Paulus skrev derefter nogle trøstende ord om opstandelsen. — 1 Tessaloniker 4:13.
27. Hvem er vort største eksempel med hensyn til at bevare glæden i en sørgelig situation?
27 Måske er vi tilbøjelige til helt at lade sorgerne tage glæden og lykken fra os. Men under sådanne omstændigheder sætter Jehova Gud os det allerstørste eksempel. Tænk på det store udtryk for godhed han viste da han sendte sin søn til jorden som menneske, for at denne søn kunne dø for os. Dette var noget langt ud over det „normale“. Det var helt og holdent ufortjent godhed fra Jehovas side. Apostelen henleder vor opmærksomhed på omfanget af denne kærlighedsgerning, idet han siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) Tror du ikke at dette voldte Gud sorg? Hvad kan være mere kvalfuldt for en fader end at se sin egen elskede søn dø? Imidlertid var det også til stor glæde og lykke for Gud at se sin søns lydighed og trofasthed, og hans villighed til at dø for menneskeheden. Det var også en glæde for Gud at betragte de goder som dette offer ville bringe os, trods den sorg offeret bragte for ham selv og hans søn. (Esajas 53:10, 12, NW) Ja, den gave Gud har givet i form af sin egen søn er det største af alle udtryk for kærlighed!
28. Har de slette forhold blandt menneskene nogen indvirkning på Jehova Guds følelser?
28 Har du desuden tænkt på hvor stor en sorg Jehova må føle i sit hjerte når han ser menneskene, som han har skabt, udsat for sorger og nød fordi de har forkastet hans love? På et tidspunkt hvor mennesker handlede ondt og voldte både sig selv og Guds tjenere iblandt dem megen sorg, står der om Gud at det „skar ham i hjertet“. — 1 Mosebog 6:6.
JESUS, ET EKSEMPEL PÅ GLÆDE TRODS LIDELSER
29. Hvad gennemgik Jesus i sit liv på jorden?
29 Da Jesus Kristus levede på jorden afspejlede han til fuldkommenhed sin Faders personlighed og måde at gøre tingene på. Jesus sagde: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Mennesker behøver altså ikke at se Gud med deres bogstavelige øjne for at kunne forstå ham. Var der tider hvor Jesus følte sorg? En profeti omtaler ham som „en smerternes mand“ — „agtet ringe, vi regned ham ikke“, hedder det om ham. Men alligevel fandt han glæde i det han udrettede. Den samme profeti siger: „Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. . . . min retfærdige tjener [skal] retfærdiggøre de mange.“ — Esajas 53:3, 11.
30. Hvilke ting var især til sorg for Jesus?
30 Jesus blev ofte bedrøvet over at Israels folk, som burde have kendt Gud, blev fremmed for Gud på grund af religiøse traditioner som mennesker havde fundet på. Han blev „dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed“. (Markus 3:5) Han følte medlidenhed med folkeskarerne fordi „de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Dette var ganske sikkert en sorg for ham. Og da han rejste hen til det sted hvor hans nylig afdøde ven Lazarus var begravet, ’gav Jesus tårerne frit løb’. — Johannes 11:35.
31. Hvordan viste Jesus, skønt han var udsat for mange sorger, at han aldrig mistede sin glæde?
31 Jesus havde altså, ganske ligesom vi, tider hvor han var bedrøvet. Men lod han sin sorg ødelægge den glæde det var for ham at gøre sin Faders gerning? Viste han ikke tydeligt at han var glad for sine disciple, som han underviste og vandrede sammen med i tre år? Intet tyder på at han gik omkring og så nedbøjet ud eller viste en negativ ånd over for dem. Ej heller viste han noget tegn på svækkelse eller vaklen i sin tro eller sine gerninger. Han vidste at ’Jehovas vilje ville lykkes ved hans hånd’, og at han af sin Fader ville modtage „dødens og Hades’ nøgler“, hvormed han når tiden var inde ville gøre al den skade god igen som synden og døden havde voldt. — Esajas 53:10; Åbenbaringen 1:18; 20:13.
32. (a) Hvad kan vi konkludere efter at have betragtet disse gaver fra Gud? (b) Hvordan kan vi selv være med til at glæde Gud? (Salme 149:4)
32 Alt dette viser os et glimt af Guds godhed. Det tilskynder vore hjerter til at efterligne ham. Og det vidunderlige ved at efterligne ham er at vi på den måde kan være lykkelige, selv om vi nu i tiden udsættes for sorger. Ved vores lydighed kan vi endda være til glæde for Jehova selv. (Salme 149:4; Ordsprogene 27:11) Desuden ved vi at vi kan komme til at opleve en tid hvor der ’hverken skal være sorg eller skrig eller smerte mere’. — Åbenbaringen 21:4.
[Illustration på side 88]
Gud har givet os smukke solnedgange, duftende blomster, velsmagende mad, og evnen til at glæde os over vellyd — alt sammen for at gøre livet til en endnu større glæde for os
[Illustrationer på side 91]
Regnormene præsterer et arbejde som ingen landmand kunne gøre efter